Kategoriarkiv: Stort og småt

Høreforeningen
FDDB Foreningen af danske døvblinde; syns-hørehæmmede
Dansk Blindesamfund; herunder RP-gruppen
Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende

Må man gøre grin med handicappede?

Jeg faldt over en diskussion om de Paralympiske Leges officielle konto på TikTok, som refereres i en artikel i Berlingske Tidende. Diskussionen har sit udgangspunkt i spørgsmålet om det er ok, at gøre grin med de handicappede sportsudøvere? Det sker nemlig på denne TikTok konto – også selvom det er den officielle konto for de Paralympiske Lege. Blandt de ting, der bliver gjort grin med er en bordtennisspiller, der falder ud af sin kørestol og en etbenet cykelrytter.

Det er en diskussion, der har flere lag end man lige skulle tro.

Automatreaktionen ville nok være, at det kan man ikke tillade sig. At der er tale om en udstilling af personer med handicap og at det er fornærmende fokus at have på deres indsats. Argumentet synes at være, at handicap er en særlig kategori, som man ikke kan/skal forholde sig til humoristisk. Lidt som opskrifter på danskhed, frikadeller og kongehusets gøren og laden.

Omvendt peger artiklen på, at kunne gøre grin med sit handicap, indikerer en accept af de vilkår handicappet giver. Det er samtidigt også en handicappet sportsudøver, der passer kontoen, og det bliver taget til indtægt for at den person har en særlig indsigt og forståelse for “handicap”. Det er således ok at gøre grin med handicappede, når det blot er handicappede selv, der gør det, synes argumentet at være i dette perspektiv.

Det er også en diskussion, der skriver sig ind samfundsmæssig diskussion om, hvordan sproget og kategoriseringer, ikke er uskyldige, men afspejler magtstrukturer og samfundsmæssige diskuser, og derfor skal tilpasses refleksivt. Ordet “Woke” som i visse kredse er et skældsord afspejler også dette. At være “woke” indebærer at man er opmærksom på, at nogle samfundsgruppers privileger og hvordan disse kan undertrykke andre befolkningsgrupper.

Set med woke-briller på, afspejler diskussionen om det er ok at gøre grin med handicappede således en diskussion om de magtforhold det afspejler.

Jeg synes begge argumenter har deres berettigelse. Der er ingen – handicap eller ej – som bør gøres til grin eller udstilles. Men omvendt ville man også grine, hvis der blev delt en video af ikke-handicappede, der falder ud af stolen af begejstring fordi de netop har vundet en vigtig sejr.

Måske er udfordringen her netop at en gruppe af personer, der lever med et handicap, nok deler et fælles vilkår, i form af funktionsnedsættelsen, men i øvrigt er en heterogen gruppe, ligesom resten af befolkningen. Det betyder at nogle vil finde styrke ved at forholde sig humoristisk til deres funktionsnedsættelse, fordi det er der de er i livet, mens andre vil føle det tilsvarende er grænseoverskridende, fordi de er sårbare grundet funktionsnedsættelsen.

Der findes en spændende serie på DR-tv, som kan være relevant i denne forbindelse. Den er et eksempel på situation, hvor den handicappede selv gør tykt grin med hendes funktionsnedsættelse og dermed overtager kontrollen og definitionsretten til hvad det betyder for hendes. Serien hedder “Danmarks lækreste spasser” og kan streames fra dr.dk.

/Niels-Henrik

God påske!

Nu varer det ikke længe før computeren bliver lukket, og det er tid til at holde påskeferie. Vi her på bloggen håber, at det gode vejr holder ved og at nattefrosten snart slipper sit tag, så det bliver muligt at komme i gang med haven! Det er skønt at dagene er blevet længere og solen har fået mere magt.

Der er dumpet en nyhed ind i postkassen fra “Foundation Fighting Blindness”, som skriver, at der er registreret positive resultater med et forsøg med en ny form for behandling af RP, hvor patienterne behandles med stoffet CO-010, som gives som en engangsbehandling. Stoffet virker ved at aktivere nogle celler i øjet, som normalt ikke registrerer lys, så de kan registrere lys og dermed aflaste de normale synsceller. Resultaterne rapporteres at være kliniske meningsfulde; spørgsmålet er om de også gør en forskel i hverdagen? Uanset hvad, er det lovende at der gøres fremskridt på området. Læs mere her om nyheden her.

God påske og ferie til alle læsere.

/Niels-Henrik

FDDB får midler til undersøgelse af kommunernes tilbud om rehabilitering af døvblinde

Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB) har modtaget midler fra to fonde – Helsefonden og Johan Schrøders fond – til at gennemføre en undersøgelse af landets kommuners tilbud, når det gælder rehabiliteringstilbud rettet mod borgere, der lever med døvblindhed.

Udgangspunktet for undersøgelsen er FDDB’s oplevelse af, at der er meget få tilbud rettet mod borgere, der bliver diagnosticeret med et progredierende syns- og høretab. Det er målet at undersøgelsen skal afdække området og give et grundlag for en udvikling/politiske bevågenhed på området.

Undersøgelsen skal gennemføres af to antropologer, og påbegyndes d. 1. maj 2023.

Læs mere på FDDB’s hjemmeside.

/Niels-Henrik

Bliv klogere på livet som ung med høretab

Reklame for CFD EVENT – Vi taler for døve øren på Bremen Teater, den 26. April 2023 klokken 13 til 16:15

Der er sket en fantastisk teknologisk udvikling inden for høretekniske hjælpemidler. Men hvordan ser det ud for unge med høretab eller døvhed? Deres hverdag og deres fremtid er præget af deres sansetab, og vi mangler indsigt i livet med høretab og døvhed som ung i dag.
Det er fokus for dette event, hvor vi lader de unge selv komme til orde. Det er nemlig de unge – uanset om de bruger talesprog eller tegnsprog – der ved, hvordan livet med høretab eller døvhed former sig. Hvor giver det friktion, hvor gør det ondt, og hvilke veje finder de unge igennem livet?

Der er tale om et kulturevent, som trækker på dramaturgiske elementer fra teatret. De unges stemmer vil blive suppleret med forskeres og fagpersoners perspektiver, således at mange nuancer og vinkler på emnet vil komme frem. Du vil møde 6 unge, der fortæller om deres liv og overvejelser. Du vil møde fem fagpersoner, der præsenterer deres faglige perspektiv på livet, som ung med et høretab.

Ses vi d. 26. april?

Find programmet her.

Meld dig til her (det er gratis at deltage).

/Niels-Henrik

Nyt talmateriale fra Ankestyrelsen

Tidligere undersøgelser har peget på, at det kan være udfordrende for landets kommuner at administrere lovgivningen på handicapområdet. Nye opgørelser fra Ankestyrelsen underbygger desværre dette billede.

Ankestyrelsen er den instans, som afgør klager over kommunal sagsbehandling, koordinerer praksis og laver undersøgelser om udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet. De behandler ca. 50.000 sager om året. Sagsbehandlingstiden på sager på det kommunale social- og beskæftigelsesområdet i december 2022 omtrent 17 uger i snit med en stigende tendens.

Ankelstyrelsen har en omfattende talportal, hvor man kan blive klogere på antallet af sager, hvilke områder de bliver indgivet i, og hvor ofte Ankestyrelsen kommer til en anden afgørelse end kommunerne. I kategorien “Kommunale sager” er den aktuelle fordeling, at Ankestyrelsen har haft 18.420 sager i 2022 og i 30,2 % af disse har de valgt at omgøre kommunernes oprindelige afgørelser.

Ankestyrelsens talportal kan finde her: https://ast.dk/tal-og-statistik-app/

Det er muligt at søge omgørelsesprocenterne frem på specifikke områder og kommuner, hvis man skal undersøge tendenserne i forhold til dette.

Det er i snit omtrent hver tredje sag, der omgøres af Ankestyrelsen. Det kan være højere på nogle områder. Monica Lylloff (jurist) peger i en analyse på Linked-In (find den her) at andelen på voksenhandicapområdet er 38,9 %. Hendes pointe er samtidig, at dette kun er de sager, hvor borgeren har valgt at anke afgørelsen. Det er ikke alle, der har overskud eller indsigt i det, og derfor kan det reelle tal være endnu højere.

Det er markante tal, og vækker stof til eftertanke.

/Niels-Henrik