Kategoriarkiv: Stort og småt

Høreforeningen
FDDB Foreningen af danske døvblinde; syns-hørehæmmede
Dansk Blindesamfund; herunder RP-gruppen
Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende

Billede af kat, der jager en mus

Hverdagsfif: Slut med musejagten!

Det er en udfordring for mig at bruge en mus, når jeg arbejder på min computer. Musepilen, som man peger med, forsvinder for mig hele tiden. Den er simpelthen alt for lille i forhold til mit synsfelt. Selv når musepilen er sat op til maksimalt størrelse og med høj kontrast bruger jeg lang tid på lede efter den. Selv på Apple computere, hvor man i højere grad end på Windows PC’ere, kan gøre musepilen ganske stor, har jeg stadig problemer og spilder meget energi på at kigge efter den ”dumme” mus. Det er et skidt problem, når størstedelen af ens arbejdsliv finder sted bag en computerskærm.

Zoomtext – ikke en mulighed for mig

Jeg har spurgt IBOS (Institut for Blinde og Svagtseende) om hjælp. De anbefalede, at jeg anskaffede et program, der hedder ”Zoomtext”. Det gjorde jeg. Det hjælp på mit problem med at finde musepilen, men introducerede desværre samtidigt også en række andre problemer. Fx virkede det dårligt med to skærme. Og hvis man trykkede på en forkert knap, skal jeg love for at der skete der alt muligt mærkeligt, men ikke det, jeg havde brug for. Det blev ret hurtigt klart, at Zoomtext for mig, var til mere besvær end gavn.

Det handler om størrelsen

Så gode råd var dyre. Problemet med muse-jagten var der jo stadig. Løsningen for mig, viste sig at være et program, der hedder ”CursorFx”. Det er et simpelt program, der tilbyder mange forskellige former for musepile, og ikke mindst tillader, at man kan sætte pilen til den størrelse, der er mest bekvemt for en. Det koster et mindre beløb, typisk mindre end 50,-kr. og løser perfekt mit problem med at finde musepilen. Der er en gratis udgave, hvor man kan prøve det af, men muligheden for at ændre størrelsen findes kun i den betalte udgave. Det løser mit problem og gør at jeg ikke skal lede efter musepilen hele tiden. Det er et fif, der hermed er givet videre.

Af Niels-Henrik, udviklingskonsulent, CFD Rådgivning og kontornabo til Kirsten, der plejer at skrive de fleste indlæg på denne blog. Jeg har selv ushers 2 og er i dag funktionel døvblind. I mit arbejdsliv arbejder jeg på at udvikle CFD Rådgivnings tilbud, så de fungerer optimalt for vores borgere.  

Havfruefløjterne

Forleden skulle jeg til møde i Fredericia og kunne nå at gå en tur på stranden nedenfor “Sundhedshuset”. Jeg så oktoberbadere ved det flotte  svømmeanlæg og lidt derfra stødte jeg på dette ” værk”, som så rigtig spændende ud. Hmm hvad mon det er til?

Verdens første badeanlæg for blinde

Kalder Fredericia kommune det – et anlæg tænkt til blinde og svagtseende og andre badegæster , der vil have en andeledes  badeoplevelse. Man kan holde i et reb , der er bundet til pæle i et sneglemønster hele vejen ud på det dybe vand, så man kan orienterer sig.

Dansk Blindesamfund har være rådgiver på badeanlægget og har anbefalet at det lå lidt væk fra det store badeanlæg. Der var dog ingen hos havfruefløjterne den morgen, jeg var der og jeg havde “desværre”ikke taget mit badetøj med. Men der kunne jeg også bade trygt.

Anlægget er åbnet i år og Trygfonden og Friluftsrådet har været med til at betale for det.

Jeg håber da at Havfruefløjterne vil glæde mange- Ideen er da god !

Kirsten

Forsikring og erstatning… og lidt andet

Når vi har holdt “Kom igen!” kurser har en del deltagere naturligt nok været optaget af hvad et tab af arbejdsevne betyder økonomisk. Flere har manglet rådgivning i disse spørgsmål; en rådgivning, der ligger uden for CFDs rådgiveres kompetence. Vi kan være  med til at beskrive det kombinerede syns og høretab og give generel information, men vi er ikke jurister og  kan ikke følge med i junglen af ordninger.

I Dansk Blindesamfunds  nyeste blad nr 12 fortælles på side 7 om et nyt medlemstilbud. Medlemmer kan ringe og får gratis telefonrådgivning hos et advokatfirma omkring forsikring og erstatningssager uanset, hvor man bor i landet.

Dansk Blindesamfund

Så er du medlem af DBS kan du kontakte Kroer | Fink Advokater på kontakt@kroerfink.dk eller 71992929, hvis du har behov for en snak om mulighed for sikkerhedsnet i din “sag”. Som flere af de borgere, jeg har kontakt med har fortalt, er der jo forældelsesfrister også inden for dette område og det kan jo have store konsekvenser.

Jeg synes, det er et godt medlemstilbud som DBS har lavet, for der er klart behov for det.

Efterårsferie

Dalum Landbrugsskole i efterårsfarver

Mange af kollegerne er smuttet på efterårsferie og vores faglige leder sendte lige en  “god ferie hilsen” med dette efterårsfoto af en smuk gammel skole i Odense, hvor vi for nogle år siden holdt landsmøde for CFDs døvblindekonsulenter. Det møde var startskuddet til at arbejde mere endnu bevidst med mål i vores rådgivningsarbejde forhåbentlig til gavn til de borgere, vi er i kontakt med.

En af måderne vi også  er i kontakt med folk med RP og Høretab er denne blog, som snart har eksisteret i fem år.

Lige for tiden har den dog drillet os lidt med tekniske udfordringer, når man melder sig til at få mail, når der er nye blogindlæg, så tjek gerne dit spamfilter i din mailboks, hvis det er længe siden du har fået en besked fra os.

God efterårsferie

Kirsten

Folkemøde og sommerferie

Der var flag på bybussen i dag???

Det er jo ikke  Valdemarsdag, hvor det fejres at Dannebrog faldt ned fra himlen til os… folket… for 800 år siden… det er først i morgen.

Dannebrog i busk

Nå ja, der er Dyrskue i Odense og yeeees ikke så mange biler på gaden( undtagen lige ved dyreskuepladsen!). Sommeren begynder at indfinde sig.

Folkemøde

Nogle folk  er på Folkemøde på Bornholm med  FNs 17 Verdensmål som ramme for diskussion om vores fremtidige Danmark. Så venter vi lidt på regeringsdannelsen.

CFD er også med på Folkemødet som medlem i Selveje Danmarks telt, hvor der bl.a diskuteres udvikling af velfærd skabt  de selvejende organisationer. For 150 år siden skabte frivillige en arbejdsanstalt  for “døvstumme” piger- Det blev starten på CFD,  hvor vi i år fejrer 150 år  og hvor logoet nedenfor er på vores brevpapir. Efter mange års med driftoverenskomst med kommunen, blev CFD sidste år  igen en selvstændig organisation.

jubilæumslogo

God sommer

Jeg vil ønske bloggens læsere god sommer.

For nogen: tilmelding til Inspirationsdag for folk med syns- og høretab på arbejdsmarkedet inden d. 1. juli.

Se  igen http://www.cfdblogger.dk/arbejdsglaede/

Jeg vender tilbage til august på bloggen, men træffes på mail en del af sommeren, hvis du har en god ide eller kommentar til  vores arbejde omkring opsporing , information og rådgivning til mennesker med RP og høretab og ” samfundet”.

Kirsten   komigen@cfd.dk

 

 

 

Hjælpemidler… HJÆLP

Har en person  både syns og høretab er der godt nok mange hjælpemidler, der kan være i spil. Der er opladere og ledninger og dimser og dutter, der skal holdes styr på. Ja hos nogle skal der nærmest en rygsæk til, når man forlader hjemmet. Der er (dame) tasken ikke en gang nok.

Niels Jørgen Wiberg gav et råd i den lille optagelse ” På arbejde med Usher” her på bloggen.

Han  er ofte  på restauranter , når han er til møder  på job,men har gennem tiden ofte glemt sin kuvertlampe. Han opdagede så at lyset i hans  mobiltelefon heldigvis er så godt for ham at bruge, at  han blot skulle bruge et ekstra glas på bordet til at stille mobilen op af. Og som han sagde:” Mænd går sjældent med taske.”

Et hjælpemiddel sparet: Mobilen kan være i jakkelommen.Men alle opladerne derhjemme. Det kan være svært at holde styr på

Kop og Kande

Jeg var ude hos en borger,  der havde været i  Kop og Kande og fået en tom papkasse, hvor der havde været vaser. Kontaktpersonen havde skrevet med tydelig tusch på siderne,   hvor de forskellige opladere har plads.Kuvertlampeoplader, Lupoplader osv….

papkasse med rum til opladere

Så et lille praktisk fif fra hverdagen, som andre måske kan inspireres af.Er der mon basis for at lave en lile biks med gode kasser til hjælpemidler?

Kirsten