På inspirationsdagen zoomede vi ind på, hvad det egentligt er, der gør ens arbejde meningsfuldt. Flere beskriver arbejdet som en utrolig vigtig del af dagligdagen. At have en faglig identitet, at kunne bruges til noget, blive anerkendt og være en del af et kollegialt fællesskab nævnes som værende af stor betydning for trivsel i arbejde. Ligesom det at lærer fagligt nyt, udvikle sig og lære videre synes vigtigt for mange. Det fremhæves også, at et godt match mellem ens udfordringer og belastninger er vigtigt.
Noget af det der får arbejdsdagen til at glide kan, ifølge deltagerne, for eksempel være:
• CCTV
• Mobilitystok
• Filterbriller
• Zoomtekst
• Forstørrelsesglas
• Tykkere kuglepenne som kollegerne kan bruge, når de lægger en besked på skrivebordet.
• Bordmikrofon
• Fastnet telefon med system, der går direkte på høreapparatet. Andre bruger mobil.
• God hjælp fra kolleger
• Personlig assistent
Om mobilitystok sagde en deltager: ”Den lå i tasken i rigtig mange år. Så begyndte jeg at bruge den til og fra job, men pakkede den i tasken, når jeg gik ind af døren. Nu kan jeg slet ikke undvære den. Den frigiver så meget energi og sender signal til andre mennesker. Jeg har stort set kun positive oplevelser med den”.
Transport og tilgængelighed giver de største udfordringer…. Mere om det næste gang
Som lovet får I her Anne Petersens og Sandie Tvergaards personlige beretninger om at være på arbejdsmarkedet, når man har et alvorligt kombineret syn- og høretab. Det var rigtig godt at få lidt “kød og blod” på den mere faktuelle lovgivningsdel. For hvordan fungerer det egentligt i praksis?
Personlig assistent nej tak!……. og så alligevel… Anne er i ordinær beskæftigelse som social og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun arbejder 30 timer om ugen. Da Anne fik en døvblindekonsulent, der foreslog en personlig assistent, var hun temmelig afvisende. Hun ville klare sig selv. Men forslaget havde sat noget i gang og efter noget tid kontaktede Anne alligevel jobcentret og processen blev iværksat.
”… så skulle man sidde der i jobcentret og regne på, hvor mange timer bruger i på plejen og hvor mange timer på det administrative… Det var svært, for det er så uforudsigeligt, det arbejde jeg har…”
Konklusionen blev en ordning med personlig assistent 13 timer om ugen. Anne fortæller, at den personlige assistent løfter mange af de praktiske opgaver, som hun har svært ved pga. af syn- og hørenedsættelsen. Det tager tid at oplære sin personlige assistent, pointerer Anne. Men når det først kører, frigiver hjælpen utrolig meget energi, som Anne bruger på at passe sit arbejde og samtidig have overskud til at være noget derhjemme for familien.
Billedet viser 6 af deltagerne på kurset, som sidder og lytter. i forgrunden ses en tegnsprogstolk
For nogen kan det, at få en personlig assistent, opleves som en uønsket ”reklame”, for ens funktionsnedsættelse og de begrænsninger den medfører. Også Anne har mærket dette:
”… Udfordringen med at få en personlig assistent var, at det blev meget synligt på mit arbejde, at jeg har udfordringer. Det gjorde noget ved mig… til gengæld bliver det også mere naturligt, at mine kolleger hjælper mig, når assistenten ikke lige er der”
Udfordringer som Anne, oplever på sin arbejdsplads er bl.a. tilgængeligheden til nye digitale systemer, der ikke kan anvendes sammen med Zoom tekst. Dårlige lysforhold og store kontraster mellem lyse og mørke områder gør det svært for Anne at se og orienterer sig. Et hjælpemiddel som Anne derfor altid har på sig er en lille lommelygte, der er uundværlig, når hun fx, i et mørkt klædeskab, skal finde tøj til en beboer, og den personlig assistent ikke er til stede til at hjælpe.
Fra hårdt tilkæmpet førtidspension til job med løntilskud Sandie fik diagnosen Usher syndrom type 2, da hun var 16 år. Skoletiden klarede hun sig fint igennem. Hun tog kørekort og startede på uddannelse. Men så begyndte der at ske forværringer i synet. Det blev så dårligt, at hun kunne blive medlem af Dansk Blindesamfund. Bilen måtte droppes og uddannelses forløbet kunne ikke gennemføres. Sandie begyndte at drømme om en massøruddannelse på Instituttet for Blinde og Svagtseende. Dette fik hun afslag på.
”Synet var nu meget dårligt og jeg havde det ikke særligt godt. Jeg følte mig ikke forstået i alle møderne med kommunen og det var anstrengende”.
Billedet viser 5 andre lyttende kursusdeltagere. Helt til højre ses døvblindekonsulent Maria Clauding, der på dagen holdt oplæg om kompenserende muligheder og lovgivning på området.
Sandie kom på revalidering uden helt at forstå formålet hermed. Fleksjobordning kom aldrig på tale. Til sidst opgav hun helt tanken om at komme på arbejdsmarkedet og søgte førtidspension. Fik afslag. Søgte igen, nu med bedre held.
”At få tilkendt førtidspension var en kæmpestor lettes for mig og jeg har haft rigtig stor glæde af min døvblindekonsulent. Hun har været stor støtte, også psykologisk”.
Da Sandie senere blev medlem af Foreningen Danske Døvblinde (FDDB), mødte hun andre i samme situation. Derigennem endte hun blandt andet med at blive rådgiver for andre døvblinde. Rådgiverjobbet er et job med løntilskud.
”I den forbindelse fik jeg personlig assistent i 10 timer om ugen. Det blev min kontaktperson der fik det job” fortæller Sandie og supplerer: ”Det tager tid at vende sig til at have personlig assistent og kontaktperson. Men i dag kan jeg slet ikke undvære dem. De gør, at jeg kan slappe af og have skuldrene nede. Jeg skal ikke bruge så meget krudt.”
Som hjælpemidler på sit arbejde bruger Sandie computer med Voice over samt forstørrelse og lup.
Arbejdsglæde…. På inspirationsdagen kom vi også omkring det, der giver arbejdsglæde og omkring gode råd til tiltag, der kan gøre det lettere at gå på job. Det må I høre mere om i næste uge. Rigtig god weekend!
Hej! Jeg hedder Trine Uldall. Jeg er faglig koordinator i CFD Rådgivning. Jeg vil den næste uges tid blogge om lidt forskelligt fra en inspirationsdag om det at være på arbejdsmarkedet, når man lever med alvorligt kombineret høretab.
Inspirationsdagen blev afholdt i forbindelse med CFD’s rehabiliteringskursus for mennesker med alvorligt kombineret syns- og høretab ”Kom igen!”
”Det er jo ikke altid, men ens gode vilje, at man vælger, at man vil have job på andre vilkår. Omstændighederne og ens ressourcer kan betyde, at man kan blive nødt til at tænke anderledes i forhold til job” – pointerede Kursusleder Kirsten Washuus, da hun bød velkommen.
Så, hvad findes der egentlig af kompensationsmuligheder på arbejdsmarkedet? Døvblindekonsulenterne Maria Clauding og Stine Jensen tog os igennem lovgivningen på området.
De er begge en del af CFD’s arbejdsgruppe om erhvervet døvblindhed og arbejdsliv og holder sig løbende orienteret om lovgivningen på beskæftigelsesområdet. Gruppen har fokus på de behov og udfordringer, som netop mennesker med erhvervet døvblindhed kan have i forbindelse med job. Grundigt forklarede Maria og Stine os om blandt andet:
isbryderfunktion
fleksjobordning
hjælpemidler på arbejdspladsen
muligheden for personlig assistance.
Kontakt nøglepersonen i dit kommunale jobcenter Ønsker du at få viden om dine muligheder for at søge nogle af de kompenserende ordninger, skal du kontakte nøglepersonen i dit kommunale jobcenter. Denne er specialist på netop disse muligheder. Din døvblindekonsulenten kan være en støtte i denne proces og lede dig godt på vej.
Du kan læse mere om de forskellige kompenserende ordninger på beskæftigelsesministeriets hjemmeside. www.bmhandicap.dk . Her finder du også en oversigt over de kommunale jobcentres nøglepersoner.
Næste gang I hører fra mig, er det faktisk ikke mig, som I hører fra, men Sandie og Anne…
Altså at lære tifingersystemet, når jeg passer kontor i sommertiden og har lidt mere ro. I år havde jeg ikke en gang en ambition om det. Jeg har ellers haft det som( lunkent) mål siden jeg i 1985 boksede med skrivemaskine og slettelak i et vikariat som døvekonsulent.
De sidste mange somre har jeg satset på et øveprogram, som blev anbefalet af min fagforening og jeg har øvet mig en time eller to og så glemt alt om det igen. ….
Så mit nuværende “system” kaldes vel noget så fint som tre-fingersystemet, når det går højt, men med masser og masser af slåfejl og et blik stift på tastaturet.
Nemmere for sig selv
Ja, det ville klart være nemmere for mig selv, hvis jeg ikke havde det bøvl, når jeg skal skrive her og der og måske var træthed og nakkeproblemerne heller ikke så udtalte efter en dag på kontoret, MEN det er svært at gøre noget lettere for sig selv – at have tålmodighed til at lære nyt og ændre vaner.
IKT for mennesker med RP og høretab
I mine interviews af deltagere i Kom igen! har flere af deltagerne slået sig selv oveni hovedet med det de burde lære af teknologiske ting for gøre det lettere for sig selv i hverdagen.
“Jeg kunne gøre mere ud af det,” sagde Holger for eksempel “og gøre det nemmere for mig selv” med genvejstaster, talesyntese og hvad der ellers findes af gode kompenserende muligheder for folk med synstab.
Ulrik synes heldigvis, at det er sjovt at undersøge og finde løsninger, mens Kjær kun ville investere tid, hvis hun vidste, at det duede for hende.
Energihuset
Vores kursus “Kom igen! “starter på søndag, hvor en række af mulige veje til at gøre det mindre energikrævende at have syns- og høretab vil blive taget op både praktisk og psykologisk. Vi glæder os igen til gode dage sammen igen, og måske motiverer det også mig til at nå det mål, jeg har sat i årevis uden at gennemføre det: At lære tifingersystemet!
Så er ferietiden ved at være forbi . Jeg løb imorges ud til bilen med min taske let forsinket. Da jeg kommer frem til kontoret har jeg glemt min arbejdstelefon…. øv altså. Jeg ville lige oplade den et andet sted end jeg plejer,mens jeg spiste morgenmad …og så gik det galt.
Vaner og systemer
Det er jo så godt at opbygge nogle gode vaner i så mange af hverdagens gøremål. Når jeg komme rundt og besøger borgere bliver jeg gang på gang inspireret af gode vaner og systemer, der gør at man som blind eller svagtseende har styr på sine ting. Ofte oplever jeg at personen med synstab har mere styr på det end den seende , der naivt tror man kan multitaske og derfor leder og leder, eller glemmer sine ting. En nødvendighed bliver en fordel, faktisk.
Vær mindful
Siger jeg til mig selv. Gør en ting ad gangen og lav systemer. Det prøver jeg så. Mennesker , der så bliver ramt af RP skal jo lægge vaner om og blive mere systematiske i deres hverdag. Nogle kan f.eks. snildt huske deres indkøbsliste ved en god memoteknik. der giver en god ” kognitiv muskel”. Det er jo ikke så tosset med en stærk hjerne.
Hukommelsespaladset
min indkøbseddel
Hukommelsespaladset er en gammel husketeknik, som jeg ind i mellem har mødt folk, der benytter, når ting eller viden skal huskes.
Metoden stammer efter sigende fra en græsk digter Simonedes, der fremsagde digte i et palads, der pludselig faldt sammen. Han kunne efterfølgende fortælle, hvor alle gæsterne havde siddet og man kunne på den måde identificere ligene. En grum fortælling, men en teknik som stadig bruges, nemlig at placere de genstande eller den viden , der skal huskes i kendte rum.
Jeg har selv erfaret at bøger læst særlige steder, som på en strand eller på banegården, husker jeg faktisk bedre indholdet af.
Jeg tror, jeg selv vil prøve at arbejde mere målrettet med denne metode den næste tid- metoden kaldes også loci-metoden. Jeg tror jeg vil starte med indkøbssedlen:)
Kirsten
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.OkCookies på CFD
