Vi har besøg af gæsteblogger, Eva Juul Toldam, der er udviklingskonsulent ved CFD Rådgivning og Viden. Eva skriver om en ny artikel, som hun er medforfatter på, og som handler om oplevelsen af nye høreapparater for erfarne høreapparatsbrugere.
HVORDAN VILLE DU REAGERE HVIS DU IKKE KUNNE GENKENDE DIN EGEN STEMME?
Det er svært at vide, men de fleste af os ville nok føle det som lidt af et chok.
Netop det behandler vi i den artikel som Niels-Henrik Hansen, Natascha Søndergaard og jeg har skrevet i Audiologopædisk Tidsskrift om oplevelserne af lyden når man skifter høreapparat. En interviewdeltager beskriver fasen sådan her:
Ofte er der fokus på førstegangsbrugere når vi taler om at vænne sig til at bruge høreapparat, men i denne kvalitative interviewundersøgelse er det kun erfarne høreapparatsbrugere, der deltager. De fortæller om ikke at kunne kende egen stemme, ikke at kunne selektere i lyde og ikke at kunne genkende før velkendte lyde.
For at indfange deres oplevelser har vi defineret begrebet ‘overgangslyd’, som beskriver hvordan fasen mellem to høreapparater kan være udfordrende, fordi man skal genlære at høre. For langt de fleste er der netop tale om en overgang, hvor man gradvist vænner sig til en ny normal. Og ofte får bedre udbytte af de nye høreapparater end de gamle. Men inden man kommer dertil kan det være udfordrende – det er der bare ikke særligt mange i omgangskredsen der ved noget om. Og derfor beskriver nogle det som en periode hvor de oplever at stå alene med deres lydlige genplacering af sig selv i verden.
Vi er så heldige her i CFD – Rådgivning Viden og Udvikling, at Antropologistuderende Natascha har indgået et specialesamarbejde med os. Hun er allerede i fuld sving med det feltarbejde, der skal bruges til specialet. Projektet handler om, hvordan det er at være ung og have et behandlet høretab, og hvad det betyder i sociale sammenhænge. I den forbindelse, har Natascha fået lov at besøge Frijsenborg Efterskole, hvor der hvert år optages elever med høretab, og hvor høreteknik er en indbygget del af klasselokalerne.
1. step: “Deltagerobservation” på Frijsenborg efterskole
Natascha har har lige afsluttet et ophold på efterskolen. Her fik hun mulighed for at deltage i alt, hvad der skete i dagligdagen. Hun har været med til morgengåtur, klasseundervisning, måltider, og samlinger, sammen med alle de andre elever. Det antropologiske feltarbejde handler om at samle empiri og indsigter til specialet. En af de måder man gør det på, er via metoden “deltagerobservation”. Det betyder , at man er til stede, og at man følger med. Man gør, hvad alle andre gør, og samtidigt lægger man mærke til de mønstre og tendenser, der opstår i det sociale. Derfor har det været relevant at deltage i hverdagen på efterskolen.
Næste step: Interview med unge med behandlet høretab
Natascha kommet hjem med en masse spændende indsigter, der kan bruges, når hun skal skrive specialet til foråret. Men feltarbejdet er lang fra ovre – i næste del af feltarbejdet, begynder hun på interviews med unge med behandlet høretab. Det bliver spændende at følge med i. Også for os på døvblindeområdet. For selv om døvblindhed og kombineret syns- og høretab har en ekstra dimension, med stor betydning for både det sociale og for hverdagslivet generelt, vil studier som dette helt sikkert også bidrage med pointer og viden, som kan være relevante og genkendelige for personer med kombination af både høretab og synstab.
“Et kvarter med CFD” er CFD’s podcast serie, hvor vi berører forskellige faglige emner fra forskellige hjørner af vores organisation.
Ny episode relevant for personer med kombineret syns- og høretab
Der er netop udkommet en ny episode, der handler om unge med betydeligt høretab. Her kan du høre eller se vores antropolog Eva Juul Toldam fortælle om undersøgelsen af livet som ung med betydeligt høretab. En undersøgelse vi tidligere har omtalt her på bloggen, hvor vi også har linket til artikler fra undersøgelsen.
Når man læser ned i undersøgelsen, er det tydeligt, at de emner, de unge mennesker med betydeligt høretab berøre, ligner emner, dilemmaer og erfaringer, som vi kender fra personer med kombineret sansetab. Hvis du selv lever med kombineret syns- og høretab, kan du derfor sikkert genkende noget af det, Eva fortæller om.
Lyt med via nedenstående link eller find podcasten, der hvor du normalt lytter til podcast. Podcasten findes også i en tegnsprogs version og i transskriberet form
Et høretab kan måles og konstateres. Det kan også opleves og få konsekvenser i både hverdagen og til fest. Det fortæller en række unge om i en ny artikelserie, som vi er ved at udgive her på CFD. Artiklerne er skrevet af ansatte fra Videns- og Udviklingsenheden, og bygger på en forskningsindsats, der blev igangsat i efteråret 2021.
”Det der med, at jeg skal sige ”hvad?” fem gange inde på en bar, og stadig tænke ”Hvad fuck blev der sagt?” – det kan jeg ikke lide. Den måde vil jeg ikke skille mig ud på, for jeg synes, det er negativt ladet altså. Og det er pinligt, og det er ubehageligt for alle, hvis jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt.”
Sådan oplever en ung kvinde udfordringerne, når hun i godt selskab tager i byen med sine venner for at feste og have det sjovt.
De unges erfaringer i centrum
CFD Rådgivning, Viden og Udvikling har i 2021 gennemført et litteraturstudie og en interviewundersøgelse med unge, der lever med et betydeligt høretab. Syv unge i alderen 21-28 år med varierende typer høretab har deltaget i dybdegående interviews. Det er der kommer fem artikler ud af.
Udsagnene fra de unge beskriver meget godt de situationer, hvor deres høretab bliver betydeligt og et egentligt problem. Samtidig får vi også fra tid til anden indblik i de situationer, hvor høretabet slet ikke fylder, f.eks. hvis den unge selv kan være med til at definere rammerne for kommunikation og samvær.
Artiklerne er vigtige for vores rådgivningsarbejde. I første omgang i særlig grad i relation til unge, der lever et ungdomsliv med et betydeligt høretab, men også for unge, der lever med erhvervet døvblindhed. En række af analyserne gælder formentlig for mange unge, der lever med en funktionsnedsættelsen uanset den konkrete karakter. Dertil kan de også læses af de unge selv, deres pårørende og fagfolk, der møder gruppen i forskellige sammenhænge.
Introduktion
Artiklerne vil blive publiceret her på CFD’s hjemmeside og en række sociale medier den kommende tid.
Artiklen nedenfor er den første i række og giver en bred introduktion til målgruppen og udfordringerne.
Af Jette Mistegård Jørgensen, Døvblindekonsulent, CFD Rådgivning
Rådgivning direkte til mennesker med kombineret syns- og høretab har altid været en kerneydelse for alle døvblindekonsulenterne. Og hvis der er ønske om, at familie eller vennekreds får indblik i ledsageteknik, konsekvenser af at leve med dobbelte sansetab som følgesvend eller livsomstilling – ja, så er det også et tilbud, som alle døvblindekonsulenterne indgår i.
I en familie er man hinandens pårørende
For mere end 10 år siden oplevede en lille gruppe af døvblindekonsulenter interesse for at se nærmere på pårørendeperspektivet. Et perspektiv som ofte indgik på forskellig vis i dialogen og i de problemstillinger, som vi berørte i rådgivningsarbejdet med personer med dobbelt sansetab. Det førte til en arbejdsgruppe, som satte særligt fokus på, hvad det dobbelte sansetab betyder for familien og for relationen i parforholdet. Tillige viser adskillige undersøgelser, at når én i familien bliver ramt af en funktionsnedsættelse, som eksempelvis kombineret sansetab, bliver hele familien ramt.
Hvad er PREP for en fisk?
Vi hentede inspiration fra forskellige hjemmesider og gennemførte i 2012 et familie-projekt, omhandlende familier, hvor den ene forælder levede med døvblindhed og havde børn under 18 år. Formålet var at udvikle nye tiltag, som familier og par kunne profitere af. Projektet forløb i samarbejde med Center for Familieudvikling og var inspireret af PREP – Prevention and Relationship Enhancement Program – frit oversat til dansk ”Praktiske redskaber til et engageret parforhold”, der formidler værktøjer til god kommunikation i parforholdet. For at deltagerne med syns- og høreproblemer kunne profitere af kurset, tilrettelagde og afviklede vi emner og indhold ud fra et hensyn til antal deltagere, kommunikation, lyd og lysforhold.
Kommunikationskurser for par
Når vi lever sammen i parforhold og familie, møder vi generelt mange udfordringer – ikke mindst, hvordan vi skal kommunikere på en god måde. Det er vores erfaring, at det kan være hjælpsomt at være opmærksom på:
hvad er helt almindelige problemstillinger, som alle familier oplever, og
hvilke specielle vanskeligheder møder par og familier, hvor den ene person lever med kombineret sansetab
Nogle af de specielle vanskeligheder, man kan opleve, er for eksempel, at:
det kan være vanskeligt at deltage i sociale sammenkomster med familie og venner
det bliver nødvendigt, at partner eller familiemedlemmer ledsager i forskellige sammenhænge
det kan være vanskeligt at tyde det følelsesmæssige indhold i kommunikationen, når man ikke kan se partnerens kropssprog eller høre tonen i stemme
at gentagelser kan tage meget energi og tid
Siden 2012 har vi gennemført kommunikationskurser med fokus på god kommunikation for par. Her har vi indsamlet gode erfaringer. Det gælder blandt andet i forhold til det hjælpsomme ved at møde andre par i samme situation. Ligeledes fortæller flere, at de føler sig bedre rustet til at håndtere de udfordringer, som de møder i dagligdagen, når den ene lever med kombineret sansetab. Ved at sætte fokus på den måde, man kommunikerer på og taler om de udfordringer, man støder på, bliver det muligt at få indblik i andre måder at komme hinanden i møde på.
Tag endelig fat i den lokale døvblindekonsulent, hvis du ønsker mere viden eller rådgivning, når én i familien er ramt af døvblindhed”
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.OkCookies på CFD