NS2019

Kirsten ved nedsatsyn.dk banner

Foreningen Nedsatsyn.dk holder igen en messe og foredragsdag

Denne gang d. 14. september i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15 5000 Odense C  kl kl. 10.00-15.00

Du kan bare komme….foreningen lokker dog med gratis kaffe og introbag hvis du tilmelder dig senest d.13.september. Læs mere om programmet på nedsatsyn.dk under events.

Udstillere

Også i år er CFD repræsenteret med en stand, hvor min gode kollega Eva Oltmann vil stå-  Så kik ind og få måske en snak med hende om vores tilbud!

Kirsten

Er den fin med kompasset?

Efter at de øvrige deltagere i Inspirationsdagen, som Trine har skrevet om, tog hjem, blev de gæve Kom igen! deltagere til aftenundervisning på Fuglsangcentrets  nye mobility-bane.( UH nogle trapper!) At bruge en mobilitystok og sin kinæstetiske sans( altså opfattelse af beskeder fra kroppen) kræver træning og teknik, så man kan færdes uden at bruge synet til at finde rundt, men med stok og krop og bevægelse som kompas.

 Døvblindekonsulent Eva Oltmann gav fif og fidusser til gruppen, hvor nogle havde erfaring og andre var helt nye med den hvide stok i hånden.

Gruppen undervises i mobility

Energitab- Ny energi

Blev der snakket en del om næste formiddag, hvor gode scanneteknikker blev øvet  og en mulig lyssætning i hjemmet og det rette synshjælpemidler blev gennemgået. Evas gode plakat om at skabe nye vaner blev hængt op på tavlen og man var om bordet enige om, at meget kan lade sig gøre, men det tager tid at ændre vaner.

Som Barbara sagde i evalueringen:

“Super kreativt – Spændende med masser af input; med til at gøre hverdagen “lidt” lettere på en mere afstresset måde ”

plakat om ny energi

De tre hjerner

Marianne og hjernen

Resten af tiden i Energihuset var psykolog Marianne Bjåstad igen på banen.Gruppen  legede med  sanseapparatet med meditation, yoga og sanselege og kikkede også på hjemmeopgaven: Hvad giver og hvad tager energi. Hvad  giver styrke og modstandskraft og hvordan  vores indre kompas(ser) kan hjælpe os i vores liv.

Hvis ikke vi  finder den rigtige retning i vores værdi- kompas, så ryger modstandskraft og energi .Jo mere vi ved om os selv og de rammer, der er støttende, jo bedre kan vi finde vej med vores indre kompas.

Marianne gennemgik på en let forståelig måde “de tre hjerner”:  Den del af hjernen, der knytter sig til drifter og instinkter-populært kaldet krypdyrhjernen, det limbiske system ” følehjernen” og vores præfrontale hjerne, vores planlægger og personlighed og ikke mindst dommer. Alt det kikkede vi på med snak og øvelser  og også om kompasser til de tre hjerner og alle blev lidt klogere på “at finde deres plads” i livet og hvad der kan arbejdes med… og ja det er vist en never-ending story- det med at blive klogere på lille mig på det store hav- hvis vi skal blive i sømandsproget.

Den er fin med kompasset

Så på Kom igen!  2019 er der styr på kompas( serne)  i hvert fald i store træk. Alle er langt i den livsomstillingsproces, der kræves, når livet giver andre vilkår og muligheder, end man har planlagt!

Jeg glæder mig over at  vinden blæser i den rigtige retning og den allerede nu er meget fin med kompasset på Kom igen! 2019.

Nu er planlægningen af sidste hus Netværkshuset  sidst i oktober gået i gang

Kirsten

“At komme frem og tilbage er det største problem…”

Der var blandt inspirationsdagens deltagere stor enighed om, at transport til og fra arbejde er en af de største udfordringer i forhold til at passe sit job. Det er utroligt energikrævende for mange. Mange og skiftende forhindringer fx el løbehjul og vejarbejde, lysforhold, forskelligartet vejr volder store problemer.

Tilgængelighedsaspektet fylder i det hele taget meget blandt deltagerne. Ikke kun i forbindelse med transport.

På billedet ses 4 deltagere sammen med mig og med CFD’s udviklingskonsulent Niels Henrik Møller Pedersen. I forgrunden sidder en tolk. Der udveksles erfaringer og jeg noterer guldkornene på min pc.

Fysisk tilgængelighed

I forhold til fysisk tilgængelighed nævner deltagerne fx manglende afmærkning af fx trapper og døre.

Jeg får tit besøgt kolleger utilsigtet, fordi jeg går forkert. Det er da meget hyggeligt, men det kan også blive lidt pinligt.”

Det kan tilmed være en lang og bureaukratisk vej at få tilpasset omgivelserne på arbejdspladsen med de nødvendige hjælpeforanstaltninger.

”… og, det er jo ikke sikkert, at ens kollega er enig i at få et gardin på kontoret, som tager alt lyset.”

Digital tilgængelighed

Digitale systemer og programmer er heller ikke altid fuldt tilgængelige. Det er heller ikke altid, at de nødvendige hjælpemidler og it tekniske hjælpeløsninger kan anvendes. Dette kan blandt andet betyde, at man har svært ved at skabe det nødvendige overblik over sin pc skærm og at man bruger uforholdsmæssig lang tid på at løse sine opgaver. I det hele taget er der enighed om, at mange ting generelt bare tager mega lang tid!

Her ses en anden gruppe på 5 deltagere, der udveksler erfaringer sammen med døvblindekonsulent Stine Jensen, som sidder med ryggen til på dette foto.

Sidst men ikke mindst er der den sociale tilgængelighed….

Det kræver meget energi og en stor indsats at følge med i sociale sammenhænge, også på arbejdspladsen. Et godt eksempel er frokostpausen, som for af mange af os, er der, hvor vi får sparret lidt uformelt om en opgave eller samler op på hinandens privatliv. Men i en kantine med mange mennesker og meget støj, er det rigtig svært at følge med og danne overblik, når man både ser og hører dårligt. Man går glip af megen viden, både fagligt og personligt, fordi man ikke kan opfange, hvad andre taler om eller fordi det er svært at orienterer sig i forhold til, hvem der er til stede.

”Jeg føler, at jeg går glip af mange guldkorn omkring frokosten. Det er jeg ked af og det er noget bøvl”

Et andet godt eksempel er, når organisationen skal omorganiseres.

”Så får man mange nye kolleger, man skal lære at kende og de skal lære, hvad jeg har brug for”.

Det er en proces, der kan være opslidende. Det kan tage lang tid førend, man er ordenligt på plads både i forhold til fysiske rammer og kollegialt.

Der er udfordringer nok, MEN….!

Her imens jeg skriver mit sidste blogindlæg fra inspirationsdagen, så tænker jeg: “Jo, udfordringer i at være på arbejde lader der til at være nok af, når man er døvblind….” Men jeg fornemmede også et særligt gåpåmod blandt deltagerne, da vi var samlet den søndag. 

Det var tydeligt, at det betyder noget at høre, hvordan andre klarer sig, at andre også oplever udfordringer, at andre har fundet løsninger og at andre er glade for at være på arbejdsmarkedet, selv om det er bøvlet, selv om man har brug for tilpasninger og hjælpemidler og selvom man må have en personlig assistent.

– Det inspirerer!

Når det giver mening at gå på job…

På inspirationsdagen zoomede vi ind på, hvad det egentligt er, der gør ens arbejde meningsfuldt. Flere beskriver arbejdet som en utrolig vigtig del af dagligdagen. At have en faglig identitet, at kunne bruges til noget, blive anerkendt og være en del af et kollegialt fællesskab nævnes som værende af stor betydning for trivsel i arbejde. Ligesom det at lærer fagligt nyt, udvikle sig og lære videre synes vigtigt for mange. Det fremhæves også, at et godt match mellem ens udfordringer og belastninger er vigtigt.

Noget af det der får arbejdsdagen til at glide kan, ifølge deltagerne, for eksempel være:

• CCTV
• Mobilitystok
• Filterbriller
• Zoomtekst
• Forstørrelsesglas
• Tykkere kuglepenne som kollegerne kan bruge, når de lægger en besked på skrivebordet.
• Bordmikrofon
• Fastnet telefon med system, der går direkte på høreapparatet. Andre bruger mobil.
• God hjælp fra kolleger
• Personlig assistent

Om mobilitystok sagde en deltager: ”Den lå i tasken i rigtig mange år. Så begyndte jeg at bruge den til og fra job, men pakkede den i tasken, når jeg gik ind af døren. Nu kan jeg slet ikke undvære den. Den frigiver så meget energi og sender signal til andre mennesker. Jeg har stort set kun positive oplevelser med den”.

Transport og tilgængelighed giver de største udfordringer…. Mere om det næste gang

Anne og Sandie – om at være i job

Som lovet får I her Anne Petersens og Sandie Tvergaards personlige beretninger om at være på arbejdsmarkedet, når man har et alvorligt kombineret syn- og høretab. Det var rigtig godt at få lidt “kød og blod” på den mere faktuelle lovgivningsdel. For hvordan fungerer det egentligt i praksis?

Personlig assistent nej tak!……. og så alligevel…
Anne er i ordinær beskæftigelse som social og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun arbejder 30 timer om ugen. Da Anne fik en døvblindekonsulent, der foreslog en personlig assistent, var hun temmelig afvisende. Hun ville klare sig selv. Men forslaget havde sat noget i gang og efter noget tid kontaktede Anne alligevel jobcentret og processen blev iværksat.


”… så skulle man sidde der i jobcentret og regne på, hvor mange timer bruger i på plejen og hvor mange timer på det administrative… Det var svært, for det er så uforudsigeligt, det arbejde jeg har…”

Konklusionen blev en ordning med personlig assistent 13 timer om ugen. Anne fortæller, at den personlige assistent løfter mange af de praktiske opgaver, som hun har svært ved pga. af syn- og hørenedsættelsen. Det tager tid at oplære sin personlige assistent, pointerer Anne. Men når det først kører, frigiver hjælpen utrolig meget energi, som Anne bruger på at passe sit arbejde og samtidig have overskud til at være noget derhjemme for familien.

Billedet viser 6 af deltagerne på kurset, som sidder og lytter. i forgrunden ses en tegnsprogstolk

For nogen kan det, at få en personlig assistent, opleves som en uønsket ”reklame”, for ens funktionsnedsættelse og de begrænsninger den medfører. Også Anne har mærket dette:

”… Udfordringen med at få en personlig assistent var, at det blev meget synligt på mit arbejde, at jeg har udfordringer. Det gjorde noget ved mig… til gengæld bliver det også mere naturligt, at mine kolleger hjælper mig, når assistenten ikke lige er der”

Udfordringer som Anne, oplever på sin arbejdsplads er bl.a. tilgængeligheden til nye digitale systemer, der ikke kan anvendes sammen med Zoom tekst. Dårlige lysforhold og store kontraster mellem lyse og mørke områder gør det svært for Anne at se og orienterer sig. Et hjælpemiddel som Anne derfor altid har på sig er en lille lommelygte, der er uundværlig, når hun fx, i et mørkt klædeskab, skal finde tøj til en beboer, og den personlig assistent ikke er til stede til at hjælpe.

Fra hårdt tilkæmpet førtidspension til job med løntilskud
Sandie fik diagnosen Usher syndrom type 2, da hun var 16 år. Skoletiden klarede hun sig fint igennem. Hun tog kørekort og startede på uddannelse. Men så begyndte der at ske forværringer i synet. Det blev så dårligt, at hun kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund. Bilen måtte droppes og uddannelses forløbet kunne ikke gennemføres. Sandie begyndte at drømme om en massøruddannelse på Instituttet for Blinde og Svagtseende. Dette fik hun afslag på.

Synet var nu meget dårligt og jeg havde det ikke særligt godt. Jeg følte mig ikke forstået i alle møderne med kommunen og det var anstrengende”.

Billedet viser 5 andre lyttende kursusdeltagere. Helt til højre ses døvblindekonsulent Maria Clauding, der på dagen holdt oplæg om kompenserende muligheder og lovgivning på området.


Sandie kom på revalidering uden helt at forstå formålet hermed. Fleksjobordning kom aldrig på tale. Til sidst opgav hun helt tanken om at komme på arbejdsmarkedet og søgte førtidspension. Fik afslag. Søgte igen, nu med bedre held.


”At få tilkendt førtidspension var en kæmpestor lettes for mig og jeg har haft rigtig stor glæde af min døvblindekonsulent. Hun har været stor støtte, også psykologisk”.

Da Sandie senere blev medlem af Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), mødte hun andre i samme situation. Derigennem endte hun blandt andet med at blive rådgiver for andre døvblinde. Rådgiverjobbet er et job med løntilskud.


”I den forbindelse fik jeg personlig assistent i 10 timer om ugen. Det blev min kontaktperson der fik det job” fortæller Sandie og supplerer: ”Det tager tid at vende sig til at have personlig assistent og kontaktperson. Men i dag kan jeg slet ikke undvære dem. De gør, at jeg kan slappe af og have skuldrene nede. Jeg skal ikke bruge så meget krudt.”


Som hjælpemidler på sit arbejde bruger Sandie computer med Voice over samt forstørrelse og lup.

Arbejdsglæde…. På inspirationsdagen kom vi også omkring det, der giver arbejdsglæde og omkring gode råd til tiltag, der kan gøre det lettere at gå på job. Det må I høre mere om i næste uge. Rigtig god weekend!