Foreningen SUMH spørger om hjælp til at blive klogere på, hvad der kan gøres for at få flere personer med funktionsnedsættelse i arbejde. SUMH står for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Det er en paraply-organisation, der arbejder for, at alle unge med handicap har mulighed for at leve det ungdomsliv, som de ønsker. Deres arbejde består først fremmest i at sikre unge med handicap medindflydelse og repræsentation i samfundet.
De fortæller selv følgende om deres nyeste indsats i samarbejde med Aalborg Universitet herunder:
FORTÆL OM DIG SELV – OG HJÆLP PROJEKTET: BAN VEJEN På bare 15 minutter kan du hjælpe unge med funktionsnedsættelser til at kunne komme i job. For kun halvdelen af gruppen er i arbejde, selvom mange flere gerne vil bidrage. SUMH starter i september kursusforløbet BAN VEJEN FOR JOB. Derfor har vi brug for baggrundsviden fra dig.
Har du en funktionsnedsættelse – fysisk, psykisk eller kognitiv – vil vi gerne have dine svar på vores spørgeskema lavet i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet. Svarene er vigtige, uanset din alder og om du er i arbejde eller ej. Og vi vil gerne have dem senest 1. september Dine svar gør SUMH klogere på, hvordan mennesker med en funktionsnedsættelse tænker om arbejdsmarkedet.
Socialstyrelsen har lanceret en ny portal, der samler viden om handicap og beskæftigelse. Portalen, der kan findes her, har til hensigt at gøre det nemmere at finde viden om, hvordan man medvirker til at flere personer med en funktionsnedsættelse får adgang til og fastholdes på det danske arbejdsmarked. “Man” i denne forbindelse er virksomhedsledere, kommunale ledere og sagsbehandlere samt i mindre omfang borgere med funktionsnedsættelse.
Hvad rummer de forskellige indgange?
De tre målgrupper – virksomhedslederen, kommunale ledere og sagsbehandlere og borgere, der lever med en funktionsnedsættelse – har hver deres indgang som giver adgang til specifik information.
Fx har virksomhedslederen adgang til viden om, hvem de skal kontakte i den kommunale administration for at få hjælp til at ansætte eller fastholde en ansat med et handicap. Dette suppleres med henvisninger til forskellige former for støtte i form af fx hjælpemidler og love/støtteordninger.
Kommer man i stedet fra en kommune er der inspiration til indsatser, information om en række handicaps (erhvervet døvblindhed er dog ikke et af dem) samt information om love, regler, hjælpemidler og støtteordninger.
Der er også en indgang til personer, der lever med en funktionsnedsættelse. Denne indgang giver adgang til viden, der ‘kan gøre vejen til beskæftigelse og fastholdelse i job kortere’. Det er bl.a. viden om ressourcer og behov for en række funktionsnedsættelser, love og støtteordninger, indsatser og teknologiske muligheder.
Et interessant første skridt med fokus på økonomi
Det er positivt at Socialstyrelsen letter adgangen til relevant information om, hvordan personer, der lever med en funktionsnedsættelse, kan fastholdes eller få adgang til arbejdsmarkedet. Det er omvendt sørgeligt at denne information hidtil – tilsyneladende – ikke tidligere har været tilgængelig på samme måde.
Det er også interessant, at en tydelig fokus på siden er et økonomisk ræsonnement for at støtte handicappede i at komme i arbejde. Der er bl.a. adgang til økonomiske beregninger i Den Socialøkonomiske investeringsmodel (SØM), som dog endnu er under udarbejdelse. Men også andre steder antydes det at det kan være økonomisk fordelagtigt at ansætte personer med handicap. Andre former for udbytter nyder ikke samme plads eller betydning i denne sammenhæng. De kommer sporarisk frem i de korte videoer, hvor en række positive budskaber og cases formidles (videoer er tekstet).
Det er spændende hvad siden kan udvikle sig til. Og det kan afslutningsvis konstateres at nu mangler vi bare, at man får større opmærksomhed på at overbevise virksomheder om, at det kunne være relevant at ansætte personer, der lever med en funktionsnedsættelse, så de får et behov for at opsøge den viden, der er på den nye vidensportal. Det er nok der, at den væsentligste barriere findes!
Mange er nu ved at vende tilbage fra sommerferie. Friske og genopladede. Hverdagen er tilbage med studie, job og andre aktiviteter. Vi har mere normale tilstande i det danske samfund med fremmøde på studie og arbejdspladser. Zoom møderne er måske på retur, men er nok også i nogen grad kommet for at blive. Vi er så at sige ”på” igen, med alt, hvad det kræver af transport og social interaktion fysisk og digitalt mv.
En hjerne på overarbejde
En hjerne der navigerer med mangelfuld og fragmenteret information fra syns- og høresansen kommer på overarbejde. Der er bliver derfor ekstra brug for at overveje, hvordan man kan give denne hjerne pauser, så man, så vidt muligt, ikke udmattes.
Foto fra Pixabay: Røntgenbillede af menneske-overkrop, med en rød hjerne. Mennesket tager sig til hovedet.
På Deafblind UK’s hjemmeside kan du lige nu læse en lille artikel om concentration fatigue, eller forsøgt oversat koncentrationsudmattelse, hos mennesker med høretab og døvblindhed. Det forklares, hvordan de ødelagte eller døde celler i det indre øre ikke kan levere tilstrækkelig information til hjernen, som deraf kommer på overarbejde. Det bliver selvsagt ikke nemmere for hjernen, hvis synet ikke kan understøtte, det man høre i forhold til at skabe sammenhæng i information og kommunikation.
I artiklen møder vi, blandt andre, skotske Jon Attenborough, som lever med erhvervet døvblindhed. Han fortæller, hvordan han takler og forebygger koncentrationsudmattelse eller energitab i sin dagligdag. Hvilepauser, digitale pauser, planlægning og motion er blandt nogle af de strategier, der nævnes som effektive i forhold til at lade op og bevare energi. Læs mere her: https://deafblind.org.uk/concentration-fatigue/
Energitab – et centralt emne i CFD’s Rådgivning
I døvblindekonsulenternes rådgivning er energitab et helt centralt emne. Mange personer med kombineret syns- og høretab, som benytter vores rådgivning, oplever energitab og udmattelse i større eller mindre grad. Det kan være en stor udfordring at skabe balance i tilværelsen, så man har energi til de aktiviteter, man ønsker eller forventes at have i hverdagen. Det kræver, at man finder strategier og metoder til at kompensere og restituere. På vores rehabiliteringskursus “Kom igen!” har vi derfor også et helt modul eller hus, som vi kalder det, der handler netop om energi (du finder mere information om Kom igen! i menulinjen øverst på denne side).
I har nok allerede fornemmet at sommerstemningen så småt har lagt sig over www.cfdblogger.dk. Og det er da også sådan, at bloggen holder helt ferie i juli måned. Det har været et første halvår primært i de unges tegn. Og jeg kan godt afsløre, at vi heller ikke slipper ungetemaet helt efter sommerferien.
Foto: Blomstereng med bl.a. kornblomster, valmuer
I efteråret kommer I også til at høre lidt om Kom igen! I august begynder nemlig en spritny omgang af ”Kom igen!”, CFD – Rådgivnings rehabiliteringskursus for mennesker med kombineret syns- og høretab. Denne gang er det mig, der får glæden af at være kursusleder. Men jeg er bestemt ikke alene om det.
På kurset vil også døvblindekonsulenterne Rikke Norup og Hanne Jepsen på skift være gennemgående på de enkelte moduler. Ligesom Psykolog Marianne Bjåsted fortsat er gennemgående underviser på hele kurset. Og så bakkes vi som altid op af flere af vores dygtige døvblindekonsulent-kolleger, som løbende dukker op med undervisning og gode fif i ærmerne. Vi glæder os alle meget til at byde nye deltagere velkommen!
Men for nu vil Niels-Henrik og jeg ønske jer alle en rigtig god sommer. Vi ses på bloggen igen til august.
Forleden dag havde jeg inviteret to døvblindekonsulenter, som rådgiver unge med kombineret syns- og høretab til en snak om, hvad deres rolle egentlig er? Og hvad bruger unge med kombineret syns- og høretab dem til?
Jeg var nysgerrig på, hvad man som ung får ud af at have en døvblindekonsulent. Og på høre deres refleksioner over det tema om unge med Usher syndrom, som kører her på bloggen for tiden.
Stine Jensen og Vinie Bach er døvblindekonsulenter i henholdsvis Valby og Århus. I dette blogindlæg får vi indsigt i nogle af deres tanker og faglige overvejelser i forhold til rådgivning af gruppen af unge med kombineret syns- og høretab.
Døvblindekonsulentens funktion
Både Stine og Vinie har kontakt med unge mennesker i deres rådgivning. Unge som er i uddannelse eller i overgang til job. Nogen bor hjemme. Andre er flyttet hjemmefra.
Konsulenterne er enige om, at en stor del af deres funktion i samarbejdet med de unge er at være lyttende. Det er vigtigt at holde sig parat til de perioder, hvor den enkelte har brug for, og er parat til, samtale eller støtte og information af mere konkret art.
De (red. unge) har måske ikke umiddelbart lyst til eller er ikke parat til at tale om deres synstab eller høretab eller de udfordringer, det giver. Måske oplever de ikke selv, de helt store udfordringer endnu. Måske har de fokus på helt andre ting. På den måde kan jeg bestemt godt genkende nogen af de pointer, som er kommet frem på bloggen, siger Vinie.
Vinie refererer her til tidligere blogindlæg, hvor unge med Usher syndrom sætter fokus på ønsket om ikke at skille sig ud. Og til Ninas blog indlæg om uddannelse og Usher syndrom, hvor Nina bl.a. påpeger, at det kombinerede sansetab faktisk ikke er det, der fylder mest i forhold til studiet.
Hvilken hjælp kan man få?
Nogle unge har brug for jævnlig kontakt med døvblindekonsulenten. Andre kun drypvis eller i perioder. Fx ved overgangen fra studie til job eller hvis synet forværres. Nogle har brug for at tale meget om sansetabenes betydning, mens andre helst ikke sætter ord på de vanskeligheder, der følger med. Det er meget individuelt, hvordan den enkelte har det med det og hvad den unge er klar til.
Noget af det jeg ofte hjælper med, i forhold til uddannelse, er information om eller hjælp til at søge hjælpemidler eller mentorordning eller SPS (Specialpædagogisk støtte). Jeg kan også hjælpe med at informere f.eks. studievejleder om kombineret syns- og høretab, hvilken betydning det kan have på studiet og hvilke kompensatoriske foranstaltninger, der kan være nødvendige. Men også med at synliggøre den enkelte unges muligheder for at gennemføre et studie på trods af sansetabene, når den rette hjælp er til stede, pointerer Stine
Stine og Vinie fortæller, at de ofte også yder vejledning i forbindelse med, at den unge står over for at skulle vælge eller finde praktikplads eller fleksjob. Der kan være behov for støtte i den unges afklaring af, hvad vedkommende magter/ønsker efter endt studietid. Eller støtte i forhold til jobstart. Fx “hvad fortæller jeg min arbejdsgiver og kolleger og hvordan?”
Hjælp til at forklare om sansetabene
Flere ønsker døvblindekonsulentens hjælp til at forklare om sansetab til jobcenter, sagsbehandler, studievejleder. Der kan også være også være behov for vejledning, når man skal ud og bo selv, hvor man ikke længere er under fars og mors vinger, fortæller konsulenterne.
Noget der ofte er på spil er, at hørelsen ikke fylder så meget. Høretabet har den unge ofte forholdt sig til gennem hele livet, men så tilstøder et synstab og hvordan er det så lige, at jeg fortæller andre om det? I skolen, på jobbet, til jobsamtalen. Det er noget, der kan fylde meget. Her kan vi vejlede den enkelte i forskellige måder at gøre det på. Og finde frem til en løsning, som vedkommende har det godt med, fortæller Vinie.
Hvilke muligheder har jeg med et kombineret syns- og høretab som livsvilkår?
Lige som alle andre unge, kan unge med kombineret sansetab sidde med en følelse af stor usikkerhed i forhold til, hvilken vej der er den rette i livet. Fx i forhold til uddannelse og job. At have et kombineret syns- og høretab oveni, som udvikler sig og muligvis forværres over tid, gør ikke den usikkerhed mindre.
Nogle unge er meget opsatte på at følge drømmen om en given uddannelse eller job og går benhårdt efter den. Andre tænker meget over, hvad der er muligt på lang sigt og om det matcher deres synstab i fremtiden. Der kan være behov for samtaler med døvblindekonsulenten i den proces.
Det er vigtigt at hjælpe de unge på en måde, så døvblindheden ikke bliver det altoverskyggende definerende for deres valg, fremhæver Vinie.
Døvblindekonsulenten kan være med til at stille spørgsmål, også nogle gange de lidt svære spørgsmål, som kan hjælpe den unge videre i processen og måske nærmere en afklaring hos dem selv.
To fødder står ved tre pile der peger hver sin vej (Foto: PixaBay)
Stine forklarer:
Det er også min rolle som konsulent at bakke den unge op. Anerkende den unges valg og fravalg. Og når der er periode, hvor det er lidt op ad bakke og ikke alt er så lige til, anerkende og motivere, ”du kan godt”.
Ikke kun uddannelse fylder
Men det er langt fra bare uddannelse, der fylder for de unge. Der er mange andre ting, som det kombinerede sansetab har indflydelse på. Det er ungdomslivet generelt. Relationer, kærester, familie, kulturelle forhold og overgange til nye faser i livet.
Det handler bestemt ikke altid kun om syn og hørelse, men det handler ofte meget om det energitab, der følger med. Prioritering af kræfter og energi. Jeg har ofte en lyttende funktion, fortæller Stine
Hvornår kan man kontakte en døvblindekonsulent
Hvis du er fyldt 18 år, lever med kombineret syns- og høretab og har behov for rådgivning i forbindelse med sansetabene, er der mulighed for, at du kan få kontakt med en af CFD’s døvblindekonsulenter.
Døvblindekonsulenterne har viden om, hvordan et kombineret syns- og høretab kan påvirke hverdagen. Døvblindekonsulenterne kan pege på forskellige redskaber, strategier og teknikker til at mestre hverdagen/livet med kombineret syns- og høretab. Fx når man oplever energitab, hverdagen bliver svær at håndtere, transport bliver bøvlet, der opstår udfordringer i forhold til det sociale, eller fx hvis studievejleder eller andre bare ikke forstår, hvordan det er.
Døvblindekonsulenterne har viden om forskellige støttemuligheder og kan være med til bygge bro til andre fx studievejleder, jobcenter, praktikplads. Rådgivning og samtaler tilpasses altid den enkeltes behov.
