Alle indlæg af Trine

KOM IGEN! Kommer igen i 2021

Foto af tre huse i modelstørrelse som anvendes på kurset. På midterste hus ses, med hvid skrift, teksten “Kom igen!”

Du har måske hørt om rehabiliteringskurset Kom igen! Nu udbyder vi det igen. Måske er det noget for dig?

Vi har tidligere skrevet om kurset her på Bloggen. Rikke og Jackie har fortalt om deres udbytte af kurset i en flot artikel i Bladet “Hørelsen” i april måned. Og, fornylig har CFD – Rådgivning udgivet en spritny artikel på vores hjemmeside. Her fortæller Heidi indlevende om, hvad det har betydet for hende at være med på kurset. Jeg linker til artiklen til sidst i dette blogindlæg.

Hvad er KOM IGEN!

Kom Igen! er et rehabiliteringskursus, der henvender sig til personer, der skal lære at klare livet med erhvervet døvblindhed. Det omfatter alle aspekter ved livet med døvblindhed med et gennemgående fokus på psykologisk rehabilitering.

Kurset er tilrettelagt som et gruppeforløb med i alt seks deltagere og det indeholder tre moduler eller huse, som vi kalder dem:

AV- (audiovisuel-)huset: Om hørelse og syn og deltagerens egne oplevelser med et syns- og høretab.

Energihuset: Om personlig energi, strategier og brug af hjælpemidler, og hvordan man kan holde en balance i livet f. eks. via yoga og mindfulness. 

Netværkshuset: Om kommunikation og relation med familie, kolleger, venner samt andre i netværket.

Kurset er for dig der

er mellem 25-65 år, såvel tegnsprogsbruger som talebruger, der befinder sig et sted i din livsomstillingsproces, hvor du fornylig har erkendt, at din funktionsnedsættelse kræver nye strategier og støtte for at kunne håndtere hverdagen.

Kurset henvender sig både til personer på og uden for arbejdsmarkedet.

Det foregår på Fuglsangcentret den 18.-20. april, den 22.-24. august og den 7.-9. november 2021.

Er du nysgerrig? Så er du velkommen til at kontakte enten din lokale døvblindekonsulent eller døvblindekonsulent Kirsten Washuus, 4032 6343, kw@cfd.dk eller faglig koordinator Trine Skov Uldall, 2939 9405, tul@cfd.dk.  Hos os kan du høre mere om kurset og hvordan det evt. kan blive en mulighed for dig.

Læs mere om kurset her: https://www.cfd.dk/raadgivning/doevblindekonsulenter/stoettemuligheder/rehabiliteringskursus

Artiklen: Rehabilitering har givet mig nye muligheder finder du her: https://www.cfd.dk/cgi-bin/uploads/media/pdf/Rådgivning/Faglige%20artikler/Rehabilitering%20har%20givet%20mig%20nye%20muligheder.pdf

Rigtig god weekend /Trine

Personlig assistance på arbejdsmarkedet

/Af Eva Juul Toldam

Så er der nyt om det rummelige arbejdsmarked til bloggens læsere. Konsulenthuset Marselisborg har, på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udført en evaluering af ordningen om personlig assistance for årene 2018-2019. Det er en omfattende evaluering med tonsvis af grafer og tabeller. Men heldigvis er børnene nu tilbage i skole og børnehave, så der har været ro til at læse den igennem på hjemmekontoret (dvs. spisebordet).

I dagens blog vil jeg fortælle om hovedpointerne i evalueringen. Ved en senere lejlighed skriver jeg om, hvordan ordningen med personlig assistance opleves af de mennesker, der bruger den.

Hvad er personlig assistance og hvem bruger det?

Lov om kompensation til handicappede i erhverv giver mulighed for, at personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få bevilget personlig assistance. Ordningens formål er at kompensere personer med funktionsnedsættelse på de områder i deres arbejde, hvor funktionsnedsættelsen ellers ville have været en barriere.

To sorte figure, der ligner mennesker, står sammen på hvid baggrund (Billede fra www.thenounproject.com)

Den personlige assistent kan bl.a. være en tegnsprogstolk (det er det i 10 % af sagerne). Det kan også være en, der udfører sekretærlignende opgaver (3 % af sagerne) eller en der kører bil for den pågældende medarbejder i arbejdstiden (1 % af sagerne). De fleste ordninger bevilges til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, som er i job, inden ordningen træder i kraft.

• 61 % af de bevilgede ordninger med personlig assistance sker på baggrund af en fysisk funktionsnedsættelse
• I 28 % af sagerne tilskrives det en psykisk funktionsnedsættelse
• Og i 11 % er der tale om en kombineret fysisk- og psykiskfunktionsnedsættelse

6 % af sagerne med personlig assistance er bevilget til personer med nedsat hørelse/døvhed og 4 % til personer med nedsat syn/blindhed. Der er ikke opgjort nogle tal for personer med kombineret syns- og hørenedsættelse.

To sorte figure, der ligner mennesker, sidder ved sigen af hinanden med hver deres PC (Billede fra www.thenounproject.com).

Ordningen virker og sparer samfundet penge

I evalueringen udtrykker både brugere af ordningen og jobcentrene at ordningen med personlig assistance virker. Den er med til at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser i arbejde. Oftest bevilges den til mennesker, der gennem længere tid har været på en arbejdsplads, som enten pga. pludselig fysisk funktionsnedsættelse eller som følge af en progredierende lidelse har behov for ekstra kompensation for at løse de samme arbejdsopgaver. Den bruges ikke i så høj grad til at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet. Jobcenterchefer ser dog et potentiale i oftere at anvende ordningen i den slags sager. Så, måske kommer vi til at se det i fremtiden.

En sag om personlig assistance koster i gennemsnit 4.932 kr. om måneden. Evalueringen peger på, at en stor del af de personer, der benytter personlig assistance ville modtage offentlig forsørgelse, hvis ikke de havde mulighed for denne kompensation. Det udregnes, at de offentlige udgifter til personlig assistance ikke overstiger de besparelser, der er på ydelser til offentlig forsørgelse (f.eks. førtidspension eller revalidering). Ordningen er altså en god forretning for samfundet. Evalueringen konkluderer således, at ordningen både bidrager positivt til den enkeltes livskvalitet – mange af de interviewede ønsker at blive på arbejdsmarkedet – og til at samfundet bruger færre penge.

Store forskelle mellem landets kommuner

Helt generelt er der en stigning i antallet af bevilgede ordninger, mens timetallet i de enkelte bevillinger er faldet. Dog er der store forskelle mellem landets 98 kommuner. Forskellene kan ikke kun forklares med de naturlige forskelle, der er på antallet af borgere i kommunerne, og på befolkningssammensætningen.

Det fremgår af evalueringen, at der er forskel på nøglepersoner i jobcentrenes vurdering af, om deres kolleger er faglig klædt på til opgaven. 42 % af jobcentrets nøglepersoner vurderer, at deres kolleger ved nok til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap. 30 % oplever dog, at deres kolleger ikke er fagligt klædt på til opgaven.

En anden årsag til forskellene skyldes, at jobcentre i kommunerne har forskellige bevillingspraksisser. Det bl.a. bliver tydeligt i to citater fra nøglemedarbejdere, der er specialiseret i ordningen i to forskellige kommuner.

Nøgleperson i kommune 1: ”Vi siger, I skal ikke nævne det [personlig assistance], medmindre, der slet ikke er flere muligheder.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 43)

Nøgleperson i kommune 2: ”Jeg tænker, vi har den bredeste tolkning af adgangen til personlig assistance.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 44)

Hvor en kommune ser personlig assistance som en sidste udvej, ser en anden kommune det som en god mulighed, og prøver i videst mulig omfang at bevilge ordningen.

Man kan næsten ikke lade være med at blive bekymret over de forskelle, der er i kommunernes bevillingspraksis. Det er svært at forsvare, hvorfor ens adresse bliver afgørende for, hvilke muligheder for kompensation man har på arbejdsmarkedet. Som jeg ser det, bør det alene være arten af ens arbejdsopgaver og graden af ens funktionsnedsættelse, som afgør kompensationsmulighederne.

Hvad betyder det for dig?

For bloggens læsere betyder det, at man kan være nødt til selv at orientere sig og søge rådgivning, hvis man ikke oplever at få tilkendt den kompensation, man mener at være berettiget til.

Hvis du har lyst til at dykke ned i de mange grafer og f.eks. læse mere om den kommunale variation i bevillingen af personlig assistance, kan hele evalueringen læses her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2020/4/ny-evaluering-af-personlig-assistance-for-personer-med-handicap/

Næste gang I hører fra mig, skriver jeg som sagt om, hvordan ordningen med personlig assistance opleves af de mennesker, der bruger den.

/Eva

Du kan stadig komme i kontakt med din døvblindekonsulent

Mens Coronaen stadig gør sit indtog, passer døvblindekonsulenterne arbejdet hjemmefra. Hvis du har brug for at kontakte en døvblindekonsulent, er du derfor velkommen til at ringe, Skype eller til at sende en mail eller en sms.

Gang i hjulene

Vi har desværre stadigvæk ikke mulighed for at tage på hjemmebesøg, deltage i fysiske møder og den slags, men der er fortsat gang i hjulene i CFD – Rådgivning. Der bliver bl.a. knoklet for at gøre indhug i det administrative arbejde og projektarbejde, således at den personlige rådgivning med fysisk tilstedeværelse, så vidt muligt, kan få det fulde fokus, når tilstandene i Danmark igen er normaliserede.

Vi fortsætter også planlægningen af flere faglige arrangementer. Fx inviterer vi i maj måned til fagligt netværksmøde for synskonsulenter, hørerkonsulenter og døvblindekonsulenter. Det er spændende om Danmark er åbent igen til den tid. Vi krydser fingre.

Det var en lille hilsen fra mit hjemmekontor (læs stuen), som mine børn i dag har bygget om til en jungle med snublefælder og hajer.
/Trine

Er du sjælden?

I morgen, på den mest sjældne dato af alle, markeres Sjældne-dagen i Danmark og i resten af verden. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. Og den fejres i Danmark ekstra stort, når det, som i år, er skudår.

Allerede i dag skydes fejringen i gang, af Foreningen Sjældne Diagnoser, med et arrangement i Handicap Organisationernes Hus i Høje Taastrup.

Men hvad vil det egentlig sige at være sjælden?

Med Sjældne-dagen er formålet at skabe opmærksomhed på det at leve med sjældne sygdomme og sjældne handicap.
Der kan være forskellige udfordringer i at have en sjælden sygdom eller syndrom som fx Usher syndrom. Måske har du oplevet det på egen krop?

Man kan fx opleve, at de fagpersoner, man støder på i sundhedsvæsen eller kommuner, ikke kender til ens diagnose. Det stiller store krav til, at man selv skal vide meget og selv gentagende gange må forklare, hvad det vil sige at have Usher syndrom. Ens studiekammerater eller kolleger ved heller ikke automatisk noget om, hvilken betydning det har i hverdagen at have et kombineret syns- og høretab.

Man kan opleve, at der går lang tid, før man får en diagnose og dermed også en forklaring på de problemer, man oplever i sin hverdag. Derfra kan der igen gå lang tid før, man opdager eller får information om, hvor man kan få støtte og rådgivning. Ikke mindst kan der gå lang tid før, man finder ud af, at der findes andre som én selv? Dette kan være en ensom affære.

Netværk med andre i samme situation

At få et netværk med andre, der lever med døvblindhed er for mange en uvurderlig støtte. En af projektdeltagerne i CFD’s projekt om CI og synstab udtrykte det således:

”At møde nogen der har det lige som jeg, som instinktivt forstår, hvordan det er. At jeg slet ikke behøver at forklare. De ved det bare, når jeg fortæller, at jeg ikke kan se i mørke. De ved hvordan det føles, når jeg må opgive at cykle, fordi det ikke længere er sikkert. Det er en sorg, når man må opgive endnu en ting, man er glad for…. At møde nogen, som kan vise ny måde at klare en udfordring på, fordi de allerede har prøvet det…. Det har været altafgørende for mig”

I CFD’s døvblindekonsulentordning har vi bl.a. fokus på at iværksætte netværk med ligestillede. Og ”Peer to peer” støtte – samvær med andre i samme situation og udveksling af erfaringer med ligestillede, er også en af grundstenene i rehabiliteringskurset Kom igen!

I det hele taget ligger det CFD’s døvblindekonsulenter på sinde at sprede viden om døvblindhed og kombineret syns- og høretab, så ramte personer kan blive identificeret tidligt og få den nødvendige rådgivning og støtte. Arbejde med opsporing og formidling til kommuner og fagfolk, særligt på syns og høreområdet, om at have opmærksomhed på kombineret syns- og høretab og hvilke støtte muligheder der findes, er et løbende fokus i vores arbejde. Fx kommer der i foråret en artikel i Høreforeningens blad ”Hørelsen”, hvor to deltagere fra Kom igen! fortæller deres personlige beretning om livet med kombineret syns- og høretab eller døvblindhed.

Jeres rolle i opsporing

Jer, der selv lever med kombineret syns- og høretab, spiller også en vigtig rolle her. Vi har flere fine eksempler på, hvordan personer er kommet i kontakt med rådgivningssystemet og nu får den nødvendige hjælp, fordi I spreder viden om de muligheder, der findes både hos CFD og hos andre relevante både faglige og frivillige aktører på området. Mund til mund metoden og personlige erfaringer med hjælpesystemet har stor betydning.

Mere information om fejring af Sjældne-dagen finder du på foreningen Sjældne Diagnosers hjemmeside https://sjaeldne-dagen.sjaeldnediagnoser.dk/

Rigtig god weekend fra Trine

CI og synstab – vi sætter fokus

I CFD – rådgivning sætter døvblindekonsulentordningen i øjeblikket ekstra fokus på CI (Cochlear Implant) og synstab. Og hvorfor gør vi så det? Jo, det gør vi for at kunne stå på den aktuelt bedste viden, når vi rådgiver personer med CI og synstab. Denne viden bliver også særlig vigtig, når det skal belyses overfor kommuner og andre myndigheder, hvilke rådgivnings- og støttebehov personer med CI og synstab kan have.

Et projekt er søsat

Vi har søsat et lille spændende projekt, der skal undersøge og beskrive, hvilket udbytte man har af CI, når man er døvblind. Og er man overhovedet stadig døvblind, hvis man har fået CI?

Hypotesen er, at CI kan give et rigtig godt udbytte i mange situationer. Men hypotesen er også, at der fortsat er situationer i hverdagen, hvor syns- og høretabet spiller sammen i en sådan grad, at døvblindheden stadig er i spil.

I projektet interviewer vi både personer med CI og synstab og døvblindekonsulenter om deres erfaringer og viden. Derudover dykker vi også ned i litteraturen på området for at finde svar.

Vi er godt i gang med projektet og I hører mere fra os herom, når projektet er afsluttet og resultaterne bearbejdet.

Rigtig god weekend!