Projekt om opkvalificering af kontaktpersoner er slut

I CFD’s digitale nyhedsbrev kan man lige nu læse, at CFD’s døvblindekonsulenter har afsluttet mere end to års arbejde med det spændende projekt “Opkvalificeringsforløb til kontaktpersoner for mennesker med erhvervet døvblindhed”.

Baggrunden for projektet var et ønske om at lave et uddannelsesforløb for kontaktpersoner, som skulle gøre dem endnu mere kvalificerede til deres arbejde. Projektet var initieret og finansieret af Socialstyrelsen, som også havde lavet rammerne for forløbet.

I projektet skulle vi udvikle et forløb, som bestod af overordnet to dele:
En e-læringsdel samt en del, hvor døvblindekonsulenterne samlede kontaktpersonerne fysisk til undervisning med anvendelse af e-læringsmaterialer – og holdundervisning.

Fem e-læringsmoduler

Nyansatte kontaktpersoner skulle tage e-læringsdelen, inden de begyndte arbejdet. Denne del består af fem moduler om hver sit emne, som giver en introduktion til arbejdet, så kontaktpersonerne har en grundlæggende viden, når de begynder. E-læringsmodulerne tages hjemmefra ved computeren og varer tilsammen omkring to-en-halv time.

Modulerne blev udviklet i et samarbejde mellem døvblindekonsulenterne, som stod for det faglige indhold, og Key2Know, som er specialister i den pædagogiske og tekniske side af e-læring.

Seks modulers undervisning i gruppe og hold

I den anden del underviste døvblindekonsulenterne i seks moduler i gruppe eller i hold. Gruppeundervisningen bestod af to moduler, hvor undervisningen foregik i mindre grupper, og fire moduler som foregik på større hold.

Emnerne var:
• Dilemmaer i forhold til samarbejde og etik
• Synsbeskrivelse og formidling i praksis
• Ledsageteknik i praksis og informationstegn
• Kommunikation i praksis
• Døvblindhed og fysisk og psykisk helbred
• Livsomstilling

En vigtig del af gruppeundervisningen var en række digitale undervisningsmaterialer, som video, øvelser og quiz. Disse blev også blev udviklet i projektet.

E-læring kan ikke stå alene

68 kontaktpersoner har i projektet taget de fem e-læringsmoduler. E-læringsmodulerne er ikke udviklet til at stå alene som undervisning, men skal suppleres og uddybes gennem døvblindekonsulenternes undervisning og supervision. Det er, på trods af Corona, lykkedes døvblindekonsulenterne at gennemføre i alt 81 gange gruppe- eller holdundervisning 11 forskellige steder i landet i projektforløbet.

Evaluering viser stor tilfredshed

I forbindelse med både e-læringen og undervisningen lavede vi en evaluering blandt deltagerne. Og der har været stor tilfredshed. Udbyttet af det samlede kursusforløb har været stort og nye kontaktpersoner har følt sig godt klædt på til at påbegynde arbejde via introduktionen i e-læringsmodulerne. En anden ting, som blev tydelig i evalueringen er, at kontaktpersonerne har et stort behov for at mødes fysisk og få undervisning og udveksle erfaringer med kolleger.

Fremtidig undervisning

Også i fremtiden vil nyansatte kontaktpersoner blive tilbudt e-læringsforløbet, selvfølgelig fulgt op af supplerende undervisning med mulighed for at mødes og erfaringsudveksle med kontaktpersonkolleger. Som vores faglige leder Anette Rud Jørgensen fortæller i nyhedsbrevet, arbejder vi pt. på at finde de bedste løsninger i forhold til fortsat at undervise kontaktpersonerne, på trods af Corona, om end det bliver fysisk eller virtuelt.

Mere information

Du kan læse mere om projektafslutningen, e-læringsmodulerne og evalueringen via dette link: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/projekt-om-opkvalificering-af-kontaktpersoner-er-slut
Her finder du også kontaktoplysninger på projektleder Ole E. Mortensen, som du er velkommen til at kontakte, hvis du har spørgsmål til projektet.

/Trine

Ny artikel: Den hemmelige paragraf med den store betydning

Over på cfd.dk er der netop udkommet en ny faglig artikel, som vi lige vil omtale her. Artiklen sætter fokus på muligheden for at borgere med erhvervet døvblindhed kan få en kontaktperson, men at denne ret ofte er ukendt rundt om i landets kommuner og derfor ikke bruges nok.

Formålet med kontaktpersonordningen er at tilbyde en særlig form for hjælp, som kan medvirke til at bryde den sociale isolation, som personer med erhvervet døvblindhed ofte oplever.

I omtalen af den faglige artikel beskrives det på følgende måde:

I lov om social service findes en paragraf, som har stor betydning for mennesker med kombineret syns- og høretab. Den giver ret til en kontaktperson for mennesker, der er funktionelt døvblinde.

Paragraf 98 hedder den og den er trods sin store betydning ikke nødvendigvis så kendt ude i landets kommuner.

Nogen kalder den ligefrem for den hemmelige paragraf. Det er en skam, vurderer en socialrådgiver, en ældre kvinde med kontaktperson og en af CFD Rådgivnings døvblindekonsulenter.

Kontaktpersonen kan på den korte bane være en stor hjælp i dagligdagen og på den lange bane kan kontaktpersonen også være med til at mindske risikoen for livsstilsygdomme, fordi han eller hun ofte er nøglen til, at mennesker med kombineret syns- og høretab/døvblindhed kan føre et aktivt liv trods den alvorlige funktionsnedsættelse.

Der er således både store menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved kontaktpersonordningen, hvilket gør det vigtigt at udbrede opmærksomheden på ordningens eksistens.

Den faglige artikel kan læses her: https://www.cfd.dk/om-cfd/nyheder/den-hemmelige-paragraf–med-den-store-betydning

Relevante ressourcer

Kontaktpersonordningen er særlig for borgere med erhvervet døvblindhed. Det er individuelt hvad en kontaktperson bruges til. I det følgende vil vi pege på nogle steder, hvor du kan få mere viden om ordningen, dets indhold og alt det praktiske ved ordningen – for der er faktisk ret meget, der skal være på plads i den forbindelse.

Vil du vide mere om ordningen, så har Social og Indenrigsministeriet en fin beskrivelse: https://sim.dk/arbejdsomraader/handicap/personlig-stoette/doevblinde/

Vores kollega, Kirsten Washus, har også lavet en beskrivelse af kontaktordningen, som giver et godt blik på hvad det egentligt er for en størrelse. Blogindlægget: Taffeldækkerassistent eller sætter fokus på nogle af elementerne ved kontaktpersonordningen.

Og er du nysgerrig på alle detaljerne ved kontaktpersonordningen – ansættelse, opgaver mv. – har CFD udarbejdet en håndbog med veledende retningslinjer for kontaktspersonordningen for borgere med erhvervet døvblindhed. Den kan findes her: https://www.cfd.dk/cgi-bin/uploads/media/pdf/R%C3%A5dgivning/Faktaark/kontaktpersonh%C3%A5ndbog%202019.pdf

/Niels-Henrik

Ny år, nye forsætter og farvel til en kæmpe

2021 er allerede godt i gang. Vi har holdt årets første møde i bloggruppen og talt om hvad der skal ske med bloggen i år. Vi har masser af gode ideer og tanker, som vi vil føre ud i livet i den kommende tid. Dem fortæller vi om i et kommende blogindlæg. Men allerførst og mest vigtigt er, at vores fantastiske kollega, Kirsten, fremover skal koncentrere sig om andre arbejdsopgaver på CFD Rådgivning. Hun får derfor ikke længere tid til at skrive på bloggen. Vi håber selvfølgelig, at hun lejlighedsvis får tid til at skrive et indlæg, for vi vil savne hendes skarpe pen og øje for det store i det små og omvendt.

Kirsten med en pointe eller to på “Kom igen!”

Elvis has left the building

Kirsten var med til at starte bloggen sammen med hendes kollega, Else Marie Jensen, i maj 2015. Siden da er det blevet til mindst 200 indlæg fra Kistens hånd, hvor hun med usvigelig sikker hånd og et skarpt øje for det særlige ved området og menneskerne heri, har sat fokus på stort og småt. Der er hun helt særlig. Det er en helt særlig balancegang at kunne balancere indblik og forståelse med det mere objektive rådgivningsmæssige blik. Det er en disciplin som Kirsten behersker til fulde og som jeg er sikker på borgerne, der er heldige at have hende som konsulent, nyder godt af også. Vi kommer helt sikkert til at savne hende på bloggen, og vil ønske hende alt mulig held og lykke med de arbejdsopgaver, der kræver hendes opmærksomhed fremover. Tak for samarbejdet, Kirsten. Vi vil forsøge at passe godt på bloggen fremover.

Udtrykket “Elvis has left the Building” er måske passende her. Det var en sætning, der blev brugt, når Elvis Presley (musikeren) havde afsluttet en koncert, for at få publikum til at forlade bygningen – vi i blogteamet (Trine og jeg) håber. at I fortsat vil læse bloggen selvom “Elvis has left the building”.

Nye forsætter?

Der vil ske forskellige ændringer på bloggen i 2021. Vi er stadig ved at udvikle vores plan og ideer for bloggen. Der vil komme flere informationer, når vi er færdige med det. Vores mål er fortsat at komme med perspektiver – store som små – på livet med erhvervet døvblindhed, hverdagen i vores rådgivning og hvad der sker forskningsmæssigt.

Som altid tager vi gerne imod forslag til hvad vi kunne skrive om – tøv ikke med at kontakte os.

God weekend.

/Niels-Henrik

Hvad skal vi kalde det? Tanker om brugen af kategorien “døvblindhed”

Der er et problem, når vi taler om erhvervet døvblindhed. Det er hvad vi skal kalde det, når vi taler om døvblindhed?!

Formelt set er der ingen tvivl. Der taler vi om døvblindhed. Men i forskellige sammenhænge møder man nogle gange nogle, der har det (meget) svært med brugen af døvblindhed. Deres hovedargument er ofte, at døvblindhed kan forstås som om at man er døv og blind. Altså som nogle absolutte kategorier, der tilsiger, at den pågældende person hverken kan høre eller se noget som helst. Det passer sjældent i virkeligheden. Mange har et synsfelt, der fungerer i mindre grad, og en hørelse, der med hjælp af høreapparater eller CI, også tillader dem at fungere auditivt. Det er således et argument, der med basis i virkeligheden, har sin begrundelse.

Hvad skal vi kalde det?

En del af problemet er måske samtidigt, at vi taler ud fra forskellige positioner? Hvis man er en borger med erhvervet døvblindhed, er der en klar (selv)interesse i for at betone, at man hverken er døv eller blind. Ikke fordi der er noget i vejen med at være døv eller blind. Det er nok bare noget man helst ikke selv vil være. Derfor er der nok snarere tale om en tilpasningsmekanisme, hvor det er mere trygt med den nuancering, at der er mange grader af høre- og synsnedsættelser.

Kvinde, der kigger på refleksion af skygge af sig selv. Kilde: Pixabay

Omvendt kan det være en fordel at være absolut, når skal kommunikeres med beslutningstagere, fx socialrådgivere eller politikere. Der er behov for en markering af, hvor indgribende en funktionsnedsættelse, der er tale om. Der er det godt at sige “døvblind” og ikke en person, der har en hørenedsættelse og dårligt syn, og at dette i øvrigt kan udfolde sig meget forskelligt alt efter tidspunktet på dagen, personens energiniveau og de aktuelle omstændigheder, herunder lys- og lydforhold. En “Beton” (Borger med Erhvervet synsTab Og Nedsat hørelse) fætter med andre ord.

Men væsentligt i denne forbindelse er, at det kan opleves som om enhver åbning, der giver plads til tolkning (af omgivelserne), ikke nødvendigvis vil være til fordel for den ramte borger. Alene det, at man skiller det af i to opdelte funktionsnedsættelser (en synsnedsættelse og en hørenedsættelser) fjerner opmærksomheden fra følgerne af kombinationen af de to funktionsnedsættelser på samme tid. Man mister dermed et væsentligt element.

Bjørnetjeneste eller behagesyge?

Det er en svær diskussion. Der er mange følelser på spil. Og den bliver ekstra svær i nogle sammenhænge. Fx når man gerne vil kommunikere med personer, der er sårbare i forhold til betegnelsen. Det kan fx være unge, der lige har fået en diagnose, hvor brugen af kategorien “døvblind” aftegner et skrækscenarie, som de (endnu) ikke er klar til at forholde sig til. Der kan man bliver fristet til at omskrive tingene, tone dem ned og kalde dem noget, der virker mindre farligt. Spørgsmålet er om det er en god ide; om man i virkeligheden gør dem en bjørnetjeneste?

Hvis man ikke signalerer, hvad der er på spil, så giver det heller ikke mening at fortælle hvad der kan gøres eller hvilke muligheder der. Man kan også spørge sig selv om man er en del af en større tendens i samfundet, hvor ting får nye betegnelser. Nogle gange, fordi det er påkrævet, andre gange, fordi man kan vil kamuflere eller skjule noget, der ikke er helt rart. Det kan være et fjols, der bliver til en person med kognitive udfordringer. Det kan være hjælpemidler, der bliver til velfærdsteknologi osv.Det kan det være fint, hvis det sker bevidst og med opmærksomhed på hvorfor det er nødvendigt og hvad det gør ved det man ønsker beskrevet.

Egne erfaringer

Personligt har jeg oplevet det som en lettelse blot at bruge betegnelsen “døvblind”. Tidligere har jeg være mere insisterende på nuancerne. Men det bliver man træt af. Også fordi det bliver gjort personligt, hvilket kan være både godt og skidt, men også meget anstrengende, fordi man kommer til at stå på mål for hvad man kan og ikke kan i forskellige sammenhænge. Der kan det være rart at søge tilflugt i kategorien “døvblind” velvidende at realiteterne er mere komplicerede og rodede, men det behøver man ikke at besvære andre med. At være “døvblind” er måske en uperfekt kategorisering, men nok den med de færreste problemer, så den må gå indtil vi finder på noget der er bedre.

God weekend/Niels-Henrik

Nyt nordisk netværk

Døvblindeområdet som fagområde er et lille speciale. Det er sjældne målgrupper, vi som fagpersoner, har med at gøre. Derfor har der historisk set været fokus på samarbejde, vidensdeling og sparring på tværs af nordiske lande og internationalt. Der er løbende nordiske konferencer, nordiske temadage og verdenskonferencer. Desuden eksisterer flere forskellige faglige netværk både på området for medfødt og erhvervet døvblindhed.

Sidste år gik de nordiske lande sammen om at danne et fagligt netværk specifikt omkring Usher syndrom. Netværket er målrettet fagpersoner, der arbejder med specialrådgivning, forskning og lignende inden for døvblindeområdet.

Illustration af netværk: små menneskeikoner forbundet med stiplede linjer i netværk. foto:Pixabay

Min kollega døvblindekonsulent Connie Møller og jeg sidder lige nu med i den indledende planlægningsgruppe. Her skal vi, sammen med Nordens Velfærdscenter og repræsentanter fra de øvrige lande, finde frem til indhold og form på netværkets møder. Vores tætte samarbejdspartner Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed i Aalborg (ISHD), deltager også i planlægningen. ISHD yder specialrådgivning og vejledning til børn og unge under 18 år med Usher syndrom.

Formålet med netværket er bl.a. at erfaringsudveksle og dele viden om Usher syndrom og de socialfaglige metoder, indsatser og tilbud vi anvender og levere til børn, unge og voksne med Usher syndrom. Netværket vil også have fokus på at identificere vigtige videnshuller og fremme vidensudvikling på tværs af landende.

I CFD- rådgivning glæder vi os meget til dette nordiske samarbejde. Vi glæder os til nye faglige input og til at dele vores viden, fx om rehabiliteringskurser til voksne med erhvervet døvblindhed og om CI og Døvblindhed, med vores nordiske kolleger.

/Trine