Månedsarkiv: september 2016

Nordlys

Konferencer

Et magisk naturfænomen, som jeg fik lov at opleve i går aftes i Reykjavik .

Sidst vi havde “Kom igen!” kursus, spurgte en af deltagerne de andre  om de kunne se stjerner. Desværre blev det ikke den sommeraften mørkt nok til at undersøge det. Det gør vi til oktober. Nordlys kan  måske lettere ses eller i hvert fald beskrives  gennem  synstolkning om former og farver. Det var flot!

Jeg har de sidste dage været deltager i et seminar , arrangeret af Nordisk Velfærdscenters døvblindeområde. Jeg fik fremlagt nogle af de svenske  forskningsresultater, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen  vedrørende personer med Ushers helbred  og vi drøftede opsporing og ikke mindst vigtigheden af genetisk udredning som en del af “pakken”når man får diagnosen. Jeg blev  noget klogere på genetikken ved professor Lisbeth Tranebjærg pædagogiske gennemgang af stoffet.

Genetikken har deltagerne i vores “Kom igen!” projekt naturligt nok også været optaget af i vejen til forståelse af Usher som følgesvend i livet.

Min kollegaer fra børneområdet i Danmark gav nyttig viden om børneliv og kommunikation med Usher, mens Island bød på en stjernestund med Svanhildur Anna Sveindottir, der delte sin livshistorie med os om  levet liv med arbejde, børn og mænd, men også Usher diagnose, der gav knubs  undervejs. I dag er udfordringen at finde og få den rigtige syns og kommunikationsstøtte, når man bor  i et lille land med få  tolke og kontaktpersoner med viden om døvblindhed. Svanhildur har arbejde fire timer dagligt på hotel som opvasker og trives med det, fortalte hun.

island

Fotoet viser Svanhildur ved sit CCTV, hvor hun kan læse sit manus op. Førerhund og kontaktperson holder hvil.

Jeg sidder på mit hotelværelse og skriver dette blogindlæg. Jeg vil nu være turist et par timer inden jeg i nat flyver hjem til Danmark og holder weekend.

Kirsten

Lydløs dag

Høretab

I går havde vi ”Lydløs dag” på CFD, hvor vi slukkede for stemmen og brugte tegnsprog så vidt som det nu er muligt for den enkelte medarbejder. Det fik mig til at tænke på, hvor mange lyde vi konstant omgiver os med. Det kan være lydinput, som vi selv vælger som fx musik eller TV. Men det er i høj grad lyde, som vi ikke selv vælger. Det kan være trafikstøj. Køleskabet og andre elektriske installationer der brummer. Folk der snakker, griner eller måske skændes. Børn der leger ude på villavejen. En kollega på kontoret der drikker kaffe og taster på computerens tastatur. Ja, listen er lang. Det er faktisk umuligt for normalthørende at have en helt lydløs dag, mens personer med høretab skal tage høreapparaterne af, før der bliver stille. Nogle lyde er medvirkende til, at vi føler os som en del af en sammenhæng, og ligefrem med til at forøge vores livskvalitet. Andre lyde opleves som støj. De er generende og trættende at høre på.

Hvis du er ramt af tinnitus, så kan du ikke bare slukke for lyden. Det kan være en ringetone, hyletone eller en brummen, som du hører konstant. Måske bliver den overdøvet af hverdagslydene i løbet af dagen, men når du skal sove, når du gerne vil have helt ro, så lægger du mærke til den igen. Jeg havde selv tinnitus i et par uger sidste vinter i forbindelse med en forkølelse. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om den ville forsvinde igen. Jeg nåede at tænke ”hmmm… skal jeg nu leve med den her lyd af en lastbil i tomgang hver gang jeg lægger mig til at sove og i resten af mit liv?”. Det var et ret skræmmende perspektiv. Samtidig var jeg bevidst om at prøve at nedtone problematikken overfor mig selv. Jeg var bevidst om at flytte mit fokus over på andre små lyde eller positive tanker. Som jeg har nævnt, så slap jeg af med min tinnitus igen, men jeg gjorde mig en erfaring. Nu kan jeg bedre sætte mig ind i, hvor energikrævende det kan være ikke at kunne få ro i ørerne og opleve stilhed.

Malene

OL guld til ung kvinde med Usher Syndrom

Stort og småt

Hvor der er en vilje, findes en vej, fristes jeg til at sige, men vejen til en OL guldmedalje er lang og hård for enhver sportsudøver. Men når man så ovenikøbet har Usher Syndrom, så må det kræve sin kvinde, at nå det mål.

Ikke desto mindre er det hvad den amerikanske 21 årige Rebecca Mayers har opnået ved dette paralympic og ikke kun en men hele to guldmedaljer, en i 100 meter butterfly og en i 200 meter individuel medley. Hun fortæller, hun er Cochlear Implanteret, og når hun er i vandet, er hun fuldstændig døv og kan derfor ikke høre når tilskuerne råber.

Hun siger desuden, at hun føler sig fri i vandet, det er det eneste sted, hvor hun ikke behøver bekymre sig om – åh nej det kan jeg ikke se, eller ikke høre – i vandet kan jeg bare være mig, siger hun.

Hendes mål er at vinde 5 guldmedaljer, det bliver spændende at se, om hun når målet.

Herunder et billede af Rebecca i vandet.

image

 

Flere medaljer til synshæmmede:

Faktisk så blev det også bevist at svagtseende kan løbe hurtigt. Bare fordi man ikke ser så godt, behøver man jo ikke være langsom, vel? Det beviste de fire hurtigste i 1500 meter finalen for svagtseende. De løb alle fire hurtigere end guldvinderen ved den almindelige olympiske finale for en måned siden. Så guld, sølv, bronze og 4 pladsen var hurtigere end guldvinderen for en måned siden. Det er da bare godt løbet.

Her er et billede af de fire

image

Else Marie

Specialer – kan det bruges ude i samfundet?

Høretab

Idag bliver rigtig mange unge  uddannet på universitetet på en lang videregående uddannelse, der gør dem til kandidater. Den sidste hurdle er SPECIALET.

Hvad kan det bruges til?

På mine lange køreture rundt i landet som konsulent for CFD, hopper jeg jævnligt ind i et program,hvor forskellige specialer med  sære emner fremlægges.Det viser sig ofte at  den viden, der er kommet frem, faktisk bliver brugt i relevante sammenhænge og ofte har kandidaten selv en personlig vinkel på emnet.

radio-was-new-free-license-cc0-980x661   Foto af gamle  radioer

Lydopfattelse hos voksne CI-brugere

En nyuddannet cand. mag. i audiologi er således en af de 1100 voksne CI- opererede i Danmark, der klarer sig rigtig godt høremæssigt. Maria Wichmann Christansen holdt på Vingstedkurset i august et oplæg om  sit speciale og også om sig selv som  “vellykket” CI-bruger.

Da hun selv havde store problemer med at høre  fra højtalere fremfor naturlig tale,lavede hun en lille  undersøgelse af en gruppe ,der alle var  CI-opereret på begge ører.Det betød meget, hvordan højtalerens kvalitet var,men det der var mere interessant i mine ører, var den udtrætning der sker,når man skal lytte til højtalere og i mange komplekse lyttemiljøer. Maria brugte et hørepædagogudtryk “Listening effort”; altså at  lytning under mange forskellige forholder anstrengende.Maria fortalte også meget personligt om den udtrætning hun som studerende har oplevet. “Man kan ikke se det på mig”

Uddannelse, beskæftigelse og jobtrivsel blandt CI-brugere i den erhvervsaktive alder

hedder en lige udkommet rapport skrevet af Sara Lea Rosenmeier og Niels-Henrik Møller hansen,Rådgivende Sociologer(Støttet af Oticonfonden 2016). De har lavet en  omfattende undersøgelse af trivsel  som er spændende læsning. Jeg har ikke fordybet mig nok i det enndu,men det jeg kan se er, at vi professionelle må blive bedre til at beskrive den funktionsnedsættelse, man kan have  i krævende lyttesituationer , så man evt. kan få den kompensation,der findes i lovgivningen både i uddannelse og på job og kan holde de mange år på arbejdsmarkedet.

Mig selv

Som jeg jævnligt har nævnt i mine blogindlæg ,har jeg et lille høretab og det gik op for mig på Vingstedkurset, at jeg ikke længere magter at skrive notater på sammen måde, som da jeg var bedre hørende. Jeg er begyndt at grue for,når det er mig ,der skal skrive referat på jobbet, en opgave jeg gerne  og ofte påtog mig engang.

Blot en lille hørenedsættelse  plus en synsnedsættelse, så vil du være på vildt overarbejde i den funktion. Selvfølgelig kan du,men energiregnskabet vil nok ikke se godt ud og ingen af os  skal slide så meget med uddannelse og job, at der ikke er mere energi tilbage, når vi kommer hjem til familien!

Nå ja.. det er godt, når specialer kan bruges “ude i samfundet”

Kirsten