Rejsetid

Hjælp på alle togstationer, hvis man bestiller det mindst 24 timer i forvejen.

For blinde og svagtseende, der har glæde af DSBs handicap-assistance, bliver det langt mere fleksibelt. Jeg møder flere borgere i mit arbejde, der rejser selv med denne service, trods blindhed og høretab. Måske ville flere gøre det nu, hvor ordningen er blevet udvidet, i stedet for at få stress af  at klare det selv; være afhængig af familie eller ikke komme af sted.

Kirsten

Fra Handiklip

Fremover kan handicappede og gangbesværede bestille hjælp til at komme med toget på alle stationer, hvis de ringer 24 timer i forvejen.

Det kan være svært at komme ombord på toget, hvis man er handicappet eller har svært ved at gå. Derfor har handicappede måtte varsle deres ture mindst

48 timer før og så søge mod landets 60 største togstationer, hvor der har været mulighed for at få assistance. Det bliver lettere fremover, hvor de blot kan vælge den nærmeste.

Fra søndag den 13. december, hvor DSB’s nye køreplan træder i kraft, bliver assistancen nemlig udvidet, så man kan få hjælp på alle stationer, hvis man bestiller det mindst 24 timer i forvejen. Det er en del af den kontrakt, DSB har indgået med staten. – Det har længe været et stort ønske fra handicaporganisationerne, og det vil først og fremmest gøre det meget nemmere, fordi man nu kan tage toget til alle stationer og få assistance, siger Ask Wieth-Knudsen, der er kundechef i DSB

DSB gør handicap-assistance landsdækkende I dag kan DSB’s kunder, der ønsker hjælp til at stige af og på toget, bestille assistance til de 60 største stationer. Fra søndag den 13.

december, hvor DSB’s nye køreplan træder i kraft, kan handicappede og gangbesværede 24 timer i forvejen bestille assistance til alle DSB’s stationer.

Hos Danske Handicaporganisationer vækker beslutningen begejstring. “Det er rigtig godt, at det nu kan lade sig gøre at komme omkring i det ganske land.

Det betyder meget, at vores medlemmer ikke længere er begrænset til at rejse mellem de største stationer, når de skal besøge deres familie eller deltage i aktiviteter. Med DSB’s nye landsdækkende service er vores medlemmer i mindre grad afhængige af, at nogen kan hente og bringe dem. Det giver dem større frihed,” siger formand Thorkild Olesen.

Hos DSB er man glad for at kunne tilbyde den nye landsdækkende service.

“Det skal være nemt for alle kunder at rejse med tog. Det arbejder vi løbende på at forbedre. Jeg betragter vores nye landsdækkende service som et væsentligt tiltag, og jeg håber, at det kan være med til at øge kundernes mobilitet,” siger økonomidirektør Thomas Thellersen Børner

Rejs spontant fra udvalgte stationer. På S-banen, Kystbanen og udvalgte stationer på Nordvestbanen behøver kunderne ikke bestille assistance i forvejen. Sådan er det på S-banen og Kystbanen i forvejen, og sådan kommer det nu også til at være på Nordvestbanens stationer Roskilde, Lejre, Hvalsø, Tølløse, Vipperød, Holbæk og Kalundborg fra søndag den 13. december. På de udvalgte stationer er perronerne moderniseret, og der standser udelukkende tog med lav indstigning.

Fakta om DSB’s Handicapservice. Fri adgang mellem tog og perron er væsentlig for kunder med nedsat mobilitet. Det er samtidig en målsætning, som DSB og Banedanmark prioriterer højt ved indsættelsen af nye tog og modernisering eller etablering af stationer. DSB har omkring 18.000 handicapassistancer om året. Det er en service, som DSB yder i samarbejde med lokale taxavognmænd og Falck, og som omfatter alle stationer betjent af DSB og aftalte Arriva stationer. DSB’s Handicapassistance er en service målrettet kunder med permanent eller forbigående handicap og inkluderet i billetprisen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *