Er den fin med kompasset?

Efter at de øvrige deltagere i Inspirationsdagen, som Trine har skrevet om, tog hjem, blev de gæve Kom igen! deltagere til aftenundervisning på Fuglsangcentrets  nye mobility-bane.( UH nogle trapper!) At bruge en mobilitystok og sin kinæstetiske sans( altså opfattelse af beskeder fra kroppen) kræver træning og teknik, så man kan færdes uden at bruge synet til at finde rundt, men med stok og krop og bevægelse som kompas.

 Døvblindekonsulent Eva Oltmann gav fif og fidusser til gruppen, hvor nogle havde erfaring og andre var helt nye med den hvide stok i hånden.

Gruppen undervises i mobility

Energitab- Ny energi

Blev der snakket en del om næste formiddag, hvor gode scanneteknikker blev øvet  og en mulig lyssætning i hjemmet og det rette synshjælpemidler blev gennemgået. Evas gode plakat om at skabe nye vaner blev hængt op på tavlen og man var om bordet enige om, at meget kan lade sig gøre, men det tager tid at ændre vaner.

Som Barbara sagde i evalueringen:

“Super kreativt – Spændende med masser af input; med til at gøre hverdagen “lidt” lettere på en mere afstresset måde ”

plakat om ny energi

De tre hjerner

Marianne og hjernen

Resten af tiden i Energihuset var psykolog Marianne Bjåstad igen på banen.Gruppen  legede med  sanseapparatet med meditation, yoga og sanselege og kikkede også på hjemmeopgaven: Hvad giver og hvad tager energi. Hvad  giver styrke og modstandskraft og hvordan  vores indre kompas(ser) kan hjælpe os i vores liv.

Hvis ikke vi  finder den rigtige retning i vores værdi- kompas, så ryger modstandskraft og energi .Jo mere vi ved om os selv og de rammer, der er støttende, jo bedre kan vi finde vej med vores indre kompas.

Marianne gennemgik på en let forståelig måde “de tre hjerner”:  Den del af hjernen, der knytter sig til drifter og instinkter-populært kaldet krypdyrhjernen, det limbiske system ” følehjernen” og vores præfrontale hjerne, vores planlægger og personlighed og ikke mindst dommer. Alt det kikkede vi på med snak og øvelser  og også om kompasser til de tre hjerner og alle blev lidt klogere på “at finde deres plads” i livet og hvad der kan arbejdes med… og ja det er vist en never-ending story- det med at blive klogere på lille mig på det store hav- hvis vi skal blive i sømandsproget.

Den er fin med kompasset

Så på Kom igen!  2019 er der styr på kompas( serne)  i hvert fald i store træk. Alle er langt i den livsomstillingsproces, der kræves, når livet giver andre vilkår og muligheder, end man har planlagt!

Jeg glæder mig over at  vinden blæser i den rigtige retning og den allerede nu er meget fin med kompasset på Kom igen! 2019.

Nu er planlægningen af sidste hus Netværkshuset  sidst i oktober gået i gang

Kirsten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.