Kategoriarkiv: Ligestilling

Endnu en mærkedag og en cyklist med Usher

I forrige uge var der synsdag, som Niels Henrik skrev om og bloggen kunne være fuld af mærkedage hver uge, vi kunne følge med i. Personlig er jeg ikke specielt vild med mærkedage – MEN  ideen er jo god til at skabe opmærksomhed på en bestemt sag!

En anden ide som er kommet frem for at skabe opmærksomhed og midler er udholdenheds og – sportspræstationer: At cykle til Paris med team Rynkeby og samle penge ind til børn med kræft er kendt af os alle.

Deafblind Challenge

Vi har siden starten af cfdblogger.dk fulgt den svenske blogger Thorbjørn Svenssons blog og refereret til ham flere gange. Han kæmper for ligestilling og rettigheder til hjælp i hverdagen, at forlige sig med sine vilkår , se muligheder og skabe opmærksomhed og ligestilling for mennesker med Usher, ja alle døvblinde.

Forrige sommer krydsede han Øresund i havkajak.

Vores  kollega Jesper Hårdell gjorde os forleden opmærksom på at Thorbjørn lige nu kan følges i en serie på cykeltur fra nord til syd på svensk TV.

Foto af skærmbillede fra serien

European Deafblind Day

Foto af statue
af landsoldat ved volden i Fredericia

Lige i dag er der så en mærkedag ,som jo (også) er vigtig. Her i Fredericia hvor jeg sidder i dag og kan kikke over på Landsoldaten fra kontoret, blev European Deafblind Union EDbU stiftet i 2013 med en dansker Ove Bejsnap som første formand.

I dag d. 22. oktober kører EDbU og det kroatiske døvblindeorganisation et webinar om døvblinde kvinders eller vel snarere manglende rettigheder: DeSIGNed Europe for Deafblind Women.

Så der cykles, løbes og tales for opmærksomhed på døvblindes ret til et meningsfuldt liv. Det håber jeg interesseorganisationer og enkeltpersoner bliver ved med at have kræfter til trods Coronaens skygger!

Kirsten

Back in business- i en Coronatid

Så begynder en hverdag så småt at indfinde sig i Danmark og nu kommer varmen selvfølgelig, som den plejer, når børnene har første skoledag. Men alt er altså stadig ikke helt, som vi kunne tænke os.

Mundbind

I ser her min faglige leder Anette Rud Jørgensen i toget på vej til mine kolleger i København i går. Mon hun er sur eller glad- en kollega syntes hun lignede en gangster -en anden spurgte, om hun måtte sige, at Anette så farlig ud.

Et er, at ord og stemmestyrken bremses i mundbindet, noget andet er, om man aflæse alle de informationer som mimikken giver os i en dialog, så dialog lykkes uden misforståelse og konflikt? Et gangsterlook er nok ikke befordrende for den gode dialog….

Det vil vise sig, for noget tyder på, at vi også her i Danmark må i gang med at bruge mundbind i langt flere situationer, end vi havde forestillet os, da Danmark lukkede ned i foråret.

Plexiglasskærme

Jeg har vænnet mig til at aflæse og forstå folk bag plexiglasskærme nu og så alligevel. Sekretæren hos fysioterapeuten forleden sagde selv, at hun skulle huske at tale højere og tydeligere med skærmen for. Jeg kunne overhovedet ikke forstå, hvad hun sagde i første omgang!

Afstand

Det er også nødvendig med afstand med den ‘onde virus’ iblandt os. Jeg synes ikke den Coronavirus er fair og slet ikke for de borgere, jeg igen er rundt og besøge. Det er for os alle lidt utrygt at vende tilbage til arbejdslivet og utrygt at erfare, at afstand til det meste af den øvrige verden stadig er nødvendig, men vi har nok glemt lidt over sommeren, at afstand og sprit stadig er et must i vores hverdag. Og det giver bare  meget større syns og høremæssige udfordringer for dem, jeg møder i mit arbejde.

Information og medier

Jeg er nok ikke den eneste, der kunne drømme om mere håndfaste udmeldinger uden for meget bavl og mange melleregninger i vores medier f.eks. om den kollektive trafik,skoleliv og kulturoplevelser. Her bliver tilgængelighed for folk med handicap også nemt glemt.

Nå men “back in business” med sprit og afstand og ind imellem mundbind.

I næste uge starter Trine Uldall og jeg på vores Danmarksturne med interviews til rehabiliteringskurset ‘Kom igen! 21’.

Er du mellem 25 og 65 år, har et syns – og høretab og har mod på at deltage, så kontakt os endelig og vi laver en aftale om besøg .

Kirsten

Den taktile sans i Coronaens tid og lidt om § 98

Hænderne bliver i hvert fald sprittet af og den taktile sans- berøringssansen, der på så mange måde kan kompensere for syn og hørelse er sat på en hård prøve i disse tider, hvor vi helst ikke må berøre ting og sager i det offentlige rum.

En vigtig kronik

Derfor er dagens kronik i dagbladet Information vigtig at læse for alle dem, der ønsker have et lige samfund også under en pandemi. IKT-konsulent Birgit Christensen og fok der arbejder med at udvikle smart teknologi i et dansk forskningsprojekt kaldet Blindtech har skrevet en flot kronik om udfordringerne lige nu og muligheder. Så måske kan fremtidens teknologi og samfundets opmærksomhed gøre det lettere rent praktisk at leve med synstab.

Se debatindlægget her– Information har gjort Coronarelateret stof gratis at læse på nettet.

Kontaktpersonordning

foto fra chaufførsædet en junidag på job

Nogle af de opgaver som jeg har gang i nu, hvor der er åbnet op i samfundet for besøg hos borgere er at udrede behovet for kontaktperson,hvis man er funktionel døvblind. Servicelovens § 98 er unik i verden, fordi en kontaktperson bliver øjne og øre og kan synsbeskrive også med haptiske signaler, der ,hvor der ikke må berøres i i vores samvær i det offentlige rum.

Trods det umiddelbart syner som afhængighed af et andet menneske, har jeg gennem mine mange år som konsulent erfaret at selvstændighed og ligestilling vokser med denne mulighed…. nøjagtig som tegnsprogstolkning skaber mere lige muligheder for tegnsprogede døve i vores samfund.

KIM

KOMMUNIKATION- INFORMATION-MOBILITET

Når en borger er væsentlig ramt på disse tre områder, som vi for nemheds skyld kalder KIM, når vi laver oplæg om døvblindhed på, så er det er ordning, der kan bruges for rigtig mange af de borgere jeg møder i mit arbejde.

For 80 % af kommunerne i Danmark udreder CFD rådgivning om borgeren er døvblind og hvilke behov for § 98 kontaktperson, der er.

Det er det mit næste besøg drejer sig om. Vi har udredt at borgeren er funktionelt døvblind. Nu skal vi udrede behovet og jeg skal hjem på kontoret og lave en ansøgning til borgerens kommune i morgen.

Pausen i skyggen på P-pladsen er slut. Jeg må videre i programmet

Kirsten

Et mere rummeligt arbejdsmarked

Den stilfærdige påske i den nære familiens skød nærmer sig og jeg ønsker jer alle gode forårsdage i en sær tid. Vi døvblindekonsulenter træffes dog stadig på mandag-tirsdag-onsdag i næste uge fra kl. 9-15 på telefon, skype, facetime og mail.

Kirsten

Vores udviklingskonsulent Eva Toldam igen lavet et blogindlæg til os om det rummelige arbejdsmarked og opfordrer bloggens læsere til at dele erfaringer!

Arbejdssituation( før Corona-tiden)
Samtale mellem to kvinder ved pc

Større fokus på handicapkompenserende ordninger

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om det rummelige arbejdsmarked og nu er der kommet en ny rapport som fortjener at par ord med på vejen. Det er en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om jobcentrenes beskæftigelsesindsats på handicapområdet. 82 ud af landets 94 kommuner har deltaget i analysen. Til bloggens læsere er der både gode og dårlige nyheder.

Først den gode nyhed

Den gode nyhed er, at alle jobcentre, der deltager i analysen har gjort noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger i 2018 og at halvdelen af jobcentrene forventer øget fokus på handicapområdet de næste to år.

Det skyldes bl.a. et øget kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Jobcentrene svarer at de har fået bedre blik for, at de handicapkompenserende ordninger kan understøtte nogle borgere på arbejdsmarkedet.

Forskel på vurderet effekt af ordningerne

Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene har oplevet effekten af de forskellige handicapkompenserende ordninger. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning bliver af jobcentrene vurderet som mest positivt for personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Jobcentrene oplever fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap som den mindst virksomme ordning.

Personlig assistance og paragraf 56-aftalen ved sygdom opleves også at have positiv effekt på muligheder for beskæftigelse både for personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse/handicap. Kun 10 % af jobcentrene angiver, at der har været udfordringer ved at benytte de handicapkompenserende ordninger. Nogle af disse peger på at de har oplevet udfordringer ved brugen af tegnsprogstolkning.

Alt det her er jo en analyse af hvordan jobcentrene oplever de handicapkompenserende ordninger. Når jeg læser analysen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan ordningerne bliver oplevet af de mennesker der benytter dem. Det er jo et andet perspektiv. Er der mon nogle af jer læsere af bloggen, som har lyst til at dele jeres erfaringer med nogle af ordningerne? Skriv endelig i kommentarfeltet hvis I har.

Udover at der har været større politisk fokus på handicap og beskæftigelse, kan det øgede fokus i jobcentrene hænge sammen med den lave ledighed vi har haft i Danmark. Det bringer mig videre til…..

Den dårlige nyhed

Som alle ved, har vi i Danmark fået besøg af det som Dronningen kalder en “farlig gæst”. Udover sundhedsrisikoen ved Corona rammes vores samfund også af en lang række negative økononomiske følger. Vi ser at aktieindekserne er ustabile og i flere lande falder, virksomheder går konkurs og medarbejdere bliver fyret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger udviklingen i det danske arbejdsmarked ekstra nøje her under Corona-krisen. Tallene viser tydeligt at under krisen har flere mistet deres job og færre stillinger er blevet slået op. I perioden mellem d. 9.-26. marts i år er antallet af nye ledige 47.993. I hele 2009, som var et af finanskrisens værste år, var der 111.400 som meldte sig ledige. Desværre ved vi, at når den generelle arbejdsløshed er høj, bliver det sværere for mennesker, der har funktionsnedsættelser at få/fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet.

I gang igen- to hænder griber hinanden
Foto:Austin Kehmeier – unsplash

Til slut vil jeg derfor give en opfordring til jobcentrene: Når Corona-krisen engang er ovre, så ved jeg godt, at I får travlt med at hjælpe de mange, som er blevet ledige pga. krisen, men tab nu ikke fokus på handicapområdet af den grund! Det var vigtigt før Corona-krisen og det vil være vigtigt efter Corona-krisen.

Hele analysen om jobcentrenes beskæftigelsesindsats kan læses her: https://star.dk/media/12614/beskaeftigelsesindsatsen-paa-handicapomraadet-2018-oktober-rapport-003.pdf

Daglige tal om hvordan Corona-krisen påvirker arbejdsmarkedet kan ses her: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx 

Er du sjælden?

I morgen, på den mest sjældne dato af alle, markeres Sjældne-dagen i Danmark og i resten af verden. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. Og den fejres i Danmark ekstra stort, når det, som i år, er skudår.

Allerede i dag skydes fejringen i gang, af Foreningen Sjældne Diagnoser, med et arrangement i Handicap Organisationernes Hus i Høje Taastrup.

Men hvad vil det egentlig sige at være sjælden?

Med Sjældne-dagen er formålet at skabe opmærksomhed på det at leve med sjældne sygdomme og sjældne handicap.
Der kan være forskellige udfordringer i at have en sjælden sygdom eller syndrom som fx Usher syndrom. Måske har du oplevet det på egen krop?

Man kan fx opleve, at de fagpersoner, man støder på i sundhedsvæsen eller kommuner, ikke kender til ens diagnose. Det stiller store krav til, at man selv skal vide meget og selv gentagende gange må forklare, hvad det vil sige at have Usher syndrom. Ens studiekammerater eller kolleger ved heller ikke automatisk noget om, hvilken betydning det har i hverdagen at have et kombineret syns- og høretab.

Man kan opleve, at der går lang tid, før man får en diagnose og dermed også en forklaring på de problemer, man oplever i sin hverdag. Derfra kan der igen gå lang tid før, man opdager eller får information om, hvor man kan få støtte og rådgivning. Ikke mindst kan der gå lang tid før, man finder ud af, at der findes andre som én selv? Dette kan være en ensom affære.

Netværk med andre i samme situation

At få et netværk med andre, der lever med døvblindhed er for mange en uvurderlig støtte. En af projektdeltagerne i CFD’s projekt om CI og synstab udtrykte det således:

”At møde nogen der har det lige som jeg, som instinktivt forstår, hvordan det er. At jeg slet ikke behøver at forklare. De ved det bare, når jeg fortæller, at jeg ikke kan se i mørke. De ved hvordan det føles, når jeg må opgive at cykle, fordi det ikke længere er sikkert. Det er en sorg, når man må opgive endnu en ting, man er glad for…. At møde nogen, som kan vise ny måde at klare en udfordring på, fordi de allerede har prøvet det…. Det har været altafgørende for mig”

I CFD’s døvblindekonsulentordning har vi bl.a. fokus på at iværksætte netværk med ligestillede. Og ”Peer to peer” støtte – samvær med andre i samme situation og udveksling af erfaringer med ligestillede, er også en af grundstenene i rehabiliteringskurset Kom igen!

I det hele taget ligger det CFD’s døvblindekonsulenter på sinde at sprede viden om døvblindhed og kombineret syns- og høretab, så ramte personer kan blive identificeret tidligt og få den nødvendige rådgivning og støtte. Arbejde med opsporing og formidling til kommuner og fagfolk, særligt på syns og høreområdet, om at have opmærksomhed på kombineret syns- og høretab og hvilke støtte muligheder der findes, er et løbende fokus i vores arbejde. Fx kommer der i foråret en artikel i Høreforeningens blad ”Hørelsen”, hvor to deltagere fra Kom igen! fortæller deres personlige beretning om livet med kombineret syns- og høretab eller døvblindhed.

Jeres rolle i opsporing

Jer, der selv lever med kombineret syns- og høretab, spiller også en vigtig rolle her. Vi har flere fine eksempler på, hvordan personer er kommet i kontakt med rådgivningssystemet og nu får den nødvendige hjælp, fordi I spreder viden om de muligheder, der findes både hos CFD og hos andre relevante både faglige og frivillige aktører på området. Mund til mund metoden og personlige erfaringer med hjælpesystemet har stor betydning.

Mere information om fejring af Sjældne-dagen finder du på foreningen Sjældne Diagnosers hjemmeside https://sjaeldne-dagen.sjaeldnediagnoser.dk/

Rigtig god weekend fra Trine