Kategoriarkiv: Høretab

CI og synstab – vi sætter fokus

I CFD – rådgivning sætter døvblindekonsulentordningen i øjeblikket ekstra fokus på CI (Cochlear Implant) og synstab. Og hvorfor gør vi så det? Jo, det gør vi for at kunne stå på den aktuelt bedste viden, når vi rådgiver personer med CI og synstab. Denne viden bliver også særlig vigtig, når det skal belyses overfor kommuner og andre myndigheder, hvilke rådgivnings- og støttebehov personer med CI og synstab kan have.

Et projekt er søsat

Vi har søsat et lille spændende projekt, der skal undersøge og beskrive, hvilket udbytte man har af CI, når man er døvblind. Og er man overhovedet stadig døvblind, hvis man har fået CI?

Hypotesen er, at CI kan give et rigtig godt udbytte i mange situationer. Men hypotesen er også, at der fortsat er situationer i hverdagen, hvor syns- og høretabet spiller sammen i en sådan grad, at døvblindheden stadig er i spil.

I projektet interviewer vi både personer med CI og synstab og døvblindekonsulenter om deres erfaringer og viden. Derudover dykker vi også ned i litteraturen på området for at finde svar.

Vi er godt i gang med projektet og I hører mere fra os herom, når projektet er afsluttet og resultaterne bearbejdet.

Rigtig god weekend!

Et høreapparat fra Netto?

I USA er det som oftest folk selv, der køber deres høreapparater. Det gør, at de amerikanske forbrugere og organisationer for hørehæmmede, har stor fokus på prisen på høreapparater. Man har undret sig over de høje priser, der er på høreapparater. Særligt, når man sammenligner prisen på høreapparater med udviklingen af andre elektroniske produkter, som fx fjernsyn eller mobiltelefoner, hvor prisen ofte falder, mens antallet af funktioner vokser. Det sker ikke på samme måde med høreapparater.

Ny lovgivning

Som et svar på dette, har man i USA vedtaget, at nogle kategorier af høreapparater, fremover kan sælges i almindelige butikker. Tanken er, at det vil åbne markedet for flere producenter og presse prisen nedad, hvis et høreapparat bliver et stykke forbrugerelektronik og ikke et særligt produkt, der kræver særligt uddannet personale og komplicerede procedurer for tilpasning og udlevering, som vi fx er vant til her i Danmark. Det betyder, at almindelige supermarkeder som fx Walmart tilbyder høreapparater (se udvalget her), men også at der er alle mulige sider, der tilbyder høreapparater og anmeldelser af dem (et tilfældigt eksempel kan ses her) .

Hånd med fire forskellige høreapparater og en euromønt i. Image by Petra Blume from Pixabay

Hvad det gør ved udviklingen af høreapparater bliver spændende at følge. Der er ingen tvivl om at de eksisterende producenter, hvoraf en del jo er fra Danmark, bliver nødt til at forholde sig til dette. Det amerikanske marked er meget stort og vigtigt. Det er da også kendetegnende, at ser man på mange af de apparater, der tilbydes, så kommer de fra mærker, der er mere eller mindre ukendte (i DK).

Høreapparater med SMS-funktion

Der kan dog allerede anes konturerne af hvad et af svarene bliver. Fx er producenterne begyndt at putte flere funktioner i høreapparaterne. Fx er der en producent (ERGO neo), der har lavet touch kontrol på et ”i-øret” apparater – samt muligheden for at tilpasse lydprogrammerne i en app, og i denne app også få hjælp online til justering af lyden. En anden producent, Starkey, har indbygget en aktivitetsmåler i deres høreapparat, der løbende følger brugerens aktivitetsniveau og sågar kan sende en sms-besked, hvis brugeren falder. En af firmaets modeller trækker på gps-data til at indstille lyden. Her kan man således indstille at høreapparatet skal slukke for lyden på svigermors adresse, slå støj- fjerner programmet til i barnets børnehave mv. eller skrue maks op for lyden på kontoret (funktionen er beskrevet her).

Billede af dame, der kigger ind i en labyrint. Image by Arek Socha from Pixabay

Forskellige perspektiver

Det er på ene side positivt, hvis det åbner for en udvikling, hvor høreapparater får flere (og nyttige) funktioner og bliver billigere at anskaffe. Omvendt er der også grund til bekymring, hvis det fjerner opmærksomheden fra behovet for kvalificeret hjælp og tilpasning af høreapparater, stadig er der, og et blik for, at et høretab, ikke blot handler om teknik, men også rummer andre dimensioner, der skal tages hånd om.  Det kan fx være træthed, strategier i de situationer, hvor det er svært at følge med eller hjælp til erkendelse af den nye virkelighed som en person, der har problemer med hørelsen. Det kan man godt være bekymret over i disse konstante sparetider.

Trætte børn og unge

Mange skolebørn døjer med træthed, men har barnet eller den unge  et høretab, kan det være vigtigt at tale om og håndtere. Bloggens læsere med medfødt høretab kan sikkert fortælle om, hvordan de tacklede det i deres skoletid.

Vejledning til fagfolk

Jeg har lige fået et hæfte hjem fra Materialecenteret som  i let overskuelig form fortæller, hvad  man ved om træthed og børn med høretab, og hvad man konkret kan gøre som fagperson.

Vær opmærksom på 14 punkter

  • et godt lyttemiljø
  • høreteknisk udstyr
  • struktur og forberedelse
  • visualisering
  • pauser
  • afskærmning
  • en god stol
  • musik
  • kommunikationsform
  • informationsmængde
  • sproglige redskaber( til at sætte ord og følelser på)
  • gode rutiner
  • aktiviteter i fritiden
  • god nattesøvn og en sund livsstil

ældre kvinde som er træt

14 punkter for voksne også

Jeg synes egentlig, at de 14 punkter er lige så vigtige for  voksne med  høretab. Så  ovenstående er egentlig gode punkter at drøfte omkring  arbejdsmiljø og livsstil, når man vil klare vores travle hverdagsliv uden at være på overarbejde hele tiden!

Kirsten

Et løft til høreområdet?

Siden kommunalreformen har der været drøftet behov for et fagligt løft omkring høreapparatsbehandling og høre-rehabilitering.

Ikke  mindst det frie valg- privat eller offentligt høreapparatsleverandør og øjenlægers rolle i det har givet meget forskellige tilbud, kan vi se i vores arbejde som døvblindekonsulenter og det værste har nok været  de lange ventelister i det offentlige tilbud.

Tilpasning af høreapparat

Finanslovsforslag

Min bloggerven Malene har læst finanslovsforlaget og gav   i CFD rådgivning følgende referat:

På høreområdet er Regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke høreapparatsbehandlingen, som skal sikre en nemmere vej gennem systemet for patienten og sikre en høj kvalitet af behandlingen både i det offentlige og private regi. Nogle af initiativerne er afprøvning af en ny model for visitation til høreapparatbehandling samt større gennemsigtighed omkring det private tilbud – og generelt styrket information til borgerne. Der skal opstilles nationale kvalitetskrav til behandlingen. Der er bl.a. lagt op til indsamling af data for at opnå mere viden om kvaliteten og effekten af behandlingen. Der afsættes 40 mio. kr. i 2019 og 25 mio. kr. årligt i perioden 2020-2022.

Pt. står op mod 25.000 borgere på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, og der er enighed om at ventelisterne skal nedbringes allerede fra 2019. Der står, at regionerne kan afvikle ventelisterne gennem udbud og ved at gøre brug af de private høreklinikker, behandle patienterne på offentlige audiologiske afdelinger eller ved at indgå aftale med privatpraktiserende ørelæger (puljeklinikker). Der afsættes 25 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 hertil. Der står også, at ”regionerne vil på baggrund heraf bl.a. kunne prioritere patienter med kompliceret høretab samt børn og unge under 18 år, såfremt denne gruppe står på venteliste”, så måske er der håb for de af vores borgere, der er havnet på den (åre)lange venteliste sammen med alle andre. Jeg er meget spændt på, hvordan de helt konkret kommer til at gribe udfordringen an ifht. at få ventelisterne ned.

Malene

Høringssvar

Nu er der så kommet  gode høringsvar fra  bl.a. Høreforeningen og Institut for Menneskerettigheder med kloge bud på behandlingsgaranti, der kunne afhjælpe vores gruppe af personer med komplicerede høretab ….og synstab.

F.eks.:

Kvalitetskrav til  “gratis” høreapparater hos de private forhandlere , så det frie valg ikke afhænger af at man har råd til det.

Information bør også gives som digital formidling, så  det er let tilgængeligt

Et lægefagligt skøn om der er behov  for et nyt høreapparat og ikke en stiv “fireårsregel”

Læs høringsvar her

Med eller uden regioner

Oveni er så et nyt sundhedsudspil og jeg håber at vi fagpersoner igen kan holde tungen lige i munden og være med til at skabe de bedste rammer for høreaparatsbehandling, hvis vi altså bliver spurgt, hvordan det er i praksis og ikke kun i rapporter og høringsvar.

Mit håb er  at det bliver lettere at  have høretab  og få den rette hjælp i Danmark  i fremtiden, men der er meget der skal falde på plads og vi går et spændende år  møde på høreområdet!

Kirsten

 

 

Er du svensker?

“Nej jeg er døv og pæredansk” sagde min søster til en turist, der spurgte om vej – en  af vores families mange  hørehistorier. Min søster har et svært høretab og har en stemme, som er præget af det. Der er også ord, som hun har svært ved at udtale, så udenforstående forstår hende. Hun har kun fået ganske lidt støtte fra sit høretab til at lære at tale og kan jo ikke selv høre, hvad hun siger. Nogle døve bruger slet ikke det talesprog, de har kæmpet med at lære i “artikulation” eller “talekorrektion”, som de fik i deres skoletid. Jeg husker en døv studerende, jeg havde i praktik, som helt fravalgte at bruge sin stemme som voksen, fordi den virkede særpræget ude blandt folk. Så hendes måde at kommunikere med  den hørende verden var via tegnsprogstolk og skriftlig kommunikation – og jeg har faktisk i dag flere døve kollegaer, hvis stemme jeg aldrig har hørt.

Stemme præget af høretab

Mange mennesker med moderate og svære høretab, der er opvokset med dansk som modersmål, har en påvirkning af talesproget, som de ikke altid er helt klar over selv.

Det kan være  sårbart at ens stemme er en smule anderledes. Ligesom indvandrere kæmper for at tale dansk  “på dansk” uden accent, vil man som dansker med høretab jo ikke blive opfattet som svensker eller  andet, når man er pæredansk.

Og selvom stemmen ikke er meget præget af høretabet, kan nye ord i sproget give en usikkerhed om, hvordan de skal udtales.

Så selvom vi grinede af historien i familien, skal der være overskud til den uventede situation, hvor du opfattes som anderledes. Derfor er det supervigtigt, at man selv ved, om ens stemme kan være præget af høretabet. Jeg har i min tid som specialkonsulent for mennesker med høretab mødt folk, der faktisk ikke vidste, at de havde det særpræg.

Jeg oplever selv med mit lille erhvervede høretab, at jeg skal være ekstra opmærksom, fordi det er svært for mig at få det hele med i samtalen med folk med høretab. Jeg oplevede forleden en “hørefejl”, som måske skyldes, at jeg fejlhørte en person med høretab. Jeg blev i hvert fald klar over, at jeg skal blive mere opmærksom på mine strategier, så f.eks. telefonnummeret bliver helt rigtigt. Så det kan faktisk være rigtig bøvlet, når vi med høretab skal tale sammen!

Fravælger dialekt og  accent

Når vi sammen med borgere  vælger kontaktpersoner til den ordning, der findes for døvblinde borgere, vælger vi ofte mennesker med et tydeligt dansk, hvis stemme “ligger godt” for borgeren, så han/hun ikke skal bruge for meget krudt på at forstå. Ligesom mange  tegnsprogede døvblinde borgere foretrækker døve kontaktpersoner med tegnsprog som modersmål, så det er tydeligt og nemt at forstå.

svsnke flag hænger i gade

Mit første høreapparat skyldes svenskerne!

Da jeg i sin tid var døvblindekonsulent i København, havde jeg mange samarbejdspartnere, der faktisk talte svensk eller meget svenskpræget dansk. Det blev  udslagsgivende for, at jeg fik mit første høreapparat i 2008. Hjemme på Fyn havde det ikke været så stort et problem at høre og forstå, som det nu blev med vores gode svenske naboer!

Kirsten