Et høreapparat fra Netto?

I USA er det som oftest folk selv, der køber deres høreapparater. Det gør, at de amerikanske forbrugere og organisationer for hørehæmmede, har stor fokus på prisen på høreapparater. Man har undret sig over de høje priser, der er på høreapparater. Særligt, når man sammenligner prisen på høreapparater med udviklingen af andre elektroniske produkter, som fx fjernsyn eller mobiltelefoner, hvor prisen ofte falder, mens antallet af funktioner vokser. Det sker ikke på samme måde med høreapparater.

Ny lovgivning

Som et svar på dette, har man i USA vedtaget, at nogle kategorier af høreapparater, fremover kan sælges i almindelige butikker. Tanken er, at det vil åbne markedet for flere producenter og presse prisen nedad, hvis et høreapparat bliver et stykke forbrugerelektronik og ikke et særligt produkt, der kræver særligt uddannet personale og komplicerede procedurer for tilpasning og udlevering, som vi fx er vant til her i Danmark. Det betyder, at almindelige supermarkeder som fx Walmart tilbyder høreapparater (se udvalget her), men også at der er alle mulige sider, der tilbyder høreapparater og anmeldelser af dem (et tilfældigt eksempel kan ses her) .

Hånd med fire forskellige høreapparater og en euromønt i. Image by Petra Blume from Pixabay

Hvad det gør ved udviklingen af høreapparater bliver spændende at følge. Der er ingen tvivl om at de eksisterende producenter, hvoraf en del jo er fra Danmark, bliver nødt til at forholde sig til dette. Det amerikanske marked er meget stort og vigtigt. Det er da også kendetegnende, at ser man på mange af de apparater, der tilbydes, så kommer de fra mærker, der er mere eller mindre ukendte (i DK).

Høreapparater med SMS-funktion

Der kan dog allerede anes konturerne af hvad et af svarene bliver. Fx er producenterne begyndt at putte flere funktioner i høreapparaterne. Fx er der en producent (ERGO neo), der har lavet touch kontrol på et ”i-øret” apparater – samt muligheden for at tilpasse lydprogrammerne i en app, og i denne app også få hjælp online til justering af lyden. En anden producent, Starkey, har indbygget en aktivitetsmåler i deres høreapparat, der løbende følger brugerens aktivitetsniveau og sågar kan sende en sms-besked, hvis brugeren falder. En af firmaets modeller trækker på gps-data til at indstille lyden. Her kan man således indstille at høreapparatet skal slukke for lyden på svigermors adresse, slå støj- fjerner programmet til i barnets børnehave mv. eller skrue maks op for lyden på kontoret (funktionen er beskrevet her).

Billede af dame, der kigger ind i en labyrint. Image by Arek Socha from Pixabay

Forskellige perspektiver

Det er på ene side positivt, hvis det åbner for en udvikling, hvor høreapparater får flere (og nyttige) funktioner og bliver billigere at anskaffe. Omvendt er der også grund til bekymring, hvis det fjerner opmærksomheden fra behovet for kvalificeret hjælp og tilpasning af høreapparater, stadig er der, og et blik for, at et høretab, ikke blot handler om teknik, men også rummer andre dimensioner, der skal tages hånd om.  Det kan fx være træthed, strategier i de situationer, hvor det er svært at følge med eller hjælp til erkendelse af den nye virkelighed som en person, der har problemer med hørelsen. Det kan man godt være bekymret over i disse konstante sparetider.

Handicapaktivister

I et velfærdssamfund i store forandringer kan det ind i mellem være svært ikke at være lidt aktivistisk som professionel på vegne af mennesker med funktionsnedsættelser. Men det nytter ikke at tage “den aktivistiske gule vest” på i den rolle. I stedet må jeg hele tiden forsøge at arbejde med en høj faglighed og kvalitet. For os som døvblindekonsulenter er det dels vigtigt ,at vi kan beskrive generelle konsekvenser af døvblindhed og dels at vi forstår den enkelte borgers situation, så vi sammen kan sætte mål for vores specialrådgivning til borgeren, som sikrer ligestilling og inklusion- altså mål verden globalt er enige om at følge og vores lovgivning understøtter.

De gule veste eller vinger

Dem anbefaler vi gerne til alle os , der færdes i mørket i den danske vinter og i særdeleshed, når du færdes med RP og høretab. Min gamle samarbejdspartner synskonsulent Birthe Lis Kristensen, nu pensionist, havde det næsten som mantra, når hun var ude og undervise i mobility og ledsageteknik hos ” mine” borgere.” Køb nu den vest!!”

Jeg bor på landet . Der er dæleme mørkt lige nu, så lad os lige være lysets engle , når vi færdes i mærket. Her ser I en fin prinsesse med sine gule vinger. Det er et lille maleri, jeg tager frem hver jul ,malet af Adi Holzer.

Lysengel med sine selvlysende vinger

Handicapaktivister

kalder et par bloggere sig. Dem fortalte Socialstyrelsens kommunikationsnetværk om i et indlæg her i efteråret.

“Mennesker med handicap gør en enorm forskel” er overskriften på deres blogindlæg på A4 . Læs Sandra Larsen og Mathilde Bendtsens blogindlæg fra 18.oktober 2019 .

Det ligger dem , som det ligger danske handicaporganisationer på sinde, at vi alle er en del af den samme verden. Det blev fejret og understreget forleden ved FNs internationale handicapdag d. 3.december.

Den blinde kok

Og så lige den gode fortælling i dag fra TV 2 om hotelkøkkenet, der indrettede køkkenarbejdet efter deres blinde kok Tommy Poulsen. Det er sådanne historier vores blog samler på og som giver arbejdsglæde for mig som konsulent og tro på at et meningsfuldt liv på egne præmisser også er muligt for mennesker med RP og høretab i vores samfund.

Men husk nu at være lysets engle, når I alle færdes i decembermørket!

KIrsten

Bruger du haptisk med din familie?

På sidste modul af rehabiliteringskurset Kom igen! fik deltagerne sammen med deres pårørende mulighed for at lege med haptiske signaler. Og hvad er det nu lige, det kan det der haptiske noget? Det skulle døvblindekonsulent Hanne Jepsen underholde os med og hun satte streg under de mange muligheder, det åbner op for.

” Det her er noget af det, jeg brænder allermest for. Fordi det virker!” startede hun.

foto af Hanne Jepsen

Haptiske signaler er følbare signaler, der gives på fx ryg eller skulder. De giver information om alt det, der foregår i omkring dig, som du måske ikke kan opfange, imens du lytter til et foredrag, spiser din frokost eller er koncentreret i en samtale eller i trafikken. Fx kan det være et signal om, at en person forlader rummet, at en person griner eller måske en tegning af, hvordan rummet er indrettet. Haptisk signaler kan give mange forskellige typer af information. Det er en metode til synsbeskrivelse.

Men hvordan gør man? Og forstår du egentlig, hvad jeg tegner på din ryg?

Hanne Jepsen satte gang i øvelserne og så gik det løs med at prøve sig frem.

Kursusleder Kirsten Washuus prøver sig frem på ryggen af en kursusdeltager. Kirsten bruger to fingre, når stregen er tyk. Andre trykker hårdt, når stregen er tyk. Der er plads til personlig stil, når bare man er enige om, hvad det betyder.

Bogen “139 nye og kendte signaler” kan downloades på Foreningen danske døvblindes hjemmeside. Her finder du inspiration til anvendelige tegn. Du kan også downloade appen “Haptiske Signaler”. Men, du kan også opfinde dine helt egne haptiske signaler sammen med din familie.

Ingeniørstuderende på DTU og gåture

Leder af  hjælpemiddeludstillingen på IBOS Birgit Christensen skrev forleden i diverse FB grupper for folk med synstab. Det gjorde hun på vegne af en gruppe ingeniørstuderende, der gerne vil kikke på mulighederne for at kunne komme ud og gå en tur, når man har et synstab. Min kollega Hanne Jepsen fik øje på det på Facebook ( tak for det!). Det vil vi da gerne informere om her på bloggen.

Menneske går tur i sne

Spørgeskema

Gruppen har udarbejdet et spørgeskema med ni korte spørgsmål. Birgit understreger i sin vejledning, at man blot skal vælge svar -ikke skrive kommentarer.

Har du lyst til at være med – kan du finde spørgeskemaet her

Birgit fortæller på opslaget at flere grupper ingeniørstuderende i samarbejde med IBOS prøver at udvikle på nye ting. Jeg tænker de måske udvikler noget, der måske på sigt kan gøre gavn for mennesker med synstab.

Hjælpemiddeludstillingen på IBOS

Birgit Christensen er en af de fagfolk i Danmark , der ved allermest om hjælpemidler til blinde og svagtseende. Hvad hun ikke ved, undersøger hun og kommer med forslag til en løsning. Hun er god for mig som døvblindekonsulent at kende til og bruge. Hun vil også være god at kende for mange af bloggens læsere , når der skal findes løsninger på synsbøvl rundt om i Danmark.

IBOS har en hjælpemiddeludstilling, man kan besøge, hvis man kommer på de kanter. Den åbner efter aftale. Rundt omkring på lokale synsrådgivninger , findes der også hjælpemiddeludstillinger, men IBOS har mig bekendt den største.

Birgit træffes på tlf. 26303811 eller ab7t@kk.dk

Kirsten

Billede af kat, der jager en mus

Hverdagsfif: Slut med musejagten!

Det er en udfordring for mig at bruge en mus, når jeg arbejder på min computer. Musepilen, som man peger med, forsvinder for mig hele tiden. Den er simpelthen alt for lille i forhold til mit synsfelt. Selv når musepilen er sat op til maksimalt størrelse og med høj kontrast bruger jeg lang tid på lede efter den. Selv på Apple computere, hvor man i højere grad end på Windows PC’ere, kan gøre musepilen ganske stor, har jeg stadig problemer og spilder meget energi på at kigge efter den ”dumme” mus. Det er et skidt problem, når størstedelen af ens arbejdsliv finder sted bag en computerskærm.

IBOS (Institut for Blinde og Svagtseende) om hjælp. De anbefalede, at jeg anskaffede et program, der hedder ”Zoomtext”. Det gjorde jeg. Det hjælp på mit problem med at finde musepilen, men introducerede desværre samtidigt også en række andre problemer. Fx virkede det dårligt med to skærme. Og hvis man trykkede på en forkert knap, skal jeg love for at der skete der alt muligt mærkeligt, men ikke det, jeg havde brug for. Det blev ret hurtigt klart, at Zoomtext for mig, var til mere besvær end gavn.

Det handler om størrelsen

Så gode råd var dyre. Problemet med muse-jagten var der jo stadig. Løsningen for mig, viste sig at være et program, der hedder ”CursorFx”. Det er et simpelt program, der tilbyder mange forskellige former for musepile, og ikke mindst tillader, at man kan sætte pilen til den størrelse, der er mest bekvemt for en. Det koster et mindre beløb, typisk mindre end 50,-kr. og løser perfekt mit problem med at finde musepilen. Der er en gratis udgave, hvor man kan prøve det af, men muligheden for at ændre størrelsen findes kun i den betalte udgave. Det løser mit problem og gør at jeg ikke skal lede efter musepilen hele tiden. Det er et fif, der hermed er givet videre.

Af Niels-Henrik, udviklingskonsulent, CFD Rådgivning og kontornabo til Kirsten, der plejer at skrive de fleste indlæg på denne blog. Jeg har selv ushers 2 og er i dag funktionel døvblind. I mit arbejdsliv arbejder jeg på at udvikle CFD Rådgivnings tilbud, så de fungerer optimalt for vores borgere.