Ovenstående er er et spørgsmål, jeg ofte har fået, når jeg har være på besøg hos en person, der er svagtseende.

Det er nu blevet meget lettere at låne et par øjne, og man behøver ikke engang være i samme rum.

Hvordan nu det? Jo for lidt over et år siden kom app’en Be My Eyes. Det er en dansk applikation, der gennem iPhone hjælper blinde og svagtseende til at se ting i hverdagen. Gennem applikationen sættes blinde og svagtseende i forbindelse med en seende, som kan hjælpe med dagligdags gøremål. Såsom sidste salgsdato på mælken, hvor mange grader står ovnen på; hvad er op eller ned på denne dåse osv.

Det fungerer på den måde, at man via app’en ringer op til en hjælper, og via telefonens kamera kan den seende så fortælle, hvad den blinde/svagtseende ikke kan se. Det er en genial opfindelse, som er opfundet af Hans Jørgen Wiberg, som selv har en synsnedsættelse.

Be My Eyes er dansk, men fås også på engelsk, så det er en global app. Desværre kan den kun bruges på iPhone og iPad. Ifølge Han Jørgen Wiberg er det fordi, iPhone er let tilgængelig for blinde, og Android endnu ikke er nået så langt.

Hvad gør man så, hvis man vil være med? Jo både blinde/svagtseende og hjælpere går bare ind i AppStore og søger på Be My Eyes og downloader appen og følger instruktionerne, og så er man klar til at få hjælp og til at hjælpe.

Man kender ikke personen i den anden ende, men man kan være sikker på at få hjælp.

Else Marie

Sådan ser appen ud

Hvad sker, når andre sanser tager over og bestemmer, hvad vi oplever? De fleste oplever kunst via syn eller hørelse, men hvad gør man, når man rammes på de to sanser? Er man så helt afskåret fra at nyde kunst? Det hører til sjældenhederne, at man kan få lov til at føle på kunst. Så hvis man er kunstinterreseret, må der synstolkning til.

Det har vores naboer i Sverige sat sig for at gøre noget ved. De har startet et projekt, der hedder ”Känbart” – det betyder følbart. Projektet tager udgangspunkt i, at kunst er en unik måde at nå og berøre mennesker. Så de vil undersøge, hvordan man når hinanden gennem kunst uden syn og hørelse. De vil ved hjælp af ny samtidskunst skabe et møde mellem tegnsprogsverdenen og kunstscenen. Det er mennesker med dobbelt sansetab, der er i centrum.

De har skabt en udstilling sammen med 7-10 innovative samtidskunstnere med fuldt fokus på taktile og sensoriske oplevelser. Kunstnerne samarbejder med personer med dobbelt sansetab eller har selv en eller anden funktionshindring.

Projektet turnerer nu rundt i Sverige for at fremvise resultatet og skulle du have lyst kan du finde ud af mere og hvor det er på http://kannbart.nu/

Herunder ser du et billede af et kunstværkerne, som er synstolket under billedet.

I et udhus med slidte hvidmalede vægge og et rustikt vindue ligger et stort træ, som er udhulet og med en åbning i toppen – ligesom en båd. Det er tre meter langt og kan rumme seks voksne mennesker. Det ser gammelt ud,  det er er snirkelformet med  vildskud, som er hule. Barken er væk og det er lys beige  og på indersiden ses ringmønstre. Ved træets ene ende stikker der to fødder ud og fra et hulrum stikker en hånd ud som kaster tørv ud fra et hulrum. Kunstneren ligger i træet.

Deafblind International, som afholder en konference i Danmark i 2017, arbejder på at få dem til at komme og lave en workshop på konferencen. Her på siden vil der kommer flere oplysninger efterhånden som vi nærmer os tidspunktet for konferencen, men allerede nu kan du følge med på Facebook. Du skal bare søge ‘DBI 2017 Denmark’.

Else Marie

Da jeg startede som døvblindekonsulent i forrige årtusind, drømte jeg ikke om, at computeren  og informationsteknologi – IT – rummede så mange muligheder for os alle, også syns- og hørehæmmede.

Dengang var det vildt moderne med skrivetelefon, som man kunne  få bevilget, hvis man var høre- eller talehandicappet. Det krævede noget helt særligt, og vi havde på  vores kontor en skrivetelefon, så vi kunne  skrive direkte sammen med vores borgere og ikke behøvede  at gå igennem  Formidlingscentralen.

Jeg var stolt over den skriftform, vi udviklede, mens skriftsprogssvage  tegnsprogede døve drømte om en billedskærm, så man kunne tale med hinanden på tegnsprog

Det var en revolution dengang. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at den foretrukne kommunikationsform  blev “talesprog på skrift” og små film på tale eller tegnsprog eller begge dele. Og det bruges flittigt i dag.

IKT
Der er rigtig mange Informations- og kommunikationsteknologiske ting  som syns- og hørehæmmede kan kompenseres med i dag blot med den  rette indstilling på I-Pad,  pc, de rigtige apps og de rigtige programmer samt selvfølgelig undervisning i det.

I det forrige årtusind kunne jeg stort set rådgive om det hele, når jeg kom ud til borgere med syns- og høretab. Og jeg vidste lige hvilket hjælpemiddel, hørekonsulenten/synskonsulenten skulle afprøve sammen med borgeren. Jeg følte mig superkompetent!

Det gør jeg ikke længere, da det ofte er rådgivning om  mulighederne indenfor  diverse devices, der kan give en god hjælp i hverdagen for min borger. Jeg kan blot forsøge at få et overblik og “undersøge sagen”.

Jeg er med i et netværk om kommunikationsteknologi  i Socialstyrelsen; jeg har kollegaer med særlig viden på området, der  informerer, når de opdager noget nyt smart; jeg  følger  med i RP-NYT  og andre tidsskrifter og hvad FDDBs IKT -folk fortæller.

Nu blev jeg så også opmærksom på, at den svenske hjemmeside , som jeg tidligere har fortalt om her på bloggen, også har en IKT-blog, hvor man kan stille spørgsmål. De har samlet en række kloge hoveder på området, og så kan man spørge løs.

Jeg tænker, at selvom den er på svensk, så er der Google translate, så måske vil nogle læsere af vores blog, kunne få glæde af at følge med der eller måske stille et spørgsmål.

Du kan komme ind på IKT-bloggen ved at klikke her

 e

F.eks. var der et spørgsmål fra en rådgiver, om det var bedst med Windows 7 eller 10 for en bruger med Usher 2, der skulle udskifte sin computer med Windows XP. Hvad, der var nyt for mig, var, at Windows 10 er tilpasset touch screen, som kan være en fordel for dig med RP, så du ikke skal lede efter musemarkøren.

Meget kræver dog træning. For mit eget vedkommende har jeg aldrig lært  10 fingersystem, hvilket jo hæmmer mig, da jeg har mange slåfejl og bliver langsom og ret pinlig. Da jeg har været på arbejdsmarkedet i 33 år, er det nok på tide, at jeg lærer det. Programmet er indkøbt.

I hører om det!

Kirsten