Vild med dans

Da jeg var barn, dansede mine søstre og jeg  i timevis i stuen med musik fra vores forældres pladespiller med  LP plader. Når der var familiefest og vi dansede med onklerne,blev min ene søster altid vildt  beundret.

Hun var  da også god til at danse, havde rytmesans og var pæn, men hun var også døv og tænk at kunne danse uden at høre musikken.Tanterne var vilde. Jeg blev lidt irriteret, for jeg øvede mig, men var og er ikke specielt god til dans!

Senere da jeg en årrække var  lærer på Nyborgskolen, som var en slags  efterskole for unge, der var døve eller havde et høretab, har jeg aldrig oplevet en fest  uden  dans og ja høj musik. .. og der var rytme i de unge mennesker.. i de fleste  af dem i hvert fald og de kunne lide det.

Så høretab er ingen hindring. Jeg faldt i min sommeferie over en historie med en amerikansk døv kvinde  med RP, Kerry Thomsen, der underviser  i salsa og  har en vision om, at alle med og uden funktionsnedsættelser kan mødes i dansen.

Jeg linker en lille film, hvor hun danser og fortæller. Hun  er født døv og fik konstateret sin RP, da hun var 10 år. Hun fortæller i baggrunden på amerikansk, og vi ser hende i den lille film kommunikere på både visuel og taktilt amerikansk tegnsprog.

Se Kerry Thomsen underviser døve i Salsa her

Det er lidt langt at tage til USA og lære Salsa, men jeg tror godt, at jeg turde give mig i kast med det hos Kerry, som ved, hvordan hun skal tilpasse sin instruktion til det menneske, hun står foran. Og det, der trøster mig, er, at hun øvede og det hjalp.

Syn- og/eller høretab og/eller klodsethed  ingen hindring.

Så det kan være, at også  jeg skal øve mig på noget danseværk  og byde  op til dans…

Jeg har dog en gang danset i karneval i Brasilien  for 20 år siden!

carneval
Mig i bevægelse(slow samba )

Kirsten

Sommer og motion

Også Høreforeningen har holdt landsmøde for nylig  og genvalgte Majbritt Garbul Tobberup som formand. Landsmødet blev afholdt i Odense 30.-31. maj.

Selv Folketingets sammensætning og regering er kommet på plads, ja selv Folketingets formand, som blev en kvinde, er valgt. Så nu kan der holdes sommerferie her og der. Også her på bloggen vil vi drosle ned de næste uger, men vi vender tilbage i august med nye indlæg, flere artikler og en kalender, der er værd at følge med i.

Søren Sickmann fra FDDB fortæller på det lille videoklip fra FDDBs landsmøde om nyt tiltag med vandreferie. En god ide. For os alle er motion vigtigt for krop og sjæl.

Jeg synes personligt ,  at motion i naturen er det bedste.

                            hav

Jeg håber, at I får gået, løbet, svømmet, cyklet eller  hvad der passer til jer. Jeg vil altså tage mig sammen til at  komme i vandet i Vandkantsdanmark. Det ser da indbydende ud!

Kirsten

Så er formanden og næstformand valgt

På FDDB’s landsmøde idag var der valg til formand og næstformand samt bestyrelse, og sikke spændende det var.

Der var to, der stillede op til formandsposten. Bjarne Hvidsten blev valgt til formand, og næstformanden blev  Anders Fransson, så nu er det de to, der skal fremme døvblindesagen. Her er et billede af de nyvalgte formænd.

Else Marie

image
Bjarne Hvidsten, formand i FDDB

image
Anders Fransson, næstformand i FDDB

FDDB sommermøde

Jeg er med på FDDB’s sommermøde ( Foreningen Danske Døvblinde), og ordet var frit i går eftermiddag. Medlemmerne kom med deres indput på hvor foreningen skulle lægge deres energi. FDDB kom også med nogle nye tiltag, bl.a kommer der en vandretur næste år.

Jeg fangede en af medlemmerne Søren Sickmann som her på videoen fortæller om turen, så er du nysgerrig, så lyt med her.

Else Marie

http://youtu.be/0_hvhjvpyWw