Mangler du en makker til at dyrke motion med?

Jeg faldt lige over dette nye tilbud til personer med synstab, der ønsker at dyrke motion sammen med andre. Det er app’en “Move United”, som tilbyder at forbinde personer med synstab med frivillige seende motionister.

https://scontent.fbll1-1.fna.fbcdn.net/v/t15.13418-10/p960x960/94560181_226152331789421_7791246317631569920_n.jpg?_nc_cat=101&_nc_sid=ad6a45&_nc_ohc=8iWT9TnIHZAAX-Ilsq3&_nc_ht=scontent.fbll1-1.fna&_nc_tp=6&oh=dbb03ad638950592d6650bec4bb01979&oe=5ED858B0

Motion kan både være gåture, løbeture eller et besøg i det lokale motionscenter. Det er borgeren med synstabet, der lægger ønsket op i app’en, hvor de frivillige motionister kan se det og byde ind.

Udvikleren er dansk og hedder Kristian. Han er selv synshandicappet. Hans historie kan ses her. Der er også en fortælling fra bruger, der er stærkt svagsynet. Den kan ses her.

Det er op til dig selv, hvor tit, hvor meget og hvilken form motionen skal have. Det er et spændende tilbud, der er gratis at bruge. Det er sjovere at dyrke motion med en anden og muligheden for at få en seende makker med, fjerner ens dårlige syn som undskyldning for at komme væk fra sofaen.

Hjemmesiden kan findes på www.moveunited.dk eller du kan finde appen i app-store (Apple) eller playstore (Android).

Mange hilsner

Niels-Henrik

.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.