I kontoret ved siden af mig ( Kirsten) sidder vores nye udviklingskonsulent Niels-Henrik Møller Hansen. Han har lovet at bidrage med indlæg til bloggen jævnlig fra nu af omkring det, der optager ham i arbejdet på CFD.
Han deltog i vores jubilæumskonference igår og har sendt følgende indlæg om dagen til cfdblogger.dk:
Jeg havde fornøjelsen af at deltage i CFD’s stort anlagte konference, hvor overskriften var ”Vi deler fremtiden”. Målet med konferencen var at afsøge, hvad CFD skal lave i fremtiden og hvordan det skal ske – skal CFD arbejde med nye målgrupper, skal det ske alene eller i samarbejde med andre og hvad med de traditionelle målgrupper og tegnsproget? Så det var et forsøg på at skærpe CFD’s fremtidssans. Der var med andre ord mange spørgsmål, men heldigvis også mange bud på perspektiver på hvad CFD kan og bør gøre fremover.
Interessante oplæg
Fremtidsforskeren Eva Steenvig lagde ud med et bud på tendenser og træk ved det moderne samfund. Det var informativt og tankevækkende.
Direktør Carsten Lassen fra den socio-økonomiske virksomhed ”Specialisterne”, der arbejder med at hjælpe mennesker, der befinder sig på autismespektrummet i arbejde, diskuterede efterfølgende om det er borgeren, der er i centrum, når det offentlige hjælper sårbare mennesker. Hans pointe var, at som det nuværende system er sat sammen, belønner det ikke indsatser, der er bedst for mennesker, der har brug for specialiseret viden, som måske nok koster mere her og nu, men som reelt er billigst i længden.
Opsang
Endelig kom døvekonsulent Maiken Vingum Vestergaard fra CFD Rådgivning med opsang til deltagerne om, at det handler om at se den enkelte person og ikke reducere borgeren til en kategori som ”døvblind”, ”tegnsprogsbruger” eller noget andet, når tingene sjældent er så entydige i virkeligheden og disse kategorier samtidigt er voldsomt reducerende i deres menneskesyn.
Hvad synes I?
Jeg gik fra konferencen med mange indtryk, men også med det åbne spørgsmål om hvad synes vores borgere egentligt CFD skal give dem? Hvordan kan CFD støtte deres liv bedst muligt? Der er nemlig ingen tvivl om, at kommunerne, deCIbel, DDL, FDDB m.fl. har en holdning til det, men de er jo ikke nødvendigvis sammenfaldende med vores borgeres perspektiver –hvad synes I – kunne være et fint spørgsmål at afslutte dette indlæg med.
Niels-Henrik
