Reklame for CFD EVENT – Vi taler for døve øren på Bremen Teater, den 26. April 2023 klokken 13 til 16:15
Der er sket en fantastisk teknologisk udvikling inden for høretekniske hjælpemidler. Men hvordan ser det ud for unge med høretab eller døvhed? Deres hverdag og deres fremtid er præget af deres sansetab, og vi mangler indsigt i livet med høretab og døvhed som ung i dag. Det er fokus for dette event, hvor vi lader de unge selv komme til orde. Det er nemlig de unge – uanset om de bruger talesprog eller tegnsprog – der ved, hvordan livet med høretab eller døvhed former sig. Hvor giver det friktion, hvor gør det ondt, og hvilke veje finder de unge igennem livet?
Der er tale om et kulturevent, som trækker på dramaturgiske elementer fra teatret. De unges stemmer vil blive suppleret med forskeres og fagpersoners perspektiver, således at mange nuancer og vinkler på emnet vil komme frem. Du vil møde 6 unge, der fortæller om deres liv og overvejelser. Du vil møde fem fagpersoner, der præsenterer deres faglige perspektiv på livet, som ung med et høretab.
Tidligere undersøgelser har peget på, at det kan være udfordrende for landets kommuner at administrere lovgivningen på handicapområdet. Nye opgørelser fra Ankestyrelsen underbygger desværre dette billede.
Ankestyrelsen er den instans, som afgør klager over kommunal sagsbehandling, koordinerer praksis og laver undersøgelser om udviklingen på social- og beskæftigelsesområdet. De behandler ca. 50.000 sager om året. Sagsbehandlingstiden på sager på det kommunale social- og beskæftigelsesområdet i december 2022 omtrent 17 uger i snit med en stigende tendens.
Ankelstyrelsen har en omfattende talportal, hvor man kan blive klogere på antallet af sager, hvilke områder de bliver indgivet i, og hvor ofte Ankestyrelsen kommer til en anden afgørelse end kommunerne. I kategorien “Kommunale sager” er den aktuelle fordeling, at Ankestyrelsen har haft 18.420 sager i 2022 og i 30,2 % af disse har de valgt at omgøre kommunernes oprindelige afgørelser.
Ankestyrelsens talportal kan finde her: https://ast.dk/tal-og-statistik-app/
Det er muligt at søge omgørelsesprocenterne frem på specifikke områder og kommuner, hvis man skal undersøge tendenserne i forhold til dette.
Det er i snit omtrent hver tredje sag, der omgøres af Ankestyrelsen. Det kan være højere på nogle områder. Monica Lylloff (jurist) peger i en analyse på Linked-In (find den her) at andelen på voksenhandicapområdet er 38,9 %. Hendes pointe er samtidig, at dette kun er de sager, hvor borgeren har valgt at anke afgørelsen. Det er ikke alle, der har overskud eller indsigt i det, og derfor kan det reelle tal være endnu højere.
Det er markante tal, og vækker stof til eftertanke.
Foto: CFD’s podcast logo. I midten står “Et kvarter med CFD”. Til højre et sæt hovedtelefoner. Til venstre to hænder der laver “ok” tegn
“Et kvarter med CFD” er CFD’s podcast serie, hvor vi berører forskellige faglige emner fra forskellige hjørner af vores organisation.
Ny episode relevant for personer med kombineret syns- og høretab
Der er netop udkommet en ny episode, der handler om unge med betydeligt høretab. Her kan du høre eller se vores antropolog Eva Juul Toldam fortælle om undersøgelsen af livet som ung med betydeligt høretab. En undersøgelse vi tidligere har omtalt her på bloggen, hvor vi også har linket til artikler fra undersøgelsen.
Når man læser ned i undersøgelsen, er det tydeligt, at de emner, de unge mennesker med betydeligt høretab berøre, ligner emner, dilemmaer og erfaringer, som vi kender fra personer med kombineret sansetab. Hvis du selv lever med kombineret syns- og høretab, kan du derfor sikkert genkende noget af det, Eva fortæller om.
Lyt med via nedenstående link eller find podcasten, der hvor du normalt lytter til podcast. Podcasten findes også i en tegnsprogs version og i transskriberet form
At sige ja til kontaktperson er ikke altid lige til. For nogen er det en oplagt gylden mulighed for at forblive aktiv og få hjælp i hverdagen. Nogen ser det som muligheden for at gøre noget på egen hånd uden hjælp fra familien, for at prøve nye ting af i hverdagen eller blive ved med at kunne, det man plejer. Kort sagt gøre mere af det man har lyst til eller brug for.
For andre skal der tilløb til. For hvad er det fx lige man giver afkald på i forhold til selvstændighed, når man siger ja til kontaktperson? Hvad betyder det for spontaniteten i hverdagen osv. Der er mange overvejelser at gøre sig. Og det er en meget personlig proces at komme frem til om kontaktperson er noget for én.
Elvis Sørensen fra Nyborg har kontaktpersonordning. Han har været så gavmild at dele med os på CFD blogger, hvad ordningen betyder for ham. Det kommer her:
–Af Elvis Sørensen
Jeg opdagede ved et tilfælde, at jeg har en kronisk øjensygdom Retinitis pigmentosa (RP)/Usher2! Jeg var igennem en periode, hvor alt var kaos! Jeg fik heldigvis modet på livets udfordringer tilbage med en anden tilgang og forståelse på min egen nye/gamle identitet -“livsomstilling”.
Det var takke være de mennesker omkring mig, som giver mig livskvalitet! Og takket være en ære, en tillid og en forståelse mellem mine kontaktpersoner og mig. Det betyder, at jeg kan komme ud på havet i kajakken, eller køre mountainbike (MTB) igennem skoven, et løb. Jeg nyder at komme ud i naturen, især med mine rigtig gode kontaktpersoner.
Foto: Privat. Udsigt fra cykelstyr og langt ned af ad en skovsti
Det have en kontaktperson, som kan være behjælpelig med at ledsage til fx kontrol på OUH eller fra A til B med min dreng til lægen, tandlægen eller måske bare være på udflugt til Storebælt fjord! Det betyder meget. En kontaktperson er også en støtte for mig i forhold til møder med kommunen, sagsbehandling!
Mine kontaktpersoner er hver især med til at opfylde mine drømme, at jeg godt kan!
Kontaktpersonordning – en sjov størrelse
Det med kontaktpersonordning er en sjov størrelse, – vi mennesker er indrettet sådan, at vi kan og vil selv. Vi har ikke brug for “andres” hjælp! – Da mit kørekort blev inddraget af øjenlægen, føltes det, som om jeg stod på Herrens Mark. Da vidste jeg straks med mig selv, at jeg vil have en kontaktperson, der kunne ledsage mig!
Den rette person til opgaven er vigtig
Jeg fik kontaktpersonordning i 2015. Det startede med et møde med kommunen og en døvblindekonsulent, som var fast besluttet: vi skal ansætte en kontaktperson! Vi kaldte 3 til samtale og her skulle jeg være med til, at vælge en fremmed person ind i mit “nye” kaosliv! Jeg valgte en sød kvinde fra Odense, men kemien var der bare ikke, desværre!
Efter en lille måneds tid faldt jeg i snak med en god kollega. Han forslog mig, at spørge en tidligere kollega! Jeg spurgte derefter en god ven og tidligere kollega, som gerne ville være selvstændig. Jeg var så heldig, at han sagde JA til en fast dag om ugen, som passer ind i hans selvstændige verden!
En lettere hverdag
Det har gjort min hverdag meget lettere. Jeg kan komme rundt til forskellige arrangementer, møder og opfølgning fra kommunen. Eller bare kom til stranden med sin dreng og lave et lille bål. Det er betryggende at vide, at jeg har min kontaktperson med mig, som netop kan være mine øjne og ører, især med en syns-rest på 10°.
Foto: Privat. Elvis og søn sopper i vandkanten. Balje og fiskenet i forgrunden
Jeg vil klart anbefale andre, som er berettiget, til at få en kontaktpersonordning!
Andre muligheder for ledsagelse
Jeg har faktisk også gode erfaringer med at bruge gode venner, som “ledsagere”. Især når jeg skal lave ting, som fx at køre MTB og ro Kajak eller løb. Altså forstås, jeg har en god ven med ud at ro kajak eller surfe osv. En ven som i forvejen dyrker den slags! Mine venner er ikke ansat som kontaktpersoner. Men på land er vi venner og på havet, er de min ledsagere. Det samme med MTB og løb. Altså det med at tænke lidt ud over kontaktpersonordningen: at andre, fx gode venner, kan ”tager over” på den gode måde. Det giver nogle andre muligheder, hvis man kan arrangere det.
Foto: Privat. Elvis og ven på havet i solnedgang
Find mere information om kontaktpersonordningen for personer med døvblindhed her:
VIVE har undersøgt hvad der kan fastholde ældre borgere med synstab på arbejdsmarkedet. Konklusionen er, at det er centralt med støtte fra kollegaerne og ikke mindst chefen. Men forskellige faktorer kan gøre det vanskeligt.
En er at ældre med synstab oplever at det kan være svært at bede om hjælpemidler, så de kan blive ved med at arbejde. Det skyldes at de bl.a. oplever det konflikter med deres egen opfattelse af hvad det siger, at være en produktiv medarbejder.
Det er en af pointerne i et nyt forskningsprojekt, der er gennemført af VIVE. Udgangspunktet er en konstatering af, at der kommer flere og flere ældre på arbejdsmarkedet. Derfor vil også være flere end tidligere, der drøjer med alvorlige synsproblemer. Der er således ikke tale om en specifik fokus på personer, der lever med dobbelt sansetab, men et generelt studie af, hvad der kan fastholde personer, der lever med et synstab, som forværres desto ældre de bliver, på arbejdsmarkedet. Konklusionerne er beskrevet i en engelsksproget artikel, som vi linker til nederst i dette opslag.
Kulturen på arbejdspladsen er vigtig
De ældre medarbejder med synstab søger samtidigt at skjule følgerne af synstabet. Det kan ske igennem forskellige strategier. De oplever at det er sårbart at tale med chefen og kollegaerne om de begrænsninger synstabet giver dem. Derfor bruges der forskellige strategier.
Derfor peger VIVE på, at det er vigtigt at arbejdspladsen har en kultur, hvor det er trygt at være åben om behov for ændrede arbejdsopgaver eller hjælpemidler. Den politiske fokusering på at vi generelt skal være længere på arbejdsmarkedet kræver med andre ord en bevidsthed om at det stiller krav til arbejdspladsernes åbenhed og villighed til at give plads til de fordringer de giver, når fx synet ændrer sig.
Læs den fulde artikel her (på engelsk): https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0890406522000391?via%3Dihub
/Niels-Henrik
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Klik på "Ok" for at acceptere dette.
