Kategoriarkiv: Stort og småt

Høreforeningen
FDDB Foreningen af danske døvblinde; syns-hørehæmmede
Dansk Blindesamfund; herunder RP-gruppen
Landsforeningen af forældre til blinde og svagtseende

Hvordan går det med handicappede på det danske arbejdsmarked?

Der er både gode og dårlige nyheder, når man ser på antallet af handicappede på det danske arbejdsmarked. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Analysen viser, at ændringerne på arbejdsmarkedet foranlediget af Corona-krisen i særlig grad har ramt mennesker med handicap. Andelen der er i beskæftigelse på ordinære vilkår faldt med 5 % fra 23 til 18 procent. Der har været en mindre, men ikke modsvarende, forøgelse i antallet af personer i fleksjob.

Rapporten peger også på. at set over en længere årrække er “beskæftigelsesgabet” mellem personer med og uden handicap faktisk blevet mindsket, men at udviklingen i 2019 – 2021 bremser dette i alvorlig grad. Det er spændende om det nuværende glohede arbejdsmarked kan ændre udviklingen?

Hvor mange er handicappede?

I rapporten arbejder VIVE med et selvrapporteret mål for handicap. Det betyder at deltagerne selv har oplyst om de oplever at leve med et handicap. Det gør næsten 23 % af den danske befolkning, hvilket svarende til omkring 760.000 personer. Det skal dog tilføjes, at 10,6 % oplyser at lever med et større, selvvurderet handicap. Det er mange, hvis de tal afspejler reelle målbare funktionsnedsættelser.

Analyserne peger indirekte i min læsning på en alvorlig diskrimination af handicappede på det danske arbejdsmarked. Hele 63 % med et selvrapporteret alvorligt handicap står uden for arbejdsmarkedet. Tallet for alle personer med et handicap generelt er tilsvarende 40 %, mens det for personer, der ikke er handicappet, er 11 %.

Hvor trykker skoen?

VIVE sætter i rapporten også fokus på personalelederes holdning til at hyre personer med handicap. Der er en række forbehold fra deres side. Fx er denne gruppe i væsentlig grad bekymret, hvis handicappede ansatte har flere sygedage end andre. Det gør sig gældende for 44 %. Betænkelighederne kan dog dulmes i nogen grad, hvis der følger penge med fra kommunen. I så fald falder andelen til 19 %. Hvis ansættelsen af en handicappet på arbejdspladsen ‘blot’ kræver mindre tilpasninger af fx det fysiske arbejdsmiljø er det kun 10 %, der stadig har betænkeligheder.

Barriererne på det danske arbejdsmarked er efterhånden velkendte og veldokumenterede. Man må håbe at den nuværende store efterspørgsel efter arbejdskraft kan fjerne nogle af disse og påvirke mulighederne for handicappede i en positiv retning. Ellers kan man håbe på, at der måske kommer noget politisk handlekraft på bordet, der kan ændre ved de triste muligheder for handicappede, hvor alt for mange finder sig selv uden for arbejdsmarkedet.

Rapporten kan læses her: https://www.vive.dk/da/nyheder/2021/beskaeftigelsen-er-faldet-for-personer-med-handicap/

/Niels-Henrik

Tip: Teaterforestilling om lyd og hørelse: “For Døve Ører”

Teaterforestillingen ”For Døve Ører”, der opsættes af teatergruppen Sort/Hvid udfordrer vores afhængighed af hørelsen og udvider vores idé om, hvordan man kan nyde lyd og musik.

Forestillingen er udviklet i samarbejde med forskere fra DTU og lyddesigner Asger Kudahl, og publikum oplever det meste af værket gennem høretelefoner, hvor deres normale hørelse erstattes af et manipuleret lydbillede.

Det kunstneriske hold samarbejder med to sangere med nedsat hørelse: 15-årige Lova Heick, som er døvfødt og har en særlig evne til at omforme lyd, hun mærker i kroppen, til ren stemme, og den 70-årige rocksanger Lotte Rømer, der har svært høretab og tinninus.

Sted: SORT/HVID, STALDGADE 26-30, 1699 KØBENHAVN V
Datoer: 27.10.2021 – 30.10.2021
Tider: ONSDAG kl. 20.00, TORSDAG kl. 17 OG LØRDAG kl. 17 OG 20.

Læs mere om forestillingen her: FOR DØVE ØRER – Sort/Hvid (sort-hvid.dk)

#ushday2021 – årets Usherdag

Lørdag d. 18. september 2022 var årets Usher dag. Det blev markeret på forskellige måder. Datoen er valgt, da den er tæt på efterårsjævndøgn; den tid på året, hvor mørket tager over og dagene for alvor bliver kortere. Som det noteres en række steder – en stærk metafor for hvordan det er at leve med erhvervet døvblindhed.

Det er meget forskelligt, hvordan dagen bliver markeret. En søgning på Facebook viser en række eksempler. Fx kan man læse, at der finde 200-260 personer i Irland, der lever med døvblindhed. Man kan også læse, at man regner med at der er mere end 400.000 personer globalt, der er lever med døvblindhed og 3-6 % af døve og hørehæmmede børn formentlig har Usher syndrom.

Man kan også blive klogere på de genetiske typer af Usher syndrom. Der fortæller Usher Syndrom Ireland, at man traditionelt har skelnet mellem Usher 1, 2 og 3, men at genetisk testning har resulteret i (foreløbig) 11 undergrupper: USH1B, USH1C, USH1D, USH1f, USH1G, USH1J, USH2A, USH2C, USH2D, USH3A og USH3B.

Der er også diverse videoer, der beskriver, hvordan det er at leve med Usher Syndrom. Så alt i alt en meget blandet landhandel, når det gælder markeringen af dagen.

For mit vedkommende var jeg så heldig at jeg var med til et netværksmøde med unge, der lever med erhvervet døvblindhed. Det var meget inspirerende og stærk oplevelse, og en påmindelse om nogle af de svære udfordringer og problemstillinger unge, der lever med døvblindhed, må forholde sig til og leve med hver eneste dag og ikke blot d. 18. september.

/Niels-Henrik

Vores nye rapport om at være ung og leve med erhvervet døvblind er ude!

At være ung i dagens Danmark er krævende. Det kan man næsten dagligt læse og høre om i aviser, rapporter, sociale medier og i radioen. Hvordan mon så livet leves, når man er ung og har erhvervet døvblindhed?

Det har CFD Rådgivnings videns- og udviklingsenhed set nærmere på i en forskningsrapport, hvor syv unge beretter om deres liv og hverdag med erhvervet døvblindhed. Udover interviews bygger rapporten også på et litteraturstudie. Vi vil skrive mere om en række af resultaterne i rapporten – her bringer vi lige den “officielle” lanceringstekst til orientering! Grundlaget for analyserne i rapporten er udviklet sammen med vores gode samarbejdspartner ISHD i Aalborg, som tilbyder rådgivning til unge under 18 år, der lever med erhvervet døvblindhed.

Kvalificering af vores rådgivningstilbud

Lederen af døvblindekonsulentordningen, Anette Rud Jørgensen, vurderer, at den indsigt, som rapporten har givet, i høj grad vil være med til at kvalificere rådgivningstilbud til målgruppen – unge på vej ud i livet med erhvervet døvblindhed.

”Der er generelt ikke meget forskningsmæssig viden om personer med døvblindhed. I forhold til vores målgruppe af helt unge så mangler der viden om, hvordan de oplever at leve med et dobbelt sansetab. Vi vil gerne basere vores rådgivning og tilbud til målgruppen på viden, forklarer hun og fortsætter: 

”Så det handler om, at forskningsbaseret viden skal være med til at kvalificere døvblindekonsulenternes rådgivning. Vores rådgivning skal ske på et solidt vidensgrundlag.” 

Velmenende kan blive bedrevidende

Det bliver tydeligt i undersøgelsen at støtte og rådgivning skal ydes med stor opmærksomhed for den unges behov og ønsker. 

Set fra de unges perspektiv er der en hårfin grænse mellem at være velmenende og bedrevidende, når omgivelserne tilbyder dem hjælp. Det må give anledning til løbende opmærksomhed fra fagpersoners perspektiv, hvornår det velmenende råd bliver overtagende. 

Anette Rud Jørgensen mener, at rapporten præcis udmærker sig ved, at de unge selv kommer til orde. 

“Det er deres stemmer, der bliver hørt. Deres beskrivelse af livet og egne oplevelser af et ungdomsliv. De fortæller selv, hvad de har brug for. At der kan være en tendens til at praktikere primært har fokus på syns- og høretabet og tildeling af hjælpemidler. De ønsker at blive lyttet til og inddraget og ikke mindst at blive mødt der, hvor de er,” konstaterer Anette Rud Jørgensen. 

Hun betragter derfor de unges udsagn som en vigtig læresætning til alle på området. Samtidig taler de unge om balancen mellem de velmenende råd fra professionelle og så når det tipper over til at blive bedrevidende. 

Når fagpersoner på velmenende vis opfordrer eller gennemtvinger brug af hjælpemidler, overtager de kontrollen med, hvordan den unge eller barnet skal håndtere sin funktionsnedsættelse. Her risikerer det velmenende at blive bedrevidende.

”Gode pointer at have i værktøjskassen som praktiker i mødet med de unge.”

Du kan læse hele rapporten her

Du kan læse en pixiudgave af rapporten her

Se video om rapporten her

God weekend til alle.

/Niels-Henrik

Frisk fra sommerferie, men hvad med energitab?

Mange er nu ved at vende tilbage fra sommerferie. Friske og genopladede. Hverdagen er tilbage med studie, job og andre aktiviteter. Vi har mere normale tilstande i det danske samfund med fremmøde på studie og arbejdspladser. Zoom møderne er måske på retur, men er nok også i nogen grad kommet for at blive. Vi er så at sige ”på” igen, med alt, hvad det kræver af transport og social interaktion fysisk og digitalt mv.

En hjerne på overarbejde

En hjerne der navigerer med mangelfuld og fragmenteret information fra syns- og høresansen kommer på overarbejde. Der er bliver derfor ekstra brug for at overveje, hvordan man kan give denne hjerne pauser, så man, så vidt muligt, ikke udmattes.

Foto fra Pixabay: Røntgenbillede af menneske-overkrop, med en rød hjerne. Mennesket tager sig til hovedet.

På Deafblind UK’s hjemmeside kan du lige nu læse en lille artikel om concentration fatigue, eller forsøgt oversat koncentrationsudmattelse, hos mennesker med høretab og døvblindhed. Det forklares, hvordan de ødelagte eller døde celler i det indre øre ikke kan levere tilstrækkelig information til hjernen, som deraf kommer på overarbejde. Det bliver selvsagt ikke nemmere for hjernen, hvis synet ikke kan understøtte, det man høre i forhold til at skabe sammenhæng i information og kommunikation.

I artiklen møder vi, blandt andre, skotske Jon Attenborough, som lever med erhvervet døvblindhed. Han fortæller, hvordan han takler og forebygger koncentrationsudmattelse eller energitab i sin dagligdag. Hvilepauser, digitale pauser, planlægning og motion er blandt nogle af de strategier, der nævnes som effektive i forhold til at lade op og bevare energi. Læs mere her: https://deafblind.org.uk/concentration-fatigue/

Energitab – et centralt emne i CFD’s Rådgivning

I døvblindekonsulenternes rådgivning er energitab et helt centralt emne. Mange personer med kombineret syns- og høretab, som benytter vores rådgivning, oplever energitab og udmattelse i større eller mindre grad. Det kan være en stor udfordring at skabe balance i tilværelsen, så man har energi til de aktiviteter, man ønsker eller forventes at have i hverdagen. Det kræver, at man finder strategier og metoder til at kompensere og restituere. På vores rehabiliteringskursus “Kom igen!” har vi derfor også et helt modul eller hus, som vi kalder det, der handler netop om energi (du finder mere information om Kom igen! i menulinjen øverst på denne side).

De bedste sommerhilsner fra Trine