Kategoriarkiv: På arbejde med Usher

Når det giver mening at gå på job…

På inspirationsdagen zoomede vi ind på, hvad det egentligt er, der gør ens arbejde meningsfuldt. Flere beskriver arbejdet som en utrolig vigtig del af dagligdagen. At have en faglig identitet, at kunne bruges til noget, blive anerkendt og være en del af et kollegialt fællesskab nævnes som værende af stor betydning for trivsel i arbejde. Ligesom det at lærer fagligt nyt, udvikle sig og lære videre synes vigtigt for mange. Det fremhæves også, at et godt match mellem ens udfordringer og belastninger er vigtigt.

Noget af det der får arbejdsdagen til at glide kan, ifølge deltagerne, for eksempel være:

• CCTV
• Mobilitystok
• Filterbriller
• Zoomtekst
• Forstørrelsesglas
• Tykkere kuglepenne som kollegerne kan bruge, når de lægger en besked på skrivebordet.
• Bordmikrofon
• Fastnet telefon med system, der går direkte på høreapparatet. Andre bruger mobil.
• God hjælp fra kolleger
• Personlig assistent

Om mobilitystok sagde en deltager: ”Den lå i tasken i rigtig mange år. Så begyndte jeg at bruge den til og fra job, men pakkede den i tasken, når jeg gik ind af døren. Nu kan jeg slet ikke undvære den. Den frigiver så meget energi og sender signal til andre mennesker. Jeg har stort set kun positive oplevelser med den”.

Transport og tilgængelighed giver de største udfordringer…. Mere om det næste gang

Anne og Sandie – om at være i job

Som lovet får I her Anne Petersens og Sandie Tvergaards personlige beretninger om at være på arbejdsmarkedet, når man har et alvorligt kombineret syn- og høretab. Det var rigtig godt at få lidt “kød og blod” på den mere faktuelle lovgivningsdel. For hvordan fungerer det egentligt i praksis?

Personlig assistent nej tak!……. og så alligevel…
Anne er i ordinær beskæftigelse som social og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun arbejder 30 timer om ugen. Da Anne fik en døvblindekonsulent, der foreslog en personlig assistent, var hun temmelig afvisende. Hun ville klare sig selv. Men forslaget havde sat noget i gang og efter noget tid kontaktede Anne alligevel jobcentret og processen blev iværksat.


”… så skulle man sidde der i jobcentret og regne på, hvor mange timer bruger i på plejen og hvor mange timer på det administrative… Det var svært, for det er så uforudsigeligt, det arbejde jeg har…”

Konklusionen blev en ordning med personlig assistent 13 timer om ugen. Anne fortæller, at den personlige assistent løfter mange af de praktiske opgaver, som hun har svært ved pga. af syn- og hørenedsættelsen. Det tager tid at oplære sin personlige assistent, pointerer Anne. Men når det først kører, frigiver hjælpen utrolig meget energi, som Anne bruger på at passe sit arbejde og samtidig have overskud til at være noget derhjemme for familien.

Billedet viser 6 af deltagerne på kurset, som sidder og lytter. i forgrunden ses en tegnsprogstolk

For nogen kan det, at få en personlig assistent, opleves som en uønsket ”reklame”, for ens funktionsnedsættelse og de begrænsninger den medfører. Også Anne har mærket dette:

”… Udfordringen med at få en personlig assistent var, at det blev meget synligt på mit arbejde, at jeg har udfordringer. Det gjorde noget ved mig… til gengæld bliver det også mere naturligt, at mine kolleger hjælper mig, når assistenten ikke lige er der”

Udfordringer som Anne, oplever på sin arbejdsplads er bl.a. tilgængeligheden til nye digitale systemer, der ikke kan anvendes sammen med Zoom tekst. Dårlige lysforhold og store kontraster mellem lyse og mørke områder gør det svært for Anne at se og orienterer sig. Et hjælpemiddel som Anne derfor altid har på sig er en lille lommelygte, der er uundværlig, når hun fx, i et mørkt klædeskab, skal finde tøj til en beboer, og den personlig assistent ikke er til stede til at hjælpe.

Fra hårdt tilkæmpet førtidspension til job med løntilskud
Sandie fik diagnosen Usher syndrom type 2, da hun var 16 år. Skoletiden klarede hun sig fint igennem. Hun tog kørekort og startede på uddannelse. Men så begyndte der at ske forværringer i synet. Det blev så dårligt, at hun kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund. Bilen måtte droppes og uddannelses forløbet kunne ikke gennemføres. Sandie begyndte at drømme om en massøruddannelse på Instituttet for Blinde og Svagtseende. Dette fik hun afslag på.

Synet var nu meget dårligt og jeg havde det ikke særligt godt. Jeg følte mig ikke forstået i alle møderne med kommunen og det var anstrengende”.

Billedet viser 5 andre lyttende kursusdeltagere. Helt til højre ses døvblindekonsulent Maria Clauding, der på dagen holdt oplæg om kompenserende muligheder og lovgivning på området.


Sandie kom på revalidering uden helt at forstå formålet hermed. Fleksjobordning kom aldrig på tale. Til sidst opgav hun helt tanken om at komme på arbejdsmarkedet og søgte førtidspension. Fik afslag. Søgte igen, nu med bedre held.


”At få tilkendt førtidspension var en kæmpestor lettes for mig og jeg har haft rigtig stor glæde af min døvblindekonsulent. Hun har været stor støtte, også psykologisk”.

Da Sandie senere blev medlem af Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), mødte hun andre i samme situation. Derigennem endte hun blandt andet med at blive rådgiver for andre døvblinde. Rådgiverjobbet er et job med løntilskud.


”I den forbindelse fik jeg personlig assistent i 10 timer om ugen. Det blev min kontaktperson der fik det job” fortæller Sandie og supplerer: ”Det tager tid at vende sig til at have personlig assistent og kontaktperson. Men i dag kan jeg slet ikke undvære dem. De gør, at jeg kan slappe af og have skuldrene nede. Jeg skal ikke bruge så meget krudt.”


Som hjælpemidler på sit arbejde bruger Sandie computer med Voice over samt forstørrelse og lup.

Arbejdsglæde…. På inspirationsdagen kom vi også omkring det, der giver arbejdsglæde og omkring gode råd til tiltag, der kan gøre det lettere at gå på job. Det må I høre mere om i næste uge. Rigtig god weekend!

På arbejde med Usher- aktivitetsmedarbejder

Husk- du kan sætte tekst på.

Rikke Hebsgaard fik sin diagnose for få år siden. Selvom hun selv siger, at hun ikke bruger hjælpemidler, er hun  jo faktisk gået i gang med at bruge og reklamere for sin gode lommelygte, som hun har fået bevilget som hjælpemiddel!

lommelygte  Piko TL MAX

Hjælpemiddelbasen

Siden september 28 er denne base med oversigt over alle godkendte hjælpemidler( omkring 68.000 emner) blevet offentlig tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside uden betaling. For nogle af bloggens læsere kunne den være god at kende

https://hmi-basen.dk/

Her finder du mange gode informationer om hjælpemidler, der letter hverdagen og som enten kan søges som udlån fra kommunen , der kan søges  tilskud eller du kan købe det selv, hvis det er det, du foretrækker.

Jeg synes  databasen er ret nem at finde rundt i og finde de typer hjælpemidler, der har interesse

Kirsten

 

På arbejde med Usher- Ejer af firmaet “Be My Eyes”

(Husk at slå teksten til)

Jeg besøgte  Hans Jørgen Wiberg en smuk, solrig efterårsdag i familiens hyggelige køkken i en lille by på Falster.  Meget af Hans Jørgens arbejde foregår  i dette rum ved onlinemøder på telefonen. Den var på bedste højteknologiske  Storm P-vis opsat på køkkenrulleholderen i den rette højde… Det burde jeg da have filmet!

Da jeg kom til huset  gik jeg forbi familievirksomheden Wiberg Flette og polstreværksted, hvor Hans Jørgen også har sin gang, men vi var enige om at dagens interview skulle koncentrere sig om hans  virke i  firmaet ” Be My Eyes”.

Hans Jørgen har Usher 2 og har, som han fortæller i interviewet, mellem 4-5 graders synsrest tilbage. At han har fået den idé at lave en  app, hvor seende udfører frivilligt arbejde i mikroformat til stor gavn for  blinde og svagseende overalt på kloden, kan jo skyldes, at han på egen krop oplever frustrationer i små dagligdags situationer, hvor han lige har brug for et par øjne i kort tid… ja og så også at  han er vild med nye tekniske muligheder.

Be My Eyes

Vi har tidligere fortalt her på bloggen om Hans Jørgens gode ide  med en app, hvor blinde låner et par øjne . Brugerskaren vokser hele tiden og firmaet vinder priser her og der.

Vi måtte faktisk flytte vores første aftale, da et filmhold fra San Francisco meldte deres ankomst  for at lave et indslag om Hans Jørgen og hans gode idé.

I skrivende  stund er der  ifølge hjemmesiden 103.162 blinde og svagtseende i over 150 lande på over 180 sprog,  der benytter sig af 1.780.472 frivillige overalt på kloden til at blive deltagere på lige fod i små dagligdages aktiviteter blot ved et enkelt videoopkald.

Som juryen bl.a. sagde, da  “Be My Eyes” vandt Danish Design Awards designløsning 2016:

“Det er et enestående eksempel på at benytte teknologi til at forbinde mennesker. Tænk sig hvad vi er i stand til, når teknologi giver mulighed for helt nye fællesskaber og forbindelser mellem mennesker”

Så se mere her eller hent appen i din  App Store og meld dig til som en enten bruger eller frivillig… eller bliv inspireret til en ny god ide, der forbinder mennesker!

Kirsten

 

 

På arbejde med Usher- konsulent i Dansk Blindesamfund

(huske at der kan sættes tekst på)

Jeg  fandt  sammen med  Jackie Brian Lehmann Hansen et lille hul i kalenderen, hvor vi kunne mødes på Dansk Blindesamfunds hotel ,kursus og konferencecenter Fuglsangcentret i Fredericia . Jackie er 29 år og  fik diagnosen Usher 2, da han var 16 .Han har i dag et synsfelt på ca 5 grader og et middelsvært høretab. Han er både tale og tegnsprogsbruger.

Han er i fleksjob som  konsulent i Dansk Blindesamfund.

Dansk Blindesamfunds konsulenter

Vi konsulenter fra CFD rådgivning har et godt samarbejde med Dansk Blindesamfunds netværk af konsulenter, der selv er blinde eller svagtseende. De tilbyder besøg og rådgivning om tilbud til borgere, der bliver ramt at en alvorlig synsnedsættelse. De henviser til os, hvis der er tale om et kombineret syns og høretab. Vi har regionale møde hvor også Dansk Blindesamfunds regionskonsulenter er med. Dem samarbejder vi også ofte med omkring job og uddannelse for borgere med syn og høretab.

Flot ny hjemmeside

Jeg opdagede at Dansk Blindesamfund har fået en ny flot hjemmeside, hvor det  nu er nemmere at finde konsulenterne.

Der er også rigtig meget viden og fortællinger samlet på  RP-gruppens  sider.

Jackies egen blog

Jackie har også lavet en blog om Usher, hvor han har beskrevet  mange ting omkring sit liv med Usher. Han kalder den Ushersowhat. Han er også administrator af en facebookside om Usher og arbejder desuden som kostvejleder.

Nå ja, så er han også hovedbestyrelsesmedlem i FDDB, så jeg tror jeg var meget heldig at Jackie fandt en time til en optagelse til  “På arbejde med Usher”!

God ferie i den smukke løvfaldsommer

Kirsten