Fad med kastanjer ved siden af guldæske med chokolade og kort med efterårstræ i gyldne farver
I mandags kom jeg træt hjem fra arbejde og så til min rædsel en pakke til mig. Hvad havde jeg glemt, at jeg har bestilt eller har jeg trykket på en forkert knap på en bestillingsside?
Nej , det var en dejlig hilsen fra vores ledelse, der anerkender og takker os for vores indsats i arbejdet i denne sære Coronatid, hvor næsten hver dag byder på en ny måde at løse opgaverne på-og med SPRIT- AFSTAND of VÆRNEMIDLER og masser af skærmsnak
Webinarer
Jeg er sikker på at de fleste af bloggens læsere har været til oplæg, konferencer og møder det sidste halve år via skærm. I går var pressemødet om mink og Corona på to gange skærm og jeg ved, at jeg ikke sikkert hørte alt ,hvad Statsministeren sagde, og jeg havde heldigvis en tegnsprogstolk ved siden af på skærmen, hvor jeg lige kunne få samlet trådene op. Men det trætter med den dårlige lyd. De webinarer fra Socialstyrelse m.m. jeg har fulgt føles ikke så vedkommende som et live seminar. Jer der læser bloggen og ligesom mig har høretab, genkender garanteret at man bliver mere drænet ved alt det skærmsnak!
Pausesnak
På de anden side har jeg sparet energi ved de mange hjemmearbejdsdage, hvor jeg bare kan høre det faglige, jeg skal høre og slipper for at følge med over rugbrødsmaden og på gangsnakken i det vigtige pausesnak som skaber et godt arbejdsmiljø rent socialt, men for Søren, hvor det tærer på energiregnskabet!
Jeg har talt med flere af vores borgere, der også har ” sparet” energi både syns-og høremæssigt på hjemmearbejdspladsen. Synsmæssigt også fordi de så har sluppet for den så udfordrende daglige transport.
Klage
Men jeg vil alligevel klage og beklage at min chokoladeæske nu torsdag eftermiddag er næsten tom
Et stykke chokolade tilbage i guldæsken
Er det godt at få fyldte chokolade af sin leder og få flere Coronakilo her inden julemåneden? Ja, det er det da for det er dejligt at blive anerkendt og SET selvom vi er hjemme eller på landevejen med SPRIT- AFSTAND -VÆRNEMIDLER.
Retfærdigvis skal det siges at vi for tiden er tilbage på vores kontor , når der ikke møder mere end ti personer ind, men i disse dage afholdes der kurser for kontaktpersoner på vores kontor og derfor sidder jeg hjemme med næsten tom chokoladeæske og let ondt i maven.
CFD Rådgivning har tidligere på året (2020) gennemført en forskningsundersøgelse af, hvordan hverdagen påvirkes blandt borgere med erhvervet døvblindhed, der får CI. Vi har tidligere omtalt undersøgelsen, men vil i dette blogindlæg zoome ind på et af hovedresultaterne; nemlig, hvordan et CI kan forstærke borgerens oplevelse af døvblindhed, også selvom CI’et giver et optimalt lydmæssigt udbytte.
Relationen mellem CI og døvblindhed er ikke helt enkelt, og de kan påvirke hinanden og sågar forstærke oplevelsen af døvblindheden. Fotos af Andrea Piacquadio fra Pexels
Hvis vi undersøger det nærmere, så er det væsentligt at erindre nogle af rammer, der er omkring CI og de medfølgende meningstilskrivelser – både fra borgerne selv, men også fra andre, heriblandt fagfolk og andre.
CI som noget særligt
For det første er der mange forestillinger om hvad CI kan gøre for borgernes hørelse. Det gælder både borgerne selv, der drømmer om bedre hørelse, og måske får sat det lig med perfekt hørelse, hvilket er urealistisk. Men for det andet er der også omgivelserne, der måske ukritisk klynger sig til urealistiske håb om udbyttet. Og for det tredje, pegede vores undersøgelse på, at selvom borgerne oplever et stort og brugbart udbytte af deres CI, er det begrænset hvad det giver af udbytte i forhold til at kunne kompensere for synsproblemerne. Det er i den forbindelse, at nogle af borgene oplever, at deres døvblindhed faktisk bliver mere udtalt og tydeligt. Groft sagt, kan de med CI’et høre hvad de ikke kan se, men de kan ikke høre godt nok til at identificere hvad de ikke kan se, og bliver dermed tvunget til at lede med deres begrænsede synsfelt efter lydkilden. Dermed bliver de med andre ord hele tiden mindet om hvad de ikke kan se, hvilket giver den paradoksale erkendelse af, at CI’et gør deres oplevelse døvblindheden mere konstant og tydelig.
Døvblindhed er svært at begribe
En væsentlig del af problematikken skyldes nok, at der er en tendens til at se døvblindhed som en hørenedsættelse plus en synsnedsættelse. Altså hvad man matematisk ville beskrive som 1+1=2. Her peger den nordiske definition på, at regnestykket reelt er 1+1=3; altså at de to funktionsnedsættelse tilsammen giver mere end summen og faktisk giver et særskilt handicap, der er mere end summen end høre- og synstabet, hvilket er en vigtig pointe i denne forbindelse.
Hvorfor er det vigtigt? Ved et CI ændres noget af regnestykket tilsyneladende. Borgernes hørelse forbedres markant. Og tag ikke fejl – alle vores informanter er glade for deres udbytte. De ville ikke fravælge deres CI. Men de kæmper stadig med deres erhvervede døvblindhed. Det er stadig vanskeligt at finde rundt i trafikken og høre hvad der kommer, når man skal krydse en vej. Det er vanskeligt at følge med i grupper, særligt, hvis der er larm i baggrunden. CI’et er godt, og giver masser af lyd. Det er bare ikke altid at al denne lyd er lige brugbar for borgeren, når fx det gælder identifikation af lydkilden, hvilket er vigtigt, hvis den skal bruges i trafikken – er denne bil på vej i denne retning eller er det en flyvemaskine, som jeg ikke behøver at forholde mig til? Det er væsentlige forskelle, og der er borgerne udfordrede!
Denne diskussion kan opsummeres i følgende erfaringer, som vi vil bruge fremadrettet i vores rådgivning:
Et CI giver for de fleste et godt lydmæssigt udbytte. Særlige i situationer, hvor der er få, der taler og hvor der ikke er baggrundsstøj. Det giver også en masse nye lyde, såsom fuglesang og signallyde, der giver livskvalitet i hverdagen.
Men omvendt er der også situationer, der ikke på samme måde er lydmæssige optimale, vil man stadig opleve at det kan være svært at sortere i lyden og høre præcist hvad man har behov for at opfange. Her kan CI være en belastning fordi man oplever at få en masse lyd, hvor det er svært at sortere imellem hvad der relevant eller irrelevant. Det kan derfor stadig være nødvendigt at anvende forskellige strategier for at kunne følge med; fx tegnsprogstolk til foredrag, hvis man behersker tegnsprog.
Det vil stadig være relevant med hjælp, når man færdes i trafikken eller i fremmede steder. En kontaktperson vil stadig ofte være nødvendig i disse situationer tillige med andre hjælpemidler.
Man må som borger indstille sig på, at CI er et godt hjælpemiddel. Det kan give adgang til lyd og kommunikation, men man vil stadig opleve at være døvblind. På den måde er der ikke tale om en magisk operation, der kan få døvblindheden til at gå væk. Det hjælper på hørelsen, kan give en bedre livskvalitet, men døvblindheden vil stadig kræve en konstant tilpasning af livet til de vilkår den giver en.
Undersøgelsen kan læses på CFD’s hjemmeside: www.cfd.dk.
I forrige uge var der synsdag, som Niels Henrik skrev om og bloggen kunne være fuld af mærkedage hver uge, vi kunne følge med i. Personlig er jeg ikke specielt vild med mærkedage – MEN ideen er jo god til at skabe opmærksomhed på en bestemt sag!
En anden ide som er kommet frem for at skabe opmærksomhed og midler er udholdenheds og – sportspræstationer: At cykle til Paris med team Rynkeby og samle penge ind til børn med kræft er kendt af os alle.
Deafblind Challenge
Vi har siden starten af cfdblogger.dk fulgt den svenske blogger Thorbjørn Svenssons blog og refereret til ham flere gange. Han kæmper for ligestilling og rettigheder til hjælp i hverdagen, at forlige sig med sine vilkår , se muligheder og skabe opmærksomhed og ligestilling for mennesker med Usher, ja alle døvblinde.
Foto af statue af landsoldat ved volden i Fredericia
Lige i dag er der så en mærkedag ,som jo (også) er vigtig. Her i Fredericia hvor jeg sidder i dag og kan kikke over på Landsoldaten fra kontoret, blev European Deafblind Union EDbU stiftet i 2013 med en dansker Ove Bejsnap som første formand.
I dag d. 22. oktober kører EDbU og det kroatiske døvblindeorganisation et webinar om døvblinde kvinders eller vel snarere manglende rettigheder: DeSIGNed Europe for Deafblind Women.
Så der cykles, løbes og tales for opmærksomhed på døvblindes ret til et meningsfuldt liv. Det håber jeg interesseorganisationer og enkeltpersoner bliver ved med at have kræfter til trods Coronaens skygger!
Den 8. oktober er udnævnt til Verdens Synsdag af WHO (som er Verdenssundhedsorganisationen).
I Danmark bliver dagens markeret på forskellig vis. Fx vil Øjenforeningen i samarbejde med Optikerforeningen stå for en kampagne, hvor budskabet er, at det er vigtigt at danskerne selv checker deres syn livet igennem.
Hvis det vækker din opmærksomhed, så kan man læse mere om kampagnen på hjemmesiden: www.tjekditsyn.dk.
Hvor er der mange nye ord, man skal forholde sig til i Coronaens tid.
Det gik op for mig at jeg indtil nu har blandet to ting sammen. Jeg troede at vesir var et værnemiddel. Et værnemiddel jeg benytter, når jeg i denne tid besøger borgere , hvor mundbind ikke er mulig, hvis de støtter sig til mundaflæsning.
Jeg har også tydeligt sagt V:E:S:I:R,fordi jeg syntes det lød dumt at sige V:I:S:I:R.Så fik jeg pludselig en anelse og googlede. UHHH det hedder VISIR!
Pige med VISIR ved en vandkunst
Hørefejl og stavning
Den højtstående rådgiver VESIR for konge eller sultan i gamle dage har ganske givet haft både en flot hovedpåklædning, måske en turban? og et sværd,men næppe visir. Selvom jeg er rådgiver for spændende og betydningsfulde borgere, vil jeg næppe få CFD med på at ændre min titel fra konsulent til vesir.
Jeg har simpelthen hørt forkert, da VISIR blev et af vores meget brugte ord i det danske sprog. Det er også min erfaring at nye ord i sproget kan være svært dels at udtale og dels af få skovlen under stavemæssigt, når man har høretab. Jeg kan mærke at jeg er blevet mere usikker, når vi får nye ord ind i hverdagssproget. Mange begreber omkring IT, er jeg virkelig usikker på, når det kommer fra engelsk, hvor jeg ikke har stavetrænet og øvet ordet som for 50 år siden. Jeg husker at jeg som lærer fik opkvalificeret mig i en del af de lumske ord i det danske sprog, når jeg lavede diktat med mine elever for også mange år siden.
Jeg er gennem årene ofte blevet spurgt af borgere med høretab, hvordan man udtaler nogle af de nye ord. Jeg er ikke længere så skråsikker, som jeg har været, fordi mit eget lille høretab kan drille.
Vesirens visir har jeg så fået på plads nu, selvom jeg “følelsesmæssigt” synes det skulle være omvendt, altså!
Kirsten
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.OkCookies på CFD