Alle indlæg af kirwas

Back in business- i en Coronatid

Så begynder en hverdag så småt at indfinde sig i Danmark og nu kommer varmen selvfølgelig, som den plejer, når børnene har første skoledag. Men alt er altså stadig ikke helt, som vi kunne tænke os.

Mundbind

I ser her min faglige leder Anette Rud Jørgensen i toget på vej til mine kolleger i København i går. Mon hun er sur eller glad- en kollega syntes hun lignede en gangster -en anden spurgte, om hun måtte sige, at Anette så farlig ud.

Et er, at ord og stemmestyrken bremses i mundbindet, noget andet er, om man aflæse alle de informationer som mimikken giver os i en dialog, så dialog lykkes uden misforståelse og konflikt? Et gangsterlook er nok ikke befordrende for den gode dialog….

Det vil vise sig, for noget tyder på, at vi også her i Danmark må i gang med at bruge mundbind i langt flere situationer, end vi havde forestillet os, da Danmark lukkede ned i foråret.

Plexiglasskærme

Jeg har vænnet mig til at aflæse og forstå folk bag plexiglasskærme nu og så alligevel. Sekretæren hos fysioterapeuten forleden sagde selv, at hun skulle huske at tale højere og tydeligere med skærmen for. Jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvad hun sagde i første omgang!

Afstand

Det er også nødvendig med afstand med den ‘onde virus’ iblandt os. Jeg synes ikke den Coronavirus er fair og slet ikke for de borgere, jeg igen er rundt og besøge. Det er for os alle lidt utrygt at vende tilbage til arbejdslivet og utrygt at erfare, at afstand til det meste af den øvrige verden stadig er nødvendig, men vi har nok glemt lidt over sommeren, at afstand og sprit stadig er et must i vores hverdag. Og det giver bare  meget større syns og høremæssige udfordringer for dem, jeg møder i mit arbejde.

Information og medier

Jeg er nok ikke den eneste, der kunne drømme om mere håndfaste udmeldinger uden for meget bavl og mange melleregninger i vores medier f.eks. om den kollektive trafik,skoleliv og kulturoplevelser. Her bliver tilgængelighed for folk med handicap også nemt glemt.

Nå men “back in business” med sprit og afstand og ind imellem mundbind.

I næste uge starter Trine Uldall og jeg på vores Danmarksturne med interviews til rehabiliteringskurset ‘Kom igen! 21’.

Er du mellem 25 og 65 år, har et syns – og høretab og har mod på at deltage, så kontakt os endelig og vi laver en aftale om besøg .

Kirsten

God sommer !

Dannebrog i busk
Dannebrogsflag i busk ved strand

Om en time har jeg sommerferie- igen… jeg synes lige jeg skrev en sommerhilsen til bloggens læsere. Tid er en underlig størrelse og jo ældre vi bliver suser “årsTIDerne” afsted, mens tiden føles lang, når vi venter på noget

Korte arbejdsdage?

Min arbejdsTID som døvblindekonsulent føles aldrig lang- faktisk er den ofte for kort til alt det jeg sætter mig for at nå. Det er jo på en måde et godt tegn, selvom der ind imellem( indrømmet) kan være trælse opgaver. Balancen mellem arbejde og vores private liv er svær og mine tre ugers sommerferie skulle gerne rense tavlen og give mig kræfter til det hele også det trælse. Ferien i år ved danske strande, stier og museer og hjemme på sofaen med en bog!

Corona TID

Illustration af Corona

Min ferie er stadig en sær TID med cornasmitte lokalt i Danmark.

Jeg har stadig borgere jeg ikke må besøge på plejehjem, mens studenterbilen lige kørte forbi mit vindue her på kontoret i Odense. Det meste er lukket op her inden min ferie, men ingen ved ikke, hvordan det ser ud med retningslinjerne  i “mit kvarter”, når jeg er tilbage efter tre ugers TID.

TID til Kom igen! 2021

Trine og jeg har planlagt de første såkaldte visitationsinterview i august og der er heldigvis allerede mange interesserede- Ja vi har afsat TID til en hel Danmarksturne sammen og glæder os til at møde en ny flok potentielle deltagere… og håber at kommunerne er med på finansiering af kurset!

TID til ferie

Men først ferietid for os alle. Jeg er rigtig glad for at bloggen har fået flere skrivekræfter med Niels- Henrik og Trine som medbloggere og bl.a. Eva som gæsteblogger. Vi holder nu alle ferie fra bloggen og er tilbage til august.

Kirsten

Den taktile sans i Coronaens tid og lidt om § 98

Hænderne bliver i hvert fald sprittet af og den taktile sans- berøringssansen, der på så mange måde kan kompensere for syn og hørelse er sat på en hård prøve i disse tider, hvor vi helst ikke må berøre ting og sager i det offentlige rum.

En vigtig kronik

Derfor er dagens kronik i dagbladet Information vigtig at læse for alle dem, der ønsker have et lige samfund også under en pandemi. IKT-konsulent Birgit Christensen og fok der arbejder med at udvikle smart teknologi i et dansk forskningsprojekt kaldet Blindtech har skrevet en flot kronik om udfordringerne lige nu og muligheder. Så måske kan fremtidens teknologi og samfundets opmærksomhed gøre det lettere rent praktisk at leve med synstab.

Se debatindlægget her– Information har gjort Coronarelateret stof gratis at læse på nettet.

Kontaktpersonordning

foto fra chaufførsædet en junidag på job

Nogle af de opgaver som jeg har gang i nu, hvor der er åbnet op i samfundet for besøg hos borgere er at udrede behovet for kontaktperson,hvis man er funktionel døvblind. Servicelovens § 98 er unik i verden, fordi en kontaktperson bliver øjne og øre og kan synsbeskrive også med haptiske signaler, der ,hvor der ikke må berøres i i vores samvær i det offentlige rum.

Trods det umiddelbart syner som afhængighed af et andet menneske, har jeg gennem mine mange år som konsulent erfaret at selvstændighed og ligestilling vokser med denne mulighed…. nøjagtig som tegnsprogstolkning skaber mere lige muligheder for tegnsprogede døve i vores samfund.

KIM

KOMMUNIKATION- INFORMATION-MOBILITET

Når en borger er væsentlig ramt på disse tre områder, som vi for nemheds skyld kalder KIM, når vi laver oplæg om døvblindhed på, så er det er ordning, der kan bruges for rigtig mange af de borgere jeg møder i mit arbejde.

For 80 % af kommunerne i Danmark udreder CFD rådgivning om borgeren er døvblind og hvilke behov for § 98 kontaktperson, der er.

Det er det mit næste besøg drejer sig om. Vi har udredt at borgeren er funktionelt døvblind. Nu skal vi udrede behovet og jeg skal hjem på kontoret og lave en ansøgning til borgerens kommune i morgen.

Pausen i skyggen på P-pladsen er slut. Jeg må videre i programmet

Kirsten

Corona Cool?…. hmmm

Mig med maske

Så er er vi midt i en ” kontrolleret ” åbning af vores samfund og vi døvblindekonsulenter er så småt på landevejen igen og deltager i flere og flere møder fysisk. Håndsprit, handsker, visir og mundbind bliver værnemidler, vi kan benytte.

Afstand

Har i hvert fald givet mig visse høremæssige udfordringer ved møder med stor afstand mellem deltagerne. Så har det været fedt med de mange skypemøder( når lyden er god).

Jeg var nede og handler for min gamle far og plexiglassskærmen gav både kunde ( med høreapparat)og kassedame problemer med at høre hinanden. Hvad gjorde de så? Jo de flyttede sig begge- talte tæt ved siden af plexiglaspladen. Jeg stod og krydsede fingre for at en smittekæde ikke blev sat i gang der..

Mon der skal udvikles tekstmaskine til kassen i vores daglig varebutikker på sigt?

Afstand er en af hovedfjenderne for os med høretab, når vi skal tale sammen, så her er et af de mange dilemmaer i vores genåbning af samfundet.

Knus

I alle de år jeg har være døvblindekonsulent har jeg i mit arbejde næsten givet/fået flere knus end i mit private liv, fordi knus er en del af den kultur der knytter sig til døvblindhed: Lige at mærke hinanden – holde hånd hos den ældre døvblinde i samtalen, bruge taktilt tegnsprog og bruge haptiske signaler hos dem, der har glæde af det. Nu er håndtryk og knus for risikabelt i lang tid, ser det ud til og vi skal finde måder at passe på hinanden i kommunikationen.

Så der skal uddeles en del knus både i job og privat, når vi må det igen!

To bamser sidder på træstamme og knuser

Mundbind

Jeg har næste opgivet at bruge mundbind for så forsvinder min stemme da helt .

Jeg er ( med mit høretab) glad for at bo i et land, hvor det ikke er et krav at bære mundbind i det offentlige rum. At det som retningslinje giver en falsk tryghed .Det er trods alt lettere at støtte sig til mundaflæse på en-to meters afstand end at aflæse et ansigt med mundbind!

Men passe på hinanden, det skal vi!

En del af de borgere vi som døvblindekonsulenter har kontakt med, er i risikogruppen, hvis de bliver ramt af COVID- 19. Så nogle steder må vi vente og andre steder være fuldt udstyret med værnemidler trods kommunikationsproblemerne.

Corona Cool……?

Det bliver jeg vist ikke-men jeg og CFD rådgiverne prøver at manøvrere, så vi kan kommunikere, passe på hinanden og passe vores rådgivningsarbejde… med håndsprit m.m. i tasken !

Kirsten

Hvordan er det at have personlig assistance på arbejdet?

Så er vores faste gæsteblogger udviklingskonsulent Eva Juul Toldam som lovet igen klar med et indlæg:

For et par uger siden skrev jeg en blog med nogle af hovedpointerne fra en evaluering af ordningen med personlig assistance. Evalueringen konkluderede at personlig assistance virker ved at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet, og at det er en økonomisk god løsning for samfundet. Samfundet-det er jo os alle sammen, så det kan vi selvfølgelig være glade for. Men nok så vigtigt, synes jeg nu det er, at høre mere om hvordan de mennesker, der bruger personlig assistance, oplever ordningen. Heldigvis har man i evalueringen også interviewet nogle af de mennesker, der bruger ordningen og nogle af de, som arbejder som personlig assistent. De er alle tilfredse med ordningen.

Ordningen giver bedre livskvalitet

I interviewene siger alle, at de har et stort ønske om at blive på arbejdsmarkedet, f.eks. siger Rolf på 54 år: Det er en genial ordning. Den betyder, at jeg kan beholde mit job.

At blive i arbejde har stor betydning for hvordan interviewpersonerne tænker om deres fremtid. Flere fortæller, hvordan de har været bekymrede for fremtiden, og hvordan ordningen gør, at de kan opretholde et normalt liv med et arbejde. De interviewede udtrykker at det at arbejde har stor betydning for deres livskvalitet. 47-årige Sigrid siger: Ordningen betyder meget bedre livskvalitet, det gør, at jeg kan holde til at være på arbejde. Og Vivian på 61 år siger: Det betyder helt klart, at jeg kan blive ved med at være på arbejdsmarkedet. Jeg tror simpelthen, at jeg alternativt ville være nødt til at give op. Det billede vi ser i denne evaluering stemmer også overens med at fastholdelse og balance i jobbet, er et af de emner, der fylder i den rådgivning døvblindekonsulenterne giver til yngre mennesker med kombineret syn- og hørenedsættelse.

Ordningen har flere fordele end ulemper

De interviewede fremhæver en række forskellige fordele og ulemper ved ordningen. Der peges på flest fordele.

Oplevelse med personlig assistance:

  • Giver udsigt til at beholde sit arbejde og udskyde nedslidning
  • Mulighed for at varetage egne arbejdsopgaver
  • Tydeliggør roller på arbejdspladsen, så borger ikke oplever hele tiden at skulle bede kolleger om hjælp
  • Godt samarbejde med jobcenteret omkring bevillingen
  • Der kan være manglende forståelse for ordningen hos kolleger
  • Ordningen kan føles administrativt tung

Tung administration

Der er enkelte af interviewpersonerne og af arbejdsgiverne, der nævner, at ordningen er administrativ tung, fordi man skal tælle faktiske timer anvendt til personlig assistance. Den administrative byrde nævnes oftest, hvor bevillingen er relativt ny. De, der har længere tids erfaring med ordningen fortæller, at de har udviklet et system og en rutine til at tælle og administrere, så det ikke længere fylder så meget.

Fra ” thenounproject.com”

Godt med et fast makkerpar

Overordnet har de interviewede meget positive oplevelser med at bruge personlig assistance. Bedst fungerer det hvis assistancen gives i forbindelse med opgaver, der kan tilrettelægges fleksibelt og hvis det er en gennemgående person, der er den personlige assistent. På nogle arbejdspladser er det en eller flere kolleger, der bliver frikøbt nogle timer som personlig assistent. På andre er der ansat en ny i funktionen som personlig assistent. Der er flest positive oplevelser med at det kun er én person, der er personlig assistent. På den måde kan der nemlig opstå et makkerskab. I takt med at de to lærer at samarbejde bliver de til et makkerpar. De personlige assistenter der er blevet interviewet udtrykker, at de over tid erfarer, hvor behovet er, og derefter selvstændigt kan udføre støtten, uden at blive bedt om det. Det gør samarbejdet mere naturligt.

Del gerne dine erfaringer

Hvis nogle af bloggens læsere selv har erfaringer med at bruge personlig assistance er I meget velkomne til at dele dem her på bloggen/Eva