Hvad for en fisk er du?

Badges i FDDBs webshop

Vi vil alle gerne selv bestemme, hvad vi kaldes og gennem de mange år, jeg har arbejdet i syns og høreverdenen, har jeg lært at der er mange måder at se sig selv på.

Jeg er ikke mit høretab

Jeg har et høretab og vi professionelle er også  efterhånden vænnet fra at skrive at folk er syns og hørehæmmede eller døvblinde. Vi skriver i stedet at en ‘borger’ har et ‘dobbelt sansetab’, eller har et ‘alvorligt kombineret syn sog høretab’ eller lever med ‘døvblindhed som livsvilkår’ osv.

Vi bestemmer selv vores kulturelle tilhørssted og det er en rigtig vigtig rettesnor for os i CFD rådgivning at værne om denne menneskerettighed.

Det er jo et arbejde vi sammen skal gøre- ikke kun i vores lille verden, men jo generelt når vi omtaler andre kulturkredse og andre menneskers kønsidentitet.

Døvblindhed

er et voldsomt ord for nogle og for andre en markering af, at det er de livvilkår man har i mange af hverdagens gøremål, men man er ikke sin døvblindhed. Og  vil du  i nogle sammenhæng signalere noget om ‘et dobbelt sansetab’ har FDDB en række badges som I ser på fotoet foroven .Vælg selv  hvilken fisk du vil være…. i dag:)

et sovende væsen i rummet

God weekend

Kirsten

NS2019

Kirsten ved nedsatsyn.dk banner

Foreningen Nedsatsyn.dk holder igen en messe og foredragsdag

Denne gang d. 14. september i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15 5000 Odense C  kl kl. 10.00-15.00

Du kan bare komme….foreningen lokker dog med gratis kaffe og introbag hvis du tilmelder dig senest d.13.september. Læs mere om programmet på nedsatsyn.dk under events.

Udstillere

Også i år er CFD repræsenteret med en stand, hvor min gode kollega Eva Oltmann vil stå-  Så kik ind og få måske en snak med hende om vores tilbud!

Kirsten

Er den fin med kompasset?

Efter at de øvrige deltagere i Inspirationsdagen, som Trine har skrevet om, tog hjem, blev de gæve Kom igen! deltagere til aftenundervisning på Fuglsangcentrets  nye mobility-bane.( UH nogle trapper!) At bruge en mobilitystok og sin kinæstetiske sans( altså opfattelse af beskeder fra kroppen) kræver træning og teknik, så man kan færdes uden at bruge synet til at finde rundt, men med stok og krop og bevægelse som kompas.

 Døvblindekonsulent Eva Oltmann gav fif og fidusser til gruppen, hvor nogle havde erfaring og andre var helt nye med den hvide stok i hånden.

Gruppen undervises i mobility

Energitab- Ny energi

Blev der snakket en del om næste formiddag, hvor gode scanneteknikker blev øvet  og en mulig lyssætning i hjemmet og det rette synshjælpemidler blev gennemgået. Evas gode plakat om at skabe nye vaner blev hængt op på tavlen og man var om bordet enige om, at meget kan lade sig gøre, men det tager tid at ændre vaner.

Som Barbara sagde i evalueringen:

“Super kreativt – Spændende med masser af input; med til at gøre hverdagen “lidt” lettere på en mere afstresset måde ”

plakat om ny energi

De tre hjerner

Marianne og hjernen

Resten af tiden i Energihuset var psykolog Marianne Bjåstad igen på banen.Gruppen  legede med  sanseapparatet med meditation, yoga og sanselege og kikkede også på hjemmeopgaven: Hvad giver og hvad tager energi. Hvad  giver styrke og modstandskraft og hvordan  vores indre kompas(ser) kan hjælpe os i vores liv.

Hvis ikke vi  finder den rigtige retning i vores værdi- kompas, så ryger modstandskraft og energi .Jo mere vi ved om os selv og de rammer, der er støttende, jo bedre kan vi finde vej med vores indre kompas.

Marianne gennemgik på en let forståelig måde “de tre hjerner”:  Den del af hjernen, der knytter sig til drifter og instinkter-populært kaldet krypdyrhjernen, det limbiske system ” følehjernen” og vores præfrontale hjerne, vores planlægger og personlighed og ikke mindst dommer. Alt det kikkede vi på med snak og øvelser  og også om kompasser til de tre hjerner og alle blev lidt klogere på “at finde deres plads” i livet og hvad der kan arbejdes med… og ja det er vist en never-ending story- det med at blive klogere på lille mig på det store hav- hvis vi skal blive i sømandsproget.

Den er fin med kompasset

Så på Kom igen!  2019 er der styr på kompas( serne)  i hvert fald i store træk. Alle er langt i den livsomstillingsproces, der kræves, når livet giver andre vilkår og muligheder, end man har planlagt!

Jeg glæder mig over at  vinden blæser i den rigtige retning og den allerede nu er meget fin med kompasset på Kom igen! 2019.

Nu er planlægningen af sidste hus Netværkshuset  sidst i oktober gået i gang

Kirsten

“At komme frem og tilbage er det største problem…”

Der var blandt inspirationsdagens deltagere stor enighed om, at transport til og fra arbejde er en af de største udfordringer i forhold til at passe sit job. Det er utroligt energikrævende for mange. Mange og skiftende forhindringer fx el løbehjul og vejarbejde, lysforhold, forskelligartet vejr volder store problemer.

Tilgængelighedsaspektet fylder i det hele taget meget blandt deltagerne. Ikke kun i forbindelse med transport.

På billedet ses 4 deltagere sammen med mig og med CFD’s udviklingskonsulent Niels Henrik Møller Pedersen. I forgrunden sidder en tolk. Der udveksles erfaringer og jeg noterer guldkornene på min pc.

Fysisk tilgængelighed

I forhold til fysisk tilgængelighed nævner deltagerne fx manglende afmærkning af fx trapper og døre.

Jeg får tit besøgt kolleger utilsigtet, fordi jeg går forkert. Det er da meget hyggeligt, men det kan også blive lidt pinligt.”

Det kan tilmed være en lang og bureaukratisk vej at få tilpasset omgivelserne på arbejdspladsen med de nødvendige hjælpeforanstaltninger.

”… og, det er jo ikke sikkert, at ens kollega er enig i at få et gardin på kontoret, som tager alt lyset.”

Digital tilgængelighed

Digitale systemer og programmer er heller ikke altid fuldt tilgængelige. Det er heller ikke altid, at de nødvendige hjælpemidler og it tekniske hjælpeløsninger kan anvendes. Dette kan blandt andet betyde, at man har svært ved at skabe det nødvendige overblik over sin pc skærm og at man bruger uforholdsmæssig lang tid på at løse sine opgaver. I det hele taget er der enighed om, at mange ting generelt bare tager mega lang tid!

Her ses en anden gruppe på 5 deltagere, der udveksler erfaringer sammen med døvblindekonsulent Stine Jensen, som sidder med ryggen til på dette foto.

Sidst men ikke mindst er der den sociale tilgængelighed….

Det kræver meget energi og en stor indsats at følge med i sociale sammenhænge, også på arbejdspladsen. Et godt eksempel er frokostpausen, som for af mange af os, er der, hvor vi får sparret lidt uformelt om en opgave eller samler op på hinandens privatliv. Men i en kantine med mange mennesker og meget støj, er det rigtig svært at følge med og danne overblik, når man både ser og hører dårligt. Man går glip af megen viden, både fagligt og personligt, fordi man ikke kan opfange, hvad andre taler om eller fordi det er svært at orienterer sig i forhold til, hvem der er til stede.

”Jeg føler, at jeg går glip af mange guldkorn omkring frokosten. Det er jeg ked af og det er noget bøvl”

Et andet godt eksempel er, når organisationen skal omorganiseres.

”Så får man mange nye kolleger, man skal lære at kende og de skal lære, hvad jeg har brug for”.

Det er en proces, der kan være opslidende. Det kan tage lang tid førend, man er ordenligt på plads både i forhold til fysiske rammer og kollegialt.

Der er udfordringer nok, MEN….!

Her imens jeg skriver mit sidste blogindlæg fra inspirationsdagen, så tænker jeg: “Jo, udfordringer i at være på arbejde lader der til at være nok af, når man er døvblind….” Men jeg fornemmede også et særligt gåpåmod blandt deltagerne, da vi var samlet den søndag. 

Det var tydeligt, at det betyder noget at høre, hvordan andre klarer sig, at andre også oplever udfordringer, at andre har fundet løsninger og at andre er glade for at være på arbejdsmarkedet, selv om det er bøvlet, selv om man har brug for tilpasninger og hjælpemidler og selvom man må have en personlig assistent.

– Det inspirerer!

Når det giver mening at gå på job…

På inspirationsdagen zoomede vi ind på, hvad det egentligt er, der gør ens arbejde meningsfuldt. Flere beskriver arbejdet som en utrolig vigtig del af dagligdagen. At have en faglig identitet, at kunne bruges til noget, blive anerkendt og være en del af et kollegialt fællesskab nævnes som værende af stor betydning for trivsel i arbejde. Ligesom det at lærer fagligt nyt, udvikle sig og lære videre synes vigtigt for mange. Det fremhæves også, at et godt match mellem ens udfordringer og belastninger er vigtigt.

Noget af det der får arbejdsdagen til at glide kan, ifølge deltagerne, for eksempel være:

• CCTV
• Mobilitystok
• Filterbriller
• Zoomtekst
• Forstørrelsesglas
• Tykkere kuglepenne som kollegerne kan bruge, når de lægger en besked på skrivebordet.
• Bordmikrofon
• Fastnet telefon med system, der går direkte på høreapparatet. Andre bruger mobil.
• God hjælp fra kolleger
• Personlig assistent

Om mobilitystok sagde en deltager: ”Den lå i tasken i rigtig mange år. Så begyndte jeg at bruge den til og fra job, men pakkede den i tasken, når jeg gik ind af døren. Nu kan jeg slet ikke undvære den. Den frigiver så meget energi og sender signal til andre mennesker. Jeg har stort set kun positive oplevelser med den”.

Transport og tilgængelighed giver de største udfordringer…. Mere om det næste gang