Et rummeligt arbejdsmarked

Vi har fået en nytårshilsen fra vores udviklingskonsulent Eva Juul Toldam om et af bloggens vigtigste emner . Det er Evas egne illustrationer, som jeg også har fået lov at bruge, når jeg f.eks. til marts skal holde oplæg om døvblindhed og arbejdsmarked for en gruppe professionelle. For mange af bloggens læsere, er det kendt viden som her dokumenteres:

Der mangler viden i erhvervslivet om borgere med funktionsnedsættelser. Der er fordomme. Når man googler ansættelse af borger med funktionsnedsættelser, så præsenteres de negative konsekvenser først.”

Sådan siger en arbejdsgiver i forbindelse med evalueringen af et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet hedder “Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”. Evalueringen er lavet af det private konsulenthus Marselisborg Consulting.

8 kommuner har i deres beskæftigelsesindsats afprøvet nye screeningsværktøjer, arbejdet med en personlig jobformidler og en jobrettet indsats. Målgruppen var ledige med et handicap, som havde været ledige i mindre end 1 år.

  • 10 % af projektdeltagerne er mennesker, der er døve/har hørenedsættelse
  • 4 % er mennesker der er blinde/svagsynede

Nedbrydelse af fordomme om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Projektet er et inspirationsprojekt, der skal give mere viden om hvordan arbejdsmarkedet fremover kan blive mere rummeligt. Det er et led i den forrige VLAK-regerings målsætning om at 13.000 flere mennesker med større handicap skal i job. Det skal ske ved at:

  • Fremme viden om muligheder og kompenserende ordninger
  • Smidiggøre overgange
  • Nedbryde fordomme både hos borgere, jobcentre og virksomheder

En projektdeltager, der har oplevet fordommene på egen krop siger: Det gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet når man har et handicap. Jeg ved, at jeg ofte bliver fravalgt, uden at de ved noget om mig, men blot fordi jeg skriver, at jeg har et handicap.

De fleste læsere af bloggen vil kunne nikke genkendende til, at flere virksomheder og arbejdsgivere har fordomme om mennesker med handicap. Ofte handler fordomme om manglende viden, og evalueringen peger netop også på at kendskab til funktionsnedsættelsen øger arbejdsgiverens tendens til at ansatte mennesker med et handicap.

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen

I evalueringen skriver de, at for at virksomheder vil ansætte mennesker med handicap har de behov for viden om, hvad det er for en funktionsnedsættelse, hvilken betydning den har for opgaveløsningen, samt konkrete anvisninger om skånehensyn og kompensationsmuligheder. Hvis de ting er opfyldt har arbejdsgiverne ikke lige så store barrierer i forhold til at ansætte en medarbejder med handicap.

En arbejdsgiver siger:

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen. Det er vigtigere end politisk korrekthed. Det skal handle om det, det nu engang handler om, vi skal tale om det, der er svært og sige højt. Det er nemmere, når vi skal tage de skånehensyn, der er nødvendige, når vi kender til funktionsnedsættelsen i forvejen.

Det kan være svært at tale om funktionsnedsættelsen med en potentiel arbejdsgiver, men projektdeltagere, der har gjort det, har positive oplevelser med det.

Det udslagsgivende var, at jeg fik sagt det højt, det er jo et skjult handicap. Det skal siges højt, man ved ikke hvor ærlig man skal være i en jobsamtale. Man har ikke lyst til at sige det til en samtale, men det er en ekstra hånd, man skal bede om, og det er nødvendigt, at den bliver grebet.

Specialistviden er vigtig

Det er tydeligt at større kendskab til funktionsnedsættelse og kompensationsmuligheder er afgørende for at mennesker med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at beskæftigelsessystemet har mulighed for og bruger de muligheder der er for at samarbejde og vidensdele med faglige specialister, som har dybdegående kendskab til hvad funktionsnedsættelser blandt små handicapgrupper betyder på arbejdsmarkedet. Det er et kendskab, som ikke kan forventes af den almindelige jobcentermedarbejder og hvis vi ønsker, at få et mere rummeligt arbejdsmarked i 2020, er deling af den type viden derfor afgørende.

Rigtig godt nytår!

Hele evalueringen kan læses her

Godt nytår…

Kalenderen siger nu 2020. Et nyt år er i gang. Det betyder, at det er tid til nogle traditionelle ting. Fx at gøre status over ens liv. Det kan være, at sætte (og bryde) de klassiske nytårsfortsætter. Det indebærer også ofte den obligatoriske slankekur efter al det gode mad i julen. Det er med andre ord en højtid for de gode intentioner og planer.

Slut med usund mad og frem med målebåndet og vægten. Image by Steve Buissinne from Pixabay

Hvor er fremtiden?

En ting, der er mærkeligt ved at vi nu skriver 2020 i kalenderen er, at det er nødvendigt at revidere perspektivet for, hvornår fremtiden sådan for alvor vil være her. Det har de seneste årtier heddet sig, at fremtiden ville være her i 2020 med alle dens gyldne løfter.

Vi er nok nogle stykker, der er skuffet over manglen på teleportering, flyvende biler og ferieture til andre planeter. Det sammen gør sig lidt gældende, når man kigger på udviklingen indenfor behandlingsmulighederne for fx Retinitis Pigmentosa. Der må vi stadig kigge ud i fremtiden for, at de – måske – materialiserer sig.

Hvor kan man finde troværdige informationer?

Det skal dog siges, at der er flere medicinske/genetiske forsøg i gang, der forhåbentligt åbner nogle muligheder inden alt for længe. Så lidt fremtidsmusik er der trods alt. Det kan imidlertid dog være svært at følge med i nyhedsstrømmen. Ofte bliver det meget populistisk, og svært at skille skidt fra kanel. Ofte bliver et forsøg blæst voldsomt op, og forventningerne fremstår som urealistiske. Der er et eksempel her.

En god hjemmeside, der kan anbefales, og hvor man kan følge med i udviklingen på en sober måde er fx Usher Syndrome Coalition’s hjemmeside: https://www.usher-syndrome.org/ Her kan man følge med under punkterne “blogs” og “nyheder” finde informationer om nye og igangværende forsøg med forskellige former for behandling.

En flyvende robot. Image by DavidRockDesign from Pixabay

2020 bliver et spændende år i CFD Rådgivning. Vi arbejder på flere spændende tilbud, og vi glæder os til at fortælle om dem her, når de er klar. De skal nok blive omtalt her på bloggen!

Hvad læser den døvblinde?

Jeg vil slutte med at ønske alle et rigtig godt nytår. Slutteligt kan I få den samme gåde, som min søn på 11 år, har moret sig med at stille mig i juleferien:

Spørgsmål: Hvad læser den døvblinde?

Svar: Se & Hør, selvfølgelig!

Fra alle os til alle jer!

Nu nærmer sig julen og de sidste arbejdsopgaver skal ordnes før end julefreden for alvor kan sænke sig og ferien begynde. Her på mit kontor i Søborg er vi, som I ser, temmelig bagud ud med kalenderlyset. Til gengæld breder julestemningen sig lige så stille. Og lyset, ja det må vi genbruge næste år.

Hvidt kalenderlys med guldtal. Brændt ned til nummer 6. Står i fad fuld af kogler, lidt eucalyptus og paradisæbler.

Niels, Kirsten og jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi ses på bloggen igen i 2020!

/Trine

Et høreapparat fra Netto?

I USA er det som oftest folk selv, der køber deres høreapparater. Det gør, at de amerikanske forbrugere og organisationer for hørehæmmede, har stor fokus på prisen på høreapparater. Man har undret sig over de høje priser, der er på høreapparater. Særligt, når man sammenligner prisen på høreapparater med udviklingen af andre elektroniske produkter, som fx fjernsyn eller mobiltelefoner, hvor prisen ofte falder, mens antallet af funktioner vokser. Det sker ikke på samme måde med høreapparater.

Ny lovgivning

Som et svar på dette, har man i USA vedtaget, at nogle kategorier af høreapparater, fremover kan sælges i almindelige butikker. Tanken er, at det vil åbne markedet for flere producenter og presse prisen nedad, hvis et høreapparat bliver et stykke forbrugerelektronik og ikke et særligt produkt, der kræver særligt uddannet personale og komplicerede procedurer for tilpasning og udlevering, som vi fx er vant til her i Danmark. Det betyder, at almindelige supermarkeder som fx Walmart tilbyder høreapparater (se udvalget her), men også at der er alle mulige sider, der tilbyder høreapparater og anmeldelser af dem (et tilfældigt eksempel kan ses her) .

Hånd med fire forskellige høreapparater og en euromønt i. Image by Petra Blume from Pixabay

Hvad det gør ved udviklingen af høreapparater bliver spændende at følge. Der er ingen tvivl om at de eksisterende producenter, hvoraf en del jo er fra Danmark, bliver nødt til at forholde sig til dette. Det amerikanske marked er meget stort og vigtigt. Det er da også kendetegnende, at ser man på mange af de apparater, der tilbydes, så kommer de fra mærker, der er mere eller mindre ukendte (i DK).

Høreapparater med SMS-funktion

Der kan dog allerede anes konturerne af hvad et af svarene bliver. Fx er producenterne begyndt at putte flere funktioner i høreapparaterne. Fx er der en producent (ERGO neo), der har lavet touch kontrol på et ”i-øret” apparater – samt muligheden for at tilpasse lydprogrammerne i en app, og i denne app også få hjælp online til justering af lyden. En anden producent, Starkey, har indbygget en aktivitetsmåler i deres høreapparat, der løbende følger brugerens aktivitetsniveau og sågar kan sende en sms-besked, hvis brugeren falder. En af firmaets modeller trækker på gps-data til at indstille lyden. Her kan man således indstille at høreapparatet skal slukke for lyden på svigermors adresse, slå støj- fjerner programmet til i barnets børnehave mv. eller skrue maks op for lyden på kontoret (funktionen er beskrevet her).

Billede af dame, der kigger ind i en labyrint. Image by Arek Socha from Pixabay

Forskellige perspektiver

Det er på ene side positivt, hvis det åbner for en udvikling, hvor høreapparater får flere (og nyttige) funktioner og bliver billigere at anskaffe. Omvendt er der også grund til bekymring, hvis det fjerner opmærksomheden fra behovet for kvalificeret hjælp og tilpasning af høreapparater, stadig er der, og et blik for, at et høretab, ikke blot handler om teknik, men også rummer andre dimensioner, der skal tages hånd om.  Det kan fx være træthed, strategier i de situationer, hvor det er svært at følge med eller hjælp til erkendelse af den nye virkelighed som en person, der har problemer med hørelsen. Det kan man godt være bekymret over i disse konstante sparetider.

Handicapaktivister

I et velfærdssamfund i store forandringer kan det ind i mellem være svært ikke at være lidt aktivistisk som professionel på vegne af mennesker med funktionsnedsættelser. Men det nytter ikke at tage “den aktivistiske gule vest” på i den rolle. I stedet må jeg hele tiden forsøge at arbejde med en høj faglighed og kvalitet. For os som døvblindekonsulenter er det dels vigtigt ,at vi kan beskrive generelle konsekvenser af døvblindhed og dels at vi forstår den enkelte borgers situation, så vi sammen kan sætte mål for vores specialrådgivning til borgeren, som sikrer ligestilling og inklusion- altså mål verden globalt er enige om at følge og vores lovgivning understøtter.

De gule veste eller vinger

Dem anbefaler vi gerne til alle os , der færdes i mørket i den danske vinter og i særdeleshed, når du færdes med RP og høretab. Min gamle samarbejdspartner synskonsulent Birthe Lis Kristensen, nu pensionist, havde det næsten som mantra, når hun var ude og undervise i mobility og ledsageteknik hos ” mine” borgere.” Køb nu den vest!!”

Jeg bor på landet . Der er dæleme mørkt lige nu, så lad os lige være lysets engle , når vi færdes i mærket. Her ser I en fin prinsesse med sine gule vinger. Det er et lille maleri, jeg tager frem hver jul ,malet af Adi Holzer.

Lysengel med sine selvlysende vinger

Handicapaktivister

kalder et par bloggere sig. Dem fortalte Socialstyrelsens kommunikationsnetværk om i et indlæg her i efteråret.

“Mennesker med handicap gør en enorm forskel” er overskriften på deres blogindlæg på A4 . Læs Sandra Larsen og Mathilde Bendtsens blogindlæg fra 18.oktober 2019 .

Det ligger dem , som det ligger danske handicaporganisationer på sinde, at vi alle er en del af den samme verden. Det blev fejret og understreget forleden ved FNs internationale handicapdag d. 3.december.

Den blinde kok

Og så lige den gode fortælling i dag fra TV 2 om hotelkøkkenet, der indrettede køkkenarbejdet efter deres blinde kok Tommy Poulsen. Det er sådanne historier vores blog samler på og som giver arbejdsglæde for mig som konsulent og tro på at et meningsfuldt liv på egne præmisser også er muligt for mennesker med RP og høretab i vores samfund.

Men husk nu at være lysets engle, når I alle færdes i decembermørket!

KIrsten