Kategoriarkiv: Ligestilling

Er du sjælden?

I morgen, på den mest sjældne dato af alle, markeres Sjældne-dagen i Danmark og i resten af verden. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, der siden 2008 er blevet fejret på den sidste dag i februar. Og den fejres i Danmark ekstra stort, når det, som i år, er skudår.

Allerede i dag skydes fejringen i gang, af Foreningen Sjældne Diagnoser, med et arrangement i Handicap Organisationernes Hus i Høje Taastrup.

Men hvad vil det egentlig sige at være sjælden?

Med Sjældne-dagen er formålet at skabe opmærksomhed på det at leve med sjældne sygdomme og sjældne handicap.
Der kan være forskellige udfordringer i at have en sjælden sygdom eller syndrom som fx Usher syndrom. Måske har du oplevet det på egen krop?

Man kan fx opleve, at de fagpersoner, man støder på i sundhedsvæsen eller kommuner, ikke kender til ens diagnose. Det stiller store krav til, at man selv skal vide meget og selv gentagende gange må forklare, hvad det vil sige at have Usher syndrom. Ens studiekammerater eller kolleger ved heller ikke automatisk noget om, hvilken betydning det har i hverdagen at have et kombineret syns- og høretab.

Man kan opleve, at der går lang tid, før man får en diagnose og dermed også en forklaring på de problemer, man oplever i sin hverdag. Derfra kan der igen gå lang tid før, man opdager eller får information om, hvor man kan få støtte og rådgivning. Ikke mindst kan der gå lang tid før, man finder ud af, at der findes andre som én selv? Dette kan være en ensom affære.

Netværk med andre i samme situation

At få et netværk med andre, der lever med døvblindhed er for mange en uvurderlig støtte. En af projektdeltagerne i CFD’s projekt om CI og synstab udtrykte det således:

”At møde nogen der har det lige som jeg, som instinktivt forstår, hvordan det er. At jeg slet ikke behøver at forklare. De ved det bare, når jeg fortæller, at jeg ikke kan se i mørke. De ved hvordan det føles, når jeg må opgive at cykle, fordi det ikke længere er sikkert. Det er en sorg, når man må opgive endnu en ting, man er glad for…. At møde nogen, som kan vise ny måde at klare en udfordring på, fordi de allerede har prøvet det…. Det har været altafgørende for mig”

I CFD’s døvblindekonsulentordning har vi bl.a. fokus på at iværksætte netværk med ligestillede. Og ”Peer to peer” støtte – samvær med andre i samme situation og udveksling af erfaringer med ligestillede, er også en af grundstenene i rehabiliteringskurset Kom igen!

I det hele taget ligger det CFD’s døvblindekonsulenter på sinde at sprede viden om døvblindhed og kombineret syns- og høretab, så ramte personer kan blive identificeret tidligt og få den nødvendige rådgivning og støtte. Arbejde med opsporing og formidling til kommuner og fagfolk, særligt på syns og høreområdet, om at have opmærksomhed på kombineret syns- og høretab og hvilke støtte muligheder der findes, er et løbende fokus i vores arbejde. Fx kommer der i foråret en artikel i Høreforeningens blad ”Hørelsen”, hvor to deltagere fra Kom igen! fortæller deres personlige beretning om livet med kombineret syns- og høretab eller døvblindhed.

Jeres rolle i opsporing

Jer, der selv lever med kombineret syns- og høretab, spiller også en vigtig rolle her. Vi har flere fine eksempler på, hvordan personer er kommet i kontakt med rådgivningssystemet og nu får den nødvendige hjælp, fordi I spreder viden om de muligheder, der findes både hos CFD og hos andre relevante både faglige og frivillige aktører på området. Mund til mund metoden og personlige erfaringer med hjælpesystemet har stor betydning.

Mere information om fejring af Sjældne-dagen finder du på foreningen Sjældne Diagnosers hjemmeside https://sjaeldne-dagen.sjaeldnediagnoser.dk/

Rigtig god weekend fra Trine

Solsikkesnoren

Solsikke med blår himmel som baggrund
Solsikke med blå himmel som baggrund

På sidste dag i manges vinterferie lidt sommerlængsel og rejselyst herfra. Transport og rejser – ukendte steder er udfordrende og spændende.

Men gennem mine år som døvblindekonsulent, har jeg jo erfaret, at rejsen kan blive mere stressende end forudset, når man lever med et kombineret syns- og høretab. Jeg har flere gange taget tilløb til at lave et tema om rejser. Jeg har fået fortalt mange fif og erfaringer fra borgere, der har planlagt ferien og brugt de muligheder, der er for hjælp i lufthavne, på togstationer og ved seværdigheder( ja, og på et mere personligt plan kommer mere i gang med at bruge den hvide stok). Nogle vælger omhyggeligt opholdssted med gode kontraster på værelset, mens andre kaster sig ud i ret vilde rejseeventyr. Vi er jo så forskellige med eller uden syns- og høretab.

Kastrup Lufthavn

Lufthavnen  har her fra 1. januar indført en såkaldt solsikkesnor, som man kan hente i informationen i Terminal 3 eller ved check-in-skranker. Den er lavet til folk med skjulte handicaps, der ikke har brug for egentlig personlig assistance til rejsen, men den signalerer til de ansatte, at du “kan have behov for ekstra hensyn, tid eller tålmodighed”, som der står på lufthavnens hjemmeside

Film om hørehandicap

Der er lavet en lille film til brug til undervisning af de tusinder af ansatte i lufthavnen, der har kontakt med de rejsende. Både FDDB og Høreforeningen omtaler Solsikkesnoren og FDDB har lagt undervisningsfilmen ud på deres hjemmeside, hvor jeg har snuppet den.

Jeg synes da, det er en fin lille informationsfilm, som kan give en større forståelse også for døvblinde. Jeg kan godt lide det gode råd: Hold øjenkontakten .

Men se filmen selv

God weekend.. vist med udsigt til masser af regn og blæst. Så måske weekenden hvor årets sommerferie planlægges? Jeg vil igen overveje om vi skal have et rejsetema her på bloggen….

Kirsten

Et rummeligt arbejdsmarked

Vi har fået en nytårshilsen fra vores udviklingskonsulent Eva Juul Toldam om et af bloggens vigtigste emne. Det er Evas egne illustrationer, som jeg også har fået lov at bruge, når jeg f.eks. til marts skal holde oplæg om døvblindhed og arbejdsmarked for en gruppe professionelle. For mange af bloggens læsere er det kendt viden, som her dokumenteres:

Der mangler viden i erhvervslivet om borgere med funktionsnedsættelser. Der er fordomme. Når man googler ansættelse af borger med funktionsnedsættelser, så præsenteres de negative konsekvenser først.”

Sådan siger en arbejdsgiver i forbindelse med evalueringen af et projekt under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Projektet hedder “Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap”. Evalueringen er lavet af det private konsulenthus Marselisborg Consulting.

Otte kommuner har i deres beskæftigelsesindsats afprøvet nye screeningsværktøjer, arbejdet med en personlig jobformidler og en jobrettet indsats. Målgruppen var ledige med et handicap, som havde været ledige i mindre end 1 år.

  • 10 % af projektdeltagerne er mennesker, der er døve/har hørenedsættelse
  • 4 % er mennesker, der er blinde/svagsynede.

Nedbrydelse af fordomme om mennesker med handicap på arbejdsmarkedet

Projektet er et inspirationsprojekt, der skal give mere viden om, hvordan arbejdsmarkedet fremover kan blive mere rummeligt. Det er et led i den forrige VLAK-regerings målsætning om, at 13.000 flere mennesker med større handicap skal i job. Det skal ske ved at:

  • Fremme viden om muligheder og kompenserende ordninger
  • Smidiggøre overgange
  • Nedbryde fordomme både hos borgere, jobcentre og virksomheder

En projektdeltager, der har oplevet fordommene på egen krop siger: Det gør det sværere at komme ind på arbejdsmarkedet når man har et handicap. Jeg ved, at jeg ofte bliver fravalgt, uden at de ved noget om mig, men blot fordi jeg skriver, at jeg har et handicap.

De fleste læsere af bloggen vil kunne nikke genkendende til, at flere virksomheder og arbejdsgivere har fordomme om mennesker med handicap. Ofte handler fordomme om manglende viden, og evalueringen peger netop også på, at kendskab til funktionsnedsættelsen øger arbejdsgiverens tendens til at ansatte mennesker med et handicap.

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen

I evalueringen skriver de, at for at virksomheder vil ansætte mennesker med handicap, har de behov for viden om, hvad det er for en funktionsnedsættelse, hvilken betydning den har for opgaveløsningen, samt konkrete anvisninger om skånehensyn og kompensationsmuligheder. Hvis de ting er opfyldt, har arbejdsgiverne ikke lige så store barrierer i forhold til at ansætte en medarbejder med handicap.

En arbejdsgiver siger:

Vi skal turde tale om funktionsnedsættelsen. Det er vigtigere end politisk korrekthed. Det skal handle om det, det nu engang handler om, vi skal tale om det, der er svært at sige højt. Det er nemmere, når vi skal tage de skånehensyn, der er nødvendige, når vi kender til funktionsnedsættelsen i forvejen.

Det kan være svært at tale om funktionsnedsættelsen med en potentiel arbejdsgiver, men projektdeltagere, der har gjort det, har positive oplevelser med det.

Det udslagsgivende var, at jeg fik sagt det højt, det er jo et skjult handicap. Det skal siges højt, man ved ikke hvor ærlig man skal være i en jobsamtale. Man har ikke lyst til at sige det til en samtale, men det er en ekstra hånd, man skal bede om, og det er nødvendigt, at den bliver grebet.

Specialistviden er vigtig

Det er tydeligt, at større kendskab til funktionsnedsættelse og kompensationsmuligheder er afgørende for, at mennesker med handicap kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsessystemet har mulighed for og bruger de muligheder, der er for at samarbejde og vidensdele med faglige specialister, som har dybdegående kendskab til, hvad funktionsnedsættelser blandt små handicapgrupper betyder på arbejdsmarkedet.

Det er et kendskab, som vi ikke kan forvente, at den almindelige jobcentermedarbejder har. Men hvis vi ønsker at få et mere rummeligt arbejdsmarked i 2020, er deling af den type viden afgørende.

Rigtig godt nytår!

Hele evalueringen kan læses her

Handicapaktivister

I et velfærdssamfund i store forandringer kan det ind i mellem være svært ikke at være lidt aktivistisk som professionel på vegne af mennesker med funktionsnedsættelser. Men det nytter ikke at tage “den aktivistiske gule vest” på i den rolle. I stedet må jeg hele tiden forsøge at arbejde med en høj faglighed og kvalitet. For os som døvblindekonsulenter er det dels vigtigt ,at vi kan beskrive generelle konsekvenser af døvblindhed og dels at vi forstår den enkelte borgers situation, så vi sammen kan sætte mål for vores specialrådgivning til borgeren, som sikrer ligestilling og inklusion- altså mål verden globalt er enige om at følge og vores lovgivning understøtter.

De gule veste eller vinger

Dem anbefaler vi gerne til alle os , der færdes i mørket i den danske vinter og i særdeleshed, når du færdes med RP og høretab. Min gamle samarbejdspartner synskonsulent Birthe Lis Kristensen, nu pensionist, havde det næsten som mantra, når hun var ude og undervise i mobility og ledsageteknik hos ” mine” borgere.” Køb nu den vest!!”

Jeg bor på landet . Der er dæleme mørkt lige nu, så lad os lige være lysets engle , når vi færdes i mærket. Her ser I en fin prinsesse med sine gule vinger. Det er et lille maleri, jeg tager frem hver jul ,malet af Adi Holzer.

Lysengel med sine selvlysende vinger

Handicapaktivister

kalder et par bloggere sig. Dem fortalte Socialstyrelsens kommunikationsnetværk om i et indlæg her i efteråret.

“Mennesker med handicap gør en enorm forskel” er overskriften på deres blogindlæg på A4 . Læs Sandra Larsen og Mathilde Bendtsens blogindlæg fra 18.oktober 2019 .

Det ligger dem , som det ligger danske handicaporganisationer på sinde, at vi alle er en del af den samme verden. Det blev fejret og understreget forleden ved FNs internationale handicapdag d. 3.december.

Den blinde kok

Og så lige den gode fortælling i dag fra TV 2 om hotelkøkkenet, der indrettede køkkenarbejdet efter deres blinde kok Tommy Poulsen. Det er sådanne historier vores blog samler på og som giver arbejdsglæde for mig som konsulent og tro på at et meningsfuldt liv på egne præmisser også er muligt for mennesker med RP og høretab i vores samfund.

Men husk nu at være lysets engle, når I alle færdes i decembermørket!

KIrsten

Hvad for en fisk er du?

Badges i FDDBs webshop

Vi vil alle gerne selv bestemme, hvad vi kaldes og gennem de mange år, jeg har arbejdet i syns og høreverdenen, har jeg lært at der er mange måder at se sig selv på.

Jeg er ikke mit høretab

Jeg har et høretab og vi professionelle er også  efterhånden vænnet fra at skrive at folk er syns og hørehæmmede eller døvblinde. Vi skriver i stedet at en ‘borger’ har et ‘dobbelt sansetab’, eller har et ‘alvorligt kombineret syn sog høretab’ eller lever med ‘døvblindhed som livsvilkår’ osv.

Vi bestemmer selv vores kulturelle tilhørssted og det er en rigtig vigtig rettesnor for os i CFD rådgivning at værne om denne menneskerettighed.

Det er jo et arbejde vi sammen skal gøre- ikke kun i vores lille verden, men jo generelt når vi omtaler andre kulturkredse og andre menneskers kønsidentitet.

Døvblindhed

er et voldsomt ord for nogle og for andre en markering af, at det er de livvilkår man har i mange af hverdagens gøremål, men man er ikke sin døvblindhed. Og  vil du  i nogle sammenhæng signalere noget om ‘et dobbelt sansetab’ har FDDB en række badges som I ser på fotoet foroven .Vælg selv  hvilken fisk du vil være…. i dag:)

et sovende væsen i rummet

God weekend

Kirsten