Kategoriarkiv: På arbejde med Usher

Et rummeligt arbejdsmarked

Vi har fået en nytårshilsen fra vores udviklingskonsulent Eva Juul Toldam om et af bloggens vigtigste emne. Det er Evas egne illustrationer, som jeg også har fået lov at bruge, når jeg f.eks. til marts skal holde oplæg om døvblindhed og arbejdsmarked for en gruppe professionelle. For mange af bloggens læsere er det kendt viden, som her dokumenteres:

Der mangler viden i erhvervslivet om borgere med funktionsnedsættelser. Der er fordomme. Når man googler ansættelse af borger med funktionsnedsættelser, så præsenteres de negative konsekvenser først.”

Sådan siger en arbejdsgiver i forbindelse med evalueringen af et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet hedder “Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”. Evalueringen er lavet af det private konsulenthus Marselisborg Consulting.

Otte kommuner har i deres beskæftigelsesindsats afprøvet nye screeningsværktøjer, arbejdet med en personlig jobformidler og en jobrettet indsats. Målgruppen var ledige med et handicap, som havde været ledige i mindre end 1 år.

  • 10 % af projektdeltagerne er mennesker, der er døve/har hørenedsættelse
  • 4 % er mennesker, der er blinde/svagsynede.

Nedbrydelse af fordomme om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Projektet er et inspirationsprojekt, der skal give mere viden om, hvordan arbejdsmarkedet fremover kan blive mere rummeligt. Det er et led i den forrige VLAK-regerings målsætning om, at 13.000 flere mennesker med større handicap skal i job. Det skal ske ved at:

  • Fremme viden om muligheder og kompenserende ordninger
  • Smidiggøre overgange
  • Nedbryde fordomme både hos borgere, jobcentre og virksomheder

En projektdeltager, der har oplevet fordommene på egen krop siger: Det gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet når man har et handicap. Jeg ved, at jeg ofte bliver fravalgt, uden at de ved noget om mig, men blot fordi jeg skriver, at jeg har et handicap.

De fleste læsere af bloggen vil kunne nikke genkendende til, at flere virksomheder og arbejdsgivere har fordomme om mennesker med handicap. Ofte handler fordomme om manglende viden, og evalueringen peger netop også på, at kendskab til funktionsnedsættelsen øger arbejdsgiverens tendens til at ansatte mennesker med et handicap.

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen

I evalueringen skriver de, at for at virksomheder vil ansætte mennesker med handicap, har de behov for viden om, hvad det er for en funktionsnedsættelse, hvilken betydning den har for opgaveløsningen, samt konkrete anvisninger om skånehensyn og kompensationsmuligheder. Hvis de ting er opfyldt, har arbejdsgiverne ikke lige så store barrierer i forhold til at ansætte en medarbejder med handicap.

En arbejdsgiver siger:

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen. Det er vigtigere end politisk korrekthed. Det skal handle om det, det nu engang handler om, vi skal tale om det, der er svært at sige højt. Det er nemmere, når vi skal tage de skånehensyn, der er nødvendige, når vi kender til funktionsnedsættelsen i forvejen.

Det kan være svært at tale om funktionsnedsættelsen med en potentiel arbejdsgiver, men projektdeltagere, der har gjort det, har positive oplevelser med det.

Det udslagsgivende var, at jeg fik sagt det højt, det er jo et skjult handicap. Det skal siges højt, man ved ikke hvor ærlig man skal være i en jobsamtale. Man har ikke lyst til at sige det til en samtale, men det er en ekstra hånd, man skal bede om, og det er nødvendigt, at den bliver grebet.

Specialistviden er vigtig

Det er tydeligt, at større kendskab til funktionsnedsættelse og kompensationsmuligheder er afgørende for, at mennesker med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsessystemet har mulighed for og bruger de muligheder, der er for at samarbejde og vidensdele med faglige specialister, som har dybdegående kendskab til, hvad funktionsnedsættelser blandt små handicapgrupper betyder på arbejdsmarkedet.

Det er et kendskab, som vi ikke kan forvente, at den almindelige jobcentermedarbejder har. Men hvis vi ønsker at få et mere rummeligt arbejdsmarked i 2020, er deling af den type viden afgørende.

Rigtig godt nytår!

Hele evalueringen kan læses her

På arbejde med Usher-energikonsulent

Karsten Juul er 55 år og trods travlhed og jobskift kunne han afsætte tid til mit besøg og et interview om at være på arbejdsmarkedet med Usher 2. Han forholdt sig først rigtig til sin diagnose, da han blev 50 og har siden været med på rehabiliteringskurset Kom igen!

Ny CI-bruger

Som Karsten fortæller har det høremæssigt givet et lettelse at få CI på det ene øre. Han benytter fortsat konventionelt høreapparat på det andet  øre og det fungerer godt. Det giver ham arbejdsglæde at være i  kontakt med kollegaer og have det sjovt….Og Karsten leverer gerne selv de gode historier og fanger nu med CI langt bedre de andres.

Chauffør

Karsten er som konsulent i den heldige situation, at han også har arbejdsplads hjemme, så han kan tage til kunder og ind til firmaet, når det er nødvendigt. Det betyder, at noget af den personlige assistents arbejde er at køre fra A til B.

Det giver, som Karsten fortæller, en stor lettelse i det daglige og giver  mere energi til at løse opgaver i selve arbejdet som rådgiver.

Det er et stort ønske hos mange af dem, jeg møder på arbejdsmarkedet,  ikke at skulle bruge så meget energi på at komme frem og tilbage på jobbet. Desværre kan ikke alle jobtyper være konsulentopgaver og selvstændig virksomhed med hjemmearbejdsplads. Det er min vurdering at en del folk i fleksjob kunne lægge flere timer på jobbet, hvis transport ikke var en del af at skulle passe et arbejde. Det er jo et handicappolitisk spørgsmål, som kan rejses. Vores lovgivning rummer rigtig mange muligheder for kompensation for funktionsnedsættelser, men her er noget, der måske kunne løses bedre for de borgere, der ikke har arbejde ud fra hjemmet.

Kirsten

“At komme frem og tilbage er det største problem…”

Der var blandt inspirationsdagens deltagere stor enighed om, at transport til og fra arbejde er en af de største udfordringer i forhold til at passe sit job. Det er utroligt energikrævende for mange. Mange og skiftende forhindringer fx el løbehjul og vejarbejde, lysforhold, forskelligartet vejr volder store problemer.

Tilgængelighedsaspektet fylder i det hele taget meget blandt deltagerne. Ikke kun i forbindelse med transport.

På billedet ses 4 deltagere sammen med mig og med CFD’s udviklingskonsulent Niels Henrik Møller Pedersen. I forgrunden sidder en tolk. Der udveksles erfaringer og jeg noterer guldkornene på min pc.

Fysisk tilgængelighed

I forhold til fysisk tilgængelighed nævner deltagerne fx manglende afmærkning af fx trapper og døre.

Jeg får tit besøgt kolleger utilsigtet, fordi jeg går forkert. Det er da meget hyggeligt, men det kan også blive lidt pinligt.”

Det kan tilmed være en lang og bureaukratisk vej at få tilpasset omgivelserne på arbejdspladsen med de nødvendige hjælpeforanstaltninger.

”… og, det er jo ikke sikkert, at ens kollega er enig i at få et gardin på kontoret, som tager alt lyset.”

Digital tilgængelighed

Digitale systemer og programmer er heller ikke altid fuldt tilgængelige. Det er heller ikke altid, at de nødvendige hjælpemidler og it tekniske hjælpeløsninger kan anvendes. Dette kan blandt andet betyde, at man har svært ved at skabe det nødvendige overblik over sin pc skærm og at man bruger uforholdsmæssig lang tid på at løse sine opgaver. I det hele taget er der enighed om, at mange ting generelt bare tager mega lang tid!

Her ses en anden gruppe på 5 deltagere, der udveksler erfaringer sammen med døvblindekonsulent Stine Jensen, som sidder med ryggen til på dette foto.

Sidst men ikke mindst er der den sociale tilgængelighed….

Det kræver meget energi og en stor indsats at følge med i sociale sammenhænge, også på arbejdspladsen. Et godt eksempel er frokostpausen, som for af mange af os, er der, hvor vi får sparret lidt uformelt om en opgave eller samler op på hinandens privatliv. Men i en kantine med mange mennesker og meget støj, er det rigtig svært at følge med og danne overblik, når man både ser og hører dårligt. Man går glip af megen viden, både fagligt og personligt, fordi man ikke kan opfange, hvad andre taler om eller fordi det er svært at orienterer sig i forhold til, hvem der er til stede.

”Jeg føler, at jeg går glip af mange guldkorn omkring frokosten. Det er jeg ked af og det er noget bøvl”

Et andet godt eksempel er, når organisationen skal omorganiseres.

”Så får man mange nye kolleger, man skal lære at kende og de skal lære, hvad jeg har brug for”.

Det er en proces, der kan være opslidende. Det kan tage lang tid førend, man er ordenligt på plads både i forhold til fysiske rammer og kollegialt.

Der er udfordringer nok, MEN….!

Her imens jeg skriver mit sidste blogindlæg fra inspirationsdagen, så tænker jeg: “Jo, udfordringer i at være på arbejde lader der til at være nok af, når man er døvblind….” Men jeg fornemmede også et særligt gåpåmod blandt deltagerne, da vi var samlet den søndag. 

Det var tydeligt, at det betyder noget at høre, hvordan andre klarer sig, at andre også oplever udfordringer, at andre har fundet løsninger og at andre er glade for at være på arbejdsmarkedet, selv om det er bøvlet, selv om man har brug for tilpasninger og hjælpemidler og selvom man må have en personlig assistent.

– Det inspirerer!

Når det giver mening at gå på job…

På inspirationsdagen zoomede vi ind på, hvad det egentligt er, der gør ens arbejde meningsfuldt. Flere beskriver arbejdet som en utrolig vigtig del af dagligdagen. At have en faglig identitet, at kunne bruges til noget, blive anerkendt og være en del af et kollegialt fællesskab nævnes som værende af stor betydning for trivsel i arbejde. Ligesom det at lærer fagligt nyt, udvikle sig og lære videre synes vigtigt for mange. Det fremhæves også, at et godt match mellem ens udfordringer og belastninger er vigtigt.

Noget af det der får arbejdsdagen til at glide kan, ifølge deltagerne, for eksempel være:

• CCTV
• Mobilitystok
• Filterbriller
• Zoomtekst
• Forstørrelsesglas
• Tykkere kuglepenne som kollegerne kan bruge, når de lægger en besked på skrivebordet.
• Bordmikrofon
• Fastnet telefon med system, der går direkte på høreapparatet. Andre bruger mobil.
• God hjælp fra kolleger
• Personlig assistent

Om mobilitystok sagde en deltager: ”Den lå i tasken i rigtig mange år. Så begyndte jeg at bruge den til og fra job, men pakkede den i tasken, når jeg gik ind af døren. Nu kan jeg slet ikke undvære den. Den frigiver så meget energi og sender signal til andre mennesker. Jeg har stort set kun positive oplevelser med den”.

Transport og tilgængelighed giver de største udfordringer…. Mere om det næste gang

Anne og Sandie – om at være i job

Som lovet får I her Anne Petersens og Sandie Tvergaards personlige beretninger om at være på arbejdsmarkedet, når man har et alvorligt kombineret syn- og høretab. Det var rigtig godt at få lidt “kød og blod” på den mere faktuelle lovgivningsdel. For hvordan fungerer det egentligt i praksis?

Personlig assistent nej tak!……. og så alligevel…
Anne er i ordinær beskæftigelse som social og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun arbejder 30 timer om ugen. Da Anne fik en døvblindekonsulent, der foreslog en personlig assistent, var hun temmelig afvisende. Hun ville klare sig selv. Men forslaget havde sat noget i gang og efter noget tid kontaktede Anne alligevel jobcentret og processen blev iværksat.


”… så skulle man sidde der i jobcentret og regne på, hvor mange timer bruger i på plejen og hvor mange timer på det administrative… Det var svært, for det er så uforudsigeligt, det arbejde jeg har…”

Konklusionen blev en ordning med personlig assistent 13 timer om ugen. Anne fortæller, at den personlige assistent løfter mange af de praktiske opgaver, som hun har svært ved pga. af syn- og hørenedsættelsen. Det tager tid at oplære sin personlige assistent, pointerer Anne. Men når det først kører, frigiver hjælpen utrolig meget energi, som Anne bruger på at passe sit arbejde og samtidig have overskud til at være noget derhjemme for familien.

Billedet viser 6 af deltagerne på kurset, som sidder og lytter. i forgrunden ses en tegnsprogstolk

For nogen kan det, at få en personlig assistent, opleves som en uønsket ”reklame”, for ens funktionsnedsættelse og de begrænsninger den medfører. Også Anne har mærket dette:

”… Udfordringen med at få en personlig assistent var, at det blev meget synligt på mit arbejde, at jeg har udfordringer. Det gjorde noget ved mig… til gengæld bliver det også mere naturligt, at mine kolleger hjælper mig, når assistenten ikke lige er der”

Udfordringer som Anne, oplever på sin arbejdsplads er bl.a. tilgængeligheden til nye digitale systemer, der ikke kan anvendes sammen med Zoom tekst. Dårlige lysforhold og store kontraster mellem lyse og mørke områder gør det svært for Anne at se og orienterer sig. Et hjælpemiddel som Anne derfor altid har på sig er en lille lommelygte, der er uundværlig, når hun fx, i et mørkt klædeskab, skal finde tøj til en beboer, og den personlig assistent ikke er til stede til at hjælpe.

Fra hårdt tilkæmpet førtidspension til job med løntilskud
Sandie fik diagnosen Usher syndrom type 2, da hun var 16 år. Skoletiden klarede hun sig fint igennem. Hun tog kørekort og startede på uddannelse. Men så begyndte der at ske forværringer i synet. Det blev så dårligt, at hun kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund. Bilen måtte droppes og uddannelses forløbet kunne ikke gennemføres. Sandie begyndte at drømme om en massøruddannelse på Instituttet for Blinde og Svagtseende. Dette fik hun afslag på.

Synet var nu meget dårligt og jeg havde det ikke særligt godt. Jeg følte mig ikke forstået i alle møderne med kommunen og det var anstrengende”.

Billedet viser 5 andre lyttende kursusdeltagere. Helt til højre ses døvblindekonsulent Maria Clauding, der på dagen holdt oplæg om kompenserende muligheder og lovgivning på området.


Sandie kom på revalidering uden helt at forstå formålet hermed. Fleksjobordning kom aldrig på tale. Til sidst opgav hun helt tanken om at komme på arbejdsmarkedet og søgte førtidspension. Fik afslag. Søgte igen, nu med bedre held.


”At få tilkendt førtidspension var en kæmpestor lettes for mig og jeg har haft rigtig stor glæde af min døvblindekonsulent. Hun har været stor støtte, også psykologisk”.

Da Sandie senere blev medlem af Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), mødte hun andre i samme situation. Derigennem endte hun blandt andet med at blive rådgiver for andre døvblinde. Rådgiverjobbet er et job med løntilskud.


”I den forbindelse fik jeg personlig assistent i 10 timer om ugen. Det blev min kontaktperson der fik det job” fortæller Sandie og supplerer: ”Det tager tid at vende sig til at have personlig assistent og kontaktperson. Men i dag kan jeg slet ikke undvære dem. De gør, at jeg kan slappe af og have skuldrene nede. Jeg skal ikke bruge så meget krudt.”


Som hjælpemidler på sit arbejde bruger Sandie computer med Voice over samt forstørrelse og lup.

Arbejdsglæde…. På inspirationsdagen kom vi også omkring det, der giver arbejdsglæde og omkring gode råd til tiltag, der kan gøre det lettere at gå på job. Det må I høre mere om i næste uge. Rigtig god weekend!