Kategoriarkiv: Høretab

Nationalsang drev mand til vanvid

Sådan lyder overskriften til en notits i MetroXpress, som jeg læste forleden i toget på vej rundt i landet på besøg.

nodelinie i bølge

Jeg kan se at flere aviser har omtalt det fænomen som kaldes ” Musical Ear syndrome.”

En britisk mand med høretab  hørte ifølge avisen  den britisk nationalsang ” God save the Queen” så højt at han ikke kunne sove om natten og klagede over larmen. Sangen var dog kun i hans eget hoved.

Ligesom vi tidligere  har omtalt Charles Bonnet syndrom som giver synhallucinationer til menneske med synstab,  så kan mennesker  med høretab også  få lydhallucinationer.

Jeg kender tinnitus som beskrives meget forskelligt i frekvens og styrke fra person til person, men jeg har aldrig mødt nogen der beskriver musik. Det er heller ikke omtalt i min “Nordisk lærebog i Audiologi” , men det er da godt at vide ,at det kan vores hjerne altså også finde på, når der er rod i høresystemet.

Kirsten

Oticon er ny leverandør af batterier og slanger

Fra 8. marts 2017 er Oticon ny leverandør af batterier og slanger til høreapparat- og CI brugere i Danmark. Servicen er fortsat gratis! Den bliver betalt af regionerne.

batterier til høreapperat ligge ri lille hjerteformet kurv. Ved siden af en høreapparatsæske fra Oticon

Så nemt er det!

Der er flere måder at kontakte Oticon på. Du kan bestille via internettet på www.batterier.oticon.dk, sende en mail til mailadressen batterier@oticon.dk eller ringe til tlf: 39 17 74 44 på alle hverdage fra kl. 8-16.

Hvis du foretrækker almindelig post, så kan du få et bestillingskort på høreklinikken. Det skal du udfylde og sende.

Ordrer som er modtaget af Oticon inden kl. 12 bliver sendt med posten samme dag og direkte hjem til dig.

I nogle kommuner kan høreapparat- og CI brugerne selv afhente batterier og slanger på et lokalt udleveringssted. Dit lokale kommunikationscenter kan informere dig, om det er en mulighed i din hjemkommune.

Høreomsorg

Hvis du har brug for hjælp til at vedligeholde dine høreapparater pga. dit synstab, så tilbyder nogle kommuner hjælp til rens af høreapparat og øreprop, skift af slange og anden relevant vedligeholdelse afhængigt af høreapparattypen og fabrikatet.

Det vil ske i ved hjemmebesøg af en høreomsorgsmedhjælper 2-4 gange om året.

Dit lokale kommunikationscenter kan informere dig, om det er en mulighed i din hjemkommune. I nogle kommuner er det hjemmeplejen, der varetager denne opgave.

 

Malene

 

Det er hårdt arbejde at få nye høreapparater

Stol ikke blindt på høreapparatreklamer! Selvom høreapparater rent teknologisk bliver bedre og bedre, så kan de ikke give hørelsen tilbage. Det bør både personen med høretab og omgivelserne være klar over og indstille forventningerne efter.

Desuden er det hårdt arbejde at få nye høreapparater. Det kræver tid og tålmodighed at vænne sig til ny lyd. Det suger ekstra energi og trætter.

Reklamer fortæller aldrig den fulde sandhed

Jeg har lige set en reklame for høreapparater, der var lagt ud på Facebook. Det provokerede mig, at de medvirkende høreapparatbrugere blev fremstillet som ualmindeligt lykkelige. Smukke. Aktive. Tilsyneladende uden høremæssige begrænsninger.

De gik til koncerter, spillede golf, klatrede i bjerge, var sammen med børn/børnebørn og have rødvinsmiddage med vennerne. Flertallet var yngre folk, men der var også “gråsprængt gråt guld” og slet ingen gamle mennesker.

Reklamer som denne skildrer ikke et almindeligt hverdagsliv hverken for normalthørende eller for høreapparatbrugere. Den viser måske elementer, som vi kan genkende os selv i – men den viser snarere det liv, som mange ville synes var attraktivt at leve i et eller andet omfang. Altså hvis vi ikke var begrænsede af fx tid, penge, måske et syns- og høretab eller andet.

Hav realistiske forventninger

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Høreapparater er en kæmpe hjælp. De gør en afgørende forskel i hverdagen, men har også deres begrænsninger. Hørelsen bliver aldrig normal igen.

Selvfølgelig kan personer med høre- og synstab gå til koncerter, spille golf, klatre i bjerge, være sammen med børn/børnebørn og have rødvinsmiddage med vennerne. Det er bare mest sandsynligt, at de kun hører dele af, hvad der bliver sagt. Det er mest sandsynligt, at de oplever sig begrænsede i forhold til kommunikation.

Hvis forventningerne er indstillet på det, så er det nemmere at acceptere begrænsningerne og nyde livet trods alt. Det er min erfaring efter mange års arbejde med høreapparatbrugere.

Høreapparaterne kan ikke rette op på et skelnetab. Det er den del af høretabet, hvor lydkvaliteten er ramt. Det der gør, at lydene er sværere at skille fra hinanden. De flyder sammen. Er utydelige. Og i baggrundsstøj kan det være umuligt at høre og følge med, når heller ikke synet kan hjælpe og mundaflæse.

Vær tålmodig og udholdende

Samtidig vil jeg sige, at det er en god og vigtig ting at være en kritisk høreapparatbruger. Der kan være brug for mange efterjusteringer, før lyden er så god og behagelig, som den kan blive. Det er de forskellige høreapparatudbydere forberedte på.

Det er ofte en lang proces på flere måneder, før ørerne og hermed også hjernen har vænnet sig til den nye lyd i høreapparaterne. Tid. Tålmodighed. Udholdenhed. Det er en svær øvelse. Øget træthed og energitab hører med i processen. Forhåbentlig er resultatet godt i sidste ende, så det er anstrengelserne værd.

Malene

Lydløs dag

I går havde vi ”Lydløs dag” på CFD, hvor vi slukkede for stemmen og brugte tegnsprog så vidt som det nu er muligt for den enkelte medarbejder. Det fik mig til at tænke på, hvor mange lyde vi konstant omgiver os med. Det kan være lydinput, som vi selv vælger som fx musik eller TV. Men det er i høj grad lyde, som vi ikke selv vælger. Det kan være trafikstøj. Køleskabet og andre elektriske installationer der brummer. Folk der snakker, griner eller måske skændes. Børn der leger ude på villavejen. En kollega på kontoret der drikker kaffe og taster på computerens tastatur. Ja, listen er lang. Det er faktisk umuligt for normalthørende at have en helt lydløs dag, mens personer med høretab skal tage høreapparaterne af, før der bliver stille. Nogle lyde er medvirkende til, at vi føler os som en del af en sammenhæng, og ligefrem med til at forøge vores livskvalitet. Andre lyde opleves som støj. De er generende og trættende at høre på.

Hvis du er ramt af tinnitus, så kan du ikke bare slukke for lyden. Det kan være en ringetone, hyletone eller en brummen, som du hører konstant. Måske bliver den overdøvet af hverdagslydene i løbet af dagen, men når du skal sove, når du gerne vil have helt ro, så lægger du mærke til den igen. Jeg havde selv tinnitus i et par uger sidste vinter i forbindelse med en forkølelse. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om den ville forsvinde igen. Jeg nåede at tænke ”hmmm… skal jeg nu leve med den her lyd af en lastbil i tomgang hver gang jeg lægger mig til at sove og i resten af mit liv?”. Det var et ret skræmmende perspektiv. Samtidig var jeg bevidst om at prøve at nedtone problematikken overfor mig selv. Jeg var bevidst om at flytte mit fokus over på andre små lyde eller positive tanker. Som jeg har nævnt, så slap jeg af med min tinnitus igen, men jeg gjorde mig en erfaring. Nu kan jeg bedre sætte mig ind i, hvor energikrævende det kan være ikke at kunne få ro i ørerne og opleve stilhed.

Malene

Specialer – kan det bruges ude i samfundet?

Idag bliver rigtig mange unge  uddannet på universitetet på en lang videregående uddannelse, der gør dem til kandidater. Den sidste hurdle er SPECIALET.

Hvad kan det bruges til?

På mine lange køreture rundt i landet som konsulent for CFD, hopper jeg jævnligt ind i et program,hvor forskellige specialer med  sære emner fremlægges.Det viser sig ofte at  den viden, der er kommet frem, faktisk bliver brugt i relevante sammenhænge og ofte har kandidaten selv en personlig vinkel på emnet.

radio-was-new-free-license-cc0-980x661   Foto af gamle  radioer

Lydopfattelse hos voksne CI-brugere

En nyuddannet cand. mag. i audiologi er således en af de 1100 voksne CI- opererede i Danmark, der klarer sig rigtig godt høremæssigt. Maria Wichmann Christansen holdt på Vingstedkurset i august et oplæg om  sit speciale og også om sig selv som  “vellykket” CI-bruger.

Da hun selv havde store problemer med at høre  fra højtalere fremfor naturlig tale,lavede hun en lille  undersøgelse af en gruppe ,der alle var  CI-opereret på begge ører.Det betød meget, hvordan højtalerens kvalitet var,men det der var mere interessant i mine ører, var den udtrætning der sker,når man skal lytte til højtalere og i mange komplekse lyttemiljøer. Maria brugte et hørepædagogudtryk “Listening effort”; altså at  lytning under mange forskellige forholder anstrengende.Maria fortalte også meget personligt om den udtrætning hun som studerende har oplevet. “Man kan ikke se det på mig”

Uddannelse, beskæftigelse og jobtrivsel blandt CI-brugere i den erhvervsaktive alder

hedder en lige udkommet rapport skrevet af Sara Lea Rosenmeier og Niels-Henrik Møller hansen,Rådgivende Sociologer(Støttet af Oticonfonden 2016). De har lavet en  omfattende undersøgelse af trivsel  som er spændende læsning. Jeg har ikke fordybet mig nok i det enndu,men det jeg kan se er, at vi professionelle må blive bedre til at beskrive den funktionsnedsættelse, man kan have  i krævende lyttesituationer , så man evt. kan få den kompensation,der findes i lovgivningen både i uddannelse og på job og kan holde de mange år på arbejdsmarkedet.

Mig selv

Som jeg jævnligt har nævnt i mine blogindlæg ,har jeg et lille høretab og det gik op for mig på Vingstedkurset, at jeg ikke længere magter at skrive notater på sammen måde, som da jeg var bedre hørende. Jeg er begyndt at grue for,når det er mig ,der skal skrive referat på jobbet, en opgave jeg gerne  og ofte påtog mig engang.

Blot en lille hørenedsættelse  plus en synsnedsættelse, så vil du være på vildt overarbejde i den funktion. Selvfølgelig kan du,men energiregnskabet vil nok ikke se godt ud og ingen af os  skal slide så meget med uddannelse og job, at der ikke er mere energi tilbage, når vi kommer hjem til familien!

Nå ja.. det er godt, når specialer kan bruges “ude i samfundet”

Kirsten