Kategoriarkiv: Høretab

Et løft til høreområdet?

Siden kommunalreformen har der været drøftet behov for et fagligt løft omkring høreapparatsbehandling og høre-rehabilitering.

Ikke  mindst det frie valg- privat eller offentligt høreapparatsleverandør og øjenlægers rolle i det har givet meget forskellige tilbud, kan vi se i vores arbejde som døvblindekonsulenter og det værste har nok været  de lange ventelister i det offentlige tilbud.

Tilpasning af høreapparat

Finanslovsforslag

Min bloggerven Malene har læst finanslovsforlaget og gav   i CFD rådgivning følgende referat:

På høreområdet er Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke høreapparatsbehandlingen, som skal sikre en nemmere vej gennem systemet for patienten og sikre en høj kvalitet af behandlingen både i det offentlige og private regi. Nogle af initiativerne er afprøvning af en ny model for visitation til høreapparatbehandling samt større gennemsigtighed omkring det private tilbud – og generelt styrket information til borgerne. Der skal opstilles nationale kvalitetskrav til behandlingen. Der er bl.a. lagt op til indsamling af data for at opnå mere viden om kvaliteten og effekten af behandlingen. Der afsættes 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022.

Pt. står op mod 25.000 borgere på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, og der er enighed om at ventelisterne skal nedbringes allerede fra 2019. Der står, at regionerne kan afvikle ventelisterne gennem udbud og ved at gøre brug af de private høreklinikker, behandle patienterne på offentlige audiologiske afdelinger eller ved at indgå aftale med privatpraktiserende ørelæger (puljeklinikker). Der afsættes 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 hertil. Der står også, at ”regionerne vil på baggrund heraf bl.a. kunne prioritere patienter med kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år, såfremt denne gruppe står på venteliste”, så måske er der håb for de af vores borgere, der er havnet på den (åre)lange venteliste sammen med alle andre. Jeg er meget spændt på, hvordan de helt konkret kommer til at gribe udfordringen an ifht. at få ventelisterne ned.

Malene

Høringssvar

Nu er der så kommet  gode høringsvar fra  bl.a. Høreforeningen og Institut for Menneskerettigheder med kloge bud på behandlingsgaranti, der kunne afhjælpe vores gruppe af personer med komplicerede høretab ….og synstab.

F.eks.:

Kvalitetskrav til  “gratis” høreapparater hos de private forhandlere , så det frie valg ikke afhænger af at man har råd til det.

Information bør også gives som digital formidling, så  det er let tilgængeligt

Et lægefagligt skøn om der er behov  for et nyt høreapparat og ikke en stiv “fireårsregel”

Læs høringsvar her

Med eller uden regioner

Oveni er så et nyt sundhedsudspil og jeg håber at vi fagpersoner igen kan holde tungen lige i munden og være med til at skabe de bedste rammer for høreaparatsbehandling, hvis vi altså bliver spurgt, hvordan det er i praksis og ikke kun i rapporter og høringsvar.

Mit håb er  at det bliver lettere at  have høretab  og få den rette hjælp i Danmark  i fremtiden, men der er meget der skal falde på plads og vi går et spændende år  møde på høreområdet!

Kirsten

 

 

Er du svensker?

“Nej jeg er døv og pæredansk” sagde min søster til en turist, der spurgte om vej – en  af vores families mange  hørehistorier. Min søster har et svært høretab og har en stemme, som er præget af det. Der er også ord, som hun har svært ved at udtale, så udenforstående forstår hende. Hun har kun fået ganske lidt støtte fra sit høretab til at lære at tale og kan jo ikke selv høre, hvad hun siger. Nogle døve bruger slet ikke det talesprog, de har kæmpet med at lære i “artikulation” eller “talekorrektion”, som de fik i deres skoletid. Jeg husker en døv studerende, jeg havde i praktik, som helt fravalgte at bruge sin stemme som voksen, fordi den virkede særpræget ude blandt folk. Så hendes måde at kommunikere med  den hørende verden var via tegnsprogstolk og skriftlig kommunikation – og jeg har faktisk i dag flere døve kollegaer, hvis stemme jeg aldrig har hørt.

Stemme præget af høretab

Mange mennesker med moderate og svære høretab, der er opvokset med dansk som modersmål, har en påvirkning af talesproget, som de ikke altid er helt klar over selv.

Det kan være  sårbart at ens stemme er en smule anderledes. Ligesom indvandrere kæmper for at tale dansk  “på dansk” uden accent, vil man som dansker med høretab jo ikke blive opfattet som svensker eller  andet, når man er pæredansk.

Og selvom stemmen ikke er meget præget af høretabet, kan nye ord i sproget give en usikkerhed om, hvordan de skal udtales.

Så selvom vi grinede af historien i familien, skal der være overskud til den uventede situation, hvor du opfattes som anderledes. Derfor er det supervigtigt, at man selv ved, om ens stemme kan være præget af høretabet. Jeg har i min tid som specialkonsulent for mennesker med høretab mødt folk, der faktisk ikke vidste, at de havde det særpræg.

Jeg oplever selv med mit lille erhvervede høretab, at jeg skal være ekstra opmærksom, fordi det er svært for mig at få det hele med i samtalen med folk med høretab. Jeg oplevede forleden en “hørefejl”, som måske skyldes, at jeg fejlhørte en person med høretab. Jeg blev i hvert fald klar over, at jeg skal blive mere opmærksom på mine strategier, så f.eks. telefonnummeret bliver helt rigtigt. Så det kan faktisk være rigtig bøvlet, når vi med høretab skal tale sammen!

Fravælger dialekt og  accent

Når vi sammen med borgere  vælger kontaktpersoner til den ordning, der findes for døvblinde borgere, vælger vi ofte mennesker med et tydeligt dansk, hvis stemme “ligger godt” for borgeren, så han/hun ikke skal bruge for meget krudt på at forstå. Ligesom mange  tegnsprogede døvblinde borgere foretrækker døve kontaktpersoner med tegnsprog som modersmål, så det er tydeligt og nemt at forstå.

svsnke flag hænger i gade

Mit første høreapparat skyldes svenskerne!

Da jeg i sin tid var døvblindekonsulent i København, havde jeg mange samarbejdspartnere, der faktisk talte svensk eller meget svenskpræget dansk. Det blev  udslagsgivende for, at jeg fik mit første høreapparat i 2008. Hjemme på Fyn havde det ikke været så stort et problem at høre og forstå, som det nu blev med vores gode svenske naboer!

Kirsten

IY?… mit “talenavn”mundaflæst!

IY kaldte flere af børnene mig, da jeg  for 42 år siden var medhjælper I Fredericia på  Center for høretab, der dengang hed “Statens skole for døve og svært tunghøre børn” .

Det lød så kønt, når børnene sagde det med stemmer præget af det store høretab. Jeg husker en knægt , der i den ellers ret tyste skolegård råbte  IYIYIYIYIY,når han ville i kontakt med mig.

Det hed jeg  jo ikke og mange døve børn fik også et “nyt”navn, når de gennem artikulation ,mundhåndsystem og kendskab til alfabet og læsning opdagede, hvad de egentlig var navngivet af deres hørende forældre.

Mundhåndsystem

Det danske system Mundhåndsystem blev lavet for at kunne vise de lyde man ikke kunne se på munden og jeg lærte at sige mit navn på mundhåndsystem(MHS) som jeg senere brugte flittigt som lærer på Nyborgskolen i diktat og engelsk i 80’erne. Jeg erfarede at selvom MHS var en hjælp til den umulige mundaflæsning,var  den  også svært at aflæse. Det havde hverken noget med flid eller begavelse at gøre og jeg forstod efterhånden mine elevers oprør og ønske om at bruge tegnsprog med håndalfabet og skriftlig kommunikation.

Tegnnavn

Først som 26 årig fik jeg et tegnnavn, selvom jeg siden jeg var 3 1/2 år har haft en døv søster.Tegnet for nysgerrig er nu en del af min identitet som Kirsten.

Mundaflæsning

Mundaflæsning kan man ikke bare lige,selvom man har et høretab og trods træning bliver det ikke meget bedre. Nogle mennesker, både hørende og døve bruger det dog og jeg har i min tid mødt nogle få helt døvblevne, der kunne aflæse mig på munden selvom jeg stod med siden til; ja kunne aflæse en “halv mund”. Imponerende, ligesom nogle, der med X-faktor kan synge eller danse ,så de vinder konkurrencer.

Men at have høretab og kommunikere på tale, er at samle, hvad hvad man kan få af auditivt input, visuelt input, kende til kontekst … og ikke være for træt.

En familieleg

Det kan være svært for en selv  at beskrive og svært for familien at forstå,hvad det vil sige at mundaflæse. Kathrine Cecila Williams fra Norge  har netop udgivet en bog “Hørselstap- Stress og Mestring”, hvor hun beskriver det at leve med høretab og undgå stress trods det energitab,som normalthørende ikke har.

Hun har som psykolog lavet kurser for hørehæmmede på arbejdsmarkedet og har mange eksempler med på udfordringer omkring høretab. Familien tror ofte, at hvis der bare er øjenkontakt ,når der snakkes med familiemedlemmet med høretabet, så kører det.

Hun fortæller at en kursust  med høretab fortalte om en populær selskabsleg i hendes familie. der gik ud på at hver person omkring bordet sagde en sætning uden stemme og så skulle alle skrive sætningen ned. Det gav i en munter ramme forståelse for at det at mundaflæse er en svær kunst, som kræver X-faktor !

Kirsten

 

 

Godt nytår med god akustik!

Så blev det 2018 og vi har holdt  juleferie og har fejret nytår og mange af os har været i  andre fysiske rammer end i vores hverdag. Det udfordrer, når akustikken ikke altid  er hørevenlig.

Maden er fremragende, men akustikken elendig

‘Det sted er ikke noget for dig med dit høretab’ , sagde min søn  om det nyåbnede spisested ‘ Det er rigtig svært at kommunikere, også for normalthørende.’

Jeg tog nu derhen alligevel med min mand, hvor vi spiste mere end vi snakkede, men  havde vi været flere om bordet, havde det nok været en dårlig oplevelse; men maden var god!

Universelt design i skolen

Folkeskoler , der har elever med høretab får vejledning og   tips om et godt lyttemiljø og det er sikkert ikke tosset at være elev med høretab på en skole i Fåborg, der er blevet ny renoveret- læs her

Skolens  lærere oplever aflastning og måske kan også lærere med aldersbetinget høretab klare flere år på arbejdsmarkedet.

Skift af arbejdssted

Da jeg for ti år siden arbejdede som konsulent for hørehæmmede oplevede jeg ofte at et arbejdsskift pludselig gav  problemer,fordi  lyttemiljøet blev for dårligt.

Bøger, bøger,bøger og selvfølgelig tæpper  sagde den gamle akustiker altid i gamle dage når vi var på kursus om hørelse-men  bøgerne er der ikke  mange af i de store og åbne  kontormiljøer, hvor al information ligger i computeren. Så hvis ikke bygherre  tænker lydmiljøet  ind, kan indemiljøet blive for dårligt. I min kommune lavede man et fantastisk smukt  og æstetisk rådhus i en gammel fabrik; helt åbent i mange etager, men det gav store arbejdsmiljøproblemer og der måtte  laves alternative  løsninger efterfølgende. At være hørehæmmet medarbejder der i starten  ville nok være  et mareridt.

Jeg husker også en borger  med CI,hvor jeg var med til samtale i et jobcenter med kummerlige lokaleforhold. Jeg måtte taletolke  hele mødet  i nedsat tempo og med min kendte stemme ,så  gik det lige, men han  var forskrækket over at han pludselig hørte så dårligt; det vi i vores fagsprog kalder situeret døv.

tæt på bølger i akustik skum

God akustik styrker trivsel og læring

står der på Center for Høretabs hjemmeside- ja det gælder os alle. Så stil krav om godt lyttemiljø, hvor du kommer frem  ;jamen da også på det gode spisested!

Kirsten

 

 

Hørepause

Vi har indrettet vores samfund  rigtig hørekrævende,  og stilhed er en luksus. Med et høretab har vi da det privilegium, at der er nogen lyde, vi ikke hører uden høreapparat. Hjemme hos mig brokker manden sig over at opvaskemaskine larmer – jeg hører den kun, når jeg står lige ved siden af den;  det suser i brændeovnen, siger han. Det kan jeg heller  ikke høre; men ellers er vi alle på høremæssigt, både når vi kommunikerer med andre og lytter til radio og andre medier.

Bilradio stykker

For en måned siden  gik min bilradio i stykker, og jeg kan hverken høre radio eller lydbøger, som jeg plejer. Jeg plejer at følge med i mange spændende ting og høre efter i mange timer hver uge, når jeg kører rundt på besøg.

Jeg opdagede dog, at det er hjælpsomt for mig med hørepause og kun mit eget selskab og har besluttet, at det indtil videre er mine bevidste hørepauser hver dag.

Decibel konference

Decibel er forældreforeningen for høretab, som i sidste uge holdt konference. I et af oplæggene talte pædagogen om planlagte hørepauser i børnehaven for børn med høretab.

Jeg hørte unge med høretab, der fortalte om den udtrætning, der kom i en travl hverdag med skole og socialt liv

Spise i stilhed?

Jeg har på mindfulness-kursus spist min madpakke i stilhed. Det var befriende ikke at spise og skulle høre samtidig, men bare være og koncentere sig om maden. Det sociale fællesskab og mad hører jo sammen, men ind imellem kunne en stille frokostpause måske give fornyet energi

Dagens hørepause

Jeg tror, at både normalthørende og mennesker med høretab med fordel kunne have dagens hørepause, hvor hverken samtale, musik eller at lytte til information fyldte vores hjerner, højst en susen fra brændeovnen og ens egen vejrtrækning.

Så altså har du husket din hørepause i dag?

Kirsten