Det er snart sommerferietid. Måske går sommerferien til Vesterhavet, Tyskland eller et rigtig varmt sted ved Middelhavet. Og så er der dem, der går den ekstra kilometer eller blot slet ikke kan lide at have det varmt. En af dem er formentlig Arne, der som 16-årig blev blind pga. RP. I januar 2024 blev han den første blinde dansker, der nåede Sydpolen på ski, skriver RP-NYT i deres seneste udgave.

Turen var en livlang drøm for Arne. Den tog otte dage på ski. Strakte sig over 111 km. Undervejs var temperaturen minus 23 grader. Selvom kulden var en udfordring fortæller Arne at en stor fordel ved Sydpolen er, at der ikke rigtig er nogle ting at køre ind i eller falde over. Man kan bare nyde turen. Den fulde beretning om Arnes vilde tur kan læses i RP-NYT, der udgives af Danske Blindesamfund, og kan læses her.

Stort tillykke til Arne – han er bogstaveligt talt en cool fyr. Vi vil også ønske alle en rigtig god sommer – også selvom planerne måske ikke er af helt samme omfang! Bloggen vender tilbage i august. God sommer!

Denne gang har vi modtaget et gæsteblogindlæg fra Eva Juul Toldam, som er udviklingskonsulent i CFD, hvor Eva fortæller om hendes workshop på Landskonferencen for døvblindhed, som netop er blevet afholdt i Aalborg:

HVORNÅR ER HENSYN MED TIL AT FREMME DELTAGELSE PÅ ARBEJDSMARKEDET OG HVORNÅR VIRKER DET HÆMMENDE?

… det og mange andre spørgsmål har vi drøftet på en workshop, som jeg og min kollega holdt på Landskonferencen om døvblindhed.

I workshoppen drøftede vi hvilke faktorer der hhv. fremmer og hæmmer deltagelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet for personer med erhvervet døvblindhed. Vi har ikke svarene, men fik mange gode inputs fra deltagerne. Og så glæder vi os til at undersøge det grundigere fra efteråret og 2 år frem, hvor vi i et samarbejde med forskere fra Holland og Sverige skal lave en komparativ undersøgelse af netop dette område.

Det der i hvert fald allerede blev synligt, er, hvordan nogle faktorer kan virke fremmende i én sammenhæng og hæmmende i en anden. Det gælder fx de hensyn arbejdspladsen tager til en medarbejder med døvblindhed. Nogle gange er de hensyn lige det, der gør at en medarbejder kan levere bedst muligt på sine arbejdsopgaver – andre gange bliver det overtagende og ødelægger muligheden for at bidrage.

Tak til Eva for hendes bidrag.

Mens vi venter på forårets komme, kan tiden passende nok bruges på at læse rapporter! Og en ny rapport, som er finansieret af Høreforeningen og gennemført af forskere fra VIVE, er netop landet på det virtuelle skrivebord. Der kan man tale om en uventet gave! Måske bliver det snart forår?

Hvad peger rapporten på? Det vil vi se på i dette indlæg, hvor vi leder efter godbidderne i VIVE’s nye rapport.

Indledningsvis skal det lige noteres, at der er tale om en analyse af data fra en tidligere undersøgelse – Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark (forkortet til SHILD) – og at analyserne bygger på informanternes selvrapporterede hørehelbred. Det betyder at informanterne selv har rapporteret om de oplever at høre dårligt (også selvom de bruger høreapparater og CI). Svarmulighederne går fra “ingen vanskelighed” til “kan slet ikke høre”. Det er en praksis som VIVE (og tidligere SFI) har brugt før til at udgrænse personer med høretab i deres undersøgelser. Det betyder samtidigt. at materialet ikke forholder sig til audiologiske målinger og at der er tale om en subjektiv vurdering fra informantens side. Yderligere kan det bemærkes at SHILD-undersøgelsen som helhed døjer med en lav svarprocent (47 %). Resultaterne er derfor vægtet.

I undersøgelsen arbejdes der med tre kategorier af oplevede høreproblemer (Ingen vanskeligheder, lidt vanskeligheder, en del og kan slet ikke høre). Reelt set er der kun 479 respondenter i materialet, som angiver at de “benytter” sig af høreapparat eller Cochlear Implantat, og der er ikke en 1-1 relation mellem brugen af CI og HA og angivelsen af oplevelsen af høreproblemer. Fx er det kun en tredjedel af dem, der angiver at have en del vanskeligheder med at høre, der opgiver at bruge enten CI eller HA.

Prævalens

Indledningsvis kigger rapporten på prævalensen af personer med høreproblemer blandt personer i den erhvervsaktive alder. Med basis deres data anslås det, at omtrent 20 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder er udfordret på deres hørelse. Den største andel (18 %) markerer dog at de kun oplever lidt vanskelighed med deres hørelse. Det efterlader en gruppe på 2,2 %, der oplever en del vanskeligheder med at høre og en lille gruppe på 0,1 %, der angiver at de slet ikke kan høre. Det er interessante tal. Hvis man tager den store andel på 20 % er der mange på det danske arbejdsmarked, der har drøjer med hørelsen. Men siger man nej; der skal mere end fem fjer til en høne; så efterlader det de 2,3 %, der har væsentlige vanskeligheder med at høre. Det er en meget mindre andel. I tal svarer de 18 % til 632.000 danskere og de 2,3 % til 82.529 danskere i den erhvervsaktive alder (dvs. 18-64 år). Tallene er fra 2020. Der er umiddelbart nogle interessante pointer her:

• Analysen kommer med et estimat på en gruppe af borgere, der har væsentlige vanskeligheder med deres hørelse og er i den erhvervsaktive alder. Selvom det procentvis er den forholdsvis lav andel, er det alligevel mange personer, der er ramt af det. Der er med andre ord, et særligt behov for rådgivning og støtte til denne gruppe.
• I takt med at pensionsalderen sættes op, må denne gruppe forventes at vokse signifikant. Høretab bliver mere udbredt med alder, og om få år forventes befolkningen at arbejde til de bliver 70 år eller ældre. Behovet for opmærksomhed på gruppen, der oplever væsentlige problemer med at høre, bliver kun større.
• Dertil kan man pege på at denne gruppe også vokser nedefra med de unge, der får støjskader pga. for meget og for høj lyd.
• Undersøgelsen peger dog på en lavt-hængende frugt. Det er langt fra alle, der oplever væsentlige høreproblemer, som der anvender CI eller HA. Der er tilsyneladende en opgave i at sørge for at flere, som oplever et behov, bliver udredt og får tilbudt relevante høretekniske hjælpemidler.

Bekræfter udsatheden

Når der ses på tilknytningen til arbejdsmarkedet, bekræfter analyserne et – desværre – velkendt billede. Personer med høreproblemer er udsatte på arbejdsmarkedet. Risikoen for at være arbejdsløs er ca. dobbelt så stor (hvis der sammenlignes mellem personer, der ikke har høreproblemer og personer, der oplever en del vanskeligheder med at høre). Der er også flere med høreproblemer, der arbejder i mindre omfang. I gennemsnit arbejder gruppen, der oplever en del hørevanskeligheder, 2,5 timer mindre om ugen.

Udsatheden kommer også til syne, når der ses på deltagelsen i arbejdspladsen sociale liv. Der er en tendens til at personer med hørevanskeligheder i større udstrækning fravælger sociale aktiviteter på arbejdspladsen.

Det er en interessant rapport, som VIVE har udarbejdet for Høreforeningen. Og der er flere spændende analyser end de få udvalgte, der er nævnt her. Fx viserrapportens analyse på køn en interessant pointe, der sagtens kunne spindes en lang ende om!

Rapporten kan findes hos VIVE: https://www.vive.dk/da/udgivelser/hoereproblemer-og-arbejdslivet-bxq1q9bz/

Den teknologiske udvikling har nu rettet sigtekornet mod teleslyngen. Teleslyngen er en gammel teknologi som har været i brug igennem mange år, men nu er afløseren (måske) på vej. Den hedder “Auracast” og en videreudvikling af den velkendte Bluetooth teknologi i en udgave, der tilbyder nogle af de fordele som en teleslynge giver, med en række nye muligheder.

Auracast er en ny standard, som blev annonceret i 2020 og som nu er ved finde vej ind i nye høreapparater, CI-processorer mv. Systemet virker ved at der er en Auracast-sender. Det kan være en mikrofon til et foredrag, et fjernsyn eller en anden lydkilde. Senderen transmitterer information, der opfanges af en “Auracast-assistent”. Assistenten kan fx være en app på mobiltelefonen. App’en viser en liste over tilgængelige lydkilder, hvor man som bruger kan vælge den man vil lytte til. Når man har valgt lydkilden sendes lyden direkte til ens høreapparater eller CI, som så skal have en Auracast-modtager.

Det nye system åbner en række spændende muligheder. I modsætning til teleslynge, så kræver det ikke udlægning af en slynge, og der kan være flere lydkilder i spil på samme tid, hvilket er smart, hvis der fx oversættes til flere forskellige sprog eller er flere møder i gang på samme tid.

Auracast kræver ikke “parring” af udstyret, som man kender det fra den klassiske bluetooth-teknologi. Alle kan tune ind via deres Auracast-assistent (med mindre, der er lagt en kode på det pågældende møde).

Det er en spændende teknologi, som er på vej. Der kan læses en grundig gennemgang af teknologien her: https://www.hearingtracker.com/auracast. Det er den artikel, som jeg har brugt som grundlag her.