Corona Cool?…. hmmm

Mig med maske

Så er er vi midt i en ” kontrolleret ” åbning af vores samfund og vi døvblindekonsulenter er så småt på landevejen igen og deltager i flere og flere møder fysisk. Håndsprit, handsker, visir og mundbind bliver værnemidler, vi kan benytte.

Afstand

Har i hvert fald givet mig visse høremæssige udfordringer ved møder med stor afstand mellem deltagerne. Så har det været fedt med de mange skypemøder( når lyden er god).

Jeg var nede og handler for min gamle far og plexiglassskærmen gav både kunde ( med høreapparat)og kassedame problemer med at høre hinanden. Hvad gjorde de så? Jo de flyttede sig begge- talte tæt ved siden af plexiglaspladen. Jeg stod og krydsede fingre for at en smittekæde ikke blev sat i gang der..

Mon der skal udvikles tekstmaskine til kassen i vores daglig varebutikker på sigt?

Afstand er en af hovedfjenderne for os med høretab, når vi skal tale sammen, så her er et af de mange dilemmaer i vores genåbning af samfundet.

Knus

I alle de år jeg har være døvblindekonsulent har jeg i mit arbejde næsten givet/fået flere knus end i mit private liv, fordi knus er en del af den kultur der knytter sig til døvblindhed: Lige at mærke hinanden – holde hånd hos den ældre døvblinde i samtalen, bruge taktilt tegnsprog og bruge haptiske signaler hos dem, der har glæde af det. Nu er håndtryk og knus for risikabelt i lang tid, ser det ud til og vi skal finde måder at passe på hinanden i kommunikationen.

Så der skal uddeles en del knus både i job og privat, når vi må det igen!

To bamser sidder på træstamme og knuser

Mundbind

Jeg har næste opgivet at bruge mundbind for så forsvinder min stemme da helt .

Jeg er ( med mit høretab) glad for at bo i et land, hvor det ikke er et krav at bære mundbind i det offentlige rum. At det som retningslinje giver en falsk tryghed .Det er trods alt lettere at støtte sig til mundaflæse på en-to meters afstand end at aflæse et ansigt med mundbind!

Men passe på hinanden, det skal vi!

En del af de borgere vi som døvblindekonsulenter har kontakt med, er i risikogruppen, hvis de bliver ramt af COVID- 19. Så nogle steder må vi vente og andre steder være fuldt udstyret med værnemidler trods kommunikationsproblemerne.

Corona Cool……?

Det bliver jeg vist ikke-men jeg og CFD rådgiverne prøver at manøvrere, så vi kan kommunikere, passe på hinanden og passe vores rådgivningsarbejde… med håndsprit m.m. i tasken !

Kirsten

Hvordan er det at have personlig assistance på arbejdet?

Så er vores faste gæsteblogger udviklingskonsulent Eva Juul Toldam som lovet igen klar med et indlæg:

For et par uger siden skrev jeg en blog med nogle af hovedpointerne fra en evaluering af ordningen med personlig assistance. Evalueringen konkluderede at personlig assistance virker ved at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet, og at det er en økonomisk god løsning for samfundet. Samfundet-det er jo os alle sammen, så det kan vi selvfølgelig være glade for. Men nok så vigtigt, synes jeg nu det er, at høre mere om hvordan de mennesker, der bruger personlig assistance, oplever ordningen. Heldigvis har man i evalueringen også interviewet nogle af de mennesker, der bruger ordningen og nogle af de, som arbejder som personlig assistent. De er alle tilfredse med ordningen.

Ordningen giver bedre livskvalitet

I interviewene siger alle, at de har et stort ønske om at blive på arbejdsmarkedet, f.eks. siger Rolf på 54 år: Det er en genial ordning. Den betyder, at jeg kan beholde mit job.

At blive i arbejde har stor betydning for hvordan interviewpersonerne tænker om deres fremtid. Flere fortæller, hvordan de har været bekymrede for fremtiden, og hvordan ordningen gør, at de kan opretholde et normalt liv med et arbejde. De interviewede udtrykker at det at arbejde har stor betydning for deres livskvalitet. 47-årige Sigrid siger: Ordningen betyder meget bedre livskvalitet, det gør, at jeg kan holde til at være på arbejde. Og Vivian på 61 år siger: Det betyder helt klart, at jeg kan blive ved med at være på arbejdsmarkedet. Jeg tror simpelthen, at jeg alternativt ville være nødt til at give op. Det billede vi ser i denne evaluering stemmer også overens med at fastholdelse og balance i jobbet, er et af de emner, der fylder i den rådgivning døvblindekonsulenterne giver til yngre mennesker med kombineret syn- og hørenedsættelse.

Ordningen har flere fordele end ulemper

De interviewede fremhæver en række forskellige fordele og ulemper ved ordningen. Der peges på flest fordele.

Oplevelse med personlig assistance:

  • Giver udsigt til at beholde sit arbejde og udskyde nedslidning
  • Mulighed for at varetage egne arbejdsopgaver
  • Tydeliggør roller på arbejdspladsen, så borger ikke oplever hele tiden at skulle bede kolleger om hjælp
  • Godt samarbejde med jobcenteret omkring bevillingen
  • Der kan være manglende forståelse for ordningen hos kolleger
  • Ordningen kan føles administrativt tung

Tung administration

Der er enkelte af interviewpersonerne og af arbejdsgiverne, der nævner, at ordningen er administrativ tung, fordi man skal tælle faktiske timer anvendt til personlig assistance. Den administrative byrde nævnes oftest, hvor bevillingen er relativt ny. De, der har længere tids erfaring med ordningen fortæller, at de har udviklet et system og en rutine til at tælle og administrere, så det ikke længere fylder så meget.

Fra ” thenounproject.com”

Godt med et fast makkerpar

Overordnet har de interviewede meget positive oplevelser med at bruge personlig assistance. Bedst fungerer det hvis assistancen gives i forbindelse med opgaver, der kan tilrettelægges fleksibelt og hvis det er en gennemgående person, der er den personlige assistent. På nogle arbejdspladser er det en eller flere kolleger, der bliver frikøbt nogle timer som personlig assistent. På andre er der ansat en ny i funktionen som personlig assistent. Der er flest positive oplevelser med at det kun er én person, der er personlig assistent. På den måde kan der nemlig opstå et makkerskab. I takt med at de to lærer at samarbejde bliver de til et makkerpar. De personlige assistenter der er blevet interviewet udtrykker, at de over tid erfarer, hvor behovet er, og derefter selvstændigt kan udføre støtten, uden at blive bedt om det. Det gør samarbejdet mere naturligt.

Del gerne dine erfaringer

Hvis nogle af bloggens læsere selv har erfaringer med at bruge personlig assistance er I meget velkomne til at dele dem her på bloggen/Eva

Mangler du en makker til at dyrke motion med?

Jeg faldt lige over dette nye tilbud til personer med synstab, der ønsker at dyrke motion sammen med andre. Det er app’en “Move United”, som tilbyder at forbinde personer med synstab med frivillige seende motionister.

https://scontent.fbll1-1.fna.fbcdn.net/v/t15.13418-10/p960x960/94560181_226152331789421_7791246317631569920_n.jpg?_nc_cat=101&_nc_sid=ad6a45&_nc_ohc=8iWT9TnIHZAAX-Ilsq3&_nc_ht=scontent.fbll1-1.fna&_nc_tp=6&oh=dbb03ad638950592d6650bec4bb01979&oe=5ED858B0

Motion kan både være gåture, løbeture eller et besøg i det lokale motionscenter. Det er borgeren med synstabet, der lægger ønsket op i app’en, hvor de frivillige motionister kan se det og byde ind.

Udvikleren er dansk og hedder Kristian. Han er selv synshandicappet. Hans historie kan ses her. Der er også en fortælling fra bruger, der er stærkt svagsynet. Den kan ses her.

Det er op til dig selv, hvor tit, hvor meget og hvilken form motionen skal have. Det er et spændende tilbud, der er gratis at bruge. Det er sjovere at dyrke motion med en anden og muligheden for at få en seende makker med, fjerner ens dårlige syn som undskyldning for at komme væk fra sofaen.

Hjemmesiden kan findes på www.moveunited.dk eller du kan finde appen i app-store (Apple) eller playstore (Android).

Mange hilsner

Niels-Henrik

.

“Kom igen!” omtalt i “Hørelsen”

Vores kursus for døvblinde borgere – “Kom Igen!” – er blevet omtalt i en flot artikel i Hørelsen, som er Høreforeningens medlemsblad. I artiklen deltager to deltagere fra kurset samt Trine og Kirsten fra CFD, der står for at arrangere og gennemføre kurset.

De to deltager fortæller, at det har været guld værd for dem at deltage i kurset. De har mødt andre i samme situation, udvekslet erfaringer og nydt at være i en sammenhæng, hvor de ikke skulle forklare om deres situation. De har efterfølgende dannet et netværk blandt deltagerne, som mødes jævnligt og støtter hinanden.

Det er rigtig rart at læse om deltagernes gode erfaringer med “Kom igen!”. Det bekræfter os i, at der fortsat er et stort behov for et særligt tilbud til borgere med døvblindhed. Et tilbud, der støtter dem i at løse hverdagens udfordringer og giver dem en bedre livskvalitet.

Kort om “Kom igen!”

CFD Rådgivning har har udviklet kurset “Kom igen!” som et særligt rehabiliterende tilbud til borgere med døvblindhed i alderen 26-65 år, der har brug for at møde andre i sammen situation og få strategier/værktøjer til at håndtere tilværelsen.

CFD Rådgivning planlægger at gennemføre en ny udgave af “Kom igen!” kurset i 2021. Hvis du er interesseret eller kender en, hvor det kunne være relevant at deltage i kurset, er du velkommen til at kontakte Kirsten for yderligere informationer. Kirsten kan kontaktes på email: kw@cfd.dk.

Personlig assistance på arbejdsmarkedet

/Af Eva Juul Toldam

Så er der nyt om det rummelige arbejdsmarked til bloggens læsere. Konsulenthuset Marselisborg har, på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udført en evaluering af ordningen om personlig assistance for årene 2018-2019. Det er en omfattende evaluering med tonsvis af grafer og tabeller. Men heldigvis er børnene nu tilbage i skole og børnehave, så der har været ro til at læse den igennem på hjemmekontoret (dvs. spisebordet).

I dagens blog vil jeg fortælle om hovedpointerne i evalueringen. Ved en senere lejlighed skriver jeg om, hvordan ordningen med personlig assistance opleves af de mennesker, der bruger den.

Hvad er personlig assistance og hvem bruger det?

Lov om kompensation til handicappede i erhverv giver mulighed for, at personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få bevilget personlig assistance. Ordningens formål er at kompensere personer med funktionsnedsættelse på de områder i deres arbejde, hvor funktionsnedsættelsen ellers ville have været en barriere.

To sorte figure, der ligner mennesker, står sammen på hvid baggrund (Billede fra www.thenounproject.com)

Den personlige assistent kan bl.a. være en tegnsprogstolk (det er det i 10 % af sagerne). Det kan også være en, der udfører sekretærlignende opgaver (3 % af sagerne) eller en der kører bil for den pågældende medarbejder i arbejdstiden (1 % af sagerne). De fleste ordninger bevilges til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, som er i job, inden ordningen træder i kraft.

• 61 % af de bevilgede ordninger med personlig assistance sker på baggrund af en fysisk funktionsnedsættelse
• I 28 % af sagerne tilskrives det en psykisk funktionsnedsættelse
• Og i 11 % er der tale om en kombineret fysisk- og psykiskfunktionsnedsættelse

6 % af sagerne med personlig assistance er bevilget til personer med nedsat hørelse/døvhed og 4 % til personer med nedsat syn/blindhed. Der er ikke opgjort nogle tal for personer med kombineret syns- og hørenedsættelse.

To sorte figure, der ligner mennesker, sidder ved sigen af hinanden med hver deres PC (Billede fra www.thenounproject.com).

Ordningen virker og sparer samfundet penge

I evalueringen udtrykker både brugere af ordningen og jobcentrene at ordningen med personlig assistance virker. Den er med til at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser i arbejde. Oftest bevilges den til mennesker, der gennem længere tid har været på en arbejdsplads, som enten pga. pludselig fysisk funktionsnedsættelse eller som følge af en progredierende lidelse har behov for ekstra kompensation for at løse de samme arbejdsopgaver. Den bruges ikke i så høj grad til at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet. Jobcenterchefer ser dog et potentiale i oftere at anvende ordningen i den slags sager. Så, måske kommer vi til at se det i fremtiden.

En sag om personlig assistance koster i gennemsnit 4.932 kr. om måneden. Evalueringen peger på, at en stor del af de personer, der benytter personlig assistance ville modtage offentlig forsørgelse, hvis ikke de havde mulighed for denne kompensation. Det udregnes, at de offentlige udgifter til personlig assistance ikke overstiger de besparelser, der er på ydelser til offentlig forsørgelse (f.eks. førtidspension eller revalidering). Ordningen er altså en god forretning for samfundet. Evalueringen konkluderer således, at ordningen både bidrager positivt til den enkeltes livskvalitet – mange af de interviewede ønsker at blive på arbejdsmarkedet – og til at samfundet bruger færre penge.

Store forskelle mellem landets kommuner

Helt generelt er der en stigning i antallet af bevilgede ordninger, mens timetallet i de enkelte bevillinger er faldet. Dog er der store forskelle mellem landets 98 kommuner. Forskellene kan ikke kun forklares med de naturlige forskelle, der er på antallet af borgere i kommunerne, og på befolkningssammensætningen.

Det fremgår af evalueringen, at der er forskel på nøglepersoner i jobcentrenes vurdering af, om deres kolleger er faglig klædt på til opgaven. 42 % af jobcentrets nøglepersoner vurderer, at deres kolleger ved nok til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap. 30 % oplever dog, at deres kolleger ikke er fagligt klædt på til opgaven.

En anden årsag til forskellene skyldes, at jobcentre i kommunerne har forskellige bevillingspraksisser. Det bl.a. bliver tydeligt i to citater fra nøglemedarbejdere, der er specialiseret i ordningen i to forskellige kommuner.

Nøgleperson i kommune 1: ”Vi siger, I skal ikke nævne det [personlig assistance], medmindre, der slet ikke er flere muligheder.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 43)

Nøgleperson i kommune 2: ”Jeg tænker, vi har den bredeste tolkning af adgangen til personlig assistance.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 44)

Hvor en kommune ser personlig assistance som en sidste udvej, ser en anden kommune det som en god mulighed, og prøver i videst mulig omfang at bevilge ordningen.

Man kan næsten ikke lade være med at blive bekymret over de forskelle, der er i kommunernes bevillingspraksis. Det er svært at forsvare, hvorfor ens adresse bliver afgørende for, hvilke muligheder for kompensation man har på arbejdsmarkedet. Som jeg ser det, bør det alene være arten af ens arbejdsopgaver og graden af ens funktionsnedsættelse, som afgør kompensationsmulighederne.

Hvad betyder det for dig?

For bloggens læsere betyder det, at man kan være nødt til selv at orientere sig og søge rådgivning, hvis man ikke oplever at få tilkendt den kompensation, man mener at være berettiget til.

Hvis du har lyst til at dykke ned i de mange grafer og f.eks. læse mere om den kommunale variation i bevillingen af personlig assistance, kan hele evalueringen læses her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2020/4/ny-evaluering-af-personlig-assistance-for-personer-med-handicap/

Næste gang I hører fra mig, skriver jeg som sagt om, hvordan ordningen med personlig assistance opleves af de mennesker, der bruger den.

/Eva