Et mere rummeligt arbejdsmarked

Den stilfærdige påske i den nære familiens skød nærmer sig og jeg ønsker jer alle gode forårsdage i en sær tid. Vi døvblindekonsulenter træffes dog stadig på mandag-tirsdag-onsdag i næste uge fra kl. 9-15 på telefon, skype, facetime og mail.

Kirsten

Vores udviklingskonsulent Eva Toldam igen lavet et blogindlæg til os om det rummelige arbejdsmarked og opfordrer bloggens læsere til at dele erfaringer!

Arbejdssituation( før Corona-tiden)
Samtale mellem to kvinder ved pc

Større fokus på handicapkompenserende ordninger

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om det rummelige arbejdsmarked og nu er der kommet en ny rapport som fortjener at par ord med på vejen. Det er en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om jobcentrenes beskæftigelsesindsats på handicapområdet. 82 ud af landets 94 kommuner har deltaget i analysen. Til bloggens læsere er der både gode og dårlige nyheder.

Først den gode nyhed

Den gode nyhed er, at alle jobcentre, der deltager i analysen har gjort noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger i 2018 og at halvdelen af jobcentrene forventer øget fokus på handicapområdet de næste to år.

Det skyldes bl.a. et øget kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Jobcentrene svarer at de har fået bedre blik for, at de handicapkompenserende ordninger kan understøtte nogle borgere på arbejdsmarkedet.

Forskel på vurderet effekt af ordningerne

Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene har oplevet effekten af de forskellige handicapkompenserende ordninger. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning bliver af jobcentrene vurderet som mest positivt for personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Jobcentrene oplever fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap som den mindst virksomme ordning.

Personlig assistance og paragraf 56-aftalen ved sygdom opleves også at have positiv effekt på muligheder for beskæftigelse både for personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse/handicap. Kun 10 % af jobcentrene angiver, at der har været udfordringer ved at benytte de handicapkompenserende ordninger. Nogle af disse peger på at de har oplevet udfordringer ved brugen af tegnsprogstolkning.

Alt det her er jo en analyse af hvordan jobcentrene oplever de handicapkompenserende ordninger. Når jeg læser analysen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan ordningerne bliver oplevet af de mennesker der benytter dem. Det er jo et andet perspektiv. Er der mon nogle af jer læsere af bloggen, som har lyst til at dele jeres erfaringer med nogle af ordningerne? Skriv endelig i kommentarfeltet hvis I har.

Udover at der har været større politisk fokus på handicap og beskæftigelse, kan det øgede fokus i jobcentrene hænge sammen med den lave ledighed vi har haft i Danmark. Det bringer mig videre til…..

Den dårlige nyhed

Som alle ved, har vi i Danmark fået besøg af det som Dronningen kalder en “farlig gæst”. Udover sundhedsrisikoen ved Corona rammes vores samfund også af en lang række negative økononomiske følger. Vi ser at aktieindekserne er ustabile og i flere lande falder, virksomheder går konkurs og medarbejdere bliver fyret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger udviklingen i det danske arbejdsmarked ekstra nøje her under Corona-krisen. Tallene viser tydeligt at under krisen har flere mistet deres job og færre stillinger er blevet slået op. I perioden mellem d. 9.-26. marts i år er antallet af nye ledige 47.993. I hele 2009, som var et af finanskrisens værste år, var der 111.400 som meldte sig ledige. Desværre ved vi, at når den generelle arbejdsløshed er høj, bliver det sværere for mennesker, der har funktionsnedsættelser at få/fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet.

I gang igen- to hænder griber hinanden
Foto:Austin Kehmeier – unsplash

Til slut vil jeg derfor give en opfordring til jobcentrene: Når Corona-krisen engang er ovre, så ved jeg godt, at I får travlt med at hjælpe de mange, som er blevet ledige pga. krisen, men tab nu ikke fokus på handicapområdet af den grund! Det var vigtigt før Corona-krisen og det vil være vigtigt efter Corona-krisen.

Hele analysen om jobcentrenes beskæftigelsesindsats kan læses her: https://star.dk/media/12614/beskaeftigelsesindsatsen-paa-handicapomraadet-2018-oktober-rapport-003.pdf

Daglige tal om hvordan Corona-krisen påvirker arbejdsmarkedet kan ses her: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx 

Du kan stadig komme i kontakt med din døvblindekonsulent

Mens Coronaen stadig gør sit indtog, passer døvblindekonsulenterne arbejdet hjemmefra. Hvis du har brug for at kontakte en døvblindekonsulent, er du derfor velkommen til at ringe, Skype eller til at sende en mail eller en sms.

Gang i hjulene

Vi har desværre stadigvæk ikke mulighed for at tage på hjemmebesøg, deltage i fysiske møder og den slags, men der er fortsat gang i hjulene i CFD – Rådgivning. Der bliver bl.a. knoklet for at gøre indhug i det administrative arbejde og projektarbejde, således at den personlige rådgivning med fysisk tilstedeværelse, så vidt muligt, kan få det fulde fokus, når tilstandene i Danmark igen er normaliserede.

Vi fortsætter også planlægningen af flere faglige arrangementer. Fx inviterer vi i maj måned til fagligt netværksmøde for synskonsulenter, hørerkonsulenter og døvblindekonsulenter. Det er spændende om Danmark er åbent igen til den tid. Vi krydser fingre.

Det var en lille hilsen fra mit hjemmekontor (læs stuen), som mine børn i dag har bygget om til en jungle med snublefælder og hajer.
/Trine

Kærligheden i Coronaens tid

Billede af Vektor Kunst fra Pixabay

Så er der dømt hjemmetid i Danmark for rigtig mange af os og vi skal passe på hinanden på afstand. Så mit blogindlæg i denne uge er hverken informativt om syns og høretab eller med kloge ord om psykisk rehabilitering fra folk, men en stille undren over den situation hele verden er i med en Pandemi.

Jeg får det lidt, som da jeg var barn og en lang kedsommelig søndag HJEMME truede…. og så blev det alligevel en god dag, hvor dukketøjet måske blev vasket , vi fik pandekager og jeg mærkede stærkt de kærlige følelser for min familie.

Jeg tænker derfor at der kan være små sidegevinster ved at verden lukker ned og vi falder ned i vores familie… ja og luften bliver renere for en stund. Fagligt når jeg måske at fordybe mig lidt mere i listen af opgaver der ofte bliver udsat for akut opgaveløsning. Jeg tænker også privat på de nære relationer

Kærligheden…

Jeg kom til at tænke på Gabriel Garcias Marquezs titel på sin berømte roman, som jeg ikke helt kan huske indholdet af udover at en livslang kærlighed med forviklinger. Disse dage må der kunne skrives masser af romantiske dramaer om folk der er adskilt af karantæne, flystop osv-men også om familier, der har mere tid sammen HJEMME og bliver kittet mere sammen.

Andepar, der holder afstand

Og mens jeg skrev på mit primitive hjemmekontor ved spisebordet, kom et andepar spadserende forbi…. kærlighed, men med påbudt afstand på en meter!

Jeg håber Danmark beviser i de kommende tid at vi har kærlighed og knofedt til at klare denne ekstraordinære sundhedskrise og de sygdomsramte klarer sig igennem COVID-19 .

God weekend

20.marts 2020

Anemoner i skovbunden

Så er er der gået en uge i vores fysisk nedlukkede Danmark- Godt at det er blevet forår og anemonerne titter frem. En arbejdsuge på hjemmekontoret er slut. Mit har været det lidt for stille seniorkontor, men mine yngre kolleger med børn har haft liv og glade dage i skole og arbejdsrummet. Vores faglige leder har lige mindet os om pauserummene, så vi alle kan lade op….. og solen skulle skinne i weekenden-hurra for det i en sær tid…

Kirsten

Bog: “Dømt blind. Hva’ så?”

Det sker meget sjældent, at der kommer bøger, der beskriver, hvordan det er at opdage at man vil miste synet og hvordan det er at gennemleve det. Men det har forfatteren Morten Bonde rådet bod på. Han har skrevet den selvbiografiske bog “Dømt blind. Hva’ så?”.

I bogen beskriver Morten, hvordan han langsomt og smertefuldt måtte erkende hans handicap. Det var en proces, der var svær for ham. Han beskriver levende de forskellige processer han gennemfik – inklusiv fornægtelse, bortforklaringer og brug af forskellige strategier til opretholdelsen af en facade. Der var simpelten ikke plads til at vise sårbarhed. Særligt hans beskrivelse af, hvordan han kæmpede for at fastholde kørekortet og den frihed det gav ham, er tankevækkende, fordi den viser, hvor langt man kan være villig til at gå for at opretholde en illusion om at alt er som det skal være. Det er egentligt også skræmmende med den fare han har udsat sig og andre for ved at køre bil med en alvorlig synsnedsættelse.

Tre dele

Bogen indeholder tre hoveddele. I den første del beskriver forfatteren, hvordan hans tiltagende blindhed langsomt ødelagde hans livskvalitet. Det er en forfaldsfortælling, hvor det stigende grad bliver sværere og sværere for Morten at fortsætte som alt er som det plejer at være. Man kan diskutere om Morten kun bliver blind eller om han egentligt er døvblind, da han også skriver, at han har en hørenedsættelse.

I den anden del af bogen fokuseres der på, hvordan Morten fik vendt hans situation, så han fik øje på muligheder i stedet for det han ikke længere kunne. I den sidste del samles der på bogens forskellige temaer.

Til at binde bogen sammen er der en rammefortælling, der på metaforisk vis illustrerer forfatterens vej til erkendelse og derefter til aktiv ejerskab og handlen. På den måde er det en positiv skæbnefortælling, hvor forfatteren oplever, at gå fra en håbløs situation, hvor han ikke kan få øje på nogle muligheder, til en situation, hvor der nok er nogle døre, der har lukket sig, men så er der nogle andre, der åbner sig. Det handler blot om at få øje på dem. Det er en bog, der gerne vil give håb til borgere med døvblindhed.

Bogen kan bestilles direkte hos forfatteren – både som klassisk papirbog, e-bog og som lydbog.

Det følgende er min personlige holdning

Det er på mange områder en læseværdig bog, som Morten Bonde, har skrevet. Der er både gode sider og sider, som jeg oplever er mindre gode.

Den første del er rigtig god

Den har særligt sine styrker i bogens første del, hvor han levende beskriver en række af de ting, som personer med et progredierenede handicap går igennem. Der er stærke beskrivelse af de nederlag, tanker og strategier man kan benytte sig af i den proces. Han har øje for de små historier (og løgne) man kan fortælle overfor sig selv og andre, og som egentligt bare udskyder, at man forholder sig til sit handicap og dets følger på ens liv.

Godt sprog

Sproget er godt. Han skriver godt og hans baggrund fra reklamebranchen slår tydeligt igennem. Teksten er velsmurt og levende.

Jeg er dog skeptisk overfor de to sidste dele af bogen, hvor forfatteren gør sig en række overvejelser om, hvordan man kan arbejde med sig selv – og få øje på muligheder i stedet for det, der ikke længere kan lade sig gøre. Det er i sig selv sympatisk og svært at være uenig i. Der, hvor det bliver vanskeligt for mig, er de steder, hvor bogen skifter karakter fra at være en selvbiografi til at være en selvhjælpsbog. Der synes jeg, at indholdet bliver mindre interessant. Primært fordi man kan vælge, at læse det som om, at har du det dårligt med din døvblindhed, så er det din egen skyld. Der skriver bogen sig ind i en nutidigt individualiseringstendens, hvor det enkelte menneske hele tiden skal optimere sig selv og hvis man ikke kan det – uanset årsagen – er man utilstrækkelig. Der er simpelthen nogle ting man ikke kan optimere sig ud af! Men det er min holdning, og hvis det kan hjælpe nogle til at leve bedre med deres synsnedsættelse er det fint.

Afrunding

Opsamlende synes jeg, at det er en god og velskreven bog. Jeg er som nævnt skeptisk overfor de sidste dele, hvor bogen skifter karakter væk fra det velbiografiske og bliver en slags kogebog på, hvordan læseren kan arbejde med sig selv. Der savner jeg en større forståelse for, at personer med døvblindhed, kan have mange forskellige måder at leve med deres sansetab på og at der kan være omstændigheder i deres liv, der gør at de ikke har samme muligheder og ressourcer som bogens forfatter.

Morten Bonde skal dog have ros for at beskrive det oplevelsen af et sansetab på en god måde, og give læseren indsigt i, hvordan det opleves.

Mange hilsner og god weekend.

Niels-Henrik

Er du sjælden?

I morgen, på den mest sjældne dato af alle, markeres Sjældne-dagen i Danmark og i resten af verden. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. Og den fejres i Danmark ekstra stort, når det, som i år, er skudår.

Allerede i dag skydes fejringen i gang, af Foreningen Sjældne Diagnoser, med et arrangement i Handicap Organisationernes Hus i Høje Taastrup.

Men hvad vil det egentlig sige at være sjælden?

Med Sjældne-dagen er formålet at skabe opmærksomhed på det at leve med sjældne sygdomme og sjældne handicap.
Der kan være forskellige udfordringer i at have en sjælden sygdom eller syndrom som fx Usher syndrom. Måske har du oplevet det på egen krop?

Man kan fx opleve, at de fagpersoner, man støder på i sundhedsvæsen eller kommuner, ikke kender til ens diagnose. Det stiller store krav til, at man selv skal vide meget og selv gentagende gange må forklare, hvad det vil sige at have Usher syndrom. Ens studiekammerater eller kolleger ved heller ikke automatisk noget om, hvilken betydning det har i hverdagen at have et kombineret syns- og høretab.

Man kan opleve, at der går lang tid, før man får en diagnose og dermed også en forklaring på de problemer, man oplever i sin hverdag. Derfra kan der igen gå lang tid før, man opdager eller får information om, hvor man kan få støtte og rådgivning. Ikke mindst kan der gå lang tid før, man finder ud af, at der findes andre som én selv? Dette kan være en ensom affære.

Netværk med andre i samme situation

At få et netværk med andre, der lever med døvblindhed er for mange en uvurderlig støtte. En af projektdeltagerne i CFD’s projekt om CI og synstab udtrykte det således:

”At møde nogen der har det lige som jeg, som instinktivt forstår, hvordan det er. At jeg slet ikke behøver at forklare. De ved det bare, når jeg fortæller, at jeg ikke kan se i mørke. De ved hvordan det føles, når jeg må opgive at cykle, fordi det ikke længere er sikkert. Det er en sorg, når man må opgive endnu en ting, man er glad for…. At møde nogen, som kan vise ny måde at klare en udfordring på, fordi de allerede har prøvet det…. Det har været altafgørende for mig”

I CFD’s døvblindekonsulentordning har vi bl.a. fokus på at iværksætte netværk med ligestillede. Og ”Peer to peer” støtte – samvær med andre i samme situation og udveksling af erfaringer med ligestillede, er også en af grundstenene i rehabiliteringskurset Kom igen!

I det hele taget ligger det CFD’s døvblindekonsulenter på sinde at sprede viden om døvblindhed og kombineret syns- og høretab, så ramte personer kan blive identificeret tidligt og få den nødvendige rådgivning og støtte. Arbejde med opsporing og formidling til kommuner og fagfolk, særligt på syns og høreområdet, om at have opmærksomhed på kombineret syns- og høretab og hvilke støtte muligheder der findes, er et løbende fokus i vores arbejde. Fx kommer der i foråret en artikel i Høreforeningens blad ”Hørelsen”, hvor to deltagere fra Kom igen! fortæller deres personlige beretning om livet med kombineret syns- og høretab eller døvblindhed.

Jeres rolle i opsporing

Jer, der selv lever med kombineret syns- og høretab, spiller også en vigtig rolle her. Vi har flere fine eksempler på, hvordan personer er kommet i kontakt med rådgivningssystemet og nu får den nødvendige hjælp, fordi I spreder viden om de muligheder, der findes både hos CFD og hos andre relevante både faglige og frivillige aktører på området. Mund til mund metoden og personlige erfaringer med hjælpesystemet har stor betydning.

Mere information om fejring af Sjældne-dagen finder du på foreningen Sjældne Diagnosers hjemmeside https://sjaeldne-dagen.sjaeldnediagnoser.dk/

Rigtig god weekend fra Trine