Månedsarkiv: november 2016

Den hyggelige – men svære – julefrokost

Fakta og reflektioner

Julen står for døren og dermed også de forskellige julearrangementer; i børnehavn, i skolen, på arbejdspladsen, hos familie og venner. Det er glædeligt at blive inviteret, men for personer med kombineret syns- og høretab kan det være særdeles energikrævende at deltage og udbyttet kan være reduceret  – eller måske bare et andet!

I den mørke årstid foretrækker mange at hygge med stearinlys og at begrænse belysningen i øvrigt. Julefrokosten foregår ofte rundt om et bord, hvor der både bliver snakket med den ene og den anden sidemand og måske på kryds og tværs henover bordet. Der står mange tallerkener og fade på bordet. Måske endda på et buffetbord. Så personen med kombineret syns- og høretab skal både forholde sig til kommunikation og valgmuligheder og til at spise pænt.

Den svære hyggesnak om julefrokosten minder personen med kombineret syns- og høretab om, at han eller hun ikke kan deltage på lige fod med andre. De andre griner, men hvad griner de ad? De små bemærkninger bliver ikke hørt. Måske ser han eller hun ikke, at en person henvender sig og gerne vil snakke, fordi det kræver fokus at spise maden. Det er let at komme til at føle sig ved siden af eller decideret udenfor fællesskabet.

En lille anbefaling er, at personen med syns- og høretab (og måske også de nærmeste pårørende) indstiller forventningerne til julefrokosten, så der er en chance for, at det bliver en god oplevelse for alle. Det kan være, at fokus skal være på at nyde den dejlige mad ved bordet og at kommunikationen må vente til bagefter. At det alene kan være en nydelse at mærke andre omkring sig. Eller at succeskriteriet er at have en samtale med sidemanden under maden.

Glædelig december til jer alle!

Malene Strandkvist

Hvor der er en vilje

Stort og småt

Hvor der er en vilje, er der en vej.

Sådan lyder et gammelt ordsprog, og i denne uge har jeg måttet sande, der er noget om snakken.
Jeg har været så heldig at tilbringe ugen med 29 dejlige mennesker med syns- og høreproblemer i varierende grad. Nogle var helt blinde og døve andre med en syns eller hørerest.

FDDB ( Foreningen Danske Døvblinde) havde spurgt, om jeg ville komme og undervise i at flette tasker i genbrugsmateriale på deres kursus, som hed Kreativ velvære, hvilket jeg da gerne ville. Jeg tog en veninde med, så vi var to om opgaven. Hun kender ikke noget til mennesker, der er blinde og hørehæmmede. Hendes første kommentar var, at det kan da ikke lade sig gøre, når man ikke kan se. Men som sagt, hvor der er en vilje er der en vej. Vi havde otte på holdet nogle helt blinde og andre med en lille synsrest. Her er et billede af kurv flettet af en person, der er helt blind og døv.

img_0350

Vi bruger en bestemt teknik, når man skal folde sådan en taske eller kurv. En af deltagerne  fandt frem til sin egen teknik, så det var mere følbart og resultatet var ovenstående kurv. Så vi fik også lært en ny folde teknik.

Nu er det ikke nok bare at folde, tingene skal også syes sammen. Igen måtte vi sande at synet ikke er nogen hindring, for man ser jo bare med fingrene. Indrømmet det er lidt nemmere, hvis man har en lille synsrest, som billedet herunder viser.

img_0352

En af deltagerne, der var med for første gang, sagde ”Det er den bedste uge i mit liv, her bliver jeg mødt, som den jeg er.”

Hvad vil jeg så med det? Jo moralen må være, at vi ikke bare skal tage for givet, at har man en syn- og hørenedsættelse, så kan man ikke dette eller hint. Jeg er gang på gang blevet overrasket over hvilken energi og drive, der er i døvblinde trods udfordringerne, og nu er min veninde også blevet overbevist om det gamle ordsprog – Hvor der er en vilje, er der også en vej.

Else Marie

En historisk dag

"Kom igen!" rehabiliteringskursus

                           husene-i-kom-igen Husene i projekt Kom igen!

Nej det er ikke en henvisning til det amerikanske præsidentvalg, men til tirsdag d. 1.november hvor en milepæl i projekt Kom igen! blev nået.  Jeg har valgt at sakse  nyheden fra CFDs hjemmeside ,som giver et fint overblik over projektet.

1. november 2016 var en historisk dag, både for døvblindeområdet i Rådgivning og for de seks personer med høre- og synsnedsættelse, som afsluttede det første pilotkursus i døvblindekonsulenternes rehabiliteringsprojekt “Kom igen!”

Socialministeriet har bevilget næsten to millioner kr. til CFD Rådgivning for at udvikle et samlet rehabiliteringsforløb samt afvikle to kurser for personer, som er ramt af et dobbelt sansetab – henholdsvis et forløb først for en gruppe af talebrugere og herefter et forløb for en gruppe af tegnsprogsbrugere. 

Et sådant tilbud har hidtil ikke eksisteret i Danmark.

Mening og livskvalitet 

Kirsten Washuus, projektmedarbejder og døvblindekonsulent fortæller om formålet med projektet:

”Hensigten er, at vi med denne indsats gerne skal give deltagerne startskuddet til at finde ud af, hvilke valg, der skal tages for at gøre det bedst for sig selv, og leve det liv man ønsker. Det handler om at finde meningsfuldhed og livskvalitet trods en udfordrende hverdag.”

Else Marie Jensen, tidligere døvblindekonsulent og nu projektmedarbejder, supplerer:

”Og det handler ikke kun om at tilegne sig kompensatoriske teknikker i forhold til fx mobility, men i høj grad også om de psykologiske konsekvenser af at være ramt af et dobbelt sansetab herunder den livsomstilling, som uundgåeligt følger med. Derfor har der været en psykolog med under kursusforløbet.”

Tre kursusmoduler – tre huse

De seks deltagere har gennemført tre moduler, som hver har bestået af tre dage. Hvert modul handlede om indholdet i et særligt ”hus”: Første modul “foregik” i AV-huset (om det auditive/hørelse og visuelle/syn), andet modul i Energihuset (om at undgå at miste energi og om at reducere stress) og tredje modul i Netværkshuset (om familier, venner, professionelle). 

Når projektmedarbejderne holder oplæg om projektet, anvender de tre modelhuse, som de har fået fremstillet specielt til formålet på CFD (se billedet).

Mange af døvblindekonsulenterne har med hver af deres særlige kompetencer bidraget som oplægsholdere i de enkelte huse. I det næste kursusforløb for tegnsprogsbrugere, som starter februar 2017, vil døvblindekonsulenterne igen blive inddraget. 

Vigtig viden

Anette Rud Jørgensen, faglig leder for døvblindekonsulenterne, var med til afslutningen, og hun siger: 

“Det var en meget spændende dag og for mig også en vigtig anledning til at takke deltagerne for den vigtige viden, de har bidraget med ved at deltage i første pilotkursus. Det er en viden, der kan medvirke til at kvalificere vores rådgivningstilbud i døvblindeområdet.”

Projektmedarbejderne slipper dog ikke kursisterne helt endnu. Der skal om noget tid følges op ved individuelle interviews, som vil give et billede af den betydning/effekt som kurset har haft i deltagernes liv.

Projektet afsluttes med en temadag den 8. marts 2018, hvor resultater fra projektet vil blive fremlagt for interesserede.

Else Marie og jeg har  også sat holdet for næste pilotprojekt for tegnsprogede kursister med erhvervet døvblindhed og er ved at planlægge det endelige  indhold  i det første modul ” AV-huset”.

Kirsten

 

 

Døden skal kunne italesættes

Om kontaktpersoners arbejde

Halloween satte sit præg på den forgangne uge. Drabeligt udklædte børn, der fx lignede zombier, spøgelser og manden med leen, ringede på min dør. Det handlede om at skabe uhygge, om at skræmme, og fremfor alt om at få slik! Halloween fejres næsten samtidig med Allehelgensaften, men de to begivenheder har vidt forskellige historier. Halloween stammer fra de hedenske keltere, der fejrede nytår den dag. De troede, at de døde rejste sig fra graven for at hjemsøge de levende, så de gjorde alt for at narre og skræmme de onde ånder fx ved at klæde sig ud med masker. De satte ild til roer (sidenhen blev det til græskar med lys indeni) og lavede store bål for at skræmme, men ligeledes for at holde en fest og hilse det nye år velkommen. Allehelgensaften stammer fra kristendommen og formålet var at fejre alle de helgener, der ikke havde fået deres egen fejringsdag. Sidenhen er den første søndag i november blevet til en kirkelig mindedag for de døde, og for mange efterladte er det blevet en skik at sætte stearinlys på de kæres gravsteder.

 

Selvom døden er et vilkår for os alle sammen, så er den ikke noget, som vi går rundt og taler om eller tænker på midt i en almindelig hverdag. I går satte vi fokus på døden sammen med vores kontaktpersoner fra Københavnsområdet. Vi havde flyttet dagens supervision til Landsforeningen Liv & Døds museum, også kaldet Funebariet, og her fik vi en to en halv times guidet rundvisning. Vi hørte om forskellige begravelsesformer, -pladser, organdonation, livstestamente, den digitale arv og muligheden for at nedskrive mine egne ønsker fx for begravelsen til brug for de efterladte, hvis jeg skulle gå bort. Materiale til at udprinte og udfylde kan findes på Landsforeningen Liv & Døds hjemmeside.

 

Kontaktpersonerne stillede mange spørgsmål undervejs, og til slut fik de mulighed for at reflektere over deres egen rolle i forhold til borgere, der er ældre og som mister venner/familie, borgere der er syge og borgere der går bort. Det er ikke kontaktpersonerne  ansvar at få snakket med en borger om emner relateret til døden, men de skal kunne håndtere emnerne værdigt og konstruktivt, hvis en borger udtrykker ønske om det. For nogle borgere kan det nemlig være lettere at tale med kontaktpersonen end med nærmeste pårørende. Omvendt er det nærmeste pårørende, der har brug for at kende en borgers ønsker, hvis de skal kunne blive opfyldt, når han eller hun er gået bort. Her er kontaktpersonen formelt set ude af billedet, så det er nødvendigt at eventuelle ønsker er blevet skrevet ned forinden. I forhold til kontaktpersonens egen bearbejdning og afsked efter et længere forløb, så kan det være gavnligt at deltage i borgerens bisættelse eller begravelse. Desuden står vi som døvblindekonsulenter altid til rådighed til en snak ovenpå et dødsfald.

Malene