Månedsarkiv: oktober 2015

“Vi vil være verdens bedste!”

Konferencer
CFD Rådgivnings udsendte konsulenter Malene Strandkvist  og Mille Marie Hess Jensen var på Christiansborg . Det har Malene skrevet et indlæg om.

DSC_0196
Malene Strandkvist

Den danske hørerehabilitering har en stolt historie, og fagfolk har nu visioner om, at Danmark skal tilbage til sin status som foregangsland forskningsmæssigt – men fremfor alt, at personer med høretab skal have hurtigere, bedre og mere ensartet behandling. Desværre kan udsigterne til, at der reelt sker ændringer på området være lange, for intet er blevet besluttet politisk endnu.

Den 30. september 2015 deltog jeg i en konference på Christiansborg, hvor en arbejdsgruppe fremlagde rapporten “Fremtidens hørerehabilitering i Danmark – visioner for verdens bedste hjælp til personer med høretab”.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra ørelæger/audiologiske afdelinger, høreapparatfirmaer, Høreforeningen, kommunikationscentre, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Ålborg Universitet, DELTA og Socialdemokratiet. Til den afsluttende paneldebat deltog Flemming Møller Mortensen (S), Jane Heitmann (V) og Liselott Blixt (DF). Der var fælles interesse i, at rapporten kan indgå i den politiske proces ifht. nytænkning af den danske hørerehabilitering, men der blev ikke lovet noget. De spørgsmål der blev stillet bl.a. vedrørende ventetid på høreapparater vil blive givet videre til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V).

Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at når borgeren kommer ind fx på en høreklinik, at så skal det være en gennemgående nøgleperson der foretager diverse høreprøver, udvælgelse af høreapparater, udlevering og justering, instruktion i brug – så borgeren kun bliver mødt at ørelægen og “audiologen”, der indtil videre er titlen på den nye nøgleperson. “Audiologen” skal være certificeret af Sundhedsstyrelsen for at få lov til at foretage sit arbejde. Arbejdsgruppen ønsker, at de eksisterende uddannelser indenfor det audiologiske område gentænkes. De foreslår, at der evt. etableres en ny uddannelse målrettet arbejdsfunktionen som “audiolog” på en høreklinik. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at borgerens mulighed for at afprøve og få høretekniske hjælpemidler skal forenkles og måske foregå i samme regi som høreapparatbehandlingen. Høreapparatfirmaerne vil gerne være med til at støtte etableringen af et forskningscenter, “Danish Hearing Academy”, der kan arbejde på at udvikle og implementere den nødvendige viden for at vi kan blive (og fortsætte med at være) “verdens bedste hørerehabilitering” i årene der kommer.

Polkaprikker, hjerne og efterårsferie

Fakta og reflektioner

Så blev det efterårsferie for mange. Nogle tager til Aros og ser Monets blomsterprikker og åkander, andre forundres over Kusamas polkaprikker og surrealistiske rum på Louisiana, og vi taler sammen om de udtryk og billeder, som kunstnerne viser os.

I sidste uge besøgte jeg en kvinde , der ser mønstre i farver, faktisk harlekinmønstre i store og små tern i forskellige farver. En anden så blomsterbuketter på fortovet så livagtige, at hun næsten rakte ud efter det. Nogle ser børn, der kikker eller en kat, som slænger sig på fjernsynet.

Det er en meget almindelig følge for folk med  øjensygdommen AMD, også kaldet alderspletter på nethinden. Følgesygdommen kaldes Charles Bonnets syndrom, opkaldt efter en svejtsisk naturforsker, der selv fik disse hallucinationer som ældre på grund af nedsat syn. En skræmmende oplevelse for nogle, indtil  de erfarer, at de ikke er alvorlige syge; at det er ufarligt og kan  forsvinde over tid. Når vi underviser sundhedsfagligt personale, husker vi altid at nævne syndromet som en almindelig kendt følge ved AMD.

Hjernen finder på det. Ligesom  hjernen for nogle mennesker med høretab laver lyde af mange slags med varierende kraft, kaldet  tinnitus – det kan være meget hæmmende for nogle i hverdagen.

Fælles for både tinnitus og Charles Bonnets syndrom er, at jo mere man ved om det, og jo bedre ens syns- eller høretab er behandlet, des bedre kan det håndteres og somme tider forsvinder det. Jo mere anspændt og stresset, jo værre bliver det.

Kusomas polkaprikker blev en del af hendes liv sammen med de andre former og mønstre, hun har vist gennem sit lange liv. Ifølge Louisianas katalog er hun stadig i en alder af 86 år aktiv udøvende kunstener og startede som 80 år  en ny serie malerier. Først  var målet 100 styk, nu stiler hun mod 1000!

Så blomster og mønstre kan blive til verdenskunst, der kan optage os f.eks. nu i efterårsferien på Aros og Louisiana, men kan altså  også være en sær følgesygdom til synsnedsættelsen, der ikke lige kan slukkes for, men som er ganske ufarlig.

Kirsten