Godt nytår med god akustik!

Så blev det 2018 og vi har holdt  juleferie og har fejret nytår og mange af os har været i  andre fysiske rammer end i vores hverdag. Det udfordrer, når akustikken ikke altid  er hørevenlig.

Maden er fremragende, men akustikken elendig

‘Det sted er ikke noget for dig med dit høretab’ , sagde min søn  om det nyåbnede spisested ‘ Det er rigtig svært at kommunikere, også for normalthørende.’

Jeg tog nu derhen alligevel med min mand, hvor vi spiste mere end vi snakkede, men  havde vi været flere om bordet, havde det nok været en dårlig oplevelse; men maden var god!

Universelt design i skolen

Folkeskoler , der har elever med høretab får vejledning og   tips om et godt lyttemiljø og det er sikkert ikke tosset at være elev med høretab på en skole i Fåborg, der er blevet ny renoveret- læs her

Skolens  lærere oplever aflastning og måske kan også lærere med aldersbetinget høretab klare flere år på arbejdsmarkedet.

Skift af arbejdssted

Da jeg for ti år siden arbejdede som konsulent for hørehæmmede oplevede jeg ofte at et arbejdsskift pludselig gav  problemer,fordi  lyttemiljøet blev for dårligt.

Bøger, bøger,bøger og selvfølgelig tæpper  sagde den gamle akustiker altid i gamle dage når vi var på kursus om hørelse-men  bøgerne er der ikke  mange af i de store og åbne  kontormiljøer, hvor al information ligger i computeren. Så hvis ikke bygherre  tænker lydmiljøet  ind, kan indemiljøet blive for dårligt. I min kommune lavede man et fantastisk smukt  og æstetisk rådhus i en gammel fabrik; helt åbent i mange etager, men det gav store arbejdsmiljøproblemer og der måtte  laves alternative  løsninger efterfølgende. At være hørehæmmet medarbejder der i starten  ville nok være  et mareridt.

Jeg husker også en borger  med CI,hvor jeg var med til samtale i et jobcenter med kummerlige lokaleforhold. Jeg måtte taletolke  hele mødet  i nedsat tempo og med min kendte stemme ,så  gik det lige, men han  var forskrækket over at han pludselig hørte så dårligt; det vi i vores fagsprog kalder situeret døv.

tæt på bølger i akustik skum

God akustik styrker trivsel og læring

står der på Center for Høretabs hjemmeside- ja det gælder os alle. Så stil krav om godt lyttemiljø, hvor du kommer frem  ;jamen da også på det gode spisested!

Kirsten

 

 

Walk in my Shoes- fjerde søndag i advent og juleaften om fire dage!

Så har jeg sidste arbejdsdag før juleferien. Jeg har to genfortællinger på film klar til de sidste to temaer. Se i den vandrette bjælke.

På arbejde med Usher

Der er fem fortællinger om arbejdslivet, men de er ikke nået at blive klar og kommer i det nye år

Hvem siger at jeg ikke kan?

Er titlen på femte og sidste del af bogen og vi viser to kapitler af de fem.

foto af egetræ med julelys i mørke

Fotoet ovenfor er taget i morges da jeg kørte forbi “kvindeegen” i Flemløse.

Kvindeegen

Da kvinderne fik valgret i 1915 blev der plantet egetræer af Dansk Kvindesamfund i Flemløse. Nu står der et stort smukt egetræ ved vejen gennem  byen og hvert år med lyskæder, der lyser smukt op. Jeg har nydt det hver morgen på vej til arbejde her i den mørke tid. Jeg tænker at var der ikke  kæmpet for stemmeret dengang og langt senere ret til at stemme for alle også fattige og handicappede, ville det have været endnu sværere at arbejde mod  et samfund med fælles menneskerettigheder for alle!

Glædelig jul og godt nytår til bloggens læsere. Tak for  input i året der er gået og for tilsagn om interviews og anden god viden fra mennesker med RP og høretab og fra fagkolleger i det kommende år.

Vi blogger igen i uge 2 2018

Kirsten

 

Walk in my Shoes- tredje søndag i advent

Jeg har lige lagt et kapitel mere på sidste uges tema  om livet i en Usher familie, men ellers mærkes juletravlheden også her på bloggen,hvor flere af mine gode formidlere har måtte  udsætte “deres” kapitel.

Det uafhængige liv

Det er overskriften på det næste tema i bogen- et tema der vel optager os alle- lever jeg et liv i overensstemmelse  med mine værdier og lever med og erkender det, jeg ikke  kan ændre på uden af den grund at  føle sig som “offer”.

I ugen der er gået har jeg set at en dansk bog er på vej om at leve et liv med Usher.

foto af bogomslag

“Livet uden kongesanser” er skrevet af Kirsten Malmbak, som er en kendt personlighed i både døve og døvblindemiljøet . Den kan købes på www.saxo.com  i det nye år. Den ser jeg frem til at læse.

På arbejde med Usher

Det har jeg oversat det næste tema i “Walk in my shoes ” fem kapitler, der beretter om at være på arbejdsmarkedet og karriereudvikle  og nyorientere sig både pga. og på trods af Usher.

Vores interview serie her på bloggen med mennesker på arbejdsmarkedet i Danmark fortsætter også i det nye år, hvor vi har lavet nye aftaler om interviews

Kirsten

Walk in my shoes -anden søndag i advent

Rygtet siger at der skulle komme sne anden søndag i advent- lidt hyggeligt….hvis vejen er ryddet til mandag morgen! Så er der måske tid til at se film.

Jeg lægger nu en ny række genfortællinger på i den vandrette bjælke” Walk in my Shoes”. Denne gang er det temaet “Livet  i en Usherfamilie”

Kurser i CFD rådgivning

Hvert år udsender vi et kursuskatalog med tilbud til forskellige faggrupper, men også pårørende. Jeg har smugkikket på næste års indhold og kan se at i Øst (Valby eller et passende sted på Sjælland)   kan familier henvende sig, så finder vi en form, et sted og et tidspunkt for en familiedag .Kursus kaldes “At være pårørende og netværk” .I Vest(dvs. i Fredericia, Odense , Århus eller andet aftalt sted) er der også mulighed for at tilmelde sig en bestemt dato: lørdag d. 21.april 2018.

Kursuskataloget kommer på vores hjemmeside i det nye år www.cfd.dk

grupeparbejde på pårørende dag                                                                                            Gruppesamtale på pårørende-dag

Syv kapitler

Der er syv kapitler i dette tema og der er fundet formidlere til alle. I skrivende  stund har jeg uploadet fem kapitler og to er på vej  til os. Går alt vel lander de inden jul.

Kirsten

 

 

Walk in my Shoes -første søndag i advent

I april måned lovede jeg at jeg ville vise  genfortællinger på tegnsprog af kapitler i bogen “Walk in my Shoes” , som blev udgivet i USA sidste år 2017 i december.

Der er 27 kapitler inddelt i 5 temaer

forside af bog Walk in my shoes

læs mere

Ideen er at formidle de 27 beretninger om livet med og omkring Usher på dansk tegnsprog. De mennesker der har sagt ja til at fortælle et kapitel har også fået mere viden om Usher, ja de har lavet  en “Walk in my Shoes”.

Tak til formidlerne

Trods en travl hverdag har mit professionelle  tegnsprogsnetværk stillet op til opgaven.

Nogle har tegnsprog som arbejdssprog, nogle har det som andet sprog ,mens det for andre er  primære sprog. Derfor er der selvfølgelig også forskel på  tegnsprogsniveauet

Kontaktpersoner formidler videre

For de  ca. 25 tegnsprogede mennesker vi kender i Danmark med Usher , der ikke har så meget  synsrest tilbage hvor man kan se en film på mobil eller iPad, kan kontaktpersoner formidle fortællingen med taktilt tegnsprog som tilbud

Diagnosen: At lære, acceptere og leve med Ushers Syndrom

Første del har 4 kapitler, som I kan se i bjælken ovenfor, hvor der står Walk in my Shoes

Kirsten