Jeg undskylder på forhånd. Det er en stille uge på kontoret. Men jeg tænkte at denne her nyhed godt kunne bruge en omtale, fordi den sætter spot på, hvor svært det kan være at erkende sit høretab og hvor meget det kan påvirke en person igennem et helt liv.
I nyheden beskriver Lou Ferrigno, som er en amerikansk skuespiller, bodybuilder og personlig træner, hvordan han hele livet har levet med en hørenedsættelse. I starten behandlet med høreapparater og nu i dag, med CI på den ene side. Han er nok mest kendt for sin rolle som “The Incredible Hulk” i en række film i 1970’erne og 1980’erne, men har også været “Mr. Universe” 2 år i træk. Det er en titel, der går til bodybuildere. Her er der et billede af ham i den sammenhæng.
Kun betydelige høretab
Det er en livshistorie, der igen minder mig om, hvor indgribende et høretab kan være for den enkelte. I den forstand er alle høretab betydelige. Ferrigno beskriver, hvordan han mister hørelsen som 4-årig efter en infektion i øret. Han får høreapparater, men kæmper for at kunne følge med. Det gør at han bliver mobbet i skolen. Det er han desværre ikke alene med. Jeg har lavet forskning, der viser, at rigtig mange danske børn med et høretab, oplever det samme i folkeskolen.
Bodybuilding som svar
For den unge Ferrigno bliver bodybuilding svaret på mobningen. Det bliver hans vej til at få anerkendelse fra omgivelserne. Han begynder tidligt at træne og vinder hans første konkurrence som 22-årige efter 9 års træning. Nogle år senere bliver han udvalgt til at spille Hulk i en populær tv-serie, hvilket markerede begyndelsen på hans skuespillerkarriere.
Høretabet som en hemmelighed
Det er dog tankevækkende, at han på trods af alle titler og filmroller igennem tiden, har forsøgt at skjule sit høretab. Hans udtale var påvirket af høretabet, men blev forklaret ved at han havde en talefejl. Omgivelserne troede til tider, at han kom fra udlandet og at det forklarede hans særlige udtale.
60 år skulle der til
Først som 65-årig står han nu frem og taler åbent om sit høretab. Det sker i forbindelse med at han har modtaget sit første CI. Det giver ham et godt udbytte og han peger på, at selve operationen er den mindste del. Det er mere træningen efter operationen, som kræver kræfter og tid.
Reflektioner
Det er som nævnt en beretning, der sætter tankerne i gang på mange planer. For det første illustrerer den, hvor indgribende et høretab er, og hvordan det kan sætte retningen for et helt liv. For det andet viser den kompleksiteten i erkendelsesprocesserne. De kan tage lang tid. Og for det tredje peger de også på en overvejelse, som jeg synes er fraværende i hans fortælling, menlig sammenspillet med omgivelserne. For Hulk er det en personlig rejse, hvor målet er at høre bedst muligt; det er ikke noget mærkeligt ved, men jeg savner en refleksion over om han reelt endnu har forholdt sig til implikationerne af sit høretab eller om han i stedet håber at CI’et vil fungere så godt, at han ikke behøver det?
God weekend.
/Niels-Henrik