Træning og tålmodighed

Nina  Nina

Nina Ernst Jensen er sammen med Hanne Vestergaard Ottesen med i vores følgegruppe til projekt  ” Kom igen!”. De er  repræsentanter for Foreningen af Danske Døvblinde FDDB og er begge meget aktive i foreningsarbejdet.

Hanne fortæller i blogindlægget “Ud af stilheden” en grum julehistorie, men også om træning og tålmodighed inden hun kunne bruge sit CI til at høre med. Hun understreger, at ikke alle med CI får så godt udbytte, som hun har haft.

Nina følges  i udsendelserne “Ud af stilheden” ,afsnit 2. Inden operationen har hun meget store udfordringer med at kommunikere med sine to drenge; en lille og en stor. Hendes hørelse er også faldet over tid og den store kan huske livet med en mor, der kunne kommunikere ubesværet på tomandshånd.

Hun er bestemt også skuffet ,da hendes CI bliver tilsluttet, men efter nogen tid  kan hun skelne ordene og vi ser, at hun kan tale med sine drenge og endog i mobiltelefon. Nina er tosproget  med tegnsprog og tale og har  skiftet mellem de to sprog afhængig af situationen. Da hun kommer til vores første følgegruppemøde, vil hun gerne have  tegnsprogstolk ,da hun ikke har mødt  os fra CFD og repræsentanten fra Socialstyrelsen før, men efter kort tid oplever vi i gruppen, at hvis vi taler en af gangen , tydeligt og  ind i mellem med lidt støttetegn, kan Nina følge med på dansk og foretrækker det.

Nina og jeg får en snak på Facetime om hendes forløb. Hun kan nikke genkendende til Hannes beskrivelse om træning og tålmodighed.

Nina er født hørehæmmet  og har som voksen fået konstateret Usher 2 og der er lyde hun aldrig tidligere har hørt. Hun har ikke på helt  samme måde kunne bygge på lyd-erindringer som Hanne. Hendes hørelse faldt, så hun blev næsten helt døv.

Hun valgte at få CI på begge ører samtidig og det krævede tålmodighed fra omgivelserne . Alle sagde at det var så fantastisk  og nu kunne Nina høre igen, men sådan var det jo ikke hele tiden og det kunne være svært at stå i. Nina kunne klare sig i dialog på tomandshånd, men med baggrundsstøj  kunne hun ikke skelne ordene.

Det bliver hendes hjerne dog bedre og bedre til. Hun gik ikke længe hos hørepædagogen, fordi det gik hurtigt fremad. Hun udfordrer sig hele tiden, lader være med at mundaflæse; tager til koncerter,kan følge med i  danske tegnefilm og dele det med sin søn( den lille). De har også for første gang været i biografen og se en dansk børnefilm.

Men hun bliver træt. En hel dag i Zoo, hvor hun bliver bombarderet med lyde og også skal færdes med sit indskrænkede synsfelt, så er hun færdig.

Det hørte jeg godt

Ninas CI- operation er gået særdeles godt og forleden sagde Nina mor noget i et rum og Nina svarede  fra et andet: Nina fortæller, at hun stoppede op og  tænkte” wauw”. Tænk at min mor nu oplever at kunne kommunikere med mig på afstand. Det er  altså muligt når  teknik og hjerne kan samarbejde om at lave  meningsfuld lyd.

Hanne oplevede dog med sin grumme julehistorie at blot 14 dage uden lyd, gav en lyddoven hjerne, der skulle trænes op igen.

Både Hanne og Nina betoner altså at træning og tålmodighed er nøgleord, når man har CI, at der er store forskelle på udbytte,  og at man aldrig bliver normalthørende.

Nina er i øvrigt i ugebladet Hjemmet i marts med sin historie

Hjemmet

God Påske!

Kirsten

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.