Glædelig jul og godt nytår

foto af egetræ med julelys i mørke

Igen i år et foto af kvindeegen med lyskæder, som jeg kører forbi hver morgen. Egen blev plantet, da kvinderne fik stemmeret i 1915. Det gør mig i godt humør,  når jeg kører forbi kvindeegen  morgen og aften her i den mørke juletid og ser at den har vokset sig stor og stærk og der lige nu er spot på!

Ligestilling

Som fagperson og menneske ligger det mig på sinde, at vi alle har lige muligheder for et

meningsfuldt  liv, uanset hvilke livsvilkår vi har- meningsfuldt i fed skrift, for det er det ord, vi har brugt i vores to store projekter det sidste årti: Meningsfuld beskæftigelse og meningsfuld rehabilitering for mennesker med et kombineret syns  og høretab.

Vi gør, hvad  vi kan, for at der er spot på erhvervet døvblindhed her og der.

Kom igen!

blev navnet på det kursus vi hare designet i de sidste  par år og som forhåbentligt starter i april med seks  deltagere som et tilbagevendende kursustilbud for mennesker, der har fået  diagnosen Usher eller andre sjældne tilstande, der rammer både syn og hørelse væsentligt. Der er afholdt  visitionssamtaler og sendt ansøgninger og de første bevillinger er  kommet på det landsdækkende tilbud.

Meningsfuldhed

Vi vil alle have et liv med mening. For mig og for mine kolleger i CFD rådgivning giver det dagligt mening at  spotte døvblindhed og være med til at skabe gode løsninger som giver mening for de borgere ,der skal leve med døvblindhed.

Det giver mening, at vi er i gang med at udvikle et opkvalificering til kontaktpersoner til døvblinde. Det giver mening at  holde møder med FDDB- rådgiverne og konsulenterne fra DBS, at samarbejde med kommunikationscentre, jobcentre og  socialforvaltninger om de muligheder, der er for at skabe ligestilling i det danske samfund.

Det er ind i mellem tungt og op ad bakke at nå de mål , vi har sat med de borgere, vi  er rådgivere for- og alt føles BESTEMT ikke  altid lige meningsfyldt,  men meningsfuldt er det altså , når jeg kikker på det i helikopterperspektiv her dagen før juleferien.

Det er sjovt at blogge på fjerde år og vi vil stadig  skrive om det, der optager os i vores arbejde omkring RP og høretab.

vinterlandskab i mørke

Kirsten

 

Endnu en mærkedag

Altså… jeg er rigtigt dårlig til at følge mærkedage for dit og dat globalt f.eks.  fra FN, men desværre også privat!

International handicapdag

var det d. 5. december, opdagede jeg i dag. Fokus var på handicap og uddannelse  i Handicaporganisationernes  Hus med  statsminister  og kongelige inviterede til at markere dagen.

Thorkild Olesen står på trappen i Handicaporganisationernes hus Formand Thorkild Olesen på trappen i Handicaporganisationernes Hus

Handicappolitisk er  det nedslående at færre med handicap gennemfører en uddannelse. Der er ikke så svært at få hjælpemidler og tolk bevilget  til uddannelsen, men rummelighed  og støtte – altså det man også kalder inklusion – kan mangle  mange steder i uddannelsessystemet. Glædeligt er det derfor, at der faktisk er politisk opmærksomhed på at følge handicapkonventionen og vende udviklingen, så flere borgere med funktionstab bliver inkluderet.

Op ad bakke

Jeg så i går en historie i nyhederne om en svagtseende medicinstuderende, der  ikke måtte bruge sin Zoomtekst på pc til eksamen. Og mange studerende med høretab får afslag på handicaptillæg, selvom de ikke rent energimæssigt kan påtage sig erhvervsarbejde ved siden af studiet.

Så  det er stadig op ad bakke for mange  og lidt langt fra de festlige ord om at vende  udviklingen, så flere mennesker med handicap får uddannelse og job.

Undersøgelse om vilkår og trivsel for unge med handicap og funktionsnedsættelser

Jeg opdagede så i Handicappede Studerende og Kandidaters (HSK) nyhedsbrev en undersøgelse, jeg faktisk godt kunne huske, at jeg havde læst om før.

Så er du mellem 16-36 år og har syns og høretab, kan jeg kun opfordre dig til at deltage i

undersøgelsen

og være med til at få mere  forskning på området til  glæde for alle, så vi måske alle kan få lige muligheder i uddannelse  og job i vores samfund.

Kirsten

 

 

 

Er du svensker?

“Nej jeg er døv og pæredansk” sagde min søster til en turist, der spurgte om vej – en  af vores families mange  hørehistorier. Min søster har et svært høretab og har en stemme, som er præget af det. Der er også ord, som hun har svært ved at udtale, så udenforstående forstår hende. Hun har kun fået ganske lidt støtte fra sit høretab til at lære at tale og kan jo ikke selv høre, hvad hun siger. Nogle døve bruger slet ikke det talesprog, de har kæmpet med at lære i “artikulation” eller “talekorrektion”, som de fik i deres skoletid. Jeg husker en døv studerende, jeg havde i praktik, som helt fravalgte at bruge sin stemme som voksen, fordi den virkede særpræget ude blandt folk. Så hendes måde at kommunikere med  den hørende verden var via tegnsprogstolk og skriftlig kommunikation – og jeg har faktisk i dag flere døve kollegaer, hvis stemme jeg aldrig har hørt.

Stemme præget af høretab

Mange mennesker med moderate og svære høretab, der er opvokset med dansk som modersmål, har en påvirkning af talesproget, som de ikke altid er helt klar over selv.

Det kan være  sårbart at ens stemme er en smule anderledes. Ligesom indvandrere kæmper for at tale dansk  “på dansk” uden accent, vil man som dansker med høretab jo ikke blive opfattet som svensker eller  andet, når man er pæredansk.

Og selvom stemmen ikke er meget præget af høretabet, kan nye ord i sproget give en usikkerhed om, hvordan de skal udtales.

Så selvom vi grinede af historien i familien, skal der være overskud til den uventede situation, hvor du opfattes som anderledes. Derfor er det supervigtigt, at man selv ved, om ens stemme kan være præget af høretabet. Jeg har i min tid som specialkonsulent for mennesker med høretab mødt folk, der faktisk ikke vidste, at de havde det særpræg.

Jeg oplever selv med mit lille erhvervede høretab, at jeg skal være ekstra opmærksom, fordi det er svært for mig at få det hele med i samtalen med folk med høretab. Jeg oplevede forleden en “hørefejl”, som måske skyldes, at jeg fejlhørte en person med høretab. Jeg blev i hvert fald klar over, at jeg skal blive mere opmærksom på mine strategier, så f.eks. telefonnummeret bliver helt rigtigt. Så det kan faktisk være rigtig bøvlet, når vi med høretab skal tale sammen!

Fravælger dialekt og  accent

Når vi sammen med borgere  vælger kontaktpersoner til den ordning, der findes for døvblinde borgere, vælger vi ofte mennesker med et tydeligt dansk, hvis stemme “ligger godt” for borgeren, så han/hun ikke skal bruge for meget krudt på at forstå. Ligesom mange  tegnsprogede døvblinde borgere foretrækker døve kontaktpersoner med tegnsprog som modersmål, så det er tydeligt og nemt at forstå.

svsnke flag hænger i gade

Mit første høreapparat skyldes svenskerne!

Da jeg i sin tid var døvblindekonsulent i København, havde jeg mange samarbejdspartnere, der faktisk talte svensk eller meget svenskpræget dansk. Det blev  udslagsgivende for, at jeg fik mit første høreapparat i 2008. Hjemme på Fyn havde det ikke været så stort et problem at høre og forstå, som det nu blev med vores gode svenske naboer!

Kirsten

At prøve at have RP og høretab…. en kort stund

Om lidt skal jeg vestpå og lave oplæg om RP og høretab. Kurven er pakket med simuleringsbriller og ørepropper til et par øvelser. Både for pårørende og fagfolk er det opmærksomhedsskabende at få en lille oplevelse på egen krop. Selv efter en ti minutters øvelse oplever folk, hvor meget man skal koncentrere sig, og hvor vigtigt det er at gøre en ting af gangen. Oplevelsen af en mur mellem mig og de andre.

Den taktile sans

Ved øvelser med haptiske signaler og ledsagetegn, bliver vi opmærksomme på, at den taktile sans i høj grad kan bruges til at få information. Det kan man udvikle sammen i hverdagen i familie med et medlem med RP og høretab, på arbejdspladsen, med venner eller hvis man som borger erhvervet døvblindhed har valgt at få en kontaktpersonordning.

Synsbeskrivelse

I samspillet mellem seende person og  person med RP kan begge parter blive bevidste om værdien i at synsbeskrive i nye omgivelser.

persn med simuleringsbriller,mens perosn forklarer om foto

Fotoet viser en øvelse i synsbeskrivelsefor kontaktpersoner. Personen med briller har  et par graders restsyn, og kontaktpersonen  støtter  med synsbeskrivelse.

Oplæg til pårørende

Vi døvblindekonsulenter laver jævnligt oplæg her og der og afholder  også kurser for pårørende. I dag  er jeg på vej til en borgers faglige netværk. De har for nogle år siden fået rådgivning. Nu er der kommet flere nye folk til og de vil gerne opdatere deres viden om erhvervet døvblindhed.

Heldigvis skinner solen, så køreturen  bliver smuk, tror jeg. Og bagefter er det weekend. God weekend til bloglæserne!

KIrsten

På arbejde med Usher- Ejer af firmaet “Be My Eyes”

(Husk at slå teksten til)

Jeg besøgte  Hans Jørgen Wiberg en smuk, solrig efterårsdag i familiens hyggelige køkken i en lille by på Falster.  Meget af Hans Jørgens arbejde foregår  i dette rum ved onlinemøder på telefonen. Den var på bedste højteknologiske  Storm P-vis opsat på køkkenrulleholderen i den rette højde… Det burde jeg da have filmet!

Da jeg kom til huset  gik jeg forbi familievirksomheden Wiberg Flette og polstreværksted, hvor Hans Jørgen også har sin gang, men vi var enige om at dagens interview skulle koncentrere sig om hans  virke i  firmaet ” Be My Eyes”.

Hans Jørgen har Usher 2 og har, som han fortæller i interviewet, mellem 4-5 graders synsrest tilbage. At han har fået den idé at lave en  app, hvor seende udfører frivilligt arbejde i mikroformat til stor gavn for  blinde og svagseende overalt på kloden, kan jo skyldes, at han på egen krop oplever frustrationer i små dagligdags situationer, hvor han lige har brug for et par øjne i kort tid… ja og så også at  han er vild med nye tekniske muligheder.

Be My Eyes

Vi har tidligere fortalt her på bloggen om Hans Jørgens gode ide  med en app, hvor blinde låner et par øjne . Brugerskaren vokser hele tiden og firmaet vinder priser her og der.

Vi måtte faktisk flytte vores første aftale, da et filmhold fra San Francisco meldte deres ankomst  for at lave et indslag om Hans Jørgen og hans gode idé.

I skrivende  stund er der  ifølge hjemmesiden 103.162 blinde og svagtseende i over 150 lande på over 180 sprog,  der benytter sig af 1.780.472 frivillige overalt på kloden til at blive deltagere på lige fod i små dagligdages aktiviteter blot ved et enkelt videoopkald.

Som juryen bl.a. sagde, da  “Be My Eyes” vandt Danish Design Awards designløsning 2016:

“Det er et enestående eksempel på at benytte teknologi til at forbinde mennesker. Tænk sig hvad vi er i stand til, når teknologi giver mulighed for helt nye fællesskaber og forbindelser mellem mennesker”

Så se mere her eller hent appen i din  App Store og meld dig til som en enten bruger eller frivillig… eller bliv inspireret til en ny god ide, der forbinder mennesker!

Kirsten