Kategoriarkiv: Ligestilling

Den taktile sans i Coronaens tid og lidt om § 98

Hænderne bliver i hvert fald sprittet af og den taktile sans- berøringssansen, der på så mange måde kan kompensere for syn og hørelse er sat på en hård prøve i disse tider, hvor vi helst ikke må berøre ting og sager i det offentlige rum.

En vigtig kronik

Derfor er dagens kronik i dagbladet Information vigtig at læse for alle dem, der ønsker have et lige samfund også under en pandemi. IKT-konsulent Birgit Christensen og fok der arbejder med at udvikle smart teknologi i et dansk forskningsprojekt kaldet Blindtech har skrevet en flot kronik om udfordringerne lige nu og muligheder. Så måske kan fremtidens teknologi og samfundets opmærksomhed gøre det lettere rent praktisk at leve med synstab.

Se debatindlægget her– Information har gjort Coronarelateret stof gratis at læse på nettet.

Kontaktpersonordning

foto fra chaufførsædet en junidag på job

Nogle af de opgaver som jeg har gang i nu, hvor der er åbnet op i samfundet for besøg hos borgere er at udrede behovet for kontaktperson,hvis man er funktionel døvblind. Servicelovens § 98 er unik i verden, fordi en kontaktperson bliver øjne og øre og kan synsbeskrive også med haptiske signaler, der ,hvor der ikke må berøres i i vores samvær i det offentlige rum.

Trods det umiddelbart syner som afhængighed af et andet menneske, har jeg gennem mine mange år som konsulent erfaret at selvstændighed og ligestilling vokser med denne mulighed…. nøjagtig som tegnsprogstolkning skaber mere lige muligheder for tegnsprogede døve i vores samfund.

KIM

KOMMUNIKATION- INFORMATION-MOBILITET

Når en borger er væsentlig ramt på disse tre områder, som vi for nemheds skyld kalder KIM, når vi laver oplæg om døvblindhed på, så er det er ordning, der kan bruges for rigtig mange af de borgere jeg møder i mit arbejde.

For 80 % af kommunerne i Danmark udreder CFD rådgivning om borgeren er døvblind og hvilke behov for § 98 kontaktperson, der er.

Det er det mit næste besøg drejer sig om. Vi har udredt at borgeren er funktionelt døvblind. Nu skal vi udrede behovet og jeg skal hjem på kontoret og lave en ansøgning til borgerens kommune i morgen.

Pausen i skyggen på P-pladsen er slut. Jeg må videre i programmet

Kirsten

Et mere rummeligt arbejdsmarked

Den stilfærdige påske i den nære familiens skød nærmer sig og jeg ønsker jer alle gode forårsdage i en sær tid. Vi døvblindekonsulenter træffes dog stadig på mandag-tirsdag-onsdag i næste uge fra kl. 9-15 på telefon, skype, facetime og mail.

Kirsten

Vores udviklingskonsulent Eva Toldam igen lavet et blogindlæg til os om det rummelige arbejdsmarked og opfordrer bloggens læsere til at dele erfaringer!

Arbejdssituation( før Corona-tiden)
Samtale mellem to kvinder ved pc

Større fokus på handicapkompenserende ordninger

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om det rummelige arbejdsmarked og nu er der kommet en ny rapport som fortjener at par ord med på vejen. Det er en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om jobcentrenes beskæftigelsesindsats på handicapområdet. 82 ud af landets 94 kommuner har deltaget i analysen. Til bloggens læsere er der både gode og dårlige nyheder.

Først den gode nyhed

Den gode nyhed er, at alle jobcentre, der deltager i analysen har gjort noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger i 2018 og at halvdelen af jobcentrene forventer øget fokus på handicapområdet de næste to år.

Det skyldes bl.a. et øget kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Jobcentrene svarer at de har fået bedre blik for, at de handicapkompenserende ordninger kan understøtte nogle borgere på arbejdsmarkedet.

Forskel på vurderet effekt af ordningerne

Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene har oplevet effekten af de forskellige handicapkompenserende ordninger. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning bliver af jobcentrene vurderet som mest positivt for personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Jobcentrene oplever fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap som den mindst virksomme ordning.

Personlig assistance og paragraf 56-aftalen ved sygdom opleves også at have positiv effekt på muligheder for beskæftigelse både for personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse/handicap. Kun 10 % af jobcentrene angiver, at der har været udfordringer ved at benytte de handicapkompenserende ordninger. Nogle af disse peger på at de har oplevet udfordringer ved brugen af tegnsprogstolkning.

Alt det her er jo en analyse af hvordan jobcentrene oplever de handicapkompenserende ordninger. Når jeg læser analysen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan ordningerne bliver oplevet af de mennesker der benytter dem. Det er jo et andet perspektiv. Er der mon nogle af jer læsere af bloggen, som har lyst til at dele jeres erfaringer med nogle af ordningerne? Skriv endelig i kommentarfeltet hvis I har.

Udover at der har været større politisk fokus på handicap og beskæftigelse, kan det øgede fokus i jobcentrene hænge sammen med den lave ledighed vi har haft i Danmark. Det bringer mig videre til…..

Den dårlige nyhed

Som alle ved, har vi i Danmark fået besøg af det som Dronningen kalder en “farlig gæst”. Udover sundhedsrisikoen ved Corona rammes vores samfund også af en lang række negative økononomiske følger. Vi ser at aktieindekserne er ustabile og i flere lande falder, virksomheder går konkurs og medarbejdere bliver fyret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger udviklingen i det danske arbejdsmarked ekstra nøje her under Corona-krisen. Tallene viser tydeligt at under krisen har flere mistet deres job og færre stillinger er blevet slået op. I perioden mellem d. 9.-26. marts i år er antallet af nye ledige 47.993. I hele 2009, som var et af finanskrisens værste år, var der 111.400 som meldte sig ledige. Desværre ved vi, at når den generelle arbejdsløshed er høj, bliver det sværere for mennesker, der har funktionsnedsættelser at få/fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet.

I gang igen- to hænder griber hinanden
Foto:Austin Kehmeier – unsplash

Til slut vil jeg derfor give en opfordring til jobcentrene: Når Corona-krisen engang er ovre, så ved jeg godt, at I får travlt med at hjælpe de mange, som er blevet ledige pga. krisen, men tab nu ikke fokus på handicapområdet af den grund! Det var vigtigt før Corona-krisen og det vil være vigtigt efter Corona-krisen.

Hele analysen om jobcentrenes beskæftigelsesindsats kan læses her: https://star.dk/media/12614/beskaeftigelsesindsatsen-paa-handicapomraadet-2018-oktober-rapport-003.pdf

Daglige tal om hvordan Corona-krisen påvirker arbejdsmarkedet kan ses her: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx 

Er du sjælden?

I morgen, på den mest sjældne dato af alle, markeres Sjældne-dagen i Danmark og i resten af verden. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. Og den fejres i Danmark ekstra stort, når det, som i år, er skudår.

Allerede i dag skydes fejringen i gang, af Foreningen Sjældne Diagnoser, med et arrangement i Handicap Organisationernes Hus i Høje Taastrup.

Men hvad vil det egentlig sige at være sjælden?

Med Sjældne-dagen er formålet at skabe opmærksomhed på det at leve med sjældne sygdomme og sjældne handicap.
Der kan være forskellige udfordringer i at have en sjælden sygdom eller syndrom som fx Usher syndrom. Måske har du oplevet det på egen krop?

Man kan fx opleve, at de fagpersoner, man støder på i sundhedsvæsen eller kommuner, ikke kender til ens diagnose. Det stiller store krav til, at man selv skal vide meget og selv gentagende gange må forklare, hvad det vil sige at have Usher syndrom. Ens studiekammerater eller kolleger ved heller ikke automatisk noget om, hvilken betydning det har i hverdagen at have et kombineret syns- og høretab.

Man kan opleve, at der går lang tid, før man får en diagnose og dermed også en forklaring på de problemer, man oplever i sin hverdag. Derfra kan der igen gå lang tid før, man opdager eller får information om, hvor man kan få støtte og rådgivning. Ikke mindst kan der gå lang tid før, man finder ud af, at der findes andre som én selv? Dette kan være en ensom affære.

Netværk med andre i samme situation

At få et netværk med andre, der lever med døvblindhed er for mange en uvurderlig støtte. En af projektdeltagerne i CFD’s projekt om CI og synstab udtrykte det således:

”At møde nogen der har det lige som jeg, som instinktivt forstår, hvordan det er. At jeg slet ikke behøver at forklare. De ved det bare, når jeg fortæller, at jeg ikke kan se i mørke. De ved hvordan det føles, når jeg må opgive at cykle, fordi det ikke længere er sikkert. Det er en sorg, når man må opgive endnu en ting, man er glad for…. At møde nogen, som kan vise ny måde at klare en udfordring på, fordi de allerede har prøvet det…. Det har været altafgørende for mig”

I CFD’s døvblindekonsulentordning har vi bl.a. fokus på at iværksætte netværk med ligestillede. Og ”Peer to peer” støtte – samvær med andre i samme situation og udveksling af erfaringer med ligestillede, er også en af grundstenene i rehabiliteringskurset Kom igen!

I det hele taget ligger det CFD’s døvblindekonsulenter på sinde at sprede viden om døvblindhed og kombineret syns- og høretab, så ramte personer kan blive identificeret tidligt og få den nødvendige rådgivning og støtte. Arbejde med opsporing og formidling til kommuner og fagfolk, særligt på syns og høreområdet, om at have opmærksomhed på kombineret syns- og høretab og hvilke støtte muligheder der findes, er et løbende fokus i vores arbejde. Fx kommer der i foråret en artikel i Høreforeningens blad ”Hørelsen”, hvor to deltagere fra Kom igen! fortæller deres personlige beretning om livet med kombineret syns- og høretab eller døvblindhed.

Jeres rolle i opsporing

Jer, der selv lever med kombineret syns- og høretab, spiller også en vigtig rolle her. Vi har flere fine eksempler på, hvordan personer er kommet i kontakt med rådgivningssystemet og nu får den nødvendige hjælp, fordi I spreder viden om de muligheder, der findes både hos CFD og hos andre relevante både faglige og frivillige aktører på området. Mund til mund metoden og personlige erfaringer med hjælpesystemet har stor betydning.

Mere information om fejring af Sjældne-dagen finder du på foreningen Sjældne Diagnosers hjemmeside https://sjaeldne-dagen.sjaeldnediagnoser.dk/

Rigtig god weekend fra Trine

Solsikkesnoren

Solsikke med blår himmel som baggrund
Solsikke med blå himmel som baggrund

På sidste dag i manges vinterferie lidt sommerlængsel og rejselyst herfra. Transport og rejser – ukendte steder er udfordrende og spændende.

Men gennem mine år som døvblindekonsulent, har jeg jo erfaret, at rejsen kan blive mere stressende end forudset, når man lever med et kombineret syns- og høretab. Jeg har flere gange taget tilløb til at lave et tema om rejser. Jeg har fået fortalt mange fif og erfaringer fra borgere, der har planlagt ferien og brugt de muligheder, der er for hjælp i lufthavne, på togstationer og ved seværdigheder( ja, og på et mere personligt plan kommer mere i gang med at bruge den hvide stok). Nogle vælger omhyggeligt opholdssted med gode kontraster på værelset, mens andre kaster sig ud i ret vilde rejseeventyr. Vi er jo så forskellige med eller uden syns- og høretab.

Kastrup Lufthavn

Lufthavnen  har her fra 1. januar indført en såkaldt solsikkesnor, som man kan hente i informationen i Terminal 3 eller ved check-in-skranker. Den er lavet til folk med skjulte handicaps, der ikke har brug for egentlig personlig assistance til rejsen, men den signalerer til de ansatte, at du “kan have behov for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed”, som der står på lufthavnens hjemmeside

Film om hørehandicap

Der er lavet en lille film til brug til undervisning af de tusinder af ansatte i lufthavnen, der har kontakt med de rejsende. Både FDDB og Høreforeningen omtaler Solsikkesnoren og FDDB har lagt undervisningsfilmen ud på deres hjemmeside, hvor jeg har snuppet den.

Jeg synes da, det er en fin lille informationsfilm, som kan give en større forståelse også for døvblinde. Jeg kan godt lide det gode råd: Hold øjenkontakten .

Men se filmen selv

God weekend.. vist med udsigt til masser af regn og blæst. Så måske weekenden hvor årets sommerferie planlægges? Jeg vil igen overveje om vi skal have et rejsetema her på bloggen….

Kirsten

Et rummeligt arbejdsmarked

Vi har fået en nytårshilsen fra vores udviklingskonsulent Eva Juul Toldam om et af bloggens vigtigste emne. Det er Evas egne illustrationer, som jeg også har fået lov at bruge, når jeg f.eks. til marts skal holde oplæg om døvblindhed og arbejdsmarked for en gruppe professionelle. For mange af bloggens læsere er det kendt viden, som her dokumenteres:

Der mangler viden i erhvervslivet om borgere med funktionsnedsættelser. Der er fordomme. Når man googler ansættelse af borger med funktionsnedsættelser, så præsenteres de negative konsekvenser først.”

Sådan siger en arbejdsgiver i forbindelse med evalueringen af et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet hedder “Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”. Evalueringen er lavet af det private konsulenthus Marselisborg Consulting.

Otte kommuner har i deres beskæftigelsesindsats afprøvet nye screeningsværktøjer, arbejdet med en personlig jobformidler og en jobrettet indsats. Målgruppen var ledige med et handicap, som havde været ledige i mindre end 1 år.

  • 10 % af projektdeltagerne er mennesker, der er døve/har hørenedsættelse
  • 4 % er mennesker, der er blinde/svagsynede.

Nedbrydelse af fordomme om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Projektet er et inspirationsprojekt, der skal give mere viden om, hvordan arbejdsmarkedet fremover kan blive mere rummeligt. Det er et led i den forrige VLAK-regerings målsætning om, at 13.000 flere mennesker med større handicap skal i job. Det skal ske ved at:

  • Fremme viden om muligheder og kompenserende ordninger
  • Smidiggøre overgange
  • Nedbryde fordomme både hos borgere, jobcentre og virksomheder

En projektdeltager, der har oplevet fordommene på egen krop siger: Det gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet når man har et handicap. Jeg ved, at jeg ofte bliver fravalgt, uden at de ved noget om mig, men blot fordi jeg skriver, at jeg har et handicap.

De fleste læsere af bloggen vil kunne nikke genkendende til, at flere virksomheder og arbejdsgivere har fordomme om mennesker med handicap. Ofte handler fordomme om manglende viden, og evalueringen peger netop også på, at kendskab til funktionsnedsættelsen øger arbejdsgiverens tendens til at ansatte mennesker med et handicap.

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen

I evalueringen skriver de, at for at virksomheder vil ansætte mennesker med handicap, har de behov for viden om, hvad det er for en funktionsnedsættelse, hvilken betydning den har for opgaveløsningen, samt konkrete anvisninger om skånehensyn og kompensationsmuligheder. Hvis de ting er opfyldt, har arbejdsgiverne ikke lige så store barrierer i forhold til at ansætte en medarbejder med handicap.

En arbejdsgiver siger:

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen. Det er vigtigere end politisk korrekthed. Det skal handle om det, det nu engang handler om, vi skal tale om det, der er svært at sige højt. Det er nemmere, når vi skal tage de skånehensyn, der er nødvendige, når vi kender til funktionsnedsættelsen i forvejen.

Det kan være svært at tale om funktionsnedsættelsen med en potentiel arbejdsgiver, men projektdeltagere, der har gjort det, har positive oplevelser med det.

Det udslagsgivende var, at jeg fik sagt det højt, det er jo et skjult handicap. Det skal siges højt, man ved ikke hvor ærlig man skal være i en jobsamtale. Man har ikke lyst til at sige det til en samtale, men det er en ekstra hånd, man skal bede om, og det er nødvendigt, at den bliver grebet.

Specialistviden er vigtig

Det er tydeligt, at større kendskab til funktionsnedsættelse og kompensationsmuligheder er afgørende for, at mennesker med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsessystemet har mulighed for og bruger de muligheder, der er for at samarbejde og vidensdele med faglige specialister, som har dybdegående kendskab til, hvad funktionsnedsættelser blandt små handicapgrupper betyder på arbejdsmarkedet.

Det er et kendskab, som vi ikke kan forvente, at den almindelige jobcentermedarbejder har. Men hvis vi ønsker at få et mere rummeligt arbejdsmarked i 2020, er deling af den type viden afgørende.

Rigtig godt nytår!

Hele evalueringen kan læses her