Så er ferietiden ved at være forbi . Jeg løb imorges ud til bilen med min taske let forsinket. Da jeg kommer frem til kontoret har jeg glemt min arbejdstelefon…. øv altså. Jeg ville lige oplade den et andet sted end jeg plejer,mens jeg spiste morgenmad …og så gik det galt.
Vaner og systemer
Det er jo så godt at opbygge nogle gode vaner i så mange af hverdagens gøremål. Når jeg komme rundt og besøger borgere bliver jeg gang på gang inspireret af gode vaner og systemer, der gør at man som blind eller svagtseende har styr på sine ting. Ofte oplever jeg at personen med synstab har mere styr på det end den seende , der naivt tror man kan multitaske og derfor leder og leder, eller glemmer sine ting. En nødvendighed bliver en fordel, faktisk.
Vær mindful
Siger jeg til mig selv. Gør en ting ad gangen og lav systemer. Det prøver jeg så. Mennesker , der så bliver ramt af RP skal jo lægge vaner om og blive mere systematiske i deres hverdag. Nogle kan f.eks. snildt huske deres indkøbsliste ved en god memoteknik. der giver en god ” kognitiv muskel”. Det er jo ikke så tosset med en stærk hjerne.
Hukommelsespaladset
min indkøbseddel
Hukommelsespaladset er en gammel husketeknik, som jeg ind i mellem har mødt folk, der benytter, når ting eller viden skal huskes.
Metoden stammer efter sigende fra en græsk digter Simonedes, der fremsagde digte i et palads, der pludselig faldt sammen. Han kunne efterfølgende fortælle, hvor alle gæsterne havde siddet og man kunne på den måde identificere ligene. En grum fortælling, men en teknik som stadig bruges, nemlig at placere de genstande eller den viden , der skal huskes i kendte rum.
Jeg har selv erfaret at bøger læst særlige steder, som på en strand eller på banegården, husker jeg faktisk bedre indholdet af.
Jeg tror, jeg selv vil prøve at arbejde mere målrettet med denne metode den næste tid- metoden kaldes også loci-metoden. Jeg tror jeg vil starte med indkøbssedlen:)
Kirsten
Piko TL MAX
