Kategoriarkiv: Om kontaktpersoners arbejde

Projekt om opkvalificering af kontaktpersoner er slut

I CFD’s digitale nyhedsbrev kan man lige nu læse, at CFD’s døvblindekonsulenter har afsluttet mere end to års arbejde med det spændende projekt “Opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed”.

Baggrunden for projektet var et ønske om at lave et uddannelsesforløb for kontaktpersoner, som skulle gøre dem endnu mere kvalificerede til deres arbejde. Projektet var initieret og finansieret af Socialstyrelsen, som også havde lavet rammerne for forløbet.

I projektet skulle vi udvikle et forløb, som bestod af overordnet to dele:
En e-læringsdel samt en del, hvor døvblindekonsulenterne samlede kontaktpersonerne fysisk til undervisning med anvendelse af e-læringsmaterialer – og holdundervisning.

Fem e-læringsmoduler

Nyansatte kontaktpersoner skulle tage e-læringsdelen, inden de begyndte arbejdet. Denne del består af fem moduler om hver sit emne, som giver en introduktion til arbejdet, så kontaktpersonerne har en grundlæggende viden, når de begynder. E-læringsmodulerne tages hjemmefra ved computeren og varer tilsammen omkring to-en-halv time.

Modulerne blev udviklet i et samarbejde mellem døvblindekonsulenterne, som stod for det faglige indhold, og Key2Know, som er specialister i den pædagogiske og tekniske side af e-læring.

Seks modulers undervisning i gruppe og hold

I den anden del underviste døvblindekonsulenterne i seks moduler i gruppe eller i hold. Gruppeundervisningen bestod af to moduler, hvor undervisningen foregik i mindre grupper, og fire moduler som foregik på større hold.

Emnerne var:
• Dilemmaer i forhold til samarbejde og etik
• Synsbeskrivelse og formidling i praksis
• Ledsageteknik i praksis og informationstegn
• Kommunikation i praksis
• Døvblindhed og fysisk og psykisk helbred
• Livsomstilling

En vigtig del af gruppeundervisningen var en række digitale undervisningsmaterialer, som video, øvelser og quiz. Disse blev også blev udviklet i projektet.

E-læring kan ikke stå alene

68 kontaktpersoner har i projektet taget de fem e-læringsmoduler. E-læringsmodulerne er ikke udviklet til at stå alene som undervisning, men skal suppleres og uddybes gennem døvblindekonsulenternes undervisning og supervision. Det er, på trods af Corona, lykkedes døvblindekonsulenterne at gennemføre i alt 81 gange gruppe- eller holdundervisning 11 forskellige steder i landet i projektforløbet.

Evaluering viser stor tilfredshed

I forbindelse med både e-læringen og undervisningen lavede vi en evaluering blandt deltagerne. Og der har været stor tilfredshed. Udbyttet af det samlede kursusforløb har været stort og nye kontaktpersoner har følt sig godt klædt på til at påbegynde arbejde via introduktionen i e-læringsmodulerne. En anden ting, som blev tydelig i evalueringen er, at kontaktpersonerne har et stort behov for at mødes fysisk og få undervisning og udveksle erfaringer med kolleger.

Fremtidig undervisning

Også i fremtiden vil nyansatte kontaktpersoner blive tilbudt e-læringsforløbet, selvfølgelig fulgt op af supplerende undervisning med mulighed for at mødes og erfaringsudveksle med kontaktpersonkolleger. Som vores faglige leder Anette Rud Jørgensen fortæller i nyhedsbrevet, arbejder vi pt. på at finde de bedste løsninger i forhold til fortsat at undervise kontaktpersonerne, på trods af Corona, om end det bliver fysisk eller virtuelt.

Mere information

Du kan læse mere om projektafslutningen, e-læringsmodulerne og evalueringen via dette link: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/projekt-om-opkvalificering-af-kontaktpersoner-er-slut
Her finder du også kontaktoplysninger på projektleder Ole E. Mortensen, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål til projektet.

/Trine

Ny artikel: Den hemmelige paragraf med den store betydning

Over på cfd.dk er der netop udkommet en ny faglig artikel, som vi lige vil omtale her. Artiklen sætter fokus på muligheden for at borgere med erhvervet døvblindhed kan få en kontaktperson, men at denne ret ofte er ukendt rundt om i landets kommuner og derfor ikke bruges nok.

Formålet med kontaktpersonordningen er at tilbyde en særlig form for hjælp, som kan medvirke til at bryde den sociale isolation, som personer med erhvervet døvblindhed ofte oplever.

I omtalen af den faglige artikel beskrives det på følgende måde:

I lov om social service findes en paragraf, som har stor betydning for mennesker med kombineret syns- og høretab. Den giver ret til en kontaktperson for mennesker, der er funktionelt døvblinde.

Paragraf 98 hedder den og den er trods sin store betydning ikke nødvendigvis så kendt ude i landets kommuner.

Nogen kalder den ligefrem for den hemmelige paragraf. Det er en skam, vurderer en socialrådgiver, en ældre kvinde med kontaktperson og en af CFD Rådgivnings døvblindekonsulenter.

Kontaktpersonen kan på den korte bane være en stor hjælp i dagligdagen og på den lange bane kan kontaktpersonen også være med til at mindske risikoen for livsstilsygdomme, fordi han eller hun ofte er nøglen til, at mennesker med kombineret syns- og høretab/døvblindhed kan føre et aktivt liv trods den alvorlige funktionsnedsættelse.

Der er således både store menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved kontaktpersonordningen, hvilket gør det vigtigt at udbrede opmærksomheden på ordningens eksistens.

Den faglige artikel kan læses her: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/den-hemmelige-paragraf–med-den-store-betydning

Relevante ressourcer

Kontaktpersonordningen er særlig for borgere med erhvervet døvblindhed. Det er individuelt hvad en kontaktperson bruges til. I det følgende vil vi pege på nogle steder, hvor du kan få mere viden om ordningen, dets indhold og alt det praktiske ved ordningen – for der er faktisk ret meget, der skal være på plads i den forbindelse.

Vil du vide mere om ordningen, så har Social og Indenrigsministeriet en fin beskrivelse: https://sim.dk/arbejdsomraader/handicap/personlig-stoette/doevblinde/

Vores kollega, Kirsten Washus, har også lavet en beskrivelse af kontaktordningen, som giver et godt blik på hvad det egentligt er for en størrelse. Blogindlægget: Taffeldækkerassistent eller sætter fokus på nogle af elementerne ved kontaktpersonordningen.

Og er du nysgerrig på alle detaljerne ved kontaktpersonordningen – ansættelse, opgaver mv. – har CFD udarbejdet en håndbog med veledende retningslinjer for kontaktspersonordningen for borgere med erhvervet døvblindhed. Den kan findes her: https://www.cfd.dk/cgi-bin/uploads/media/pdf/R%C3%A5dgivning/Faktaark/kontaktpersonh%C3%A5ndbog%202019.pdf

/Niels-Henrik

Taffeldækkerassistent eller

kontaktperson for døvblinde eller.. der er somme tider jobannoncer på specielle jobs i Danmark. Hvis du følger CFD på Facebook eller på hjemmesiden, vil du se en lang række annoncer, hvor døvblindekonsulenten på vegne af en kommune søger en kontaktperson til en borger. Faktisk er der fem jobannoncer opslået lige nu. Tilfældigvis er det for sjællandske kommuner, vi søger lige nu ; næste uge er det måske Billund.

Makkerpar

Fra hofdame til kontaktperson

Vi havde for en del år siden et kursus for kontaktpersoner med den overskrift ( lidt royale er vi altså også i vores fag). Vi havde på kurset spot på hvilke kompetencer, der er i spil , når man er ansat som kontaktperson og skal ” være øjne og ører”, som vi ofte beskriver det i ansøgninger til kommunen. Jeg tænker at taffeldækkerassistenten skal have de samme kompetencer og får han /hun ikke stillingen i kongehuset, kan han/ hun jo overvejer at søge en kontaktpersonstilling..

Ansøgningerne

Hvor er det forskelligt, hvordan folk præsenterer sig i en ansøgning. Jeg har i mine mange år som døvblindekonsulent, set fra de fire linjer til lange, fint formulerede, men kedsommelige ansøgninger, der ikke afslørede personen bagved og i øvrigt sjældent blev valgt af borger.

Da jeg i sin tid var praktikvejleder på en efterskole, øvede eleverne sig i at skrive ansøgninger. Jeg husker en ung guts forslag: ” Jeg forlanger arbejde nu!”… Jamen han ville jo gerne.

Studenter- bi eller seniorjob?

Emner som kontaktpersoner for yngre borgere, f.eks. med RP og høretab skal have mulighed for at være meget fleksible i forhold til tidspunkter for aktiviteter. Der skal selvfølgelig planlægges, men der er som regel mere gang i den, når man er midt i livet med familie og arbejde, end når man er 90 år og lever et pensionistliv.

Langt de fleste af vores kontaktpersonordninger er etableret hos ældre over 80 år og det er ofte helt faste tidpunkter , f.eks. to gange tre timer og nogle få heldagsture om året. Det er ofte yngre seniorer med en lang arbejdserfaring, der gerne fortsat vil fagligt udvikle sig og have tilknytning til arbejdsmarkedet, der bliver ansat. Jeg husker f.eks. en kontaktperson, der blev ansat som 65 årig, lige da hun var gået på pension som socialrådgiver. Hun har her 10 år efter stadig faste opgaver.

Den yngre bruger af ordningen kan have uger med få timers behov og så pludselig have behov for kontaktperson til deltagelse i kultur og foreningsarbejde. Her kan det ind i mellem være svært at finde det rigtige match til et sådant fleksibelt deltidsarbejde. Når jeg ser tilbage på det, der er lykkedes for mig og mine borgere, er det når vi fik fingre i studerende, der tilrettelægger deres studie selv eller en med egen lille virksomhed, ofte i det kreative område ,der gerne vil supplere med en fast indtægt. Vi har også nogle få kontaktpersoner, der har deres hele forsørgelsesgrundlag som kontaktpersoner og det går også somme tider fint i hak.

§ 98 kontaktpersonordningen

Så der er muligheder for at få en egnet kontaktperson, når man er klar til det. Det er for os vigtigt at alle med RP og høretab kender denne ordning, som virkelig kan gøre en forskel i hverdagen og er langt mere kompenserede end en ledsagerordning, som mange af jer kender.

Så tøv ikke med at kontakte os og hør mere om denne unikke paragraf i Serviceloven!

Kirsten

Døden skal kunne italesættes

Halloween satte sit præg på den forgangne uge. Drabeligt udklædte børn, der fx lignede zombier, spøgelser og manden med leen, ringede på min dør. Det handlede om at skabe uhygge, om at skræmme, og fremfor alt om at få slik! Halloween fejres næsten samtidig med Allehelgensaften, men de to begivenheder har vidt forskellige historier. Halloween stammer fra de hedenske keltere, der fejrede nytår den dag. De troede, at de døde rejste sig fra graven for at hjemsøge de levende, så de gjorde alt for at narre og skræmme de onde ånder fx ved at klæde sig ud med masker. De satte ild til roer (sidenhen blev det til græskar med lys indeni) og lavede store bål for at skræmme, men ligeledes for at holde en fest og hilse det nye år velkommen. Allehelgensaften stammer fra kristendommen og formålet var at fejre alle de helgener, der ikke havde fået deres egen fejringsdag. Sidenhen er den første søndag i november blevet til en kirkelig mindedag for de døde, og for mange efterladte er det blevet en skik at sætte stearinlys på de kæres gravsteder.

 

Selvom døden er et vilkår for os alle sammen, så er den ikke noget, som vi går rundt og taler om eller tænker på midt i en almindelig hverdag. I går satte vi fokus på døden sammen med vores kontaktpersoner fra Københavnsområdet. Vi havde flyttet dagens supervision til Landsforeningen Liv & Døds museum, også kaldet Funebariet, og her fik vi en to en halv times guidet rundvisning. Vi hørte om forskellige begravelsesformer, -pladser, organdonation, livstestamente, den digitale arv og muligheden for at nedskrive mine egne ønsker fx for begravelsen til brug for de efterladte, hvis jeg skulle gå bort. Materiale til at udprinte og udfylde kan findes på Landsforeningen Liv & Døds hjemmeside.

 

Kontaktpersonerne stillede mange spørgsmål undervejs, og til slut fik de mulighed for at reflektere over deres egen rolle i forhold til borgere, der er ældre og som mister venner/familie, borgere der er syge og borgere der går bort. Det er ikke kontaktpersonerne  ansvar at få snakket med en borger om emner relateret til døden, men de skal kunne håndtere emnerne værdigt og konstruktivt, hvis en borger udtrykker ønske om det. For nogle borgere kan det nemlig være lettere at tale med kontaktpersonen end med nærmeste pårørende. Omvendt er det nærmeste pårørende, der har brug for at kende en borgers ønsker, hvis de skal kunne blive opfyldt, når han eller hun er gået bort. Her er kontaktpersonen formelt set ude af billedet, så det er nødvendigt at eventuelle ønsker er blevet skrevet ned forinden. I forhold til kontaktpersonens egen bearbejdning og afsked efter et længere forløb, så kan det være gavnligt at deltage i borgerens bisættelse eller begravelse. Desuden står vi som døvblindekonsulenter altid til rådighed til en snak ovenpå et dødsfald.

Malene

Tanker om kommunikation

Det har været en spændende uge. I mandags havde vi undervisning for kontaktpersoner i Valby om ”syn og hørelse”, og vi talte blandt andet om syns- og høretaktik. Vi gav eksempler på, hvordan personen med døvblindhed aktivt kan orientere omgivelserne om sine funktionsnedsættelser og behovet for særlig hensyntagen. Fx ved at bede samtalepartneren placere sig bedst muligt i forhold til lysindfald fra et vindue – og tale langsomt og tydeligt. Syns- og høretaktik har således til formål at forbedre kommunikationen. Vi talte om, at selvom det måske kan føles sårbart for personen med døvblindhed at fortælle åbent om sine egne begrænsninger, så er det faktisk et udtryk for enorm styrke. Vi var enige om, at det er mega sejt og fremfor alt er det utrolig hjælpsomt. Naturligvis ligger ansvaret, for at kommunikationen skal lykkes, hos alle parter i en samtale. Det kan derfor lige såvel være samtalepartneren der tilpasser sig ved ikke at sige noget med ryggen til eller fra et andet lokale.

I torsdags havde jeg fornøjelsen af at bidrage med en workshop om ”livet med høretab” i Middelfart, hvor kontaktpersoner fra Fyn og Jylland var samlet til det årlige todages kursus. I den forbindelse var Ph.d. studerende Christine Marie Lehane også inviteret til at fortælle om sit projekt vedrørende døvblindhed, som hun laver på Københavns Universitet. Hun er psykolog og er optaget af, hvilken indflydelse det kan have på parforholdet, hvis den ene part er funktionelt døvblind. Langsigtet ønsker Christine Marie Lehane at medvirke til, at parrene kan få bedre hjælp og støtte fx i forhold til deres indbyrdes kommunikation. Det er et område, som CFD´s døvblindekonsulenter allerede har fokus på med kurser for par.

Resultaterne fra Christine Marie Lehanes undersøgelse er ved at blive analyseret, men de foreløbige opgørelser peger i retning af, at det dobbelte sansetab i høj grad påvirker begges liv. Men det øger kvaliteten i parforholdet, når parrene er gode til at snakke om de ting, der er vanskelige ved døvblindheden. En åben og ærlig kommunikation gør det fx lettere for partneren at bakke personen med døvblindhed op og at give ham eller hende plads til at bevare sin selvstændighed. Her kan kontaktpersonen være med til at gøre det selvstændige liv mulig. Og jeg må sige, at jeg har mødt mange utroligt engagerede kontaktpersoner i den forgangne uge, der gerne vil dygtiggøre sig til arbejdet ude i hjemmene. Uanset hvor i landet det er og om personen med døvblindhed er i parforhold eller ikke.

Malene