I den kommende periode vil I her på bloggen blandt andet kunne læse forskellige indlæg fra døvblindekonsulenterne. De vil på forskellig vis tage os med i deres dagligdag og give indblik forskellige aspekter af deres arbejde og refleksioner fra deres praksis. Dette første “efter ferien indlæg” er skrevet af Connie Møller. Connie er døvblindekonsulent på CFD’s kontor i Aarhus.

Hvem har magten?

Dette udsagn kunne man jævnligt høre hjemme hos mig, dengang mine børn boede hjemme. ”Magten” var et synonym for fjernbetjeningen. Jeg ved slet ikke, om fjernbetjeningen kaldes dette længere. Men magten, den findes.

I det følgende tager jeg jer med på et lille kig ind i en undervisningsgang, hvor jeg som døvblindekonsulent underviser nogle dygtige og reflekterende kontaktpersoner:

Min kollega og jeg afholder undervisning for kontaktpersonerne for borgere med døvblindhed i Region Midt/Nord. Denne gang skal vi tale om magt. Solen bager, der er varmt i mødelokalet på aalborgkontoret. 12 kontaktpersoner er samlet til undervisning og sparring. Den sidste gang inden sommerferien. De sidder med en lille gule post-it blok, som de har fået udleveret. Stille sidder de for sig selv. De har fået opgaven: Hvad er magt for dig? De har fået to minutter til at tænke over det. Jeg kan se, at de tænker, så det knager. Nogle skriver meget, nogle lidt og andre venter lidt.

”Putin, Coronarestriktioner, at bestemme, Hitler, omsorg”. Læste de højt fra post-it-sedlerne. Relevante og gode bud på, hvordan magt kan se ud.

Hvorfor snakke om magt med kontaktpersoner?

Magten ligger i aktiviteten. Det er en relationel størrelse, som indskriver sig i relationen mellem mennesker, siger Foucault. Han var en fransk filosof og idéhistoriker (1926-84).

Det pokkers vigtigt, at kontaktpersonerne er opmærksomme på dette fænomen. Især, fordi der er tale om at være ansat hos personer, som har et dobbelt sansetab, nemlig nedsat syn OG nedsat hørelse.

En kontaktperson er ansat til, populært sagt, at være en borgers øjne og ører. De skal blandt andet synsbeskrive. En synsbeskrivelse, finder sted, når en person, beskriver for eksempel et landskab, et møde med et andet menneske, trafikken eller noget andet, som vedkommende ser for sig for en anden, som ikke kan se. Men man kan ikke synsbeskrive alt. Det vil tage alt, alt for lang tid. Man må derfor udvælge det rette at fortælle. Dette er et eksempel, hvor magtforholdet og aktiviteten bliver tydelig. Det kan nemt blive op til den seende at afgøre, hvad der skal synsbeskrives, og hvad der skal undlades.

Kontaktpersoner har en uhyre vigtig funktion i forhold til at synsbeskrive, så personen med døvblindhed ikke føler sig isoleret og går glip af en masse kommunikation og information.

I vores undervisning af kontaktpersoner, lægger vi vægt på, at et godt samarbejde mellem en person med døvblindhed og en kontaktperson i høj grad er båret af dialog. Særligt afstemning af hvor meget og hvad den enkelte ønsker at få synsbeskrevet, er yderst vigtig. Man kan næsten tale om at give magten til personen med døvblindhed – for at blive i den terminologi.

”Magt kan også være omsorg”, siger jeg

Jeg kan se, at de tvivler. Jeg er nødt til at underbygge min påstand med et par eksempler:

 En borger med døvblindhed og en kontaktperson er ude at gå. De skal krydse en vej. Pludselig dukker der en elbil op. De havde ikke hørt den i første omgang og pludselig var den der. Kontaktpersonen hiver hårdt personen med døvblindhed armen, så vedkommende ikke kan gå. Kontaktpersonen tilbageholder borger ”mod sin vilje”

De får et andet eksempel:

En borger og en kontaktperson er ude at handle. Kontaktpersonen hører at to børn sidder og snakker om, at den borger vedkommende følges med, ser sjov ud. Borger spørger: Hvad siger de? Kontaktpersonen nænner ikke at sige, hvad de sagde, så vedkommende svarer, at de vist snakker om noget, der er sket i skolen.

Med afsæt i disse eksempler har vi en god drøftelse af, hvordan hver enkelt vil reagere. Vi kom rundt om, hvornår der er tale om omsorg og omsorgssvigt, etik og at man ikke kan finde en facitliste til kontaktpersonernes dilemmaer i hverdagen. Sammen ser vi på magten som en størrelse, der ligger i vores handlinger. Vi får øje på, at magten ikke kun ligger hos den seende og hørende kontaktperson. Den kan også ligge hos personen med døvblindhed.

Magt i samfundet

”Den diskursive magt og den strukturelle magt”, var vi også inde på. Sammen tog vi et blik på, hvordan samfundet gennem tiden har kategoriseret mennesker, og hvordan forskellige kommuner kan have forskellige regler for deres kontaktpersoner, som så har indflydelse på, hvordan en person med døvblindhed skal tilrettelægge sin hverdag.

Hvad kom der ud af det?

Kontaktpersonernes engagement i diskussionen fortalte mig, at dette emne er interessant og vanvittigt vigtigt. Det fortalte mig også, at det ikke kan understreges nok, at dialogen i samværet og samarbejdet er vigtig. At vi, døvblindekonsulenter, sikrer, at både personerne med døvblindhed får den støtte, de har brug for, og at kontaktpersonerne er klædt godt på til opgaven. Vi kunne ikke give kontaktpersonerne en facitliste, men åbne deres øjne for magten som en størrelse, der ikke eksisterer i sig selv, men i aktiviteter og i handlinger.