Månedsarkiv: september 2015

Syn på sagen – et debatmøde om synshandicappede børn og unges situation i Danmark

Fra “Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede”

Syn på sagen – et debatmøde om synshandicappede børn og unges situation i Danmark.

Fredag, den 2. oktober kl. 19.00 på Scandic Hotel, Hvidkærvej 25, Odense

I forbindelse med kommunalreformen fik kommunerne forsyningsansvaret på det specialiserede socialområde overdraget fra amterne. Evalueringen viste, at kommunerne havde behov for støtte til at løfte denne opgave. Der findes i Danmark ca. 2.000 synshandicappede børn og unge under 18 år, registreret i Synsregistret. Hvad er status for disse børn og unge? Er de inkluderede i samfundet? Får de en uddannelse? Får de et arbejde? 

Panel

Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund

Steen Bengtsson, Seniorforsker, Statens Forskningsinstitut

Line Mørk, Odense Byråd, SF

Bo Libergren, By- & Regionsrådsmedlem, Venstre

Pernille Bendixen, MF, børneordfører, Dansk Folkeparti

Ordstyrer: Claus Sørensen, Formand for LFBS

Du kan læse mere om arrangementet her

 

Taleforståelse som audiovisuel proces

Så er jeg tilbage i Danmark efter  et døgn på Eikholt.

Det blev en spændende dag, hvor ansatte berettede om Eikholt nye tiltag:

En  topmoderne AV klinik, der i tilpasning af høreapparater  og syns-/hørehjælpemidler tager udgangspunkt i  både personens  syns- og høremæssige udfordringer. F.eks hvis man som blind og  har været vant til at færdes med auditiv information som væsentlig støtte til at “se”, så er det muligt at justere høreapparatet til det. Andre ville opfatte det som unødig information, som forstyrrer taleforståelsen. Dette kræver selvfølgelig en  grundig kortlægning  af  behov, syns- og hørestatus og der var tilbud om en tredages udredning, når det er relevant.

Klinikken blev inviet af en tidligere norsk miljøminister(Blev der fortalt i krogene), nu  “fylkesmann Helen Bjørnøy”.

Der  blev fortalt om det nordiske samarbejdet med  livsomstillinger, når mennesker  får livsvilkår  med syns og høretab. I 2011 udkom bogen med det lange titel:

“Livsomstilling ved kombineret syns og hørenedsættelse/døvblindhed – et indre arbejde over tid”

Der blev brugt en model, der skabte  rammer for at forstå den proces,  som et mennesker, der får en diagnose, som kræver  omstilling, er i.

Gennem fokusgruppeinterview  af 15 personer fra Norge, Sverige og Danmark, blev værdifuld viden delt.

” Nu lever jeg igen, selv om det indimellem er hårdt”, er et af citaterne på forsiden af bogen

download

Der arbejdes nu med et materiale, der kan bruges af rådgivere i samspil med klienten .

Efter frokosten bød  eftermiddagen på gennemgang af diverse forskningsresultater ved professor Jean Pierre Gagné.

Et af studierne viste, at man trods nedsat syn kunne få  glæde af visuel information ved mundaflæsning. Det er jo så supervigtigt med  gode lysforhold, den rette filterbrille etc., så man kan opnå opnå  optimal taleforståelse.

Og det er de så igang med at kunne udrede på et højt fagligt niveau på Eikholt!

Kirsten

Konference på Eikholt

Eikholt er et unikt sted i Drammen; Norge. Et nationalt ressourcecenter for døvblinde, med omfattende kursusvirksomhed for mennesker med et kombineret sansetab, deres familier, men også professionelle. Jeg ankom i går aftes  og fik en snak med både norske og svenske kollegaer ved middagen. Også  hovedforelæser  professor i audiologi Jean Pierre Gagne  fra Canada  var nået frem  og en enkelt tegnsproget konferencedeltager spiste også med. Han fortalte levende via sin tegnsprogstolk om, da han måtte aflevere sit kørekort  p.g.a. sit indskrænkede synsfelt  ved Ushers syndrom.

Klokken er snart halv otte og det  bliver en spændende dag, hvor vi også hører om Eikholts nye “AV klinik”. Det er engagerede mennesker her på Eikholt og en god stemning;MEN det siler ned og jeg overvejer lige nu hvordan jeg kommer tørskoet over til morgenmaden!

Jeg vil lige skrive lidt om dagen  men først imorgen onsdag d 16/9 ,hvor jeg er tilbage i Danmark.

image
Morgenstemning på Eikholt

Kirsten

Hørepædagoger på Vingstedcentret – dag to

Så fandt jeg linket fra Sverige

Se film om hørelse, hjerne og hukommelse her

Aftenen bød på spændende engageret diskussion om høresagen. En ny organisation HørNu er startet  ved Mikkel Schramm, der som barn af en døvelærer og arbejdende med høretekniske hjælpemidler brænder for at gøre det er at leve med høreteknisk hjælp mere smart og ikke blive låst fast i en handicapidentitet. Mikkel er ikke selv hørehæmmet.

Formand for høreforeningen Majbritt Garbul Tobberup, der som  formand siden 2014 arbejder på at få Høreforeningen gjort synlig og handlekraftig, kom med  gratis blad til deltagerne og en opfordring til at blive medlem. Majbritt har et middelsvært høretab.

Der var egentlig mere enighed end uenighed mellem de  to paneldeltagere, så der var flere opfordringer til, at de slog sig sammen!

Næste dags lange program med mange oplæg, gav ikke mulighed for at høre det hele.Der var flere spændende specialepræsentationer, hvor jeg ikke fik skrevet mig på listen i tide og heldigvis, fordi så fik jeg  hørt lidt forskelligt om hjælpemidler.

Else Marie spurgte, om der var nye hjælpemidler.

Der er rigtig meget med apps og kobling til smartphone /Iphone. Jeg ser, at der er mange superfine individuelle  løsninger.Bedre telefoner både syns- og høremæssigt og kommunikationsudstyr, der næsten ikke fylder og er nemt at betjene, også taktilt.  Næsten det hele trådløst.

Hos en forhandler var et samarbejde på vej med en ikke navngiven detailhandelkæde omkring et  teleslyngefelt ved kassen. Det lyder som en  vej til tilgængelighed,  som kan kan sprede sig til andre butikker. Følg med sidst på året.

Jeg var også lidt vild med en bærbar teleslynge, som jeg i hvert fald vil anbefale i kommuner, der ikke kender den, hvis de ikke har andre løsninger.

Høreapparater bliver bedre og bedre, og  til de nyeste CI er der produceret et superfint hylster for de CI-brugere, der er glade for vand. Jeg møder jævnligt personer med syns- og høretab, der er udfordret  ved havet og i svømmehallen, når de ikke kan støtte sig til hørelse.

Forhandler viste den  herligste  film  fra Rio, hvor en brasiliansk CI bruger viser, hvordan hylsteret sættes på og springer i bølgen ved Copacabana strand. Den fandt jeg på YouTube og du kan se den her. 

Jeg hørte om støjinducerede høretab, der ikke kan  måles på et audiogram, om APD og hyperacusis(lydoverfølsomhed) og det sidste oplæg var tilgængelighed med arkitektens øjne , kaldet universel design.

Professor Cammilal Ryhl introducerede et nyt designbegreb, der også ser på de sanselige og kognitive behov i byggeriet. Hun vidste og viste, hvilke udfordringer mennesker med syns- og hørenedsættelse kan have i byggeri i beton eller rum, der ikke kan overskues, og hun viste eksempler på smukke rum, der fungerer for os alle.

Jeg kan i øvrigt anbefale jer at besøge Handicaporganisationernes hus i Taastrup, som folk fra hele verden valfarter til for at se på tilgængelighed

Mættet af indtryk og træt i hovedet, drog jeg hjem til Fyn og glæder mig til at drøfte, hvad jeg har hørt med mine kollegaer.

Nu sidder jeg og må  igang med de mange mails, der venter inden weekenden, som jeg må indrømme, at jeg ser frem til 🙂

Kirsten

Fakta om synskrav til privat kørekort

Jeg bliver indimellem mødt med spørgsmålet om kravene til bilkørsel. Mange er usikre på, hvor længe man må køre bil, når man har fået en diagnose som f.eks. Usher syndrom.  Jeg har forsøgt at sammenfatte nogle fakta omkring kravene, som jeg håber giver mening. Men husk det er altid en god ide at spørge øjenlægen.

Hvad er synsstyrke?

Øjets evne til at se deltaljer udmåles på en synstavle, som består af symboler (bogstaver eller tal) af forskellig størrelse.

Synsstyrken udtrykkes som en brøk f.eks. 6/12 eller som decimaltal f.eks. 0,5.  Jo mindre symboler man kan se i en given afstand, jo bedre er ens synsstyrke. Normal synsstyrke er 6/6 = 1,0.

En synstavle består af bogstaver i forskellige størrelser, med de mindste bogstraver nederst og de største øverst. Den bogstavstørrelse, som en person med normalt syn kan se i 6 meters afstand, er anbragt nederst, og den bogstavstørrelse, som en normaltseende kan se i 60 meters afstand, er anbragt øverst.

Den målte synsstyrke udtrykkes i forhold til, hvad den normaltseende kan se. Kan man kun se det øverste bogstav, er synsstyrken 6/60. Det en normaltseende kan se på 60 meter, skal den svagtseende have ind på 6 meter afstand for at se.

Synsstyrken kan forringes ved forskellige øjensygdomme bl.a. Usher Syndrom, grå stær, alderspletter (AMD, forkalkningspletter.)

Krav til synsstyrken

På bedste øje skal du kunne se mindst                                         6/12 = 0,5

På dårligste øje skal du kunne se bedre end                               6/60 = 0,1

Hvis du kun ser med et øje, skal du kunne se mindst              6/10 = 0,6

Krav til brillestyrken

Der er ikke noget krav til brillestyrken eller kontaktlinser. Men hvis man kun kan opnå ovennævnte synsstyrker ved hjælp af briller eller kontaktlinser, skal man bruge disse hjælpemidler ved kørsel.

Krav til synsfelt

På begge øjne skal man have et synsfelt på mindst 120 grader (i vandret udstrækning)

Det normale synsfelt er 180 grader, dvs. 90 grader på hvert øje. Man må altså gerne køre bil med en mindre synsfeltindskrænkning på 120 grader. Det lumske ved synsfeltdefekter er midlertidig, at man ofte ikke selv lægger mærke til dem, hvis de udvikles langsomt over tid, som f.eks. ved Usher Syndrom og Grøn Stær.

Krav ved dobbeltsyn

Har man dobbeltsyn skal det ene øje tildækkes.

Dobbeltsyn forsvinder, hvis man lukker eller tildækker det ene øje, og det accepteres til privat kørekort efter en passende tilvænningsperiode.

Krav ved natteblindhed

Øjets synsopfattende nethinde indeholder to slags sanseceller, nemlig tappe som er bedst til detaljer og farver, og stave som er bedst til konturer. Tappene kan øge deres lysfølsomhed 100 gange, og stavene kan øge deres 100.000 gange. Natteblindhed er en sjælden tilstand, som skyldes nedsat eller manglende funktion af stavene. Disse findes overvejende i den perifere del af nethinden, og man har ved disse sygdomme ofte også indskrænket synsfelt.

Man kan godt få privat kørekort, selvom man er natteblind enten med begrænsning til kørsel i dagtimerne eller ubegrænset, hvis man kan bestå en køreprøve afholdt efter solnedgang.

Har man fået udstedt et kørekørt, er det ens eget ansvar at opfylde synskravene frem til næste fornyelse

Du kan læse mere og også om hvordan kravene er til erhvervskørsel i Øjenforeningens pjece om trafiksyn.

Else Marie Jensen