Vores kursus for døvblinde borgere – “Kom Igen!” – er blevet omtalt i en flot artikel i Hørelsen, som er Høreforeningens medlemsblad. I artiklen deltager to deltagere fra kurset samt Trine og Kirsten fra CFD, der står for at arrangere og gennemføre kurset.
De to deltager fortæller, at det har været guld værd for dem at deltage i kurset. De har mødt andre i samme situation, udvekslet erfaringer og nydt at være i en sammenhæng, hvor de ikke skulle forklare om deres situation. De har efterfølgende dannet et netværk blandt deltagerne, som mødes jævnligt og støtter hinanden.
Det er rigtig rart at læse om deltagernes gode erfaringer med “Kom igen!”. Det bekræfter os i, at der fortsat er et stort behov for et særligt tilbud til borgere med døvblindhed. Et tilbud, der støtter dem i at løse hverdagens udfordringer og giver dem en bedre livskvalitet.
Kort om “Kom igen!”
CFD Rådgivning har har udviklet kurset “Kom igen!” som et særligt rehabiliterende tilbud til borgere med døvblindhed i alderen 26-65 år, der har brug for at møde andre i sammen situation og få strategier/værktøjer til at håndtere tilværelsen.
CFD Rådgivning planlægger at gennemføre en ny udgave af “Kom igen!” kurset i 2021. Hvis du er interesseret eller kender en, hvor det kunne være relevant at deltage i kurset, er du velkommen til at kontakte Kirsten for yderligere informationer. Kirsten kan kontaktes på email: kw@cfd.dk.
Så er der nyt om det rummelige arbejdsmarked til bloggens læsere. Konsulenthuset Marselisborg har, på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udført en evaluering af ordningen om personlig assistance for årene 2018-2019. Det er en omfattende evaluering med tonsvis af grafer og tabeller. Men heldigvis er børnene nu tilbage i skole og børnehave, så der har været ro til at læse den igennem på hjemmekontoret (dvs. spisebordet).
I dagens blog vil jeg fortælle om hovedpointerne i evalueringen. Ved en senere lejlighed skriver jeg om, hvordan ordningen med personlig assistance opleves af de mennesker, der bruger den.
Hvad er personlig assistance og hvem bruger det?
Lov om kompensation til handicappede i erhverv giver mulighed for, at personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få bevilget personlig assistance. Ordningens formål er at kompensere personer med funktionsnedsættelse på de områder i deres arbejde, hvor funktionsnedsættelsen ellers ville have været en barriere.
To sorte figure, der ligner mennesker, står sammen på hvid baggrund (Billede fra www.thenounproject.com)
Den personlige assistent kan bl.a. være en tegnsprogstolk (det er det i 10 % af sagerne). Det kan også være en, der udfører sekretærlignende opgaver (3 % af sagerne) eller en der kører bil for den pågældende medarbejder i arbejdstiden (1 % af sagerne). De fleste ordninger bevilges til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse, som er i job, inden ordningen træder i kraft.
• 61 % af de bevilgede ordninger med personlig assistance sker på baggrund af en fysisk funktionsnedsættelse • I 28 % af sagerne tilskrives det en psykisk funktionsnedsættelse • Og i 11 % er der tale om en kombineret fysisk- og psykiskfunktionsnedsættelse
6 % af sagerne med personlig assistance er bevilget til personer med nedsat hørelse/døvhed og 4 % til personer med nedsat syn/blindhed. Der er ikke opgjort nogle tal for personer med kombineret syns- og hørenedsættelse.
To sorte figure, der ligner mennesker, sidder ved sigen af hinanden med hver deres PC (Billede fra www.thenounproject.com).
Ordningen virker og sparer samfundet penge
I evalueringen udtrykker både brugere af ordningen og jobcentrene at ordningen med personlig assistance virker. Den er med til at fastholde mennesker med funktionsnedsættelser i arbejde. Oftest bevilges den til mennesker, der gennem længere tid har været på en arbejdsplads, som enten pga. pludselig fysisk funktionsnedsættelse eller som følge af en progredierende lidelse har behov for ekstra kompensation for at løse de samme arbejdsopgaver. Den bruges ikke i så høj grad til at hjælpe folk ind på arbejdsmarkedet. Jobcenterchefer ser dog et potentiale i oftere at anvende ordningen i den slags sager. Så, måske kommer vi til at se det i fremtiden.
En sag om personlig assistance koster i gennemsnit 4.932 kr. om måneden. Evalueringen peger på, at en stor del af de personer, der benytter personlig assistance ville modtage offentlig forsørgelse, hvis ikke de havde mulighed for denne kompensation. Det udregnes, at de offentlige udgifter til personlig assistance ikke overstiger de besparelser, der er på ydelser til offentlig forsørgelse (f.eks. førtidspension eller revalidering). Ordningen er altså en god forretning for samfundet. Evalueringen konkluderer således, at ordningen både bidrager positivt til den enkeltes livskvalitet – mange af de interviewede ønsker at blive på arbejdsmarkedet – og til at samfundet bruger færre penge.
Store forskelle mellem landets kommuner
Helt generelt er der en stigning i antallet af bevilgede ordninger, mens timetallet i de enkelte bevillinger er faldet. Dog er der store forskelle mellem landets 98 kommuner. Forskellene kan ikke kun forklares med de naturlige forskelle, der er på antallet af borgere i kommunerne, og på befolkningssammensætningen.
Det fremgår af evalueringen, at der er forskel på nøglepersoner i jobcentrenes vurdering af, om deres kolleger er faglig klædt på til opgaven. 42 % af jobcentrets nøglepersoner vurderer, at deres kolleger ved nok til at rådgive om lovens muligheder for mennesker med handicap. 30 % oplever dog, at deres kolleger ikke er fagligt klædt på til opgaven.
En anden årsag til forskellene skyldes, at jobcentre i kommunerne har forskellige bevillingspraksisser. Det bl.a. bliver tydeligt i to citater fra nøglemedarbejdere, der er specialiseret i ordningen i to forskellige kommuner.
Nøgleperson i kommune 1: ”Vi siger, I skal ikke nævne det [personlig assistance], medmindre, der slet ikke er flere muligheder.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 43)
Nøgleperson i kommune 2: ”Jeg tænker, vi har den bredeste tolkning af adgangen til personlig assistance.” (Evaluering af ordningen med personlig assistance, 2019 s. 44)
Hvor en kommune ser personlig assistance som en sidste udvej, ser en anden kommune det som en god mulighed, og prøver i videst mulig omfang at bevilge ordningen.
Man kan næsten ikke lade være med at blive bekymret over de forskelle, der er i kommunernes bevillingspraksis. Det er svært at forsvare, hvorfor ens adresse bliver afgørende for, hvilke muligheder for kompensation man har på arbejdsmarkedet. Som jeg ser det, bør det alene være arten af ens arbejdsopgaver og graden af ens funktionsnedsættelse, som afgør kompensationsmulighederne.
Hvad betyder det for dig?
For bloggens læsere betyder det, at man kan være nødt til selv at orientere sig og søge rådgivning, hvis man ikke oplever at få tilkendt den kompensation, man mener at være berettiget til.
Har du brug for rådgivning er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har åbent for henvendelser via skype, facetime, telefon og e-mail mandag til torsdag mellem kl. 9 – 15 og fredage mellem kl. 9 – 12.
Den stilfærdige påske i den nære familiens skød nærmer sig og jeg ønsker jer alle gode forårsdage i en sær tid. Vi døvblindekonsulenter træffes dog stadig på mandag-tirsdag-onsdag i næste uge fra kl. 9-15 på telefon, skype, facetime og mail.
Kirsten
Vores udviklingskonsulent Eva Toldam igen lavet et blogindlæg til os om det rummelige arbejdsmarked og opfordrer bloggens læsere til at dele erfaringer!
Arbejdssituation( før Corona-tiden) Samtale mellem to kvinder ved pc
Større fokus på handicapkompenserende ordninger
Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om det rummelige arbejdsmarked og nu er der kommet en ny rapport som fortjener at par ord med på vejen. Det er en analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om jobcentrenes beskæftigelsesindsats på handicapområdet. 82 ud af landets 94 kommuner har deltaget i analysen. Til bloggens læsere er der både gode og dårlige nyheder.
Først den gode nyhed
Den gode nyhed er, at alle jobcentre, der deltager i analysen har gjort noget særligt for at understøtte brugen af de handicapkompenserende ordninger i 2018 og at halvdelen af jobcentrene forventer øget fokus på handicapområdet de næste to år.
Det skyldes bl.a. et øget kendskab til de handicapkompenserende ordninger. Jobcentrene svarer at de har fået bedre blik for, at de handicapkompenserende ordninger kan understøtte nogle borgere på arbejdsmarkedet.
Forskel på vurderet effekt af ordningerne
Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene har oplevet effekten af de forskellige handicapkompenserende ordninger. Hjælpemidler og arbejdspladsindretning bliver af jobcentrene vurderet som mest positivt for personer med fysiske funktionsnedsættelser/handicap. Jobcentrene oplever fortrinsadgang til offentlige stillinger for borgere med et handicap som den mindst virksomme ordning.
Personlig assistance og paragraf 56-aftalen ved sygdom opleves også at have positiv effekt på muligheder for beskæftigelse både for personer med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse/handicap. Kun 10 % af jobcentrene angiver, at der har været udfordringer ved at benytte de handicapkompenserende ordninger. Nogle af disse peger på at de har oplevet udfordringer ved brugen af tegnsprogstolkning.
Alt det her er jo en analyse af hvordan jobcentrene oplever de handicapkompenserende ordninger. Når jeg læser analysen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvordan ordningerne bliver oplevet af de mennesker der benytter dem. Det er jo et andet perspektiv. Er der mon nogle af jer læsere af bloggen, som har lyst til at dele jeres erfaringer med nogle af ordningerne? Skriv endelig i kommentarfeltet hvis I har.
Udover at der har været større politisk fokus på handicap og beskæftigelse, kan det øgede fokus i jobcentrene hænge sammen med den lave ledighed vi har haft i Danmark. Det bringer mig videre til…..
Den dårlige nyhed
Som alle ved, har vi i Danmark fået besøg af det som Dronningen kalder en “farlig gæst”. Udover sundhedsrisikoen ved Corona rammes vores samfund også af en lang række negative økononomiske følger. Vi ser at aktieindekserne er ustabile og i flere lande falder, virksomheder går konkurs og medarbejdere bliver fyret. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger udviklingen i det danske arbejdsmarked ekstra nøje her under Corona-krisen. Tallene viser tydeligt at under krisen har flere mistet deres job og færre stillinger er blevet slået op. I perioden mellem d. 9.-26. marts i år er antallet af nye ledige 47.993. I hele 2009, som var et af finanskrisens værste år, var der 111.400 som meldte sig ledige. Desværre ved vi, at når den generelle arbejdsløshed er høj, bliver det sværere for mennesker, der har funktionsnedsættelser at få/fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet.
I gang igen- to hænder griber hinanden Foto:Austin Kehmeier – unsplash
Til slut vil jeg derfor give en opfordring til jobcentrene: Når Corona-krisen engang er ovre, så ved jeg godt, at I får travlt med at hjælpe de mange, som er blevet ledige pga. krisen, men tab nu ikke fokus på handicapområdet af den grund! Det var vigtigt før Corona-krisen og det vil være vigtigt efter Corona-krisen.
Mens Coronaen stadig gør sit indtog, passer døvblindekonsulenterne arbejdet hjemmefra. Hvis du har brug for at kontakte en døvblindekonsulent, er du derfor velkommen til at ringe, Skype eller til at sende en mail eller en sms.
Gang i hjulene
Vi har desværre stadigvæk ikke mulighed for at tage på hjemmebesøg, deltage i fysiske møder og den slags, men der er fortsat gang i hjulene i CFD – Rådgivning. Der bliver bl.a. knoklet for at gøre indhug i det administrative arbejde og projektarbejde, således at den personlige rådgivning med fysisk tilstedeværelse, så vidt muligt, kan få det fulde fokus, når tilstandene i Danmark igen er normaliserede.
Vi fortsætter også planlægningen af flere faglige arrangementer. Fx inviterer vi i maj måned til fagligt netværksmøde for synskonsulenter, hørerkonsulenter og døvblindekonsulenter. Det er spændende om Danmark er åbent igen til den tid. Vi krydser fingre.
Det var en lille hilsen fra mit hjemmekontor (læs stuen), som mine børn i dag har bygget om til en jungle med snublefælder og hajer.
/Trine
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.OkCookies på CFD
