Alle indlæg af kirwas

Et rummeligt arbejdsmarked

Vi har fået en nytårshilsen fra vores udviklingskonsulent Eva Juul Toldam om et af bloggens vigtigste emner . Det er Evas egne illustrationer, som jeg også har fået lov at bruge, når jeg f.eks. til marts skal holde oplæg om døvblindhed og arbejdsmarked for en gruppe professionelle. For mange af bloggens læsere, er det kendt viden som her dokumenteres:

Der mangler viden i erhvervslivet om borgere med funktionsnedsættelser. Der er fordomme. Når man googler ansættelse af borger med funktionsnedsættelser, så præsenteres de negative konsekvenser først.”

Sådan siger en arbejdsgiver i forbindelse med evalueringen af et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet hedder “Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”. Evalueringen er lavet af det private konsulenthus Marselisborg Consulting.

8 kommuner har i deres beskæftigelsesindsats afprøvet nye screeningsværktøjer, arbejdet med en personlig jobformidler og en jobrettet indsats. Målgruppen var ledige med et handicap, som havde været ledige i mindre end 1 år.

  • 10 % af projektdeltagerne er mennesker, der er døve/har hørenedsættelse
  • 4 % er mennesker der er blinde/svagsynede

Nedbrydelse af fordomme om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Projektet er et inspirationsprojekt, der skal give mere viden om hvordan arbejdsmarkedet fremover kan blive mere rummeligt. Det er et led i den forrige VLAK-regerings målsætning om at 13.000 flere mennesker med større handicap skal i job. Det skal ske ved at:

  • Fremme viden om muligheder og kompenserende ordninger
  • Smidiggøre overgange
  • Nedbryde fordomme både hos borgere, jobcentre og virksomheder

En projektdeltager, der har oplevet fordommene på egen krop siger: Det gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet når man har et handicap. Jeg ved, at jeg ofte bliver fravalgt, uden at de ved noget om mig, men blot fordi jeg skriver, at jeg har et handicap.

De fleste læsere af bloggen vil kunne nikke genkendende til, at flere virksomheder og arbejdsgivere har fordomme om mennesker med handicap. Ofte handler fordomme om manglende viden, og evalueringen peger netop også på at kendskab til funktionsnedsættelsen øger arbejdsgiverens tendens til at ansatte mennesker med et handicap.

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen

I evalueringen skriver de, at for at virksomheder vil ansætte mennesker med handicap har de behov for viden om, hvad det er for en funktionsnedsættelse, hvilken betydning den har for opgaveløsningen, samt konkrete anvisninger om skånehensyn og kompensationsmuligheder. Hvis de ting er opfyldt har arbejdsgiverne ikke lige så store barrierer i forhold til at ansætte en medarbejder med handicap.

En arbejdsgiver siger:

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen. Det er vigtigere end politisk korrekthed. Det skal handle om det, det nu engang handler om, vi skal tale om det, der er svært og sige højt. Det er nemmere, når vi skal tage de skånehensyn, der er nødvendige, når vi kender til funktionsnedsættelsen i forvejen.

Det kan være svært at tale om funktionsnedsættelsen med en potentiel arbejdsgiver, men projektdeltagere, der har gjort det, har positive oplevelser med det.

Det udslagsgivende var, at jeg fik sagt det højt, det er jo et skjult handicap. Det skal siges højt, man ved ikke hvor ærlig man skal være i en jobsamtale. Man har ikke lyst til at sige det til en samtale, men det er en ekstra hånd, man skal bede om, og det er nødvendigt, at den bliver grebet.

Specialistviden er vigtig

Det er tydeligt at større kendskab til funktionsnedsættelse og kompensationsmuligheder er afgørende for at mennesker med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at beskæftigelsessystemet har mulighed for og bruger de muligheder der er for at samarbejde og vidensdele med faglige specialister, som har dybdegående kendskab til hvad funktionsnedsættelser blandt små handicapgrupper betyder på arbejdsmarkedet. Det er et kendskab, som ikke kan forventes af den almindelige jobcentermedarbejder og hvis vi ønsker, at få et mere rummeligt arbejdsmarked i 2020, er deling af den type viden derfor afgørende.

Rigtig godt nytår!

Hele evalueringen kan læses her

Handicapaktivister

I et velfærdssamfund i store forandringer kan det ind i mellem være svært ikke at være lidt aktivistisk som professionel på vegne af mennesker med funktionsnedsættelser. Men det nytter ikke at tage “den aktivistiske gule vest” på i den rolle. I stedet må jeg hele tiden forsøge at arbejde med en høj faglighed og kvalitet. For os som døvblindekonsulenter er det dels vigtigt ,at vi kan beskrive generelle konsekvenser af døvblindhed og dels at vi forstår den enkelte borgers situation, så vi sammen kan sætte mål for vores specialrådgivning til borgeren, som sikrer ligestilling og inklusion- altså mål verden globalt er enige om at følge og vores lovgivning understøtter.

De gule veste eller vinger

Dem anbefaler vi gerne til alle os , der færdes i mørket i den danske vinter og i særdeleshed, når du færdes med RP og høretab. Min gamle samarbejdspartner synskonsulent Birthe Lis Kristensen, nu pensionist, havde det næsten som mantra, når hun var ude og undervise i mobility og ledsageteknik hos ” mine” borgere.” Køb nu den vest!!”

Jeg bor på landet . Der er dæleme mørkt lige nu, så lad os lige være lysets engle , når vi færdes i mærket. Her ser I en fin prinsesse med sine gule vinger. Det er et lille maleri, jeg tager frem hver jul ,malet af Adi Holzer.

Lysengel med sine selvlysende vinger

Handicapaktivister

kalder et par bloggere sig. Dem fortalte Socialstyrelsens kommunikationsnetværk om i et indlæg her i efteråret.

“Mennesker med handicap gør en enorm forskel” er overskriften på deres blogindlæg på A4 . Læs Sandra Larsen og Mathilde Bendtsens blogindlæg fra 18.oktober 2019 .

Det ligger dem , som det ligger danske handicaporganisationer på sinde, at vi alle er en del af den samme verden. Det blev fejret og understreget forleden ved FNs internationale handicapdag d. 3.december.

Den blinde kok

Og så lige den gode fortælling i dag fra TV 2 om hotelkøkkenet, der indrettede køkkenarbejdet efter deres blinde kok Tommy Poulsen. Det er sådanne historier vores blog samler på og som giver arbejdsglæde for mig som konsulent og tro på at et meningsfuldt liv på egne præmisser også er muligt for mennesker med RP og høretab i vores samfund.

Men husk nu at være lysets engle, når I alle færdes i decembermørket!

KIrsten

Ingeniørstuderende på DTU og gåture

Leder af  hjælpemiddeludstillingen på IBOS Birgit Christensen skrev forleden i diverse FB grupper for folk med synstab. Det gjorde hun på vegne af en gruppe ingeniørstuderende, der gerne vil kikke på mulighederne for at kunne komme ud og gå en tur, når man har et synstab. Min kollega Hanne Jepsen fik øje på det på Facebook ( tak for det!). Det vil vi da gerne informere om her på bloggen.

Menneske går tur i sne

Spørgeskema

Gruppen har udarbejdet et spørgeskema med ni korte spørgsmål. Birgit understreger i sin vejledning, at man blot skal vælge svar -ikke skrive kommentarer.

Har du lyst til at være med – kan du finde spørgeskemaet her

Birgit fortæller på opslaget at flere grupper ingeniørstuderende i samarbejde med IBOS prøver at udvikle på nye ting. Jeg tænker de måske udvikler noget, der måske på sigt kan gøre gavn for mennesker med synstab.

Hjælpemiddeludstillingen på IBOS

Birgit Christensen er en af de fagfolk i Danmark , der ved allermest om hjælpemidler til blinde og svagtseende. Hvad hun ikke ved, undersøger hun og kommer med forslag til en løsning. Hun er god for mig som døvblindekonsulent at kende til og bruge. Hun vil også være god at kende for mange af bloggens læsere , når der skal findes løsninger på synsbøvl rundt om i Danmark.

IBOS har en hjælpemiddeludstilling, man kan besøge, hvis man kommer på de kanter. Den åbner efter aftale. Rundt omkring på lokale synsrådgivninger , findes der også hjælpemiddeludstillinger, men IBOS har mig bekendt den største.

Birgit træffes på tlf. 26303811 eller ab7t@kk.dk

Kirsten

Turister ved Elveharpen

Rikke og Karin står foran skulptur, der spejler Rikke, vand og kaj.

MIne kolleger, Rikke Norup og Karin Moreau Andersen tog i sidste uge på studietur til Drammen i Norge. De fik lige lidt tid til en gåtur, hvor de stødte på denne smukke                      ” Elverharpe”, der dels var smuk at skue, men også  gav smuk sang om elven  efter en særlig udtænkt formel, når skulpturen blev passeret. –Læs mere

Karin optog lydene til mig, men jeg har endnu ikke lært at tilføje en lydfil til vores blog.

Eikholt

Rikke og Karin overnattede på Eikholt i Drammen. Det er Norges landsdækkende ressourcecenter for døvblinde, hvis AV (audiovisuelle) klinik faktisk har inspireret os til dele af vores rehabiliteringskursus Kom igen!

Her på Eiholt fik de en rundvisning og netværkede med  norske kolleger. Jeg var på Eikholt for fire år siden, da de åbnede deres  klinik- læs mit indlæg fra dengang her.

1+1=3

Karin og Rikke deltog også i en fagkonference om ældre med syns – og høretab på Drammen universitet. 1+1=3 er en godt billede på, hvad det vil sige at få et kombineret syns – og høretab som ældre og skulle finde helt nye strategier i hverdagen. Vi bruger gerne dette begreb, når vi beskriver udfordringerne for denne gruppe borgere til sundhedspersonale i ældreområdet. Vi har i Danmark en unik ordning: En hjælp i form af en særlig kontaktperson, der gennem undervisning bliver klædt på til at støtte borgerens selvstændige liv. Det er den eneste type funktionsnedsættelse, der har sin helt egen paragraf i Serviceloven. Det tror jeg nok de andre nordiske lande misunder os!

Studieturen fik skubbet mere gang i et nordisk samarbejde omkring ældre med syns og høretab.

Karin har iøvrigt  også lige en tur i Stockholm til en konference , hvor hun fortalte om projektet ” Fortæl for livet”, som vi også tidligere har omtalt her på bloggen. Svenskerne har skrevet en god artikel om oplægget på deres hjemmeside om det.

Elveharpen- Skulptur med lyd ved elven

Kirsten

På arbejde med Usher-energikonsulent

Karsten Juul er 55 år og trods travlhed og jobskift kunne han afsætte tid til mit besøg og et interview om at være på arbejdsmarkedet med Usher 2. Han forholdt sig først rigtig til sin diagnose, da han blev 50 og har siden været med på rehabiliteringskurset Kom igen!

Ny CI-bruger

Som Karsten fortæller har det høremæssigt givet et lettelse at få CI på det ene øre. Han benytter fortsat konventionelt høreapparat på det andet  øre og det fungerer godt. Det giver ham arbejdsglæde at være i  kontakt med kollegaer og have det sjovt….Og Karsten leverer gerne selv de gode historier og fanger nu med CI langt bedre de andres.

Chauffør

Karsten er som konsulent i den heldige situation, at han også har arbejdsplads hjemme, så han kan tage til kunder og ind til firmaet, når det er nødvendigt. Det betyder, at noget af den personlige assistents arbejde er at køre fra A til B.

Det giver, som Karsten fortæller, en stor lettelse i det daglige og giver  mere energi til at løse opgaver i selve arbejdet som rådgiver.

Det er et stort ønske hos mange af dem, jeg møder på arbejdsmarkedet,  ikke at skulle bruge så meget energi på at komme frem og tilbage på jobbet. Desværre kan ikke alle jobtyper være konsulentopgaver og selvstændig virksomhed med hjemmearbejdsplads. Det er min vurdering at en del folk i fleksjob kunne lægge flere timer på jobbet, hvis transport ikke var en del af at skulle passe et arbejde. Det er jo et handicappolitisk spørgsmål, som kan rejses. Vores lovgivning rummer rigtig mange muligheder for kompensation for funktionsnedsættelser, men her er noget, der måske kunne løses bedre for de borgere, der ikke har arbejde ud fra hjemmet.

Kirsten