Min gode kollega Malene deltog i starten af september på årets kursus for folk i hørerehabilitering- i vores verden kaldet “Vingstedkurset”. Hun fortæller her om et oplæg, der gjorde indtryk
MaleneI sidste uge deltog jeg i årets Vingstedkursus. Størsteparten af deltagerne er hørekonsulenter fra kommunikationscentrene i hele Danmark. Der var flere spændende foredrag om, hvad der bliver forsket i på høreområdet i øjeblikket. Ligesom høreapparat-, CI- og hjælpemiddelfirmaerne præsenterede deres produkter i udstillinger i den store forhal på Vingstedcenteret og ved workshops, som vi kunne deltage i. Selvfølgelig var der også tid til at netværke med de andre deltagere og samarbejdspartnere.
Søvn og sundhed
Jeg blev særligt inspireret af et oplæg om ”Søvn og sundhed – hvad betyder vores sensoriske input for søvnens kvalitet?”, der blev afholdt af professor, overlæge, dr. med. Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet. Han tog udgangspunkt i den normale søvn, og han sagde, at det er normalt at vågne om natten, at tænke, bekymre sig og fx være urolig, hvis vi skal op tidligt og nå et tog eller et fly. Det er normalt, at vi hyppigere oplever søvnbesvær med alderen. Desværre er det også normalt, at jo mere opmærksomme vi bliver på vores eventuelle søvnbesvær, desto værre bliver det.
Vigtigt at vi sover
Søvn er nødvendig for at vi kan opretholde en normal dagfunktion. Alle biologiske individer på jorden sover, og selvom vi prøver at holde os vågne, så vil vi til sidst falde i søvn. Poul Jennum fortalte om, hvorfor det er vigtigt, at vi sover. Det kunne han tale længe om. Jeg vil skrive ganske lidt her (som jeg forstod det). Nemlig, at vores hjerner bliver renset for giftstoffer, når vi sover. Der bliver dannet nye nerveforbindelser og så har søvnen betydning for konsolidering af hukommelse. Det betyder, at de ting vi sanser, oplever og lærer i løbet af dagen og vores vågentid, de ting bliver bearbejdet, sorteret og lagret i hukommelsen, når vi sover.
Udfordringer med søvn og synstab
Det er øjnenes opfattelse af lys og mørke, der hjælper os til at have en normal døgnrytme. For eksempel bliver hormonet Melantonin dannet i døgnets mørke timer og fremkalder søvnighed. Personer med grå stær og Retinitis Pigmentosa (RP) lider oftere af søvnforstyrrelser på grund af øjnenes reducerede evne til at opfatte lys og mørke. For personer med isoleret grå stær, kan søvnforstyrrelserne forsvinde efter en operation, fordi dannelsen af Melantonin stiger efterfølgende.
Poul Jennum nævnte kort, at personer med sansetab som døvhed og/eller blindhed oftere oplever søvnbesvær end andre mennesker på grund af manglende eller for få sanseinput. Et delemne, som jeg gerne ville have hørt mere om – og som også var lovet i overskriften for oplægget ” – hvad betyder vores sensoriske input for søvnens kvalitet?” – men som desværre kun blev overfladisk berørt. Stress blev nævnt som yderligere en faktor, der kan forårsage søvnbesvær, hvilket jeg tænker, at rigtig mange personer med døvblindhed også oplever i større eller mindre grad i pressede situationer i hverdagen.
Malene
Malene og jeg er rigtig nysgerrige på om RP og søvnløshed er koblet mest til stress eller der simpelthen mangler dannelsen af Melantonin. Vi har i hvert fald erfaring med at søvnløshed er udbredt hos folk med RP og høretab.
Søvn og synet
Øjenforeningen, der har god information omkring synet og øjensygdomme har også skrevet om emnet og giver gode råd mod søvnløshed her
Kirsten