IY?… mit “talenavn”mundaflæst!

IY kaldte flere af børnene mig, da jeg  for 42 år siden var medhjælper I Fredericia på  Center for høretab, der dengang hed “Statens skole for døve og svært tunghøre børn” .

Det lød så kønt, når børnene sagde det med stemmer præget af det store høretab. Jeg husker en knægt , der i den ellers ret tyste skolegård råbte  IYIYIYIYIY,når han ville i kontakt med mig.

Det hed jeg  jo ikke og mange døve børn fik også et “nyt”navn, når de gennem artikulation ,mundhåndsystem og kendskab til alfabet og læsning opdagede, hvad de egentlig var navngivet af deres hørende forældre.

Mundhåndsystem

Det danske system Mundhåndsystem blev lavet for at kunne vise de lyde man ikke kunne se på munden og jeg lærte at sige mit navn på mundhåndsystem(MHS) som jeg senere brugte flittigt som lærer på Nyborgskolen i diktat og engelsk i 80’erne. Jeg erfarede at selvom MHS var en hjælp til den umulige mundaflæsning,var  den  også svært at aflæse. Det havde hverken noget med flid eller begavelse at gøre og jeg forstod efterhånden mine elevers oprør og ønske om at bruge tegnsprog med håndalfabet og skriftlig kommunikation.

Tegnnavn

Først som 26 årig fik jeg et tegnnavn, selvom jeg siden jeg var 3 1/2 år har haft en døv søster.Tegnet for nysgerrig er nu en del af min identitet som Kirsten.

Mundaflæsning

Mundaflæsning kan man ikke bare lige,selvom man har et høretab og trods træning bliver det ikke meget bedre. Nogle mennesker, både hørende og døve bruger det dog og jeg har i min tid mødt nogle få helt døvblevne, der kunne aflæse mig på munden selvom jeg stod med siden til; ja kunne aflæse en “halv mund”. Imponerende, ligesom nogle, der med X-faktor kan synge eller danse ,så de vinder konkurrencer.

Men at have høretab og kommunikere på tale, er at samle, hvad hvad man kan få af auditivt input, visuelt input, kende til kontekst … og ikke være for træt.

En familieleg

Det kan være svært for en selv  at beskrive og svært for familien at forstå,hvad det vil sige at mundaflæse. Kathrine Cecila Williams fra Norge  har netop udgivet en bog “Hørselstap- Stress og Mestring”, hvor hun beskriver det at leve med høretab og undgå stress trods det energitab,som normalthørende ikke har.

Hun har som psykolog lavet kurser for hørehæmmede på arbejdsmarkedet og har mange eksempler med på udfordringer omkring høretab. Familien tror ofte, at hvis der bare er øjenkontakt ,når der snakkes med familiemedlemmet med høretabet, så kører det.

Hun fortæller at en kursust  med høretab fortalte om en populær selskabsleg i hendes familie. der gik ud på at hver person omkring bordet sagde en sætning uden stemme og så skulle alle skrive sætningen ned. Det gav i en munter ramme forståelse for at det at mundaflæse er en svær kunst, som kræver X-faktor !

Kirsten

 

 

På arbejde med Usher-Medhjælper på skole

Jeg er fortsat videre ud i det danske sommerland og er kommet til Lisbet Klog i det sydøstlige Danmark. Lisbet er oprindelig uddannet indenfor kontor, men måtte opgive sit arbejde, da synet forværredes. Lisbet lever med  Usher 2 og var i 10 år på førtidspension.

Meningsfuld beskæftigelse for Døvblindblevne

I 2007-2009 kørte  CFD Rådgivning et udviklingsprojekt med bevilling fra Socialministeriet. Projektet var ledet af vores nuværende faglige leder Anette Rud Jørgensen. Målet var at afklare og understøtte muligheder på arbejdsmarkedet for mennesker med erhvervet døvblindhed. Vi mødte dengang en del, der var på “den gamle førtidspension” før 2003 og  havde haft hårde år på arbejdsmarkedet inden de måtte smide håndklædet i ringen og så nu som førtidspensionist kunne føle sig udenfor fælleskaber.

Når der så igen var mere balance i livet, var der måske  kræfter til  beskæftigelse og projektdeltagerne  var i praktikker, der gav dem, arbejdspladser  og os mere vide om ,hvad der skal til.

RapportRapporten fra 2009

Temadag

Lisbet var en af deltagerne på projektet og jeg husker, at hun fortalte om sine praktikforløb på den afsluttende temadag . Hendes andet praktikforløb gav ansættelse i job med løntilskud. Det er dejligt at erfare, at Lisbet ni år efter stadig er ansat på skolen og stadig trives med det!

“Det gode liv”

Med Usher som følgesvend , er det (også)vigtigt at ikke alt energien går til jobbet. Der skal være plads til ægtefælle, børn, familie og venner – ja og ikke mindst plads til egenomsorg, så man har livsmod  og den rigtige teknik til det hele. Projektet  for ni år siden gav os i CFD Rådgivning inspiration til at arbejde videre med at få stillet de rigtige spørgsmål om, hvad der er meningsfuldt for den enkelte og vi blev mere bevidste på de psykosociale processer i livsomstillinger. At teknik og taktik på arbejdsmarkedet ikke er nok, når syn og hørelse bliver dårligere, men som rapporten beskriver, at personen ikke oplever at være arkiveret, men aktiveret ,altså  delagtig i samfundet uanset forsørgelsesgrundlag.

Kirsten

 

 

På arbejde med Usher- Lektor

 

Så starter vi bloggen op igen efter ferien. Jeg er  kørt til Sjælland i sommervarmen og har besøgt Niels Henrik Møller Hansen på  hans hyggelige hjemmekontor. Niels Henrik er den niende , som vi interviewer i serien “På arbejde med Usher”

Han har Usher 2 og lever med et stort høretab og et lille synsfelt,hvilket også kan være  udfordrende på arbejdspladsen, som han beskriver det og også  har et par gode råd omkring.

“Dødsruten”

Som Niels Henrik fortæller, prøver han at finde veje til at spare på kræfterne. Han er ved at søge kommunen om dækning af merudgift altså få dækket taxa fra tog til arbejdsplads på den stressende rute, “dødsruten” ,som Niels Henrik kalder den.

§100 merudgifter

Når man har et varigt, betydeligt  funktionstab, der giver merudgifter i hverdagen, er det muligt at søge om at få det dækket via Serviceloven. Du skal have  udgifter på minimum 6408 kr. om året, hvor du kan sandsynligøre merudgifterne p.g.a. funktionstabet.

forsdiden af guide om §100

DUHK

Er forkortelsen på Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. De  har januar i år  lavet en glimrende guide om §100 merudgifter til voksne, som nogle af jer måske kan have glæde af at læse.

Kirsten

På arbejde med Usher- Pædagogisk vejleder

Marina A. Larsen er 41 år og har haft sin diagnose i 7 år. Hun er CI-opereret på begge ører. Som hun fortæller, er arbejdssproget  på hendes job tegnsprog.

Høremæssige fordele

Dette kan  høremæssigt være en fordel, fordi alle har bruger tegn eller tegnsprog, når der er tegnsprogsbrugere til stede. Der er desuden dygtige tegnsprogstolke til stede ved møder. Personligt har jeg stor fordel af at være på det, vi hos os, kalder en tosproglig arbejdsplads. Som bloggens læsere ved, har jeg et lille høretab, der jævnligt skaber misforståelser her og der. På møder og samvær på kontoret kan jeg  lige  støtte mig til tegnsprog, når jeg misser en sætning og på den måde være mere afslappet.

Synsmæssige fordele

Der er både fordele og ulemper ved at  være tegnsprogsbruger med RP. Hvis tegnsproget er indenfor ens  synsfelt, er det ingen problem. Det er sværere i en større gruppe, hvis det går hurtigt, så man ikke kan se, hvem der siger noget. Da vi sidste år havde vores “Kom igen!” kursus med  tegnsprogede personer med Usher, lavede vi aftale om,  hvordan det fungerede bedst for alle.

“På arbejde med Usher” fortsætter

Marina var den ottende, der gerne stillede op til interview. Tak til jer otte,  der har været med indtil nu. Jeg har  nye aftaler med et par stykker, som jeg håber at kunne optage i løbet af sommeren. Kontakt mig gerne, hvis du også har mod på at fortælle om at være på arbejdsmarkedet med en Usher diagnose.

Vi holder nu sommerferie på bloggen og starter igen til august.

hav

God sommer!

Kirsten

 

Inspirationsaftener

For et par år siden startede en ny forening for alle, der er ramt af eller arbejder med nedsat syn. En at tankerne bag har været at sprede information om ny viden og hjælpemidler.

Udstyr hos øjenlæge Udstyret hos  Øjenlægen

Inspirationsaften

Foreningen holder jævnligt inspirationsaftener i Borgernes hus i Odense lige ved banegården. I maj var der fokus på store og små hjælpemidler til mennesker med synstab ved  Birgit Christensen, der er leder af hjælepmiddeludstillingen på IBOS( institut for blinde og svagtseende)

Temaarrangementer

Ibos har også to månedlige  tema-arrangementer  på tirsdage fra kl. 15.00-17.00 i Hellerup.

Næste gang er tirsdag d 12.juni hvor emnet er  ”NuEyesbrillen”, kan jeg læse på hjemmesiden. Det er en digital synsforstærker. Det ser ud til, at mange kan få glæde af at benytte en digital synsforstærker. Vi har fulgt udviklingen af det til både industriens  og lægeverdenens præcisionsarbejde, og altså også til svagtseende. Jeg har læst om  og fået fortalt om godt udbytte her og der.

Jeg er dog selv ikke særlig vidende om det i praksis, da jeg  endnu ikke kommer hos  borgere, der benytter sådant et hjælpemiddel, men glæder mig til at blive klogere på området og de forskellige løsninger  i den kommende tid.

Foreningen Nedsat syn

Tilbage til foreningen Nedsatsyn.dk. Du kan læse mere om kommende arrangementer på deres hjemmeside , hvor jeg kan læse at næste inspirationsaften er i Odense d. 22. august.

Kirsten