Døvblind Oscar-vinder

Det er godt nok nogle år siden, alligevel synes jeg det er på sin plads, at vi mindes  en af historiens mest bemærkelsesværdige Oscar-vindere – nemlig Helen Keller!

Helen Keller var døvblind, og så har hun en helt særlig Oscar-rekord. Hun vandt i 1955 en Oscar for dokumentarfilmen ”Helen Keller in Her Story”, der handler om hendes liv og dagligdag. Og hendes liv var så spændende, at det førte til endnu en Oscar, da skuespillerinden Patty Duke senere vandt den gyldne statuette for at portrættere Helen Keller i en spillefilm.

Du kan læse mere om Helen Keller på www.perkins.org

Herunder findes et billede af Hellen Keller, der som 75 årig modtog en Oscar.

Else Marie

image

Flere indtryk fra London

En af de ting der blev snakket meget om var høre/førehunde. En af de engelske kvinder som var svært hørehæmmet og havde Retinitis pigmentosa, havde stor hjælp af sin hund, fortalte hun. Hvis det ringede på døren, så kom hunden og hentede hende og gik ud til døren, hvis det var brandalarmen der gik, lagde den sig fladt på gulvet. Det koster 40.000 pund at uddanne en sådan hund og det tager ca. 22 mdr. Har man fået bevilliget en hund er mad og dyrlægeregninger gratis. Det er det ikke i Danmark, en førerhund herhjemme koster ca. 98.500 kr at uddanne og så er der løbende udgifter på ca. 12.000 om året. Man skal selv betale mad og dyrlægeregninger i Danmark.

Herunder billeder fra mødet med den engelske gruppe, nogle af deltagerne havde rejst med tog i to en halv time for at mødes med os.

 

image image

Nedenfor finder du flere interwiuv med deltagerne i studieturen. Du får deres umiddelbare af indtryk mødet med den engelske netværksgruppe og storbyen London

Interview med Karina

Interview med Lis

Interview med Lone

Else Marie

Mødet med den engelske netværksgruppe

Torsdag den 11. februar havde vi møde med en engelsk netværkgruppe bestående af fem kvinder med Usher 2. Vi var selv fire deltagere, så vi var mange, da der både var tegnsprogstolke, kontaktpersoner og føre/hørehæmmet tilstede. Snakken gik fra første sekund, selvom vi ikke alle talte samme sprog

image

På billedet ser vi Emma og Bente udveklse erfaringer. Emma taler tegnsprog, som bliver tolket til engelsk, som så igen bliver tolket til dansk tale. De to fik sig en god snak om deres liv og de udfordringer de møder.

 Interview med Bente 

Else Marie

Hjemme igen

image

Gruppen foran hotellet

De fire kvinder med Usher 2, som mødes i en netværksgruppe og som tog på studietur til London, er hjemme igen efter et par spændende dage i London. Vi ankom tirsdag, og onsdag havde vi tid til sightseeing, torsdag skulle vi mødes med en engelsk netværksgruppe.

Der er jo så meget at se på i London, og gruppen havde mange ønsker, så vi måtte priotere. Det blev til en tur i London Eye, (et pariserhjul) så vi kunne se London fra oven. Vi havde fået anbefalet, at det var godt for mennesker med kikkertsyn, idet man kan  se langt, og det foregår i et roligt tempo. En af deltagerne som ikke var så meget for højder, udfordrede sig selv og tog med.

Vi kom rundt i London med busser og undergrund samt på gåben. Der blevet gået omkring 50 km på de få dage vi var der. 😅

Der var en del udfordringer i trafikken. Det går hurtigt, og der er mange mennesker i forhold til det, vi kommer fra. Den første dag fik vi sved på panden, men efterhånden tilpassede vi os. Som en af deltagerne siger i et lille interview: bare man har den hvide stok med, så går det. De steder, vi besøgte, var der rabat på indgangsbilletten, for de der havde syns- og høretab.

Det viste sig, at det var et perfekt hotel, vi havde valgt. Morgenmaden stod i samme rækkefølge hver dag, noget jeg aldrig før har tænkt på, men som en af deltagerne sagde, “Det er meget let finde rundt, når det har samme plads.”

Else Marie

30 års RP landsmøde

RP   Et netværk med øje for dig

På RP-gruppens landsmøde den 6.2. skulle  gruppens nye slogan vælges. Mellem tre gode forslag blev ovenstående valgt.

“Et netværk med øje for dig”.

Der  blev udgivet et flot jubilæumsnummer om etablering af RP-gruppen, forskning og formidling i de år, der er gået.

Det var nyt for mig at tidligere formand for FDDB, Ole Mejndor, var den person, der tog det afgørende initiativ til en RP-gruppe. Tak for det Ole!

I modsætning til mange andre lande er RP-gruppen tilknyttet Dansk Blindesamfund, DBS. Med gode fordele men også visse ulemper fornemmede jeg som tilhører på landsmødet.

RP-gruppen vil meget selv, men det skal jo kordineres i en større organisation og specielt  vil  RP-gruppen gerne  genoptage HOT-messen, der var en stor succes i 2014. Vi må se, hvad der sker!

To medlemmer var på valg og to nye kom med. Læs mere  om det og om jubilæumsfesten, hvor Jakob Hougaard underholdt, på FB-gruppen RP DANMARK.

Det er en lukket gruppe, hvor du kan anmode om medlemskab.

Du kan også følge  med på RP-gruppens hjemmeside

RP nyt
RP-gruppens jubilæumsnummer

Kirsten