Kategoriarkiv: Fakta og reflektioner

Et høreapparat fra Netto?

I USA er det som oftest folk selv, der køber deres høreapparater. Det gør, at de amerikanske forbrugere og organisationer for hørehæmmede, har stor fokus på prisen på høreapparater. Man har undret sig over de høje priser, der er på høreapparater. Særligt, når man sammenligner prisen på høreapparater med udviklingen af andre elektroniske produkter, som fx fjernsyn eller mobiltelefoner, hvor prisen ofte falder, mens antallet af funktioner vokser. Det sker ikke på samme måde med høreapparater.

Ny lovgivning

Som et svar på dette, har man i USA vedtaget, at nogle kategorier af høreapparater, fremover kan sælges i almindelige butikker. Tanken er, at det vil åbne markedet for flere producenter og presse prisen nedad, hvis et høreapparat bliver et stykke forbrugerelektronik og ikke et særligt produkt, der kræver særligt uddannet personale og komplicerede procedurer for tilpasning og udlevering, som vi fx er vant til her i Danmark. Det betyder, at almindelige supermarkeder som fx Walmart tilbyder høreapparater (se udvalget her), men også at der er alle mulige sider, der tilbyder høreapparater og anmeldelser af dem (et tilfældigt eksempel kan ses her) .

Hånd med fire forskellige høreapparater og en euromønt i. Image by Petra Blume from Pixabay

Hvad det gør ved udviklingen af høreapparater bliver spændende at følge. Der er ingen tvivl om at de eksisterende producenter, hvoraf en del jo er fra Danmark, bliver nødt til at forholde sig til dette. Det amerikanske marked er meget stort og vigtigt. Det er da også kendetegnende, at ser man på mange af de apparater, der tilbydes, så kommer de fra mærker, der er mere eller mindre ukendte (i DK).

Høreapparater med SMS-funktion

Der kan dog allerede anes konturerne af hvad et af svarene bliver. Fx er producenterne begyndt at putte flere funktioner i høreapparaterne. Fx er der en producent (ERGO neo), der har lavet touch kontrol på et ”i-øret” apparater – samt muligheden for at tilpasse lydprogrammerne i en app, og i denne app også få hjælp online til justering af lyden. En anden producent, Starkey, har indbygget en aktivitetsmåler i deres høreapparat, der løbende følger brugerens aktivitetsniveau og sågar kan sende en sms-besked, hvis brugeren falder. En af firmaets modeller trækker på gps-data til at indstille lyden. Her kan man således indstille at høreapparatet skal slukke for lyden på svigermors adresse, slå støj- fjerner programmet til i barnets børnehave mv. eller skrue maks op for lyden på kontoret (funktionen er beskrevet her).

Billede af dame, der kigger ind i en labyrint. Image by Arek Socha from Pixabay

Forskellige perspektiver

Det er på ene side positivt, hvis det åbner for en udvikling, hvor høreapparater får flere (og nyttige) funktioner og bliver billigere at anskaffe. Omvendt er der også grund til bekymring, hvis det fjerner opmærksomheden fra behovet for kvalificeret hjælp og tilpasning af høreapparater, stadig er der, og et blik for, at et høretab, ikke blot handler om teknik, men også rummer andre dimensioner, der skal tages hånd om.  Det kan fx være træthed, strategier i de situationer, hvor det er svært at følge med eller hjælp til erkendelse af den nye virkelighed som en person, der har problemer med hørelsen. Det kan man godt være bekymret over i disse konstante sparetider.

Har du fremtidssans?

“Fremtidssans”- så jeg som overskrift på et oplæg af en fremtidsforsker ved  en konference, min kollega Trine skulle deltage i.

Så ordet har stået i min notesbog i flere måneder, som noget der kunne blive til en ide til bloggen. Da jeg jo gerne ville byde ind med en ekstra sans til os her på bloggen, spurgte jeg i dag, hvad hun havde lært om denne sans. Fremtidssans… jeg er vild med det ord!

en vejbane

De gamle spilleregler

…hørte til en tid , hvor forandringer kom langsomt- over århundrede. Så over årtier og nu kommer forandringer og nye muligheder i en lind strøm, fortæller Trine. De handler om mere, om vækst , om bekymring for sammenbrud af  vores organisering af tingene.

De nye spilleregler

…handler om at turde gøre nye ting. At “smadre” det,  der ikke dur og gå efter kvalitet og mærke efter,  hvad der er vigtigt at være med i og vigtigt at holde op med. Ikke bare tage en  ny teknologi, fordi det er “Hightech”, men fordi det er “Hightouch”. Det kan bruges og kan give mening for  den enkelte.

De unge kan

I forhold til  min verden og f.eks. de hjælpemidler, der er til rådighed omkring syn og hørelse, ser jeg en del tiltag i de nye spillereglers tankegang. Jeg har interviewet Hans Jørgen Wiberg, der har opfundet en app Be My Eyes. Jeg møder de unge borgere, der undersøger muligheder i Google Assistent og finder andre og nye veje til “normal livsførelse” og måske overhaler  Hjælpemiddelbasen i deres løsninger uafhængig af de gamle systemer. Og når den førerløse bil er på vejen, kender jeg mere end 100 personer  med  RP , der hopper i den vogn!

Kirsten

Så nåede jeg det heller ikke denne sommer….

Altså at lære tifingersystemet,  når jeg passer kontor i sommertiden og har lidt mere ro.  I år havde jeg ikke en gang en ambition om det. Jeg har ellers haft det som( lunkent) mål siden jeg i 1985 boksede med skrivemaskine og slettelak i et vikariat som døvekonsulent.

De sidste mange somre har  jeg satset på et øveprogram, som blev anbefalet af min fagforening og jeg har øvet mig en time eller to og så glemt alt om det igen. ….

Så mit nuværende “system” kaldes vel noget så fint som tre-fingersystemet, når det går højt, men med masser og masser af slåfejl og et blik stift på tastaturet.

Nemmere for sig selv

Ja, det ville klart være nemmere for mig selv, hvis jeg ikke havde det bøvl, når jeg skal skrive her og der og måske var træthed og nakkeproblemerne heller ikke så udtalte efter en dag på kontoret, MEN det er svært at gøre noget lettere for sig selv – at have tålmodighed til at lære nyt og ændre vaner.

skrvemaskine, notesbog og briller

IKT for mennesker med RP og høretab

I mine interviews af deltagere i Kom igen! har flere af deltagerne  slået sig selv oveni hovedet med det de burde lære af teknologiske  ting for gøre det lettere for sig selv i hverdagen.

“Jeg kunne gøre mere ud af det,” sagde Holger for eksempel “og gøre det nemmere for mig selv” med genvejstaster, talesyntese og hvad der  ellers findes af gode  kompenserende muligheder for folk med synstab.

Ulrik synes heldigvis, at det er sjovt at undersøge og finde løsninger, mens Kjær  kun ville investere  tid, hvis hun vidste, at det duede for hende.

Energihuset

Vores  kursus “Kom igen! “starter på søndag, hvor en  række af mulige veje til  at gøre det mindre energikrævende at have syns- og høretab vil blive taget op både praktisk og psykologisk. Vi glæder os igen til gode dage sammen igen, og måske motiverer det også mig til at nå det mål,  jeg har sat i årevis uden at gennemføre det: At lære tifingersystemet!

Kirsten

 

 

Kunsten at huske

Så er ferietiden ved at være forbi . Jeg løb imorges ud til bilen med min taske let forsinket. Da jeg kommer frem til kontoret har jeg glemt min arbejdstelefon…. øv altså. Jeg ville lige oplade den et andet sted end jeg plejer,mens jeg spiste morgenmad …og så gik det galt.

Vaner og systemer

Det er jo så godt at opbygge nogle gode vaner i så mange af hverdagens gøremål. Når jeg komme rundt og besøger borgere bliver jeg gang på gang inspireret af  gode vaner og systemer, der gør at man som blind eller svagtseende har styr på sine ting. Ofte oplever jeg at  personen med synstab har mere styr på det end den seende , der naivt tror man kan multitaske og derfor leder og leder, eller glemmer sine ting. En nødvendighed bliver en fordel, faktisk.

Vær mindful

Siger jeg til mig selv. Gør en ting ad gangen og lav systemer. Det prøver jeg så. Mennesker , der så  bliver ramt af RP skal jo  lægge vaner om og blive mere systematiske i deres hverdag. Nogle kan f.eks. snildt huske deres indkøbsliste ved  en god memoteknik. der giver en god ” kognitiv muskel”. Det er jo ikke så tosset med en stærk hjerne.

Hukommelsespaladset

indkøbsseddel min indkøbseddel

Hukommelsespaladset er en gammel husketeknik, som  jeg ind i mellem har mødt folk, der benytter, når ting eller viden skal huskes.

Metoden stammer efter sigende fra en græsk digter Simonedes, der fremsagde digte i et palads, der pludselig faldt sammen. Han kunne efterfølgende fortælle, hvor alle gæsterne havde siddet og man kunne på den måde identificere ligene. En grum fortælling, men  en teknik som  stadig bruges, nemlig at placere de genstande eller den viden , der skal huskes i kendte rum.

Jeg har selv erfaret at bøger læst særlige steder, som på en strand eller på banegården, husker jeg faktisk bedre indholdet af.

Jeg tror, jeg selv vil prøve at  arbejde mere målrettet med denne metode den næste tid- metoden kaldes også loci-metoden. Jeg tror jeg vil starte med indkøbssedlen:)

Kirsten

Kunst kan få syge i arbejde

Sådan lyder overskriften på en af dagens avisers forside. Avisen  refererer til en rapport fra 2017 om kultur og sundhed af Ph.d. Anita Jensen fra Aalborg Universitet, der konkluderer, at kunst og kultur kan have en positiv effekt både psykisk og fysisk.

Maske af ansigt lagt i naturen

Kultur på recept

Dette er ikke så udbredt endnu i Danmark, men f.eks. Kolding  kommune kører et kunstforløb på 10 uger med fokus på litteratur, musik og billedkunst. Jeg tænker på så mange mennesker, som jeg har kendt gennem tiden, der har fundet en vej ud af det mørke, som en sygdom eller et funktionstab satte dem i. De har enten selv skrevet eller læst, malet eller set på malerkunst, komponeret, spillet  eller hørt musik. Jeg selv kan ikke undvære at læse skønlitteratur. Det er min medicin!

Kultur i vores rehabiliteringstilbud?

Som døvblindekonsulent bliver jeg da rigtig inspireret af at læse om kulturprojekter med en sundhedsfremmende sigte.

Jeg husker en episode for mange år siden med en borger, der havde tinnitus og depression. Jeg var som konsulent med i en af samtalerne i et terapeutisk forløb hos psykologen, hvor de fik fokuseret på glæde over det varme vand i badet om morgenen. Det var en lille ting – men det var også en hverdagsting, som han kunne – og lige dér kunne det støtte til at  at opdage  glæden igen. Jeg går sjældent i bad uden at tænke på episoden og husker at glæde mig over at mærke det varme (eller det kolde) vand på huden.

I vores arbejde taler vi jo meget om at kunne kompensere for det sansetab , som man har med syns og høretab, og vi har tidligere omtalt et svensk kunstprojekt for døvblinde med fokus på den taktile sans http://www.cfdblogger.dk/kunst/

Jeg vil da lige huske at tage kulturen med på arbejde!

Kirsten