Det spørgsmål kom en aften i vores projekt ” Kom igen!” . “Det ved jeg faktisk ikke om jeg kan mere” svarede en anden   og vi talte om at forsøge, hvad gruppen kunne se i stjernekikkerten på konferencecentret Musholm, når det blev mørkt nok. Alle blev dog for trætte inden det var helt mørkt, så vi fik ikke svar på spørgsmålet den aften.

Lige nu er det “den gode tid “for mennesker med RP, hvor vi har så mange lyse timer. I går d. 21.juni var det  så allerede årets længste dag.

I maj på  foredrags og udstillingdag  i  Nedsat.syn2017   hørte  jeg et spændende  oplæg om lys .

Synskonsulent  Per Mortensen indledte med at fortælle om  sømænd i Middelalderen, der sejlede efter stjernerne. Synsprøven dengang var at kikke på det stjernebillede, vi i Norden kalder Karlsvognen. Hvis ikke man kunne se stjernerne Mizar og Alcor (som står tæt ved hinanden, der vognstangen bøjer sig)  kunne man ikke blive sømand.

Heldigvis har vi i dag meget teknik og taktik, der giver os hjælp til at se. Lys og sol er vel nok den vigtigste hjælp og jo også det, der giver glæde og energi… i de rigtige mængder. Foredraget  bød bl.a. på gode råd om lys i rigtige mængder og de rigtige steder og gode råd om den dejlige ,men besværlige sol.

 tryk  på foto for at gøre større

Sommer og stjernestunder

Sommer er lig med lys og glæde og FERIE.

Jeg håber at bloggens læsere vil tage “stjernekikkerten” med ud i ferielandet her og der og finder stjernestunder med familie, venner og ikke mindst jer selv. Nyd den lyse tid, hvor alt er lidt lettere selvom ferie og nye steder kan tappe energi.

Sommerferie

Vi vil nu holde sommerferie på CFDblogger.dk. Vi vender tilbage med nye blogindlæg  til august

God sommer til jer alle!

Kirsten

Her på cfdblogger fejrer vi jubilæum med blog nummer 100!
Vi råber hurra og jeg vil i dagens anledning starte med en lille takketale.

Tillykke til Kirsten, der har været med helt fra starten. Tak til med-initiativtager Else Marie, som har bidraget med mange gode blogindlæg i den første lange tid.

Vi takker også jer kollegaer, der har givet os mange gode idéer til indholdet i vores blogindlæg.

Men fremfor alt, skal der lyde en stor tak til jer læsere, der stiller op med gode eksempler fra jeres egen hverdag, familie- og arbejdsliv. I forhold til dét at leve med kombineret syns- og høretab. Jeres viden er super relevant og brugbar for andre læsere.

Vi har masser af tavs viden

Begrebet “tavs viden” handler om den viden, som vi hver især har, men som vi ikke er klar over, at vi har. For vi ved ikke altid, hvad vi ved. Derfor er den tavse viden svær at give videre til andre.

Det at cykle er en form for tavs viden. Hvordan vil du beskrive, hvad du gør, når du cykler?

Som døvblindekonsulenter har vi et sammensurium af viden og erfaringer, som vi bruger – både når vi skriver her på cfdblogger, men også når vi er sammen med den enkelte borger. I gruppen arbejder vi i øjeblikket på at beskrive, hvad vi gør – så vi kan blive endnu bedre!

Men der er stadig masser af tavs viden, som er svær at beskrive. Tavs viden der har betydning for, hvad jeg siger og gør, når jeg er sammen med den enkelte borger. Eller når jeg taler med en kollega.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at I som læsere også har masser af tavs viden fx om det har leve med kombineret syns- og høretab, være pårørende eller fagpersoner, og som andre i lignende livssituationer kan have glæde af.

Cfdblogger giver den tavse viden en stemme

I serien “På arbejde med Usher” har flere af jer taget imod Kirstens udfordring om at lade jer interviewe til små filmklip, som andre læsere kan se her på cfdblogger.

Spørgsmålene til interviewet er meget enkle – og nogle af jer der overvejer at deltage kan måske synes, at I ikke har noget særligt at bidrage med. For det kan virke banalt at fortælle om sine erfaringer fra arbejdet.

Men det er faktisk her, at den tavse viden kan få en stemme.

Det kan være, at de strategier du bruger for at klare arbejdsdagen er blevet så selvfølgelige, at du ikke længere tænker på, hvorfor du gør, som du gør. De er blevet en del af dig. Til tavs viden. En viden der er unik for dig, som andre ikke har.

Der sker det, at når vi selv eller andre stiller spørgsmål, så kan vi alligevel ofte beskrive og forklare elementer af hvad vi gør, og hvorfor vi gør sådan. Spørgsmål åbner op for refleksioner, nye idéer, nye strategier og veje.

Vi glæder os til at dele alle former for viden – også den tavse – med jer her på cfdblogger.
Malene

Tegn og tale i en forening

FDDB (Foreningen Danske DøvBlinde – synshørehæmmede )har i år eksisteret i 30 år.

I april holde foreningen åbent hus i på deres kontor i Handicaporganisationernes hus i Høje Taastrup med  besøg af en masse af foreningens knap 450 medlemmer. Da foreningen startede i 1987, var der 28 medlemmer.

Plads til alle

Det unikke med foreningen er, at den rummer både mennesker med dansk tegnsprog og dansk tale. Der bygges bro ved tolke og kontaktpersoner og FDDBs landmøde, der holdes i juni, er altid en dejlig oplevelse, der bekræfter, at alle kan være delagtige i vores demokratiske foreningsliv med de rette rammer. Her er teleslynge, skrivetolk til  stor- skærm og til Ipad med storskrift eller punkt; her er centraltolk på tegn  og tale, tegnsprogstolke til medlemmer, der har brug for tolk tæt på og tolke, der tolker på taktil tegnsprog og ikke mindst  medlemmernes kontaktpersoner, der supplerer med ledsagelse, synsbeskrivelse og haptiske signaler både i og udenfor salen.

Her er plads til alle med et alvorligt kombineret syns og høretab.

Døvefilm og døvblindhed

Der findes for Tegnsprogede døve et tv-selskab, der har sendetid i DR. Her tages både samfundrelaterede og døverelaterede emner op; der er underholdning og debatprogrammer; ja public service tv blot på tegnsprog.

På døvefilms hjemmeside er der et fint tema om døvblindhed med masser af  informative indslag.

I anledning af FDDBs jubilæuim har døvefilm besøg en række tegnsprogede mennesker med Usher. Et par stykker er dog både tale og tegnere og kaldes kærligt hybrider i FDDBS verden. Som fagperson ville jeg dog foretrække  begrebet tosproget…

Dorthe Eriksen- en aktiv kvinde

I det ugentlige program tidens tegn  besøger Døvefilm  på lørdag d. 25.marts en spændende og aktiv  kvinde :Dorthe Eriksen, hovedbestyrelsesmedlem i FDDB. Hun har Usher 1  . Døvefilm har tidligere portrætteret Nina Ernst Jensen og Jackie Lehmann Hansen, som læsere af bloggen måske husker fra tidligere indlæg.

 foto af Døvefilms temaside om døvblindhed

Kirsten

“Om lidt skal vi skrive 2017 – et nyt år med nye muligheder; men også med de opgaver og problemer, som vi ikke fik fuldført eller løst i det gamle. Vore bekymringer bliver ikke slettet ved at skrive et nyt årstal”, sagde hendes majestæt dronning Margrethe i sin nytårstale.

Det er en banal konstatering, men ikke desto mindre er den sand. Vi har alle bekymringer, udfordringer, måske sorger, som vi bringer med os, og som vi bliver nødt til at forholde os til i det nye år. Vi kan ikke bare sige “skål, og godt nytår”, og så er de forsvundet. Men et nyt år bringer også nye muligheder. En chance for at gøre noget andet, end det vi gjorde i det forgangne år. Personligt bryder jeg mig ikke om nytårsfortsætter, for der går som regel en uge eller to, men så skrider de for mig.

Jeg kan imidlertid godt lide at bruge julen og nytåret til at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig, hvad der øger min glæde og min trivsel i hverdagen. Hvad vil jeg prioritere? Hvor vil jeg lægge mine ressourcer? Hvordan bidrager jeg bedst med “hele mig” i min familie, på mit arbejde og i de sammenhænge jeg ellers færdes i? – Ikke mindst… hvordan lader jeg op og drager omsorg for mig selv?

Kirsten skrev før jul, at der skal være balance i energiregnskabet, hvis vi skal forebygge stress.  Hun ville selv prioritere flere gåture og mere yoga i både juleferien og i det nye år. Det håber jeg lykkes for hende. Jeg vil gerne tilslutte mig ønsket om flere gåture – og så siger vægten, at jeg skal finde en anden hobby end bagning – og jeg har faktisk lyst til at have mindre “skærm” (Netflix-serier, computer osv.) og flere bøger proppet ind i min fritid. Det skal være en del af min egenomsorg.

Malene

Vi holder juleferie på bloggen fra i dag. Jeg sidder og ordner de sidste småting, inden jeg holder en lang og længe ventet ferie . Om lidt får vi årets julegave fra CFD Rådgivning og så kører jeg hjem til mit eget.

Noget af det vi havde fokus på med psykolog Jette Fischer i vores projekt ” Kom igen!” var forvaltning af vores energi. Hun lavede en cirkel, hvor det halve dækkede det sociale ansvar med arbejde, familie og aktiviteter, mens den anden halvdel dækkede det personlige  ansvar, som var velbehag, lyst ,følelser, behov og  krop. Er der ikke en halv cirkel til  hver del, altså balance, så drænes vi og bliver udsat for stress. Det kan vi ikke blive ved med, for så knækker vi og risikerer at blive udbrændt.

Det er en udfordring  for os alle i vores travle liv, og med RP og høretab skal du endda være ekstra opmærksom på dit energiregnskab , fordi syns- og høretabet hele tiden tager af energien ved siden af alt det andet.

For flere af deltagerne på kurset blev det en erkendelse af, at der skulle nye vaner til for ikke at lade det sociale ansvar fylde mere end det er helbredsmæssigt i orden.

“Balancen i cirklen skal jo tages lige så alvorligt som for højt blodtryk”, sagde en af deltagerne ved vores  afsluttende interview.

For os alle, er det vel lettere sagt end gjort. Stress er en alvorlig folkesygdom, som kan blive livstruende, hvis ikke man finder balancen i sit energiregnskab, og vi hopper hurtig med på at lade arbejde tage alt for meget af vores energi.

Malene skrev forleden om julefrokosten, der kan blive  pligt og ikke fornøjelse, hvis strategier og  teknik ikke er på plads, hvis man har et syns- og høretab

Jeg ønsker for os alle en jul med mulighed for balance i energiregnskabet og gode vaner med egentid  i det nye år der kommer.

Min egen plan er mere yoga og gåture…. og ikke kun  i weekenden.

Kirsten