Lysere tider

tv2 tage på kvægtorvet med blå himmel

Så blev det fredag og efter en uge med meget gråt og mørkt vejr , så er himlen  blå og solen skinner. Fotoet viser udsigten fra mit kontor over på TV2 Kvægtorvet i Odense

Min uge har budt på mange førstegangsbesøg hos ældre borgere med  forskelligere grader af syns og høretab. Det slår mig igen, at selv små forandringer til det værre med syn og hørelse giver så mange nye  udfordringer i hverdagslivet.

Tabt høreapparat

Jeg fik igen den klassiske fortælling om at ” Fru Hansen” havde tabt sit høreapparat og hvordan hun fandt det igen ved systematisk at lede på hele gulvfladen.

Så er det sørme rart at kunne gå en tur ud i solskin bagefter, hvor de fleste ældre med AMD bedre kan udnytte deres orienteringssyn, mens folk med RP får mere lys i centralsynet, hvis altså det ikke  blænder!

At se godt i de varme lande

Flere fortæller at synet opleves langt bedre i varme lande med skarp sol og en sådan ferietur kan(af flere grunde) give humøret et løft.

Varmt er det ikke i dag, men jeg synes, at lyset giver  humør- og energiboost

Weekend med stor chance for sol

siger DMI- og dagen er blevet 48 minutter længere. Vi går mod lysere tider og det bliver for alle med RP og  restsyn  lettere at bevæge sig til og fra arbejde og andre  aktiviteter på hele dagen.

Nu jeg vil lukke og slukke på kontoret og se frem til en dejlig weekend!

Kirsten

Energi- Mod- Udholdenhed

 en perosn i sne står ved vejskilt

Så blev det et nyt år. For mange af os med planer om at være sødere; at  motionere mere, at spise sundere, kort sagt finde vej- selv i vintervejr- til et godt liv.

En livsforandring

Sådan kaldte vores psykolog  på Kom igen!-kurset de vaner og tankemønstre,  der for mange må ændres, hvis man fysisk og psykisk skal  klare at leve med et syns og høretab.

Det, vi i hvert fald  fandt ud af, er at vi mennesker er så forskellige omkring, hvad der giver og tager energi, men det vi også fandt ud af sammen med psykologen var,  at det kræver energi- mod -og udholdenhed, hvis vi skal  forandre rammerne for vores liv.

Energi

Alle der har været nede og bide i græsset, ved at man ikke kan ændre noget, før man får det bedre.  F.eks . skal man ikke løbetræne hvis man er voldsomt stressramt. Men når man får det bedre, kan energien bruges til at ændre spor.

Mod

At fravælge kager  efter jul og nytår, kræver måske ikke det store mod, men f.eks. at beslutte sig for at bruge den hvide stok på arbejde, kræver kvinde og mandsmod, selvom fornuften måske længe har banket på. Man behøver jo ikke være ekstrem som på fotoet af  guitarspiller på klippe i uvejr eller snarere, lad lige vær med det( siger den  61- årige kvindelige døvblindekonsulent ,der er bange for højder) men måske er det ikke så farligt, som det ser ud!

guitarspiller på klippe i uvejr

Udholdenhed

At blive ved med at spise sundt og grønt; at blive ved med at sove 8 timer om natten, hver nat; at blive ved med at skulle forholde sig til sine begrænsninger, det er sg…. svært! Men vi KAN ændre os og klare  livsomstillinger hele livet igennem.

God vind

Og det lykkes med mange ting og vi stormede  ind i 2019,hvor jeg ønsker for os alle, at vi  har  den energi, det mod og den udholdenhed ,der skal til for at få de forandringer i vores liv, der giver mental balance , så vi er til at holde ud for os selv og vores netværk!

Kirsten

Glædelig jul og godt nytår

foto af egetræ med julelys i mørke

Igen i år et foto af kvindeegen med lyskæder, som jeg kører forbi hver morgen. Egen blev plantet, da kvinderne fik stemmeret i 1915. Det gør mig i godt humør,  når jeg kører forbi kvindeegen  morgen og aften her i den mørke juletid og ser at den har vokset sig stor og stærk og der lige nu er spot på!

Ligestilling

Som fagperson og menneske ligger det mig på sinde, at vi alle har lige muligheder for et

meningsfuldt  liv, uanset hvilke livsvilkår vi har- meningsfuldt i fed skrift, for det er det ord, vi har brugt i vores to store projekter det sidste årti: Meningsfuld beskæftigelse og meningsfuld rehabilitering for mennesker med et kombineret syns  og høretab.

Vi gør, hvad  vi kan, for at der er spot på erhvervet døvblindhed her og der.

Kom igen!

blev navnet på det kursus vi hare designet i de sidste  par år og som forhåbentligt starter i april med seks  deltagere som et tilbagevendende kursustilbud for mennesker, der har fået  diagnosen Usher eller andre sjældne tilstande, der rammer både syn og hørelse væsentligt. Der er afholdt  visitionssamtaler og sendt ansøgninger og de første bevillinger er  kommet på det landsdækkende tilbud.

Meningsfuldhed

Vi vil alle have et liv med mening. For mig og for mine kolleger i CFD rådgivning giver det dagligt mening at  spotte døvblindhed og være med til at skabe gode løsninger som giver mening for de borgere ,der skal leve med døvblindhed.

Det giver mening, at vi er i gang med at udvikle et opkvalificering til kontaktpersoner til døvblinde. Det giver mening at  holde møder med FDDB- rådgiverne og konsulenterne fra DBS, at samarbejde med kommunikationscentre, jobcentre og  socialforvaltninger om de muligheder, der er for at skabe ligestilling i det danske samfund.

Det er ind i mellem tungt og op ad bakke at nå de mål , vi har sat med de borgere, vi  er rådgivere for- og alt føles BESTEMT ikke  altid lige meningsfyldt,  men meningsfuldt er det altså , når jeg kikker på det i helikopterperspektiv her dagen før juleferien.

Det er sjovt at blogge på fjerde år og vi vil stadig  skrive om det, der optager os i vores arbejde omkring RP og høretab.

vinterlandskab i mørke

Kirsten

 

Endnu en mærkedag

Altså… jeg er rigtigt dårlig til at følge mærkedage for dit og dat globalt f.eks.  fra FN, men desværre også privat!

International handicapdag

var det d. 5. december, opdagede jeg i dag. Fokus var på handicap og uddannelse  i Handicaporganisationernes  Hus med  statsminister  og kongelige inviterede til at markere dagen.

Thorkild Olesen står på trappen i Handicaporganisationernes hus Formand Thorkild Olesen på trappen i Handicaporganisationernes Hus

Handicappolitisk er  det nedslående at færre med handicap gennemfører en uddannelse. Der er ikke så svært at få hjælpemidler og tolk bevilget  til uddannelsen, men rummelighed  og støtte – altså det man også kalder inklusion – kan mangle  mange steder i uddannelsessystemet. Glædeligt er det derfor, at der faktisk er politisk opmærksomhed på at følge handicapkonventionen og vende udviklingen, så flere borgere med funktionstab bliver inkluderet.

Op ad bakke

Jeg så i går en historie i nyhederne om en svagtseende medicinstuderende, der  ikke måtte bruge sin Zoomtekst på pc til eksamen. Og mange studerende med høretab får afslag på handicaptillæg, selvom de ikke rent energimæssigt kan påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studiet.

Så  det er stadig op ad bakke for mange  og lidt langt fra de festlige ord om at vende  udviklingen, så flere mennesker med handicap får uddannelse og job.

Undersøgelse om vilkår og trivsel for unge med handicap og funktionsnedsættelser

Jeg opdagede så i Handicappede Studerende og Kandidaters (HSK) nyhedsbrev en undersøgelse, jeg faktisk godt kunne huske, at jeg havde læst om før.

Så er du mellem 16-36 år og har syns og høretab, kan jeg kun opfordre dig til at deltage i

undersøgelsen

og være med til at få mere  forskning på området til  glæde for alle, så vi måske alle kan få lige muligheder i uddannelse  og job i vores samfund.

Kirsten

 

 

 

Er du svensker?

“Nej jeg er døv og pæredansk” sagde min søster til en turist, der spurgte om vej – en  af vores families mange  hørehistorier. Min søster har et svært høretab og har en stemme, som er præget af det. Der er også ord, som hun har svært ved at udtale, så udenforstående forstår hende. Hun har kun fået ganske lidt støtte fra sit høretab til at lære at tale og kan jo ikke selv høre, hvad hun siger. Nogle døve bruger slet ikke det talesprog, de har kæmpet med at lære i “artikulation” eller “talekorrektion”, som de fik i deres skoletid. Jeg husker en døv studerende, jeg havde i praktik, som helt fravalgte at bruge sin stemme som voksen, fordi den virkede særpræget ude blandt folk. Så hendes måde at kommunikere med  den hørende verden var via tegnsprogstolk og skriftlig kommunikation – og jeg har faktisk i dag flere døve kollegaer, hvis stemme jeg aldrig har hørt.

Stemme præget af høretab

Mange mennesker med moderate og svære høretab, der er opvokset med dansk som modersmål, har en påvirkning af talesproget, som de ikke altid er helt klar over selv.

Det kan være  sårbart at ens stemme er en smule anderledes. Ligesom indvandrere kæmper for at tale dansk  “på dansk” uden accent, vil man som dansker med høretab jo ikke blive opfattet som svensker eller  andet, når man er pæredansk.

Og selvom stemmen ikke er meget præget af høretabet, kan nye ord i sproget give en usikkerhed om, hvordan de skal udtales.

Så selvom vi grinede af historien i familien, skal der være overskud til den uventede situation, hvor du opfattes som anderledes. Derfor er det supervigtigt, at man selv ved, om ens stemme kan være præget af høretabet. Jeg har i min tid som specialkonsulent for mennesker med høretab mødt folk, der faktisk ikke vidste, at de havde det særpræg.

Jeg oplever selv med mit lille erhvervede høretab, at jeg skal være ekstra opmærksom, fordi det er svært for mig at få det hele med i samtalen med folk med høretab. Jeg oplevede forleden en “hørefejl”, som måske skyldes, at jeg fejlhørte en person med høretab. Jeg blev i hvert fald klar over, at jeg skal blive mere opmærksom på mine strategier, så f.eks. telefonnummeret bliver helt rigtigt. Så det kan faktisk være rigtig bøvlet, når vi med høretab skal tale sammen!

Fravælger dialekt og  accent

Når vi sammen med borgere  vælger kontaktpersoner til den ordning, der findes for døvblinde borgere, vælger vi ofte mennesker med et tydeligt dansk, hvis stemme “ligger godt” for borgeren, så han/hun ikke skal bruge for meget krudt på at forstå. Ligesom mange  tegnsprogede døvblinde borgere foretrækker døve kontaktpersoner med tegnsprog som modersmål, så det er tydeligt og nemt at forstå.

svsnke flag hænger i gade

Mit første høreapparat skyldes svenskerne!

Da jeg i sin tid var døvblindekonsulent i København, havde jeg mange samarbejdspartnere, der faktisk talte svensk eller meget svenskpræget dansk. Det blev  udslagsgivende for, at jeg fik mit første høreapparat i 2008. Hjemme på Fyn havde det ikke været så stort et problem at høre og forstå, som det nu blev med vores gode svenske naboer!

Kirsten