Kategoriarkiv: Fakta og reflektioner

Et mere rummeligt arbejdsmarked

Den stilfærdige påske i den nære familiens skød nærmer sig og jeg ønsker jer alle gode forårsdage i en sær tid. Vi døvblindekonsulenter træffes dog stadig på mandag-tirsdag-onsdag i næste uge fra kl. 9-15 på telefon, skype, facetime og mail.

Kirsten

Vores udviklingskonsulent Eva Toldam igen lavet et blogindlæg til os om det rummelige arbejdsmarked og opfordrer bloggens læsere til at dele erfaringer!

Arbejdssituation( før Corona-tiden)
Samtale mellem to kvinder ved pc

Større fokus på handicapkompenserende ordninger

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om det rummelige arbejdsmarked og nu er der kommet en ny rapport som fortjener at par ord med på vejen. Det er en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om jobcentrenes beskæftigelsesindsats på handicapområdet. 82 ud af landets 94 kommuner har deltaget i analysen. Til bloggens læsere er der både gode og dårlige nyheder.

Først den gode nyhed

Den gode nyhed er, at alle jobcentre, der deltager i analysen har gjort noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger i 2018 og at halvdelen af jobcentrene forventer øget fokus på handicapområdet de næste to år.

Det skyldes bl.a. et øget kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Jobcentrene svarer at de har fået bedre blik for, at de handicapkompenserende ordninger kan understøtte nogle borgere på arbejdsmarkedet.

Forskel på vurderet effekt af ordningerne

Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene har oplevet effekten af de forskellige handicapkompenserende ordninger. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning bliver af jobcentrene vurderet som mest positivt for personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Jobcentrene oplever fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap som den mindst virksomme ordning.

Personlig assistance og paragraf 56-aftalen ved sygdom opleves også at have positiv effekt på muligheder for beskæftigelse både for personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse/handicap. Kun 10 % af jobcentrene angiver, at der har været udfordringer ved at benytte de handicapkompenserende ordninger. Nogle af disse peger på at de har oplevet udfordringer ved brugen af tegnsprogstolkning.

Alt det her er jo en analyse af hvordan jobcentrene oplever de handicapkompenserende ordninger. Når jeg læser analysen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan ordningerne bliver oplevet af de mennesker der benytter dem. Det er jo et andet perspektiv. Er der mon nogle af jer læsere af bloggen, som har lyst til at dele jeres erfaringer med nogle af ordningerne? Skriv endelig i kommentarfeltet hvis I har.

Udover at der har været større politisk fokus på handicap og beskæftigelse, kan det øgede fokus i jobcentrene hænge sammen med den lave ledighed vi har haft i Danmark. Det bringer mig videre til…..

Den dårlige nyhed

Som alle ved, har vi i Danmark fået besøg af det som Dronningen kalder en “farlig gæst”. Udover sundhedsrisikoen ved Corona rammes vores samfund også af en lang række negative økononomiske følger. Vi ser at aktieindekserne er ustabile og i flere lande falder, virksomheder går konkurs og medarbejdere bliver fyret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger udviklingen i det danske arbejdsmarked ekstra nøje her under Corona-krisen. Tallene viser tydeligt at under krisen har flere mistet deres job og færre stillinger er blevet slået op. I perioden mellem d. 9.-26. marts i år er antallet af nye ledige 47.993. I hele 2009, som var et af finanskrisens værste år, var der 111.400 som meldte sig ledige. Desværre ved vi, at når den generelle arbejdsløshed er høj, bliver det sværere for mennesker, der har funktionsnedsættelser at få/fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet.

I gang igen- to hænder griber hinanden
Foto:Austin Kehmeier – unsplash

Til slut vil jeg derfor give en opfordring til jobcentrene: Når Corona-krisen engang er ovre, så ved jeg godt, at I får travlt med at hjælpe de mange, som er blevet ledige pga. krisen, men tab nu ikke fokus på handicapområdet af den grund! Det var vigtigt før Corona-krisen og det vil være vigtigt efter Corona-krisen.

Hele analysen om jobcentrenes beskæftigelsesindsats kan læses her: https://star.dk/media/12614/beskaeftigelsesindsatsen-paa-handicapomraadet-2018-oktober-rapport-003.pdf

Daglige tal om hvordan Corona-krisen påvirker arbejdsmarkedet kan ses her: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx 

Er du sjælden?

I morgen, på den mest sjældne dato af alle, markeres Sjældne-dagen i Danmark og i resten af verden. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. Og den fejres i Danmark ekstra stort, når det, som i år, er skudår.

Allerede i dag skydes fejringen i gang, af Foreningen Sjældne Diagnoser, med et arrangement i Handicap Organisationernes Hus i Høje Taastrup.

Men hvad vil det egentlig sige at være sjælden?

Med Sjældne-dagen er formålet at skabe opmærksomhed på det at leve med sjældne sygdomme og sjældne handicap.
Der kan være forskellige udfordringer i at have en sjælden sygdom eller syndrom som fx Usher syndrom. Måske har du oplevet det på egen krop?

Man kan fx opleve, at de fagpersoner, man støder på i sundhedsvæsen eller kommuner, ikke kender til ens diagnose. Det stiller store krav til, at man selv skal vide meget og selv gentagende gange må forklare, hvad det vil sige at have Usher syndrom. Ens studiekammerater eller kolleger ved heller ikke automatisk noget om, hvilken betydning det har i hverdagen at have et kombineret syns- og høretab.

Man kan opleve, at der går lang tid, før man får en diagnose og dermed også en forklaring på de problemer, man oplever i sin hverdag. Derfra kan der igen gå lang tid før, man opdager eller får information om, hvor man kan få støtte og rådgivning. Ikke mindst kan der gå lang tid før, man finder ud af, at der findes andre som én selv? Dette kan være en ensom affære.

Netværk med andre i samme situation

At få et netværk med andre, der lever med døvblindhed er for mange en uvurderlig støtte. En af projektdeltagerne i CFD’s projekt om CI og synstab udtrykte det således:

”At møde nogen der har det lige som jeg, som instinktivt forstår, hvordan det er. At jeg slet ikke behøver at forklare. De ved det bare, når jeg fortæller, at jeg ikke kan se i mørke. De ved hvordan det føles, når jeg må opgive at cykle, fordi det ikke længere er sikkert. Det er en sorg, når man må opgive endnu en ting, man er glad for…. At møde nogen, som kan vise ny måde at klare en udfordring på, fordi de allerede har prøvet det…. Det har været altafgørende for mig”

I CFD’s døvblindekonsulentordning har vi bl.a. fokus på at iværksætte netværk med ligestillede. Og ”Peer to peer” støtte – samvær med andre i samme situation og udveksling af erfaringer med ligestillede, er også en af grundstenene i rehabiliteringskurset Kom igen!

I det hele taget ligger det CFD’s døvblindekonsulenter på sinde at sprede viden om døvblindhed og kombineret syns- og høretab, så ramte personer kan blive identificeret tidligt og få den nødvendige rådgivning og støtte. Arbejde med opsporing og formidling til kommuner og fagfolk, særligt på syns og høreområdet, om at have opmærksomhed på kombineret syns- og høretab og hvilke støtte muligheder der findes, er et løbende fokus i vores arbejde. Fx kommer der i foråret en artikel i Høreforeningens blad ”Hørelsen”, hvor to deltagere fra Kom igen! fortæller deres personlige beretning om livet med kombineret syns- og høretab eller døvblindhed.

Jeres rolle i opsporing

Jer, der selv lever med kombineret syns- og høretab, spiller også en vigtig rolle her. Vi har flere fine eksempler på, hvordan personer er kommet i kontakt med rådgivningssystemet og nu får den nødvendige hjælp, fordi I spreder viden om de muligheder, der findes både hos CFD og hos andre relevante både faglige og frivillige aktører på området. Mund til mund metoden og personlige erfaringer med hjælpesystemet har stor betydning.

Mere information om fejring af Sjældne-dagen finder du på foreningen Sjældne Diagnosers hjemmeside https://sjaeldne-dagen.sjaeldnediagnoser.dk/

Rigtig god weekend fra Trine

Usher. Set videnskabeligt

Den 28. februar bliver der afholdt et ph.d.-forsvar på universitet i Örebro. Overskriften er “Life Strategies, Work and Health in People with Usher syndrome” og det er Mattias Ehn, som er psykolog i Stockholm, der forsvarer sit videnskabelige arbejde.

Det er altid spændende, når der kommer ny forskning omhandlende personer med døvblindhed. Det er dog endnu mere interessant, når forskningen tillige interesserer sig for noget, der falder lidt udenfor de gængse blikke på personer med døvblindhed.

Billede af en ugle. Image by Tobias Heine from Pixabay

Ikke se skoven for bare træer

Problemet med forskning i Usher er ofte, at den alt for ofte ser på ét aspekt. Det kan fx være synsnedsættelsen eller hørelsen – der bliver undersøgt. Ofte sker det hver for sig. Det er der sikkert gode videnskabelige overvejelser bag ved og en baggrund i traditionelle blikke på, hvordan man arbejder med og behandler henholdsvis høretab og synsnedsættelser.

Men det er jo samtidigt langt fra oplevelsen af, hvordan det er at leve med døvblindhed. Der lader tingene sig ikke på samme måde skille sig ad. Det særlige ved døvblindheden er netop kombinationen at de to funktionsnedsættelser, der sammen giver noget tredje, der er mere end blot summen af de to funktionsnedsættelser lagt sammen. Det er godt nok svært for forskningen at rumme det! Så er der desto mere grund til at klappe, når det så sker!

Bærbar pc, hvor skærmen er besat med huskesedler. Image by Gerd Altmann from Pixabay

Life Strategies m.fl.

Mattias Ehns afhandling undersøger heldigvis døvblindhed fra et samlet perspektiv. Der er tale om en artikelbaseret afhandling, hvor han – sammen med andre – har skrevet en række artikler i forskellige videnskabelige tidsskrifter. I alt rummer afhandlingen fire artikler, der har følgende overskrifter:

  1. Relationen mellem arbejde og helbred bland borgere med Usher type 2.
  2. Helbred, arbejde, tillid og økonomi blandt borgere med Usher type 1.
  3. Livsstrategier blandt personer med Usher type 2.
  4. Oplevelsen af arbejde og helbred med Usher type 2

Ehns interesse er således primært på relationen mellem arbejde og helbred. I et senere blogindlæg vil vi komme mere ind på Ehns pointer i de forskellige studier. I første omgang bliver det spændende at følge hans forsvar. Det er under alle omstændigheder rart med forskning, der bl.a. dokumenterer vigtigheden af at fastholde døvblinde borgere i arbejde, og som har blik for de særlige vilkår døvblindhed giver.

CI og synstab – vi sætter fokus

I CFD – rådgivning sætter døvblindekonsulentordningen i øjeblikket ekstra fokus på CI (Cochlear Implant) og synstab. Og hvorfor gør vi så det? Jo, det gør vi for at kunne stå på den aktuelt bedste viden, når vi rådgiver personer med CI og synstab. Denne viden bliver også særlig vigtig, når det skal belyses overfor kommuner og andre myndigheder, hvilke rådgivnings- og støttebehov personer med CI og synstab kan have.

Et projekt er søsat

Vi har søsat et lille spændende projekt, der skal undersøge og beskrive, hvilket udbytte man har af CI, når man er døvblind. Og er man overhovedet stadig døvblind, hvis man har fået CI?

Hypotesen er, at CI kan give et rigtig godt udbytte i mange situationer. Men hypotesen er også, at der fortsat er situationer i hverdagen, hvor syns- og høretabet spiller sammen i en sådan grad, at døvblindheden stadig er i spil.

I projektet interviewer vi både personer med CI og synstab og døvblindekonsulenter om deres erfaringer og viden. Derudover dykker vi også ned i litteraturen på området for at finde svar.

Vi er godt i gang med projektet og I hører mere fra os herom, når projektet er afsluttet og resultaterne bearbejdet.

Rigtig god weekend!

Et høreapparat fra Netto?

I USA er det som oftest folk selv, der køber deres høreapparater. Det gør, at de amerikanske forbrugere og organisationer for hørehæmmede, har stor fokus på prisen på høreapparater. Man har undret sig over de høje priser, der er på høreapparater. Særligt, når man sammenligner prisen på høreapparater med udviklingen af andre elektroniske produkter, som fx fjernsyn eller mobiltelefoner, hvor prisen ofte falder, mens antallet af funktioner vokser. Det sker ikke på samme måde med høreapparater.

Ny lovgivning

Som et svar på dette, har man i USA vedtaget, at nogle kategorier af høreapparater, fremover kan sælges i almindelige butikker. Tanken er, at det vil åbne markedet for flere producenter og presse prisen nedad, hvis et høreapparat bliver et stykke forbrugerelektronik og ikke et særligt produkt, der kræver særligt uddannet personale og komplicerede procedurer for tilpasning og udlevering, som vi fx er vant til her i Danmark. Det betyder, at almindelige supermarkeder som fx Walmart tilbyder høreapparater (se udvalget her), men også at der er alle mulige sider, der tilbyder høreapparater og anmeldelser af dem (et tilfældigt eksempel kan ses her) .

Hånd med fire forskellige høreapparater og en euromønt i. Image by Petra Blume from Pixabay

Hvad det gør ved udviklingen af høreapparater bliver spændende at følge. Der er ingen tvivl om at de eksisterende producenter, hvoraf en del jo er fra Danmark, bliver nødt til at forholde sig til dette. Det amerikanske marked er meget stort og vigtigt. Det er da også kendetegnende, at ser man på mange af de apparater, der tilbydes, så kommer de fra mærker, der er mere eller mindre ukendte (i DK).

Høreapparater med SMS-funktion

Der kan dog allerede anes konturerne af hvad et af svarene bliver. Fx er producenterne begyndt at putte flere funktioner i høreapparaterne. Fx er der en producent (ERGO neo), der har lavet touch kontrol på et ”i-øret” apparater – samt muligheden for at tilpasse lydprogrammerne i en app, og i denne app også få hjælp online til justering af lyden. En anden producent, Starkey, har indbygget en aktivitetsmåler i deres høreapparat, der løbende følger brugerens aktivitetsniveau og sågar kan sende en sms-besked, hvis brugeren falder. En af firmaets modeller trækker på gps-data til at indstille lyden. Her kan man således indstille at høreapparatet skal slukke for lyden på svigermors adresse, slå støj- fjerner programmet til i barnets børnehave mv. eller skrue maks op for lyden på kontoret (funktionen er beskrevet her).

Billede af dame, der kigger ind i en labyrint. Image by Arek Socha from Pixabay

Forskellige perspektiver

Det er på ene side positivt, hvis det åbner for en udvikling, hvor høreapparater får flere (og nyttige) funktioner og bliver billigere at anskaffe. Omvendt er der også grund til bekymring, hvis det fjerner opmærksomheden fra behovet for kvalificeret hjælp og tilpasning af høreapparater, stadig er der, og et blik for, at et høretab, ikke blot handler om teknik, men også rummer andre dimensioner, der skal tages hånd om.  Det kan fx være træthed, strategier i de situationer, hvor det er svært at følge med eller hjælp til erkendelse af den nye virkelighed som en person, der har problemer med hørelsen. Det kan man godt være bekymret over i disse konstante sparetider.