I øjeblikket kan man læse om et nyt innovationssamarbejde med DTU studerende på CFD’s hjemmeside. Et spændende samarbejde, som I, her på bloggen, bestemt ikke skal snydes for at høre om.

Hvordan ser jeg, om det er en mælke- eller en yoghurtkarton, jeg har taget ud af køleskabet? Hvordan kan jeg gå sikkert i mørke på ukendte steder? Og hvordan ved jeg, hvornår jeg har nået min station med toget?

Det er spørgsmål, som de fleste af os ikke behøver at overveje. Men for mennesker med et kombineret høre- og synstab er det helt centrale spørgsmål i dagligdagen. 

Disse – og flere – spørgsmål har ingeniørstuderende på DTU arbejdet på i et par måneder og har fundet frem til nogle teknologiske løsninger, som både er kreative, visionære og innovative.

Arbejdet er foregået i et forløb med titlen Innovation Pilot, hvor ingeniørstuderende fra 18 forskellige studieretninger har skullet arbejde sammen om at finde ideer til løsninger på problemer, som de bliver stillet af eksterne virksomheder og organisationer. 

CFD har ligesom i et tidligere forløb stillet dem overfor udfordringen: “Hvordan ville I finde ud af at udføre helt dagligdags aktiviteter, hvis I ikke kunne se og høre?”

Og undervejs i forløbet fik grupperne via Foreningen Danske DøvBlinde mulighed for at interviewe personer med døvblindhed for at få et bedre billede af deres situation og de daglige problemer, grupperne skulle finde løsninger på.

Fem grupper – fem idéer

De fem grupper er denne gang kommet frem til følgende idéer og koncepter:

Et mini-punktskriftdisplay, som kan sættes fast på telefonen, og et talegenkendelsesprogram, som kan fjerne baggrundsstøj og skabe mulighed for kommunikation, der laver tale til tekst, som kan aflæses af personen med døvblindhed.

En boks, der sidder på væggen i køkkenet, med et kamera, som kan aflæse madvares emballage og fortælle dels, hvad det er for et produkt (om der er mælk eller yoghurt i kartonen, for eksempel), dels hvor længe det er holdbart. 

Et vibrerende ur/armbånd, som giver et taktilt signal, når man nærmer sig det busstoppested eller den togstation, hvor man skal af. 

En tilpasset udgave af app’en Rejseplanen, som er enklere at anvende for en person med døvblindhed, og som både kan guide personen med døvblindhed hen til den ønskede station/stoppested, og som kan give besked om, når man nærmer sig det sted, man skal stige af toget/bussen.

Et kropsbåret mobilityhjælpemiddel, som ved hjælp af taktile signaler i et armbånd informerer personen med døvblindhed om forhindringer, man kan falde over eller støde ind i og sikre, at man ikke kommer til at gå udenfor fortovet.

Ikke færdige prototyper, men…

Resultaterne af gruppernes arbejde er naturligvis ikke færdige og fungerende prototyper. Deres opgave var at udtænke mulige koncepter og løsninger på et bestemt problem. Men nogle af grupperne er kommet længere med deres konceptudvikling og har lavet noget, der er tæt på en prototype, mens andres idéer primært ligger i papirform.

For os er den store gevinst, at der er nogle kloge studerende, som tænker innovative tanker på vores område, hvor der i høj grad mangler teknologisk udvikling og nytænkning. Nogle af grupperne overvejer at arbejde videre på deres løsninger, men for andre har det været et spændende projekt, hvor de har stiftet bekendtskab med en gruppe mennesker, som de ikke anede eksisterede. Og så er vores håb naturligvis, at de tager interessen og den viden, de har fået, med sig gennem studiet til senere projekter.

Undersøge muligheder for finansiering

CFD har ikke midler til selv at udvikle tekniske løsninger, men vi skal sammen med DTU i gang med at undersøge mulighederne for finansiering til hjælp til videreudvikling af de løsninger, som ser mest relevante og realistiske ud.

Til foråret skal vi igen være opgavestillere til to nye innovationsforløb, hvor endnu flere dygtige og kreative studerende vil komme med forslag til løsninger på dagligdags problemer for mennesker med døvblindhed.

I den seneste udgave af RP-nyt beskriver Alvilda H. Steensberg, der er læge og ph.d.- studerende ved afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet (Glostrup), hvorledes personer, der har Usher Syndrom, også har en forhøjet risiko for papildruser. Det er ikke noget man som patient nødvendigvis mærker noget til, men det kan på sigt give problemer med fx synsfeltet. Alvilda undersøger i hendes ph.d.-projekt forekomsten af papildruser blandt personer med Usher syndrom og hvilken betydning det har for deres syn.

Hele artiklen kan læses i RP-nyt – her – som udgives af RP-gruppen i Dansk Blindesamfund. https://blind.dk/rp-nyt og som udgives et par gange om året med nyheder om behandling og diagnostik på området.

/Niels-Henrik

Specialrådgivningen for Døvblinde ved Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed (ISHD) har haft gang i trykpressen! De har netop udgivet en ny bog om, hvordan det er at være barn eller ung og have en diagnose, der gør at man skal leve med erhvervet døvblindhed.

Bogen er tænkt som et værktøj, der kan hjælpe fagpersoner, forældre og andre, der skal støtte et barn eller en ung, der lever med erhvervet døvblindhed.

Den giver en bred introduktion til erhvervet døvblindhed, herunder Usher Syndrom, som er den hyppigste årsag til erhvervet døvblindhed blandt børn og unge. Dernæst ser den på, hvordan det er at leve med Usher Syndrom, opdelt i en række aldersgrupper (førskolealder, indskolingsårene, mellemtrinnet og udskolingsårerne samt teenageårene).

Der bliver også set specifikt på, hvordan kan man, som ung med erhvervet døvblindhed, kan leve med følgerne. Med afsæt i ISHD’s konsulenters erfaringer, et litteraturstudie samt interviews med syv unge, beskrives de fysiske konsekvenser, træthed og udmattelse og psykiske konsekvenser, og der angives handlemuligheder og strategier, som kan støtte den unge.

Bogen gennemgår også kompenserende tiltag, der kan hjælpe barnet eller den unge, der lever med erhvervet døvblindhed. Det kan fx være haptisk kommunikation, det fysiske miljø i undervisningsrummet og andre ting.

Det er godt med viden som kan hjælpe børn og unge, der lever med erhvervet døvblindhed, til at trives bedst muligt. Det er derfor godt med en bog af denne karakter, hvor der bliver videregivet en masse væsentlige erfaringer og viden om dette. Det kan hjælpe fagfolk, forældre og andre til støtte de unge bedst muligt, hvilket der er stærkt brug for.

Bogen kan bestilles direkte hos ISHD og koster 100,-kr. plus evt. forsendelse. Find den her.

Noget af bogens materiale stammer fra et samarbejde med CFD Rådgivning. Vi er glade for dette vigtige partnerskab med ISHD og det vigtige vidensgrundlag det giver for ISHD’s og CFD’s indsats overfor målgruppen. Tillykke til ISHD for udgivelsen.

Du kan læse mere om partnerskaber med CFD her.

/Niels-Henrik